Sjældent fund af guldgubbe

På Bornholm forbinder man fund af guldgubber med Sorte-Muld-bopladsen nær Svaneke, hvor der er fundet tæt ved 2.500 eksemplarer. En sjælden gang findes der også guldgubber andre steder på øen, som regel på de fundrige bopladser.
For nylig (2008) fandtes således en velbevaret guldgubbe på et bopladsområde i Åker sogn. Guldgubben har et præg, som også kendes fra Sorte Muld i mindst 38 eksemplarer. Dette vidner om kontakter mellem øens magtcentre i den yngre jernalder.

Læs meget mere i Sorte-Muld-bogen, som er udgivet 29. november 2008 af Bornholms Museum. Bogen har en vejledende pris på 275,00 DKK og kan skaffes i boghandelen eller bestilles og købes på en af Bornholms Museums afdelinger eller igennem Bornholms Museums Internetbutik:
http://www.bornholmsmuseum-shop.dk/

Guldgubben kom frem af sikringsskabet i forbindelse med opgørelse af Danefæfund og indrapportering til Nationalmuseet.

    
Bornholmsk guldgubbe, der er fundet omkring
2.500 eksemplarer af i den bornholmske muld.

Nye helleristningsfund

Nyfundne skibe på helleristningsfeltet "Loppen" mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

De er indfanget af antikvar Thomas Roland, Kulturarvsstyrelsen den 21. januar 2009.
Klippen, der ligger helt op til den nu nedlagte jernbane, er delvist sprængt, men på den nordlige del af klippen mod kysten ses under gunstige forhold en sværm af skålgruber, der tilsammen danner en figur, som kunne minde om en loppe.
De to skibe, der anes på billedet, det ene midt i billedet det andet lidt ovenfor og til venstre, er trods talrige besøg og undersøgelser af klippen ikke tidligere blevet observeret. Men efter en nat med frost afslørede rimfrosten og vintersolen de nye skibe og en helt ny metode, arkæologerne kan tage i brug!
I Madsebakkeområdet vil der med stor sikkerhed kunne påvises endnu flere skibe. De næste kommer forhåbentlig frem, når Nationalmuseets eksperter, museumsinspektør Flemming Kaul og Gerhard Milstreu, går i gang sidst i maj.

Helleristningsfeltet "Loppen" ved den gamle jernbane mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

Transportminister siger "ja-tak" til invitation

Deltager i Passagerforenings generalforsamling

Transportministeren besøger Bornholm

Bornholms Passagerforening inviterede i slutningen af oktober 2008 transportminister Lars Barfoed til at deltage i foreningens generalforsamling, som afholdes den 16. marts 2009, kl. 18.00 – og alle bornholmere vil være velkomne.

Efter kun godt én uge fik foreningen besked om at ministeren deltager.

- Det er vi virkelig glade for i bestyrelsen, siger formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, til Bornholms Tidende.

- Vi har et håb om, at der med besøget kan bygges bro over den dybe kløft, som den tidligere transportminister Flemming Hansen har skabt mellem »Christiansborg« og Bornholm. Vi tager helt fordomsfrit imod Lars Barfoed. Vi tror naturligvis ikke at besøget ændrer alt til det bedre fra den ene dag til den anden, men vi er overbevist om, at alene ministerens tilsagn om at komme, er et klart signal til Bornholm om, at han har forståelse for, at der er noget, vi i samarbejde skal have ændret, fortsætter Bjørn Carlsen.

- Normal holder vi vores generalforsamling på Centralbiblioteket i Rønne, men vi tror ikke på, at der vil være plads nok. Derfor har vi lejet den store sal på Hotel Griffen i Rønne. Det giver også mulighed for, at vores medlemmer og øvrige gæster vil kunne købe kaffe og kage samt vand/øl.

I foreningens indbydelse til ministeren hedder det:

»Vi vil være glade for, hvis du vil holde et indlæg om de projekter og de investeringer inden for den kollektive trafik, der er planlagt i fremtiden.

Det vil være optimalt, om du kan relatere dette til den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm.

Vi håber naturligvis også, at du vil komme ind på baggrunden for den beskaffenhed, som folketinget har givet den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm frem til 2017.

Om muligt ser vi gerne, at du også vil forholde dig til foreningens hovedtanker:

1)      at tonnagen skal bestå af miljørigtige superfærger, der ejes af staten, men leases til det rederi, der vinder udliciteringen af driften

2)      at Kastrup bør være anløbshavnen på Sjælland (lige ved motorvej, lufthavn, regionaltog og Metro)

3)      at der sejles miljørigtigt med hastighed på ca. 30 knob til Kastrup om dagen (vi går ud fra, at dette vil medføre, at sejladsen mellem Rønne og Ystad derved bliver minimal, fordi den direkte sejlads – uden skift til bus eller tog – kan gøres næsten lige hurtigt som turen via Sverige) og natsejlads i begge retninger med en hastighed på mellem 15 og 20 knob

4)      at kollektiv trafik over land skal koste det samme som kollektiv transport over vand.

Det bør til punkt 2 tilføjes, at kommunalbestyrelsen den 14. december 2006 vedtog følgende formulering vedrørende den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm:

Trafikkontaktrådets indstilling blev godkendt, idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.

Vi håber også, at du vil stille dig til rådighed for besvarelse af spørgsmål fra de fremmødte.«

Bjørn Carlsen understreger over for Bornholms Tidende, at der er tale om et åbent møde for alle på Bornholm, og at der bliver mulighed for spørgsmål fra de fremmødte til ministeren. Han fortæller også, at hele generalforsamlingen i Bornholms Passagerforening vil være åben for alle bornholmere, men at det naturligvis kun er medlemmer, der har stemmeret.

- Det er jo helt klart, at et så betydningsvigtigt besøg vil trække mange bornholmere til Hotel Griffen, men der skal nok blive plads til alle.

Med venlig hilsen

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen, formand

8. november 2008

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Telefon 56 49 17 25

Faktaboks om ministeren:

Lars Barfoed, MF (C)
Transportminister
(Foto: Helle Moos)

Masser af blomster til passagerforening

Det koster at have mod

Det har Bornholms Passagerforening

Bornholmerne mangler en ombudsmand

Passagererne oplevede, at færgebetjeningen af Bornholm i flere dage i begyndelsen af oktober 2008 var ret ustabil og utilfredsstillende. Søndag den 5. oktober 2008 var driften indstillet størstedelen af dagen.

En del henvendte sig til Bornholms Passagerforening for at give udtryk for deres utilfredshed, bl.a. med manglende sms-beskeder, forholdene i Ystad og ikke mindst ventetider.

Den 13. oktober 2008 havde vi et Synspunkt i Bornholms Tidende under overskriften »Berettigede klager«. Indholdet var sammensat af passagerernes oplevelser. Dog havde vi selekteret umiddelbart ikke forståelige oplysninger fra.

Vi blev i den forbindelse kontaktet af Bornholmstrafikken og holdt den 15. oktober 2008 et møde for bl.a. at få klarhed over det reelle indhold i de enkelte klager (hvor klagerne konkret havde givet os tilladelse til at viderebringe oplysningerne).

Fra rederiet deltog direktør Mads Kofod, passagerchef Ole Bent Larsen og trafikchef Kim Sørensen. Bornholmstrafikken var klart ikke tilfreds med, at vi havde videregivet passagerernes opfattelse af forholdene i pressen uden på forhånd at have fået afklaret deres validitet i rederiet.

Rederiet var absolut heller ikke tilfreds med, at vi havde skrevet, at der var »ustabil og utilfredsstillende betjening i dagene 2. oktober til og med 5. oktober 2008«, idet der efter rederiets opfattelse ikke havde været problemer i dagene 3. og 4. oktober 2008.

Vi har imidlertid medlemmer, der har oplevet problemer med viderebefordringen i Ystad den 3. oktober pga. Villum Clausens forsinkelse, men den 4. oktober har rederiet helt ret i, at der ikke var problemer, som har medført klager til os.

Vi skal derfor beklage, at vi har formuleret os mindre præcist vedrørende den 4. oktober 2008.

Mødet har imidlertid fået os til at forstå, at der er en meget afgørende forskel i opfattelsen hos rederiet og hos kunderne.

Vores opfattelse er, at Bornholmstrafikken ser og opdeler »kundernes klager/problemer« i 3 kategorier:

1)      Klager/problemer, som direkte vedrører Bornholmstrafikkens forvaltning af de kontraktlige forpligtelser. Sådanne klager tager rederiet meget seriøst og forsøger at løse problemerne, så de ikke opstår i fremtiden.

