Torsten's profileHODDAN - det er her, det...PhotosBlogListsMore Tools Help

Blog


    October 27

    Försvenskning av Skåneländerna:

    Modern svensk imperialism


    Att försvenskningen av Skåneländerna fortfarande pågår är ingen nyhet, men frågan är om inte den svenska skamlösheten har vuxit sig för stor för att få lov till att stå oemotsagd från officiellt danskt håll när tentaklerna når ut över svenskt territorium och in på vad som statsrättsligt fortfarande är dansk jord: Efter påtryckningar från svenskt håll anerkänner den lingvistiska organisationen SIL inte längre den gamla östdanska dialekten ”SCANIAN”.

    FUEN påtog sig nu i oktober att beskydda ”SCANIAN”, och det kan behövas – tungomålet hamnade på UNESCO:s lista över hotade språk tidigare i år, utan att man har försökt uppmärksamma händelsen på seriöst vis i svensk media. Men någon lade märke till det och beslutade sig för att handla:

    ”Scanian was previously classified as a regional language by SIL International, but before the latest update, the Swedish representative to ISO/TC-37, the technical committee overseeing ISO 639, required that Scanian be removed from the ISO/DIS 639-3, the draft just prior to the final draft FDIS, or a positive vote from Sweden would not be forthcoming. The prior identifier ISO 639-3:scy, as used in the Ethnologue 15th edition, is reserved for Scanian, and may become active again if a request is submitted to have it reinstated during the annual review process. Within the previous SIL International classification of Scanian were the dialects in the province of Scania, some of the southern dialects of Halland (halländska in Swedish), the dialects of Blekinge (blekingska in Swedish) and the dialects of the Danish island of Bornholm (bornholmsk in Danish).” Källa: Wikipedia

    En grotesk konsekvens av kohandeln blev att den bornholmska dialekten numera är svensk efter SIL:s definition! Märkligt då att Jens Kofoed, (skånske) Poul Anker, Peder Olesen och vännerna riskerade liv och lem för att kasta ut ”sina egna landsmän” från Klippeøen 1658! Svenskarna har ännu inte hämtat sig från den chocken – att skåneländska dialekter talas i två skandinaviska länder vill de inte acceptera.

    När Olof Palme i egenskap av Sveriges statsminister gjorde anspråk på Hesselø var han inte fräckare än Karl X Gustav i Taastrup – men danskarna blev rasande. Hur kommer Danmark att reagera på den senaste svenska framstöten?

    (Tack till Johan på The Scandinavian Remedy för att han har grävt fram skandalen!)
     

    Från bloggen Friskyttekompaniet (http://www.friskyttekompaniet.wordpress.com).

    Er Bornholm svensk?

    Er Bornholm blevet erobret af Sverige, mens vi sov?

    Den svensk-danske sprogkrig om Bornholm

     

    Af Camilla Luise Dahl

     

    Alle bornholmske skolebørn ved at svensken erobrede Bornholm, Halland, Skåne og Blekinge i 1658. Men bornholmerne holdt som de eneste af skånelandene stand, og takket være Jens Kofoed og Poul Anker, blev svensken igen smidt på porten og Bornholm kunne overdrage sig selv til den danske konge. I al fairness så forsøgte malmøboerne samme sag i 1658, men eftersom deres opstand var lidet vellykket og de fremtrædende ledere hurtigt blev henrettet, så betragter bornholmerne sig selv som de eneste rigtige oprørere mod en svensk invasion.

    Omvendt så har Sverige med deres vellykkede annektion af Skåne, Halland og Blekinge, (måske lige bortset fra bøvlet med snaphaner og sure skåninge, der endnu ikke har lært at tale rigtigt svensk), haft svært ved at acceptere, at Bornholm ikke er blevet svensk sammen med resten af Skåneland.

    Dette har de nu forsøgt at råde bod på ved alligevel at lade som om det er det; ifølge det officielle Sverige ligger Bornholm nemlig i Sydsverige og taler en sydsvensk dialekt.