2)      Klager/problemer, som vedrører kontrakten, men ikke Bornholmstrafikkens forvaltning af de kontraktlige forpligtelser. Det kan f.eks. være den tonnage, der sejles med. Det er noget politikerne har bestemt, og det kan rederiet ikke eller kun i begrænset omfang gøre noget ved. Derfor har sådanne klager/problemer ikke Bornholmstrafikken som modtageradresse, men »Christiansborg«.

3)      Klager/problemer, som vedrører alt andet/alle andre, f.eks. forholdene i Ystad Havn, viderebefordring med og billetbestilling hos DSB. Klager over og problemer med disse »leverandører« har heller ikke Bornholmstrafikken som modtageradresse, men de enkelte leverandører. Dog skal det tilføjes, at Bornholmstrafikken ifølge egne oplysninger har lagt et stærkt pres på Ystad Havn for at få bedre forhold dér.

Efter vores opfattelse hverken kan eller SKAL passagererne foretage en sådan eller andre opdelinger af deres klager/problemer, og det er absolut heller ikke rimeligt. Derfor lander så mange klager/problemer da også mellem 2 stole og ingen samler dem op igen.

Ombudsmand

Vi vil foreslå politikerne, at der oprettes en officiel klageinstitution under den demokratisk valgte kommunalbestyrelse (uden beslutnings- og kompetencemæssigt at være underlagt denne – svarende til Folketingets ombudsmand), som kan samle trådene og kanalisere klagerne de rigtige steder hen og ikke mindst finde løsninger.

Det er helt klart også et meget stort problem, at politikerne kun løser bornholmernes samfundsbegrundede transport et stykke af vejen, nemlig mellem Rønne og Ystad. Transporten mellem Ystad og København er ikke underlagt kontrakten og er uden nogen form for indflydelse/styring fra Bornholms side.

På Facebook har en privatperson i Aakirkeby primo oktober 2008 oprettet en gruppe med titlen »UTILFREDS med Bornholmstrafikken«. Gruppen omfatter allerede nu ca. 500 medlemmer, og mange har skrevet indlæg. Det viser sig også i de mange indlæg, at adressen for utilfredsheden ikke er Bornholmstrafikken, men politikerne på Christiansborg.

Politikerne burde sætte sig ind i de problemer, som mange giver udtryk for via Facebook. Men først og fremmest ville en ombudsmand kunne kanalisere klagerne/problemerne hen til de rette personer/institutioner. Det siger sig selv, at når så mange så hurtigt melder sig ind i en sådan gruppe og skriver indlæg, så er der noget, der skal rettes op på. Hertil kommer, at vi fortsat kan læse det ene indlæg efter det andet i Bornholms Tidende om forholdene.

Det er vores klare opfattelse, at mange indlæg ikke ville have set dagens lys, hvis tonnagesammensætningen havde været anderledes.

Katamaranfærger er ikke de rette til at sejle i Østersøen – og slet ikke i fremtiden, hvor vi kan forvente endnu flere storme. Ikke desto mindre har politikerne bestemt, at Rønne-Ystad-ruten for passagerer fremover alene skal betjenes af katamaranfærger med samme begrænsninger som Villum Clausen nu har (14 m/s og bølgehøjde 3,5 m).

De rent kommercielle rederier andre steder i Østersøen betjener sig af superfærger. Det er også den eneste løsning for driftsikker og trods alt hurtig transport året rundt på Rønne-Ystad-ruten.

Sms-beskeder

Mange passagerer får ikke sms-beskeder, når der sker ændringer i fartplanen. Det er også korrekt og der er mange grunde til det. I flere af de klager, som vi modtog i Bornholms Passagerforening havde passagererne enten et forkert nummer stående på sin bizz eller ikke opgivet et mobil-nr. Der er ingen tvivl om, at alt for mange kunder glemmer at rette mobil-nr. på deres bizz, når de får nyt mobil-nr.

Vi har foreslået Bornholmstrafikken, at ingen booking kan udføres uden mobil-nr. eller at kunden direkte og aktivt med en markering afviser at oplyse sit mobil-nr.

Men hertil kommer at visse passagergrupper slet ikke har mulighed for at få sms-beskeder.

Bornholmstrafikken samarbejder billetmæssigt med Bornholmerbussen, men ikke med DSB. Politikerne burde efter vores opfattelse pålægge parterne via kontrakten at have dette samarbejde, idet det bl.a. betyder, at passagerer, der benytter sig af DSB-toget mellem Ystad og København ikke kan modtage sms-beskeder, fordi billetten er bestilt/købt i DSB-systemet og ikke i Bornholmstrafikkens regi. Alle billettyper bør også kunne bestilles via Bornholmstrafikkens hjemmeside. Det er heller ikke muligt i dag for så vidt angår de passagerer, der anvender tog fra Ystad til København.

Den samfundsbegrundede transport mellem Bornholm og den øvrige del af Danmark ophører altså ikke i Ystad. I den kommende kontrakt vil der i højsæsonen være op til 10 hurtigfærgeafgange i hver retning mellem Rønne og Ystad, men ingen på Christiansborg har indtil videre gjort noget som helst for at samordne dette med viderebefordringen mellem Ystad og København. Vi kan således ikke forvente togafgange til mere end højst halvdelen af færgeafgangene. Halvdelen af afgangene kan derfor kun benyttes af passagerer i bil.

Det er politikernes samfundsopgave at sikre en kollektiv transport, der kan formindske individuel bilkørsel mest muligt. Her går trenden den stik modsatte vej.

Bornholmerbussen vil formentlig køre til samtlige færgeafgange, men det hjælper ikke for rejsende med barnevogne, kørestole, rollatorer, cykler etc. De får deres rejsefrihed begrænset betydeligt.

Siden 2004 har vi alle fået begrænset vores rejsefrihed betydeligt.

Efter vores opfattelse bliver forholdene ikke bedre, før destinationen på Sjælland flyttes fra Køge til Kastrup (lige ved motorvej, lufthavn, Metro og regionaltog) og tonnagen tilpasses forholdene i Østersøen.

33.000 underskrifter og i hundredvis af årlige klager har desværre ikke gjort indtryk på beslutningstagerne. En eneste ombudsmand kunne måske gøre indtryk.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen, formand

Erik Pedersen, næsteformand

Lone Thrane, kasserer

Kirsten Lund-Hansen, sekretær

Jytte Bræstrup Karlsen

Birte Skot-Hansen, 1. suppleant

Joan Erlandsen, 2. suppleant

28. oktober 2008

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Politisk magtfuldkommenhed og arrogance

Mangel på besindelse og reel samarbejdsvilje

Af Annelise Molin (R)

Bornholm er ikke tjent med politisk magtfuldkommenhed og arrogance, men besindelse og reel vilje til samarbejde.

Nu må borgerne da snart have fået nok af at være vidne til denne fuldstændige mangel på politisk lederskab, som alt for længe har præget arbejdet i Bornholms Regionskommune.

Seneste skræmmende eksempel er borgmesterens og flertallets mangel for vilje til at samle hele kommunalbestyrelsen om budgetforhandlingerne.

Når så Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og borgmesteren alligevel, i separate forhandlinger uden at tage hensyn til, hvad den sidste 1/3 af kommunalbestyrelsens medlemmer kunne ønske, har valgt at indgå et forlig om næste års budget, så skulle det vel ikke også være nødvendigt at puste sig op på den måde, som vi dagligt er vidne til.

Det er ganske enkelt uhørt i dansk kommunalpolitik - også uhørt i de tidligere bornholmske kommuner og amtet.

Det synes ikke længere at handle om politik, men om magtfuldkommenhed og arrogance, som ikke hører hjemme i det samarbejdende folkestyre. Men hvad værre er, så står det efterhånden helt klart, at ingen af spidskandidaterne for de gamle partier udviser format til at kunne stå i spidsen for et bredt politisk samarbejde i kommunalbestyrelsen efter næste valg, det tegner ikke godt for Bornholms fremtid.

Måtte alle nu besinde sig og udvise en reel vilje til at drage hele kommunalbestyrelsen ind i samarbejdet.

Annelise Molin
Gruppeformand
Regionslistens kommunalbestyrelsesgruppe
16.9.2008

BAT-chef fortaler for miljørigtig busdrift

På bioethanol i 2014

Bornholms busser skal køre på bioethanol i 2014, lyder visionen fra BAT-chef Jørgen Hammer.

Egentlig har det været meningen, at den første bus allerede i 2009 skulle køre på ethanol fra den bornholmske ethanolfabrik, BornBioFuel; men som det ser ud nu, mangler fabrikken penge til at komme videre med projektet og få produktionen til at fungere.

Jørgen Hammer, chef for Bornholms busselskab, BAT, der står for den kollektive busdrift på hele Bornholm, har store intensioner om at gøre busdriften mere miljøvenlig. - Eksempelvis kunne et af kravene ved den kommende udlicitering i 2014 være, at busserne skal køre på ethanol - og allerhelst den bornholmske, slår trafikchefen til lyd for.

Dette bakkes entydigt op af Bornholms Passagerforening, som naturligvis også har været med i debatten i BATs brugeråd, hvor miljøvenlige og gratis busser blandt andet har været drøftet.
Bornholms Passagerforenings formand, Bjørn Carlsen, skriver:

Det er fantastisk for miljøet

Af Bjørn Carlsen, formand
Bornholms Passagerforening

DR Bornholm fortæller i dag på sin hjemmeside ( http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm/2008/08/06/073540.htm ), at BAT-chef Jørgen Hammer har en vision om, at BAT-busserne skal køre på bio-ethanol fra 2014.

Det har vi som bekendt plæderet for i flere år, og derfor glæder det os endnu mere, at det nu også ser ud til at kunne blive en realitet.

Vi er også af den opfattelse, at busdriften på Bornholm bør gøres gratis for at få flest muligt til at benytte den i stedet for egen bil.
Det vil også være gavnligt for miljøet.

På vores generalforsamling i marts 2008 hed det i bestyrelsens beretning om miljøet og Bornholm bl.a.:

»Det miljømæssige ligger os meget på sinde i Bornholms Passagerforening – og vi har mere end svært ved at se, hvordan regering og folketing i august 2007 kan vedtage passagertransport alene med sådanne miljøsvinende færger samtidig med, at man den 21. februar 2008 med næsten samme forligskreds i folketinget har vedtaget en energipolitisk aftale som slår fast, at anvendelsen af fossile brændstoffer i den offentlige transport skal reduceres ganske betydeligt for bl.a. at reducere COII udledningen. Tiden tillader mig ikke at gennemgå den energipolitiske aftale i forhold til aftalen af 17. august 2007 om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Men der skal ikke megen forstandighed til for at kunne se, at der overhovedet ikke er sammenhæng mellem de 2 aftaler.«

I BAT’s Brugerråd har vi også – da der tidligere på året var risiko for at de folkevalgte ville forhøje billetprisen – fremført, at vi ønsker at bustransporten på Bornholm skal være gratis for brugerne. Herom udtalte vi i vores beretning bl.a.:

»Det er altafgørende for det bornholmske samfund, ja – for Danmark som helhed, at vi ikke skal ud og købe COII kvoter, men måske tværtimod kan sælge af sådanne kvoter. Det er derfor vigtigt, at man ser en udgiftsstigning på den kollektive trafik i relation til det, der spares på COII kvoter. Derfor kan det godt være, at gratis også i det store samfundsregnskab virkelig er gratis.«

Jørgen Hammers vision for 2014 vil blive bakket 100% op fra Bornholms Passagerforenings side.
Hvis det kan gennemføres tidligere, vil det dog være en yderligere fordel.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen, formand
6. august 2008
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

De karakteristiske røde busser skal fremover køre på
bioethanol - allerhelst den bornholmske, slår BAT-chef
Jørgen Hammer til lyd for. Dette bakkes 100 % op af
Bornholms Passagerforening.

Bornholms kaotiske trafikbetjening

Udbud skal ændres

Af Bjørn Carlsen, formand
Bornholms Passagerforening

»Villum Clausen« sejler ikke i dag … det blæser. Ifølge DMI ca. 15 s/m ved Rønne Havn. »Kaos på Rønne Havn, al pladsreservation er suspenderet«.

Det er budskabet til kunderne i bl.a. DR Bornholm. Sommeren 2008 kommer – for så vidt angår færgebetjeningen af Bornholm – til at gå over i historien som et anno horribiles, siger mange. Det er det rene vrøvl, mener vi i Bornholms Passagerforening … for året 2008 vil kun afspejle årene fremover, hvis der ikke gøres noget nu; og der skal gøres noget – ikke mindst med forliget fra 2011.

Først og fremmest sejler Bornholmstrafikken nu med en forkert tonnagesammensætning, og erstatningstonnagen er ikke tilstrækkelig.

Denne tonnagesammensætning skal rederiet ifølge kontrakten og den forlængede kontrakt sejle med helt frem til og med sommeren 2011 (eller ikke mindre end 3 somre endnu).

Fra 2011 og 6 år frem skal vi derefter leve med et forlig, som er sammensat på en sådan måde, at det kun kan give problemer for Bornholm. Derfor må og skal der ske ændringer i det kommende forlig. Nu må borgmesteren, som også er formand for Kontaktrådet, mande sig op og gøre »Christiansborg« opmærksom på, at erfaringerne viser, at forliget skal forbedres, bl.a. i sammensætningen af tonnagen. Det vil vi tage op i Kontaktrådet.

Vi har adskillige gange og i efterhånden mange år advaret mod en situation, som den har været i sommeren 2008. Der har ikke været megen lydhørhed og/eller rettidig omhu hos de politikere på »Christiansborg«, som til syvende og sidst bestemmer, hvordan Bornholms samfundsbegrundede færgebetjening skal udmøntes.

Men desværre har mange af vores lokale politikere heller ikke været lydhøre og har haft indstillingen: »Det går nok«. Men det gør det ikke … Sommeren 2008 har ødelagt så meget, ikke mindst for turisterhvervet, at det bliver svært at reparere. Der skal 15 gode oplevelser til at opveje blot én eneste dårlig.

Det er ekstremt negativt, at billetprisen til Bornholm er så høj – og når så færgebetjeningen ikke fungerer ordentligt, så bliver prisen tilmed helt uforståelig høj.

Igennem årene har Villum Clausen været ude af drift adskillige gange – også i længere perioder (ja, i månedsvis forrige og sidste vinter), men det har hidtil været muligt at løse situationerne uden alt for store problemer, idet vi har været forskånet for de helt store kriser i sommerhøjsæsonerne.
Naturligvis husker vi f.eks. julen forrige år og pinsen for nogle år siden, men det var stadig en kort periode med »højsæson«, hvorfor det sådan nogenlunde kunne klares af erstatningstonnagen.

Sammensætningen af tonnagen er ikke optimal og er alt for sårbar (og det bliver desværre endnu værre i fremtiden, hvor den dobbeltrettede natsejlads nedlægges, og Ystad alene skal betjenes af katamaranfærger).
Det har vist sig adskillige gange, at tonnagesammensætning ikke er god nok, men hidtil har politikerne jo kunnet forsvare sig med, at erstatningstonnagen trods alt klarede problemerne.
Men sådan har det bare ikke været i sommeren 2008, har Bornholmstrafikken erkendt. Rederiet har endda »lånt erstatningstonnage hos Polferries«.

Hvem - der har sovet i timen, det er umiddelbart ikke til at afgøre, men politikerne har ikke løst deres opgave, når Bornholmstrafikken kan komme i denne situation.

Det er til utrolig stor skade for Bornholm.

Driftsproblemer med Villum Clausen kan ikke undgås; det har vi 7-8 års erfaring for. Færgen er nedslidt på så kort tid, men skal betjene Bornholm helt frem til 2011.

Katamaransejlads egner sig ikke til Østersøen. Det véd og anerkender alle de rederier, som sejler i Østersøen, og som selv bestemmer deres tonnagesammensætning. Derfor bestiller disse Østersø-rederier i disse år superfærger, jf. bl.a. det store Tallink-rederi.
Der kan ikke findes ét eneste eksempel på, at de omtalte rederier har investeret i katamaranfærger. Det taler jo for sig selv.

Bornholm bør betjenes af superfærger fra 2011 og ikke af katamaranfærger. De er dyrere i investering, men det tjener sig rigeligt ind i driftsikkerhed og levetid mv.

Det er fortsat Bornholms Passagerforenings opfattelse, at tonnagen skal ejes af staten eller f.eks. staten sammen med Bornholms Regionskommune, mens driften kan udliciteres.
Det ville sikre, at vi kunne få en langt mere driftsikker, miljøkorrekt og optimal sammensat tonnage til gavn for Bornholm.

Men denne sommer har vist, at det er altafgørende, at erstatningstonnagen er i orden og tilstrækkelig til enhver tid.

Det skal politikerne sikre; både i denne kontraktperiode og i den kommende.

          Bornholms Passagerforening 
          Bjørn Carlsen, formand
          4. august 2008
          Rønnevej 42, Bodilsker
          3730 Nexø
          Email: b.carlsen@tdcadsl.dk  

Stopklods og joker!