     

    Bornholmsk på UNESCOS liste over truede sprog

    I marts måned 2009 blev det skånske mål (på engelsk kaldet Scanian) med dialekterne hallandsk, bleginsk, skånsk og bornholmsk optaget på UNESCOs atlas over truede sprog (UNESCOs Atlas of Endagered Languages). Listen er baseret på 6 forskellige trusselniveauer for et sprog, hvor det skånske sprog er beskrevet som truet (vulnurable).

    Med denne ganske uskyldige handling, der må glæde Selskaved te bevâring å Borrinjholmsk, er lille Bornholm pludselig havnet midt i en international politisk strid.

    Striden vedrører kort fortalt at Sverige ikke vil anerkende det skånske mål som et sprog, der dermed har krav på særlig beskyttelse, bevaringsplaner og anerkendelse som regionalt sprog i Eu-regi. I stedet betragter Sverige sproget som en sydsvensk dialekt, der blot er en lille variant af svensk rigsmål. Hermed opstår derved det problem, at Bornholm, hvor der også tales en dialekt af det skånske mål (der igen kan deles op i flere dialekter), ikke befinder sig i Sverige, og at Sveriges krav om at få skånsk fjernet fra listen, kan blive forpurret af at skånsk mål derved tales i to lande: både i Danmark og Sverige. Dermed er Bornholm pludselig blevet en vigtig brik i magtspillet om at kalde det skånske mål dialekt eller sprog.

     

    Forsvenskningen af skånsk mål

    Op igennem tiden efter Sveriges overtagelse af Skånelandene, forsøgte man en ivrig forsvenskningspolitik, der skulle gøre skånelændingene til gode svenske borgere. Særligt på det sproglige område, gik man nidkært til værks for at udrydde dansk og skånsk. Der blev indført svensk prædiken - siden svenske præster, svensk skolegang, der skulle tales og skrives på svensk og danske bøger blev forbudt. Forbuddene vogtedes helt frem til nutiden, danske bøger var forbudt i Skåne indtil 1854, og på skånske skoler kunne man omkring år 1900 støde på ordensreglementer, der påpegede: “Det er forbudt eleverne at tale dansk indbyrdes”.

    Bornholm blev så hurtigt dansk igen, at øen ikke fik forsvenskningen at føle, derfor er bornholmsk den tilbageværende østdanske dialekt, trods et større og støre optag af rigsdansk, mens det øvrige skåneland har optaget mere og mere svensk i sproget.

     

     

    Det skånske mål – en politisk varm kartoffel

    For Sverige er anerkendelsen af skånsk mål som et sprog en politisk varm kartoffel. For hvis Sverige anerkender skånsk som sprog, så er det officielle Sverige også nødt til at anerkende at Skåne er en anderledes region end resten af Sverige og følge henstillinger om diverse tiltag for bevaring af sproget. Det kan blive dyrt, hvis der skal sættes lærertimer af til skånsk i skolen, udgives et x antal skånesproglige publikationer, iværksættes radioprogrammer, tv og lignende.

    For at undgå denne økonomiske – og historisk pinlige byrde ved at fremstå som et land, der har undertrykt minoritetssprog, forsøges i stedet forskellige strategier til at godtgøre at skånelandsk er svensk og intet andet. Hertil er det tilsyneladende nødvendigt også at gøre Bornholm svensk.

    Allerede i 1990’erne kom det skånske mål på SIL internationals liste over truede minoritetssprog. Sverige fik hurtigt rettet SILs vildfarelse og fjernet det, og oplyste i den forbindelse en lang række fakta om det skånske mål, der derved kunne defineres som svensk dialekt.