Skåltegn på omstridt klippe i Gudhjem

Meget belejliget har museumsarkæolog fra Bornholms Museum, Finn-Ole Nielsen, fundet helleristninger netop på den klippe i det centrale Gudhjem, hvor en bygherre netop har planlagt opførelse af et blandt 95% af lokalbefolkningen, jf. en rundspørgsel blandt husstandene i Gudhjem og Melsted, uacceptabelt såkaldt hotellejlighedsprojekt. Der er fundet skåltegn, og nogle sådanne har normalt følgeskab af andre helleristninger, eksempelvis skibsafbildninger, tæt ved i samme område, siger arkæologen. 

Kommunalbestyrelsesmedlem fra Regionslisten, Birte Skot-Hansen, har følgende udtalelse i den anledning:

Stopklods og joker!

 
Af Birte Skot-Hansen (R)
Medlem af Bornholms Kommunalbestyrelse

Det er jo næsten symbolsk, at fortiden nu »hjælper til« med at forhindre nutiden i at begå en fatal fejltagelse, hvis der siges ja til Hotel Klippen.

Fundet af helleristninger på Klippen er selvfølgelig både en kærkommen joker og stopklods.

Når ejeren af Pension Klippen, Kristian Wendelboe, udtaler, at disse helleristninger ligner bestillingsarbejde, så må jeg trække på smilebåndet. For meget kan man bestille, hvis man har penge. Men jeg har nu aldrig hørt om, at man kunne bestille helleristninger, uanset hvor mange penge, man måtte have.

Det er mit håb, at denne helleristnings-joker betyder en endelig og ikke kun en foreløbig stopper for dette Klippe-byggeri.

Birte Skot-Hansen
Stenbrudsvej 14
3730 Nexø
http://www.regionslisten.dk/

Fem sorte fingre som et jerngreb

Byggeprojekt vil ødelægge Gudhjem for eftertiden

Tidligere folketingsmedlem Joan Erlandsen tager bladet fra munden

Joan Erlandsen, som i forrige folketingsperiode har repræsenteret Bornholm i Folketinget, gør indsigelse mod omstridte byggeplaner omkring Pension Klippen i det centrale Gudhjem, der helt tilsidesætter den netop udarbejdede bevarende lokalplan for Gudhjem og Melsted; den lokalplan, som netop skulle inddrage lokalbefolkningen på demokratisk vis i udarbejdelsen.

Tidligere folketingsmedlem Joan Erlandsen har indsendt følgende indsigelse:

Indsigelse mod lokalplan 039 – hotellejlighedskompleks ved Klippen.

 
Af tidl. MF Joan Erlandsen

På trods af at jeg har bopæl i Rø, skal jeg hermed, i lighed med mange andre ”amatører”, der har tilladt sig at deltage i debatten vedr. byggeriet på et af Bornholms mest følsomme områder, fremsende indsigelse mod lokalplan 039, idet dette projekt ikke kun vedrører beboerne i Gudhjem, men på hele Bornholm.

For ikke ret lang tid siden blev der vedtaget en bevarende lokalplan for Gudhjem og Melsted, hvor der lægges meget stor vægt på, at kommende nybyggerier samt om og -tilbygninger sker i overensstemmelse med god æstetik og med respekt for den i området fremherskende byggeskik.

Husene skal holdes i gammel standard, der må kun anvendes røde tegl som tagmateriale, rygtegl skal lægges i mørtel, vinduer udføres med kitfalse og mange andre restriktioner. Alt skal være i overensstemmelse med den bevarende lokalplan. Og som alle andre beboere skal følge den bevarende lokalplan, må det mindste, man kan forlange, være, at en eventuel ombygning af Hotel Klippen som minimum også skal følge disse regler.

Men nu giver man fanden i det hele og fraviger ovennævnte for at give langt lempeligere vilkår til et byggeri, som enhver anden almindelig borger aldrig ville opnå.

Den fremherskende byggeskik og ikke mindst højden af det påtænkte byggeri samt enhver form for æstetik og hensyn til de eksisterende byggerier i området er ganske enkelt tilsidesat. Dem blæser man nu på.

Det viser sig, at de kræfter, mange har lagt i den bevarende lokalplan, er spildt. Lokalplan 025 er ikke det papir værd, som den er trykt på. Byggeriet vil totalt ændre et af de sidste grønne åndehuller i Gudhjem by. Byggeriet vil i den grad skæmme de meget tæt liggende, fredede arealer, Åsen og Grevens Dal.

Bebyggelsesprocenten på max. 35 har man simpelthen opnået, på grund af at flere matrikler, der er adskilt af veje og stier, tælles med som et samlet areal. Enhver ansøgning fra almindelige borgere havde aldrig opnået et sligt tillæg. Det er ikke helt almindeligt??

Herlighedsværdien af dette meget følsomme kystnære område er så stor, at det burde være en selvfølge, at der kun i meget beskedent omfang og efter størst mulig hensyntagen kan tillades nybyggeri på dette sted. Byggeriet passer ikke til lokaliteten. Det er et overdimensioneret skæmmende byggeri, hvor fem sortmalede fingre skal anvendes til turistopbevaring. De strækker deres kløer ned over klipperne som i et jerngreb. Et stykke unikt natur vil for altid være ødelagt, hvis man tillader et byggeri af denne størrelse i så følsomt et område. En øjebæ, der kun kan skæmme for eftertiden i det naturskønne, fredede område.

Det er glædeligt, at Gudhjem by af Kristeligt Dagblads 4000 læsere er kåret som den 3. mest seværdige by i Danmark, kun overgået af Ribe og Skagen. Det er meget tilfredsstillende for beboerne i Gudhjem. Mindre tilfredsstillende er det ovennævnte overdimensionerede sorte stærekassebyggeri, der i tiden fremover kun kan skæmme hele byen.

Man skal ikke sådan kaste grams på det eksisterende og hovedkulds falde på maven for de byggespekulanter, der kun vil profitere til egen fordel.

Handler det om den økonomiske gevinst, er jeg overbevist om, at den er størst for byggespekulanterne, og for Bornholms vedkommende kan det postulerende ”økonomiske løft” for det første ikke dokumenteres, og for det andet vil ødelæggelsen af et naturområde, hvortil turisterne strømmer, ikke kunne opvejes af dette ”økonomiske løft.” .

Med venlig hilsen
fra endnu en amatør

Joan Erlandsen
Puggevej 4, Rø
3760 Gudhjem
– e-mail: joan.erlandsen@bnet.dk 

***

Herfra er der tillige indsendt indsigelse mod projektet:

Indsigelse mod "Projekt Klippen"

Af Torsten Sletskov
Akademiøkonom/turisme
Naturvejleder

"Hermed gøres indsigelse mod det igangværende projekt "Klippen" i Gudhjem.

Tegningerne for projektet harmornerer ikke med omgivelserne og strider direkte mod Gudhjems interesser. Området bør friholdes for byggeri - dels af hensyn til udsigtskiler og dels af rekreative interesser. Der er sket nok skade i Gudhjem, der har skadet og ødelagt netop disse interesser.

Gudhjems gæster - herunder udgør en væsentlig del turister, som er en væsentlig indtægtskilde - kommer netop til Gudhjem for at se det oprindelige miljø, landskabet og den oprindelige arkitektur.

Projektet harmonerer heller ikke med befolkningens interesser og indstilling - og desuden tilsidesættes lokalbefolkningens engagement i udarbejdelsen af bevarende lokalplan for Gudhjem og Melsted.

En sammenligning med Bornholms Kunstmuseum kan ikke foretages, da kunstmuseet ligger, hvor det ligger; for sig selv ved Helligdommen omgivet af træbevoksning i et klippemiljø, hvor det falder naturligt ind. Det gør det skitserede projekt ikke i Gudhjem By, da det vil virke dominerende og overskyggende fra alle sider.

Der var jo en grund til, at man i sin tid valgte at fjerne BAF-siloen på Gudhjem Havn, netop for at fremhæve det unikke miljø.

Det henstilles, at forslaget vedrørende "Klippen" forkastes."

Torsten Sletskov

Som en lille kuriøs tilføjelse kan nævnes, at "Klippenprojektet" - som forsøges sammenlignet med Bornholms Kunstmuseum - ikke harmonerer med almenvellets interesser; det gør derimod Bornholms Kunstmuseum, da almenvellet har glæde af og adgang til området i og omkring museet, hvortil alle interesserede, herboende, lokale som gæster, har adgang - og ved besøg af selve museets arrangementer og udstillinger mod erlæggelse af beskedent beløb til entré. Ved bevarelse af området omkring "Åsen og Klippen" i dens nuværende form, bevares almenvellets adgang til og nydelse af området og miljøet - som ifølge Kristeligt Dagblad ligger på en dansk tredjeplads - omkring kernen i Gudhjem By fortsat - vel at mærke uden erlæggelse af nogen form for eller noget, der ligner entré.

  
Gudhjem Havn med "Klippen" i baggrunden, som den tager sig ud i dag, samt området set oppe
fra Sct. Annæ Kapel, juli 2008.

Spring ventelisten over som hjemmeboende kursist:

Deltag i ét af Bornholms Højskoles korte sommerkurser 2008

5. – 18. juni 2008: Forårsvandringer og Bornholm på kryds og tværs.

7. – 13. august 2008: Bridge og oplev Bornholm eller Bornholms natur og kultur.

4. – 17. september 2008: Find din slægt eller Bornholm – en ø i Østersøen.

18. september – 1. oktober 2008: Livsfilosofiske strejftog eller Sensommervandringer på Bornholm. Gæstelærer: Anders Karlsson.

Der er endvidere kurser i akvarel, acrylmaling, glas, keramik, sqaredans, linedance.

Yderligere oplysninger om kurserne fås ved henvendelse til Bornholms Højskole på telefon 56 97 40 77. Send en mail til: adm@bhhs.dk

Husk Højskolens Sommerarrangement:

Lørdag, den 7. juni 2008, kl. 14.

Foredrag v/ højskolelærer Jesper Larsen: Bornholm, du prude vikingmø – Hvad skete der i 1658 og derefter?

Lærerhøjskolekoret medvirker. Der serveres kaffe og te med lagkage.

Arr. i samarbejde med Ældresagen.

  
Bornholms Højskole, Danmarks hyggeligste og sejeste højskole...

Kalle på Spången i Ljungbyhed

Årets Allsång blir den största och förhoppningsvis den bästa sedan starten för 3 år sedan.

                     21/7 OCH 28/7 KLOCKAN 19,00 ENTRE 125 KR. 

                     Programledare Jojje Jönsson och Uffe Chrix

                     Husbandet: Edvard Perssons hjältar

       21/7                                                                      28/7

Danne Stråhed                                     Olle Jönsson från Lasse Stefans

Tomas Pettersson                               Ingemar Nordström

Helen Lindquist                                    Martin Svensson

                                                                 Jenny Wahlgren  

Busslogi inkl. allsång 675 kr i dubbelrum enkelrumstillägg 225 kr.

Allsångspaket inkl: övernattning, varmrätt, kaffe kaka och biljett 895 kr per Person i dubbelrum.

Konsertmeny: Varmrätt med kaffe och kaka inkl. biljett 320 kr.

Med vänlig hälsning

Martin Olsson
Spångens Gästgivaregård
S-260 70 Ljungbyhed

0435-440004 / +46 435 440004

E-post: info@spangen.se

http://www.spangen.se/


Spången på 40-talet.

Bornholms Højskole en succeshistorie

Stort fremmøde til hyggelig generalforsamling

Bornholms Højskole kunne onsdag, den 23. april 2008, afholde sin første ordinære generalforsamling efter den meget turbulente generalforsamling året før, der dengang medførte, at hele højskolens bestyrelse måtte trække sig og efterlade højskolens økonomi i en ruin.

I mellemtiden har den nye bestyrelse opnået at få vendt denne katastrofale situation med rent kaos og svigtende elevtal til det stik modsatte - faktisk det bedste i højskolens historie.

Hele bestyrelsen blev da også genvalgt med akklamation på den ordinære generalforsamling.

På valg var Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Ivar Lærkesen, som alle genvalgtes, og bestyrelsens sammensætning forblev således uændret bestående af Birthe Juel-Jensen, Nikolai Malling, Ivar Lærkesen, Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Karsten Thorborg.

Som suppleant valgtes Peter Kruckow, som fremover vil deltage i bestyrelsesarbejdet - dog uden stemmeret. - I 2007 på den turbulente, ordinære generalforsamling glemte man faktisk at tage højde for suppleantvalg. - Dette er der således taget højde for nu med valget af Peter Kruckow.

Efter et forslag fra et medlem om at forhøje skolekredsens årlige medlemskontingent fra 60,00 kr. til 160,00 kr. mødtes man så at sige på halvvejen med at godkende bestyrelsens forslag om et kontingent på 100,00 kr.

Der var desuden et forslag om igen at udgive et årsskrift; men bestyrelsen havde allerede forinden besluttet at videreføre årsskriftet med en udgivelse af et årskrift 2007/2008. - At der ikke er udgivet årsskrift for 2007, skyldes simpelt hen den turbulens, højskolen har været inde i, og at der derfor både har manglet ressourcer og ikke mindst overskud af energi til at udgive et årskrift i den forgangne periode. Dette har været drøftet i bestyrelsen, hvor man derfor har vedtaget efterfølgende at udgive et årskrift fælles for to år for at råde bod på denne mangel.

Af skolekredsens cirka 400 medlemmer havde 110 tilmeldt sig; men henved 200 mødte op på højskolen for at deltage i begivenhederne. - Ringere blev tilslutningen da heller ikke, da Undervisningsminister Bertel Haarder (V) deltog som foredagsholder.

Formandsberetning

På generalforsamlingen fremlagde Bornholms Højskoles formand, Birthe Juel-Jensen, sin og bestyrelsens beretning om det forgangne år:

I dag er det 1 år og 13 dage siden Bornholms Højskole sidst afholdt sin ordinære generalforsamling, og min beretning skulle i grunden omfatte tiden siden sidst. Men i den mellemliggende tid har vi afholdt 2 ekstraordinære generalforsamlinger, hvor der på den første, den 14. juni 2007, blev givet en udførlig beretning om tiden fra den 10. april. I efteråret udsendte vi så 2 nyhedsbreve til skolekredsens medlemmer, dels skrevet af bestyrelsen dels af Skolens ledelse. Så jeg vil ikke i dag igen berette om tiden, der fulgte efter den nuværende bestyrelse fik kastet ansvaret for Højskolen i armene hin mindeværdige 10. april 2007.

Det væsentlige på en generalforsamling er vel i grunden også den årsberetning, der foreligger, som dels indeholder en beskrivelse af Højskolens aktuelle situation, og dels indeholder regnskabet for året der gik, altså denne gang for 2007. Bestyrelsens beretning vil derfor i år tage sit udgangspunkt i, at en del af historikken for året 2007 er kendt stof, og dels vil vi kommentere lidt på årsrapporten og tendenserne for fremtiden.

Jeg vil indlede med at sige, at vi – bestyrelsen – nu mener, at Bornholms Højskole er i smult vande. Fremtiden tegner lysere, selv om Højskoler bevæger sig i et usikkert marked, og der ikke skal mange lovinitiativer eller andre forstyrrelser til, før elevklientel kan forandres, så der kommer dyk i elevtilgangen.

Når vi tør vove påstanden, at Højskolen er i smult vande – er det ikke, fordi bestyrelsen har været særligt genial, men fordi alle de ideer, vi sammen med de ansatte og medlemmer af skolekredsen fik, som kunne styrke Bornholms Højskole, blev modtaget med en velvilje og en forståelse overalt, hvor de blev fremført. Den opbakning Højskolen fik af den bornholmske befolkning, af skolekredsens medlemmer, af sommerkursister, af det bornholmske erhvervsliv, af bornholmske kunstnere, der donerede kunstværker, der kunne auktioneres bort, og af nogle af de fonde, der på Bornholm har penge at give til sådanne formål, har været meget enestående, og det takker Bornholms Højskole varmt for. Vi tillader os at tolke det, som en enestående vilje til at holde liv i Bornholms gamle højskole, for en landsdel som Bornholm, kan naturligvis ikke være sin Højskole foruden – og her taler Bornholm med én stemme!

Jeg vil dog alligevel ikke undlade særligt at nævne Sparekassen Bornholms Fond, der - da det så sortest ud - lagde en million kr. på bordet, og dermed i et snuptag reddede Højskolen fra at være lukningstruet. Jeg håber og tror, at mange på Bornholm ved, hvor stor en betydning Fonden har, når nye aktiviteter, ser dagens lys, eller når Fonden går ind og støtter lidt usikre nye tiltag, der på sigt muligvis kan skabe udvikling på Bornholm. Listen over Fondens aktive medvirken til at skabe ny udvikling på Bornholm og også at sikre gamle ærværdige institutioner, som vores Højskole, er lang. Prøv engang at liste op, hvad vi havde været foruden på Bornholm, hvis Fonden ikke havde været til, og hvis ikke det var fremsynede og generøse mænd og kvinder, der havde bestyret Fondes midler gennem årene. Og så vil jeg lige føje til: De med stor dygtighed formået at få Fondens midler til at yngle – noget vi på Bornholm ikke kan takke dem nok for.