     

    I SILs officielle rapport Ethnologue: Languages of the World, kan man således adskilligt om Bornholm under sproget “Swedish” og “Scanian. I den 15. Udgave, 2008, står der således om Scanian: “Scanian: A language of Sweden, dialects: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish, Also spoken in: Denmark, Region: Bornholm Island, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish or Danish, Comments: The language has had no recognition since Sweden obtained Scånia from Denmark in 1658. It is called 'Southern Swedish' in Sweden, and 'Eastern Danish' in Denmark.” (Skånsk mål: et sprog talt i Sverige, dialekter: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk, Tales også i: Danmark, Region: Bornholm, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk eller dansk, Kommentar: Sproget er ikke anerkendt i Sverige siden Sverige overtog Skåneland fra Danmark i 1658. Sproget kaldes sydsvensk i Sverige og Østdansk i Danmark.)  

    I 16th edition 2009, har Sverige fået lejlighed til at korrigere, under Swedish anføres således i den seneste udgave: “Swedish: also spoken in Denmark, Language name: Swedish, Region: Bornholm Island, Dialects: Scanian.” (Svensk: også talt i Danmark, Sprogets navn: svensk, region: Bornholm, Dialect: skånsk mål.) Det er altså svensk, der tales på Bornholm, og der findes også dialekten bornholmsk. Og bornholmerne er altså blevet til et svensk mindretal i Danmark – og ikke som skåningene havde hævdet – et dansk mindretal i Sverige. Denne ændring i den 16. udgave af Ethnologue, er en rettelse af den 15., sandsynligvis efter svensk krav.

     

    I kølvandet på Sils rapport har senest FUEN (The Federal Union of European Nationalities) sat Halland, Skåne, Blekinge og Bornholm på dagsordenen på en konference i Bruxelles 29. Sep. – 2. Okt. 2009. FUEN er med 84 medlemsorganisationer i 32 europæiske lande, den største paraplyorganisation for mindretal i Europa, og fejrer i år sit 60-års jubilæum. Møderne vil blive afholdt, blandt andet hos EU Regionsudvalg og i Europaparlamentet.
    Det er Stiftelsen Skånsk Framtid (SSF), som for FUEN og EU's Regionsudvalg vil informere om, hvordan især den svenske regering overholder bestemmelserne om beskyttelse af regionale sprog og kulturer. Sverige har underskrevet og ratificeret Europarådets mindretalssprogskonvention fra 1992 ”Charter on Regional or Minority Languages” – ”Vedtægter om regionale- eller mindretalssprog”. Disse vedtægter blev accepterede af Sverige i 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2000. Men Sverige vælger altså stadig at underkende det skånske mål.

    FUEN har efter konferencen rettet en rækkehenstillinger til Sverige, og udtrykker blandt andet bekymring for om Sverige ikke har godkendt det historiske skånske mål i henhold til de europæiske bestemmelser landet har forpligtet sig til at følge samt over at Sverige for nyligt har gjort Standardsvensk (rigssvensk) til det eneste officielle sprog i landet uden samtidigt at sikre de regionale sprog for fremtiden.

     

    Det nationale Sverige

    Dette har fået den svenske presse til at reagere voldsomt, flest med latterliggørelse. Kun Malmøs avis har i den forbindelse valgt at bringe en artikelrække om skånsk i fortid og nutid, med interviews og hvor skåninge kan fortælle om deres yndlingsord på skånsk. I den gængse del af pressen har man i stedet valgt at lægge vægt på det latterlige i hele dette forhavende og igen lægges vægt på, at det skånske mål med dialekterne hallandsk, blekingsk, skånsk og bornholmsk, kun tales i Sverige og er en sydsvensk dialekt. Til lejligheden er hentet diverse sprogeksperter ind, der kan oplyse at det skånske mål ikke er andet end en afart af svensk. Om dette er fordi aviserne følger den svenske regerings linje om at Bornholm hører til Sverige, eller at man blot har glemt Bornholm, fremgår ikke helt klart.