I bestyrelsens første tid stod vi med en institution, hvor ingen rigtig kendte noget til driften af en Højskole. Den konstituerede forstander havde et godt tag på at lave kursusprogram for sommeren, hun havde prøvet det før, og hun fik da også hurtigt genansat Jesper Larsen, der har ansvar for en del af kurserne, der handler om at lære Bornholm natur bedre at kende ved at farte rundt på øen en uge eller 14 dage.

Men bogholderi og regnskab var en lukket bog. Vi blev reddet af Henning Kiilerich, der netop var gået på pension i Regionskommunen. Han påtog sig at redde trådene ud, og da Axel Lasthein-Madsen 1. august overtog roret, havde han en periode Henning til at hjælpe sig. Vi blev dog rimeligt hurtigt klare over, at Højskolen ikke havde råd til at have en forretningsfører, der var lønnet som en forstander, så vi nedlagde stillingen og i dag klarer forstanderparret det administrative arbejde, herunder kursusplanlægning, tilmeldinger osv. med god hjælp af Helle Sonne på fuld tid og den bogholderikyndige Marianne, som vi deler med Produktionsskolen. Det betyder på sigt en mindre udgift på den administrative side, selv om der i 2007 har været en overskridelse på grund af afskedigelsen af forretningsføreren. Og det koster!

Da bestyrelse havde sin første kontakt med Sparekassens Fond var det ud fra et budget for resten af 2007, der kunne komme til at ende med et underskud på 1,3 - 1,4 mill. kr. Heri indgik selvfølgelig tilbagebetaling til  Staten af for meget udbetalt statstilskud p.g.a. færre elever, end forudset, men også udgiften til afskediget personale, til EDB, til og Henning Kiilerich, der hjalp os de første måneder. Derudover var der et par store udgifter, der ikke var budgetteret, som den tidligere bestyrelse har ansvar for. Når jeg nævner det her, er det fordi der i revisors bemærkninger er en om den ene af disse udgifter til den coach, der i marts/april forsøgte at klæde forstanderen på til at takle personalesituationen.

Det er en udgift på ca. 132.000 kr. Revisionen ser sig ikke i stand til at bedømme relevansen af at afholde den nævnte udgift, skriver vores revisor, men har altså alligevel fremhævet den i revisionsberetningen, som den eneste udgift, man sætter spørgsmålstegn ved.

Som formand for den bestyrelse, der fik den dårlige økonomi overdraget, må jeg sige, at jeg håber, at den forstander virkelig fik valuta for de mange penge, så hun kom godt i vej herfra.

Ved Axel Latshein-Madsens tiltræden den 1. august måtte bestyrelsen da også understrege over for ham, at selv om Højskolen - med Sparekassefonds dona-tion - var bragt uden for farezonen, så var der stadig faresignaler for økonomien, og at det ville være nødvendigt at vende 25-ørerne. Det har man virkelig skrevet sig bag ørerne. Der er sparet alle vegne, hvor det har været muligt, og det har da så også resulteret i, sammen med de gaver vi har modtaget, - fripladserne er i år indregnet i Højskolens regnskab - at der er overskud på driften på ca.171.000 kr. Et acceptabelt resultat set i lyset af situationen.

Men skal man spare personale, skal Højskolen naturligvis være helt opdateret med den IT-teknik, der er til rådighed for administrationen af en Højskole. Vores bogholderisystem var forældet, så vi har måtte investere i nyt materiel – herunder et IT-system, der kan lette arbejdet med at frembringe de lovmæssige indberetninger til Undervisningsministeriet o.a.

Afslutningen af sommerkurserne i 2007 blev meget bedre end begyndelsen. Dels havde den forrige bestyrelse planlagt starten af første kursus tidligt i maj, og p.g.a. uroen var der mange afmeldinger allerede da, fra kursusdeltagere, der skulle deltage i kursus også senere på sommeren. Men vi har lært, at man godt skal begynder kurserne lidt senere, for Bornholms Højskole kan ikke tillade sig at have underskud på de første kurser, som vi altså havde sidste sommer.

Sommersæsonen i 2008 tegner meget bedre, men den historie gemmer vi til næste år!

Vintersæsonen 2006/07 var den dårligste i flere år. Kun 819 elevuger, som var mere end 200 færre end året før, og næsten 300 færre end i år. I denne vinter har vi sat rekord i hvert fald i dette århundrede – i hvert fald indtil nu.

Opgaven for det nye forstanderpar for vintersæsonen 2007/08var at sikre en væsentlig forbedring af elevantallet på vinterkurserne, for ellers ville det blive meget svært at få økonomien til at hænge sammen. Det første problem var, hvordan Grønland ville modtage den ikke særligt flatterende rapport fra det grønlandske projekt i vinteren 2006/07. Den afgående forstander skulle afrapportere grønlandsprojektet i samarbejde med de 2 andre danske højskoler, der havde elever fra Grønland. Lærerne på Bornholms Højskole var forundrede over, at de først lærte indholdet af rapporten at kende, da den blev forelagt færdig og var afsendt til Det grønlandske Hjemmestyre. Den omhandlede i øvrigt kun forholdene på Bornholm. Langt den største del af undervisningstiden var tilbragt med andre lærere end forstanderen, så den gav efter deres opfattelse et noget fortegnet og forkert billede af eleverne og deres formåen. Flere af de grønlandske elever tog da også hjem til Grønland og gik til Folkeskolens afgangsprøver og opnåede pæne resultater i både dansk og matematik.

Heldigvis har man fra Grønlands side ikke taget sig af rapporten. Lillian har udelukkende mødt velvilje, da hun henvendte sig og kunne fortælle om udviklingen på Bornholm, og at hun midlertidigt stod for styret. Og historien en endt med, at vi har fået 18 grønlandske elever på dette års vinterkursus. Forhåbentlig vil vi senere på året, kunne berette om et mere fast samarbejde med Det grønlandske Hjemmestyre.

Vi er jo som Forstanderen skriver en international Højskole med flere forskellige nationaliteter, men jeg vil dvæle lidt ved en anden gruppe, nemlig gruppen af efterlønnere og pensionister, der vælger at bruge 5 måneder til at være fri for madlavning og andre pligter og alene helliger sig deres interesse, som jo i særlig grad handler om keramik, glas og billedkunst. Den 3. alder er noget mange mennesker ser frem til, så måske kan Bornholms Højskole prøve at tiltrække den gruppe kursister også i fremtiden. Men her handler det selvfølgelig også i høj grad om balance mellem aldersgrupperne.

Som jeg allerede har sagt, ser vi behersket optimistisk på den fremtid, vi ikke har indflydelse på. Vi har fået et forstanderpar, som er yderst obs på de muligheder for nye elever, der findes. Vi har også fået et forstanderpar, der ser ud til at have valgt en vis arbejdsdeling, og det ligger klart for os, at der er styr på både administrationen, bogføring og budgetter and what so ever. Jeg vil gerne her udtrykke bestyrelsens store respekt, for det flotte arbejde, der udføres på Højskolen af forstanderpar og alle ansatte – og som senest blev sat til almindelig beskuelse ved udstillingen af elevarbejder her først i april..

Det første år denne bestyrelse har fungeret er på mange måder gået med at bringe Højskolen på ret køl, men nu har vi om end ikke udspillet vores rolle, så dog indtaget den plads, der tilkommer os. Misforstå mig ikke – hvis jeg siger- vi har trukket os lidt tilbage og er ikke mere med i første række. Vedtægterne fik de rettelser, de fortjente i sommer, hvor dels værdigrundlaget blev bragt på plads, men også bestyrelsens rolle som bagstopper blev præciseret. Og herefter ser vi det som vor opgave at støtte og hjælpe forstanderparret ved at være til rådighed og være sparringpartner i alle spørgsmål, der er af vital betydning for Højskolens drift. Vær overbevist om, at vi holder et vågent øje med økonomien. Vi har også i bestyrelsen, der tiltrædes af forstanderparret, afdelingsledere, Helle Sonne og Jesper Larsen, sidstnævnte er repræsentant for lærerkorpset, besluttet, at skolens fremtid - både hvad angår den interne organisation, bygningsrenovering og skoleudvikling i bredere forstand - i det kommende år vil blive drøftet løbende i bestyrelsen.

Som tidligere nævnt har vi udsendt 2 nyhedsbrev i 2007, ingen i 2008, men til gengæld mødes vi jo ofte til de åbent-hus-arrangementer, Højskolen har så stor succes med. Om vi fortsætter med nyhedsbrevene vil vi tage op i nær fremtid, men vi har allerede besluttet, at vi med udgangen af 2008 igen vil udsende et årsskrift fra Højskolen, som skal dække både 2007 og 2008. Så nu er der ingen vej tilbage!

Jeg vil slutte denne - måske lidt utraditionelle - beretning med at takke alle i det bornholmske samfund, der har ydet et bidrag – lille som stort -til Bornholms Højskole i dette år. Vi er dybt taknemmelige for hvert eneste bidrag, og vi mener, at den store opmærksomhed omkring Højskolen i høj grad har været et incitament til at åbne os ud mod det bornholmske samfund med bl.a. kulturelle arrangementer af høj kvalitet.

Jeg vil også gerne bringe en varm tak til revisor Claus Løkke og hans stab for deres store hjælp med at forklare en splinterny formand og bestyrelse mysterierne i højskoleadministration. I grunden tror jeg, at systemet er sat sammen efter devisen: Hvorfor gøre det nemt, når det kan gøres vanskeligt. Men takket være Claus Løkkes store tålmodighed og nogle besøg på Bornholm i forbindelse med vores bestyrelsesmøder, har vi nu fået et elementært kendskab til de ting, man som bestyrelsesmedlem skal vide.

Og så er der mine kolleger i bestyrelsen. Vi kendte slet ikke hinanden af andet end af navn, da vi blev sat ned med den bundne opgave at løse de gordiske knuder, der så ud til at være bundet nok så stramt. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde, og vi vil meget gerne have lov at fortsætte et år endnu alle 6. Vi har om nogen løftet i flok, og ingen af os kan undværes, synes jeg. Men det er jo op til Skolekredsen– selvfølgelig!.

Til allersidst: En stor tak til samtlige ansatte. Det er jo når alt kommer til alt jer, der dag ud og dag trækker læsset. Ligegyldigt hvornår man lige kommer forbi, møder man glade og optimistiske mennesker, så Lillians yndlingsudtryk: Er det ikke fantastisk, kan med en let omskrivning let blive til: Er de ikke fantastiske!

Aktuelt spørgsmål taget op i Flensborg Avis

Må vi kalde os danskere?

Hans Sommer ny formand

Bente Johansen spidskandidat med applaus

Af bestyrelsesmedlem Torsten Sletskov (R)

Nu hvor Regionslisten er midt inde i sin første periode i Bornholms Kommunalbestyrelse og lidt over halvvejs igennem denne - og som en del af den politiske ledelse i Bornholms Regionskommune, er tiden kommet til at gøre en midtvejsstatus over Regionslistens og Bornholms politiske situation.

Næste kommunalvalg nærmer sig, og før vi får set os om, er der kommunalvalg i november 2009.

Det er meget vigtigt løbende igennem hele perioden at gøre sig klart, at vælgerne på et tidspunkt skal vurdere politikernes indsats - faktisk bør valgforberedelserne altid ligge os så meget på sinde, at der ligeså godt kunne være valg i morgen.

Heldigvis har Regionslisten fra første færd lavet et grundigt og præcist, velgennemarbejdet valgprogram, som ligger klar - måske skal der justeres og finpudses her og der; men hovedessensen i Regionslistens arbejdsprogram er stadig lige aktuel.

Det er meget vigtigt at inddrage borgerne i denne proces i udarbejdelsen af vort program og derigennem påvirke det politiske arbejde, for det er overordentlig vigtigt, at borgerne er med i hvad, der rører sig, bliver hørt og ved medbestemmelse selv har mulighed for at finde løsningerne på det, som netop vedrører dem.

Regionslisten har sin styrke - og måske samtidig sin svaghed - ved at være en lokalforankret liste, hvor man ikke blander sig i den enkeltes landspolitiske eller europapolitiske tilhørsforhold.

Derfor kan Regionslisten som udgangspunkt samarbejde med alle, hvilket må siges at være en fordel og styrke.

Til gengæld kan der til tider savnes en overordnet politisk platform.

Det skal ingen hemmelighed være, og det skal også her gøres klart, at Regionslistens bestyrelse klart har bakket op om Annelise Molins kandidatur i forbindelse med Folketingsvalget i november 2007.

Her øjnedes en storartet chance for, at Bornholm kunne få direkte indflydelse og et konnect via en overordnet landspolitisk platform gennem en markant bornholmsk politiker, der netop kender til de bornholmske forhold via det kommunalpolitiske arbejde i Regionslisten.

Normalt er det Venstre og Socialdemokraterne, som med hver en repræsentant opnår valg til Folketinget fra Bornholm; men Annelise Molin satsede og valgte som bekendt - bevidst om de risici, det måtte indebære, den daværende politiske situation taget i betragtning - opstilling for den helt nye landspolitiske liste, Ny Alliance.

Dette falder også helt i tråd med, at det helt og holdent er op til den enkelte at vælge sit landspolitiske tilhørsforhold. Muligheden for at påvirke dette nye partis politiske program til gavn for Bornholm har bestemt også været til stede.

Dermed har det på intet tidspunkt været ensbetydende med en politisk fusion mellem Regionslisten og Ny Alliance. Det er nemlig helt og holdent noget, medlemmerne bestemmer.

Visse dele af pressen interesserede sig naturligvis meget for dette uden egentlig at sætte sig ind i at forstå baggrunden for Regionslistens eksistensberettigelse i bl.a. Lokallisterne i Danmarks regi. - Kun en eventuel fusion med Borgerlisten kunne forsvare den fortsatte eksistensberettigelse - ikke med et landspolitisk parti.

Men det er helt sikkert: i sådanne forhold høres medlemmerne.

I Regionslisten har skolepolitkken fyldt meget - og næsten overskygget alt andet - igennem det seneste år.

Men Regionslistens folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer har været engageret på alle områder, hvilket også har været tydeliggjort via medierne, som faktisk har været rimelige til at omtale vore synspunkter.

En omtale heraf vil være alt for omfattende, og det vil jeg overlade til kommunalpolitikerne eventuelt selv at tale om i deres indlæg.

I september gentog vi succesen med en medlemstur. - Denne gang gik turen med BornholmExpress til Kolberg.

Vi havde en spændende tur - selv om bølgerne på udturen var meget høje og ubehagelige - men i Kolberg havde vi det skønneste vejr, fik oplevet en masse med Annelise Molin som erfaren guide.

Vi påtænker bestemt atter at gennemføre en sådan medlemsudflugt, og her vil vi meget gerne opfordre medlemmerne til at komme med gode forslag til en sådan.

I forbindelse med debatterne på Bornholm har vi fået kontakt med flere læserbrevsskribenter og andre, der på en eller anden måde deltager i debatten, med henblik på at inddrage dem i Regionslisten, hvor vi netop har brug for at høre borgernes mening i vores politiske arbejde.

I marts genoptog vi de såkaldte workshops, hvor flere engagerede borgere deltog - og det er netop tanken, at vi i den kommende tid vil lægge stor vægt på tema-workshops i tæt samarbejde med vore politikere.

Vores hjemmeside, Regionslisten.dk, har også trængt til en væsentlig opdatering, og her er der blandt andet et ønske om “politikernes blog”.

Hjemmesiden er blevet opdateret; men der forestår stadig en tidsvarende opgradering - herunder også en opgradering af vores interne mailsystem.

Lokallisterne i Danmark, hvor vi selv er repræsenteret, har endnu ikke afholdt årlig generalforsamling, og vi vil være opmærksom på generalforsamling og de møder, foreningen igennem vedtægterne er forpligtet til at afholde.

Meningen med denne forening er, at vi på tværs af Danmark kan udveksle politiske erfaringer.

Ligeledes vil vi fortsætte med løbende at udsende Nyhedsbreve med passende mellemrum.

Alt i alt er der meget at se til i Regionslisten - og uanset hvad, arbejder vi ihærdigt - også på tværs af forskelligheder - målrettet med ny optimisme.

Dette være ordene for “året, der gik” - og vi glæder os til masser af aktiviteter sammen i den kommende periode, hvor der bliver meget at se til og drøfte som optakt til kommunalvalget 2009.

Torsten Sletskov, 7. april 2008

Både formanden og næstformanden
havde valgt at trække sig.
Derfor udarbejdede og fremlagde
bestyrelsesmedlem Torsten Sletskov
beretningen.
Det er andet år i træk, hvor formanden
ikke aflægger beretningen.

Et skuespil i flere akter

Dårlig færgeløsning for bornholmerne og miljøet

Per Clausen har stillet nedenstående spørgsmål til transportministeren:

Per Clausen, MF, Enhedslisten

Riv den udemokratiske mur ned!

Kompliceret forlig

Det nye forlig

Miljøet

Takster

Destinationer og tonnage

Tilslutningsforbindelser og fremtidsforbindelser

Diskussion om Skånes tilhørsforhold blusset op

Flere skånske og svenske medier har taget emnet op

Emnet er stadig tabubelagt og ømtåleligt

Flere svenske og skånske medier har udfra en dansk Ritzau-meddelelse vovet at tage emnet op. Der har endda været flere netafstemninger, og Helsingborgs Dagblad har endda dristet sig til at åbne en debat om emnet på sin hjemmeside på internettet:

Danmarks gränser i dag är inte "naturliga". Skåne, Blekinge och Halland borde återföras till Danmark, anser Sören Krarup, medlem av Dansk Folkeparti. Vad tycker du - bör Skåne bli danskt? Diskutera på hd.se.