    Resultatet er at det skånske mål i den svenske del af sprogområdet, ikke skal regne med at få støtte til litteratur, ordbøger, radioprogrammer, tv-spots eller lignende, der inddrager skånsk mål. Med bornholmske sproggruppers ihærdige men forgæves forsøg på at få placeret bare et par timer bornholmsk på børnenes skoleskema, skulle man ikke tro at Bornholm lå milevidt foran resten af Skånelandene når det kom til retten til at værne om sit sprog.

    På den yderste højrefløj er man ligeledes irritable over skånelændingene, hos dem betragtes samere, skånelændinge, indvandrere og andre minoritetsgrupper for forstyrrende og ødelæggende for enheden i det storsvenske rige.

     

    Den skånelandske indlemmelse i det storsvenske rige og den efterfølgende forsvenskning, er et skoleeksempel på nationalstaters imperialistiske fremfærd. I et historisk lys kan dette vel undskyldes med at alle nationalstater i 1600-tallet byggede på lignende principper, og at en sådan proces ikke krævede folkelig opbakning eller sympati. Men i et moderne samfund i en moderne tid, er en fortsat nationalisering knap så klædelig.

    Man kan spørge hvad Sverige i det hele taget mener, der er hændt med skånelandsk i de få hundrede år Sverige har haft kontrol med området. Hvis der er, som Sverige hævder, intet særegent over Skåneland, og sproget, der tales er en variant af standardsvensk, ja så må Sverige også forklare hvorfor de på få hundrede år har udryddet et helt sprog og kultur - for 350 år siden talte ingen svensk i Skåneland.

    Uanset hvad, så har Sverige ikke retten til definere bornholmsk ud fra svenske politiske interesser i Skåneland, ej heller placere Bornholm i en svensk identitetsramme på internationale lister vedrørende kultur, sprog og historie. Så Sverige, bland venligst Bornholm uden om jeres nationale sprogpolemik. Bornholm ligger ikke i Sydsverige! Benyt i stedet lejligheden til at gøre op med 350 år svensk imperialisme i Skåneland tak.

     


     

    Bornholmsk = Svensk:

    The language on Bornholm is now Swedish

     
    Minsandten påstås det i en officiel rapport, at bornholmsk er svensk:
    http://johanwadenback.blogspot.com/2009/10/due-to-swedish-pressure-language-on.html

    Af Torsten Sletskov

    Det må på det pureste afvises som noget udokumenteret, historieløst sludder!
     
    Nej, bornholmsk er ikke svensk og bliver det heller aldrig. Bornholmsk er derimod skånsk.
    Jeg plejer at benytte dette eksempel på skånsk/bornholmsk:

    "Me mâd e de på de viset, att de ska va møen mâd å goer mâd, mâd i rætta tiden, å inte mingst ska de va mâdaro".

    Sammenholdes skånelandssproget, hallandsk, blekingsk, skånsk og bornholmsk, jf. Espersens Ordbog over det bornholmske Sprog, Leif Henriksens 1000 bornholmske ord og Lærebog i Bornholmsk og Åke Ohlmarks Skånsk-Svensk ordbok, er det det samme sprog, der er tale om. Samme gloser (bortset fra lokale nyancer), samme grammatik og struktur.
    Skånsk er altså sit helt eget sprog, og det ligger langt fra svensk, men nærmere dansk og norsk.

    Det gamle østdanske sprogområde dækker Skåne med Bornholm samt Blekinge, Halland og området omkring Dragør.

    Der er imidlertid sket en forsvenskning af skånsk og en fordanskning af bornholmsk.

    Desværre er forsvenskningen af det skånske særdeles vellykket og sket ved tvang igennem nogle hundrede år; mens fordanskningen af bornholmsk først er sket noget senere i takt med radio, fjernsyn og øget tilgængelighed ved transport til det øvrige Danmark.

    Bornholm har indtil 1658 været en del af Skåne, idet Å Kirke er en filial af Lund Domkirke, og Bornholm har naturligt hørt til Lund Stift. - Før dette, har der naturligvis været visse opgør mellem forskellige bornholmske konger og Nordens første bispedømme i Lund (og Dalby), og dengang var Skåne dansk.
    Man fik sin egen Skånske Lov.