Straks har det medført en livlig - og ikke uinteressant - debat med hundredvis af indlæg over flere dage. Mange aspekter bliver berørt, de følelsesladedede, de nøgterne og saglige, som det jo altid er, når alle deltager i debatten. Men ret så mange ønsker rent faktisk en større tilknytning til Danmark.

Indlæggende er nu så mange, at de strækker sig over adskillige sider. Debatten kan følges her (fra side 1):
http://hd.se/diskutera/2007/12/22/diskutera-boer-skaane-bli-danskt/1/#svar

Men hvad er det egentlig, der er årsag til, at denne debat pludselig er genopblusset?

Ja, det kan der være mange forklaringer på. Dels har emnet været tabuiseret i rigtig mange år, hvor kun få skånelændinger har vovet at diskutere den slags offentligt, og dels har man ikke samme debattradition i svenske medier som i danske, hvorfor der let kunne lægges låg på ømtålelige emner, der kunne genere statsmagten og støtte derfra. - Men med internettets udbredelse er der åbnet for nye muligheder. 

Lejligheden har endelig budt sig, da den af mange - specielt af svenske medier - opfattede kontroversielle præst og politiker, Søren Krarup, i en helt anden anledning ifølge Ritzau har udtalt sig om danskere i Sydslesvig:

Krarup vil gøre Danmark større

Dansk Folkepartis Søren Krarup håber, at Sydslesvig atter bliver en del af Danmark og vil ikke afvise en ny folkeafstemning.  

Danmarks naturlige grænse går ikke nødvendigvis fra Skagen til Bornholm, Gedser, Padborg og Blåvandshuk. I hvert fald ikke, hvis man spørger Søren Krarup fra Dansk Folkeparti.

Danmarks naturlige grænse går ifølge DF-folketingsmedlemmet dér, hvor der er et flertal for at være en del af Danmark. Søren Krarup lægger ikke skjul på, at han håber, at Sydslesvig, der er en del af Tyskland, atter bliver en del af Danmark på et tidspunkt.

Han mener, at væsentlige dele af befolkningerne i Sydslesvig og Skåne, Halland og Blekinge i Sverige ville blive glade for at blive en del af Danmark.

Hvor går Danmarks naturlige grænse efter din vurdering?

»Den går så langt, der er dansk flertal«, siger Søren Krarup til Ritzau.

Særligt håbet om, at hele Slesvig bliver en del af Danmark lever hos Søren Krarup.

»Man kan leve i det håb, det gør jeg, at den sydslesvigske befolkning besinder sig på, hvor den retligt hører til. At den egentlig er dansk. Men det afhænger af dens egen frie beslutning«, siger Søren Krarup.

Mediedækning og -vægtning

I virkeligheden har spørgsmålet drejet sig om Slesvig, som bekendt efter 1920 er delt op Sydslesvig under Schleswig-Holstein (Slesvig-Holsten) i Forbundsrepublikken Tyskland og i Nordslesvig - som af danskerne typisk kaldes Sønderjylland - i Kongeriget Danmark.

Sidebemærkningen om Skåne, Halland og Blekinge har svenske medier naturligvis hæftet sig ved - uden egentlig at forstå baggrunden - og navnlig omtalt, når udtalelserne kommer fra en såkaldt kontroversiel dansk politiker, som i svenske medier stort set altid mere eller mindre fremstilles som "racistisk", "fremmedfjendsk", "højreradikal" og nærmest "nazistisk" sympatisør, samtidig med at svenske medier omtaler en stor majoritet af danskerne som værende hans trofaste forbundsfælle i diverse ekstremiteter - uden at skele til alvorlige nazioptøjer og for den sags skyld Sverigedemokraters optræden inden for Sveriges egen rigsgrænse - endda i Skåne. - Der nævnes aldrig, at Dansk Folkeparti straks ekskluderer medlemmer for deltagelse i den slags - eller blot den mindste sympatitilkendegivelse i den retning.

De fleste danskere og en del skåninger med kendskab til danske forhold har forlængst gennemskuet svenske mediers lidet sandfærdige propaganda om Danmark; men danskernes og danske mediers omtale af skåninger som svenskere bliver nu bragt helt til skamme, når man følger debatten både på http://hd.se/ og i Skåne i øjeblikket.

Her er skåningerne først og fremmest skåninger - og så kan det i høj grad diskuteres, hvad de dernæst er.

350-året i 2008

Diskussionen er et interessant oplæg til 350-året i 2008 for Roskildefreden og de østdanske kerneområders tvangsindlemmelse i Sverige. - Kun Bornholm lykkedes det dengang at vende tilbage til Danmark ved Københavnsfreden to år senere, i 1660.

Det må heller ikke glemmes, at rigtig mange danskere har deres rødder og hjerte i det skånelandske med stærk centrering og udgangspunkt i Lund, som dansk kulturcentrum og hovedstad.

Selvfølgelig bør diskussionen tages - og ikke mindst, når den findes naturlig. - For ganske få år siden havde ingen drømt om, at Øresundsregionen ville få den betydning, den har i dag.

Det hele er først lige begyndt. - Og udviklingen går så stærkt, at bremseklodserne hos selv de mest forhærdede Stockholmstro "08-ere" ikke kan følge med. - I hvert fald ryger der af og til "en finke fra panden" i svenske propagandamedier - og en tilsyneladende bagatelhistorie får stor betydning i et forstokket apparat, der ikke kan nå at følge med tiden.

Fra svensk side at påstå danske drømme om et "Stor-Danmark" er helt hen i vejret, for her glemmer eller fortier svenskerne noget meget fundamentalt.

Knud J. Holdt, formand for Skånsk Fremtid, beskriver dette ganske godt i en kommentar til et indlæg i Flensborg Avis i anledning af denne debat:

Skånelandene = Kerne-Danmark
En læser fra Århus, der om sig selv mener, at han er inden for "pædagogisk rækkevidde", refererer 29/12-07 i Flensborg Avis, at et folketingsmedlem skal have udtalt, "at befolkningerne i Halland, Blekinge og Skåne trænger til at blive indlemmet i det danske paradis". Den refererede kan imidlertid ifølge referenten "glemme alt om, at tidligere danske besiddelser vender tilbage".
Hertil må det især siges, at Skånelandene (Bleking, Skåne, Halland) før Forræderiet i Roskilde 1658 og i København 1660, ikke var "danske besiddelser", men derimod udgjorde Kerne-Danmark - på samme måde som man vel ikke vil kalde Langeland, Fyn og Samsø for "danske besiddelser".
Der har for øvrigt som følge af det danske folketingsmedlems udtalelser udspundet sig en interessant og meget livlig diskussion i de svenske/skånske medier om skånelændernes nutidige identitet og politiske "tilhørsforhold".

"Vi vil ha' Skåne tilbage!"

Sådan råbes der på stadion, når der udspilles sportskampe mellem danske hold og såkaldt svenske hold, der kommer fra Skåne.

Minsandten er der noget om snakken. For ifølge en undersøgelse, http://aftonbladet.se har foretaget blandt 166.183 deltagere i en netafstemning, er 50,7% af svenskerne godt trætte af skåningerne, og de kunne såmænd ligeså godt være danske, skriver Netavisen 180Grader - http://www.180grader.dk/nyheder/Sk_nsk_professor_Lad_os_v_re_danske.php .

Som en af grundene angives, at dialekten (det østdansk prægede skånske sprog) findes irriterende og svær at forstå, og desuden findes skåningerne ofte lidt træge og opblæste.

Fra dansk side hilses skåningerne velkomne. Modsvarende har http://politiken.dk lavet en netafstemning blandt næsten 6.000 deltagere, hvor 62% gerne vil have det land tilbage, Danmark mistede i 1658; mens kun 32% er godt tilfreds med Roskildefreden, skriver Netavisen 180Grader - http://www.180grader.dk/nyheder/Danskerne_vil_have_Sk_ne_tilbage.php .

Den kompromisløsning, som går ud på, at Skånelandene, hvori Bornholm naturligvis også indgår, kunne få selvbestemmelse og eget parlament, fremgår imidlertid ikke af undersøgelserne.

Skånelands Flag
er allerede anerkendt
som regionalt flag.

Fakta om Øresundsregionen

I forbindelse med artiklerne om netafstemningen om Skånes tilhørsforhold, skriver http://aftonbladet.se :