    På Facebookgruppen "Bornholms Historie" skriver jeg blandt andet:

    "Jeg må konstatere, at "Registrum ecclesie Lundensis", som omfatter skriftlige optegnelser om Bornholms historie før 1658, opbevares i det svenske rigsarkiv i Stockholm.
    Fra Bornholms side må det være et rimeligt forlangende - i lighed med de skånske krav - at få registret tilbage til Lund, hvor det hører hjemme."


    Bornholm har efter 1658 bevaret sine forbindelser med Skåne og Blekinge - ganske vist uofficielt; men mange flygtninge helt frem til 1900-tallet er kommet til Bornholm fra netop Skåne og Blekinge, ligesom man har haft intern handel med hinanden, og en del fiskere og søfolk fandt deres ægtefæller hinsidan.
    Da det var moderne at udvandre til Amerika, valgte en del fra Blekinge og Skåne at udvandre til Bornholm i stedet. - Dette gjaldt i øvrigt også Småland, som var en slags dansk-svensk ingenmandsland, hvortil i øvrigt en del fra Blekinge var blevet tvangsfordrevet (eks. fra Christianopel) eller flygtet til som frihedskæmpere, også kaldet Snaphaner, hvor de i Småland nød beskyttelse.
    På Bornholm var der arbejde i landbruget og til dels i fiskeriet, men ikke mindst i råstofindustrien med blandt andet forarbejdning af granit, sten, ler og kul.

    Det er helt korrekt, at det danske Bornholm har sovet i timen, imens nutidige "Snaphaner" i Skåne kæmper og arbejder seriøst for at få anerkendt det skånelandske mindretal (og hertil hører også Bornholm) og det skånske sprog.

    Sveriges medlemskab af EU i 1995 har åbnet for denne mulighed - og den senere åbning af Øresundsbron og den økonomiske fremgang og historisk enestående udvikling af Skåne har i den grad medvirket til den øgede bevågenhed i befolkningen.
    I EU må man ikke undertrykke en befolkning eller sit lands mindretal, og der har Sverige og ikke mindst "08-rne" i Stockholm fået noget at spekulere over, hvor det tidligere har været relativt nemt at sætte skåningerne på plads, når de ikke makkede ret.

    Den 8. oktober 2009 skrev jeg på Johan Wadenbäcks opslag på Facebook - i øvrigt om dette emne:

    "Jeg var i Helsingborg i tirsdags i sidste uge, den 29. september 2009, og mens jeg var der, blev det skånelandske flag hejst ved Magnus Stenbock, og det var jo gode tegn, hvilket mine bornholmsk-nepalesiske venner gjorde mig opmærksom på, imens vore hænder klappedes af begejstring, og helsingborgerne smilede venligt til os."

    Det siger jo meget om nutidens Skåne, at man hejser Skånelands Flag ved en svensk tyran, som har undertrykt skåningerne. - Magnus Stenbock står der stadig med front mod Kronborg i Helsingør, dog peger han ikke længere med sablen i strakt arm.

    Men jeg kan garantere dig for, at bornholmsk ikke er svensk, men derimod skånsk, og påstår svenskerne endnu engang, at skånsk er en svensk dialekt, tager de så grueligt fejl. - Det er ikke første gang, at svenskerne tilegner sig skånsk og østdansk historie som sin egen - vel at mærke også fra tiden før 1658.

    Det ville være meget ønskeligt og betimeligt, at Bornholm blandede sig i denne debat. - Fra dansk side skal vi intet andet vente end ligegyldighed - eller?

    Fra skånsk side er man endelig efter 350 år ved at gøre op med og forholde sig til svensk dominans, besættelse og overherredømme, og en sådan rapport ligner allermest bestilt arbejde fra "Stockholm"!

    Krølle Bølle er nærmest ligeglad -
    for ham er bornholmsk bornholmsk!