Torsten's profileHODDAN - det er her, det...PhotosBlogListsMore  |  Tools Help |
|
March 31 Salg af Østkraft A/S:Mystik bag lukkede døreAnnelise Molin, Regionslisten, skeptiskFejl, mangler og meget mystsisk oplæg, påpeges i pressemeddelelse:Det største salg af bornholmske værdier nogensinde havde borgmesteren på kommunalbestyrelsens lukkede møde lagt op til skulle ske uden offentlighedens vidne. På aftenens kommunalbestyrelsesmøde (torsdag, den 29. marts 2007) havde borgmesteren sat et noget kryptisk formuleret punkt på den lukkede dagsorden under betegnelsen pkt. 102 "salg".
Det fremgik ikke tydeligt, at der var tale om en egentlig godkendelse af salg af Østkrafts aktier, og der var ikke bilag som belyste sagen nærmere.
Netop på baggrund af den manglende belysning havde Regionslisten/jeg forud for mødet bedt om at modtage en række oplysninger om bl.a. købstilbud fra Energi Randers, og de vilkår der er knyttet til dette.
Desuden havde jeg spurgt, om der forelå uvildige vurderinger af værdifastsættelsen af aktierne, idet det der af dagsordenen fremgik at der var afgivet tilbud, som køber ensidigt havde prissat.
En kommune skal sælge til markedsværdi - også selv om det ikke sker i et udbud.
De bilag, som senere er eftersendt, giver ikke fyldestgørende svar på de spørgsmål, der med rette skal stilles.
Der er tale om det største salg nogensinde af offentligt ejede bornholmske værdier, i dette tilfælde Østkraft A/S. Det skal naturligvis foregå på en professionel og ordentlig måde, hvor kommunalbestyrelsen er fuldt oplyst om de forhold, der knytter sig til salget.
En række spørgsmål kræver derfor et forarbejde, det gælder f.eks.
1) Udarbejdelse af en uvildig vurdering af pris og tidspunkt for salg.
2) En beskrivelse af den påtænkte transaktion - herunder økonomien, udarbejdelse af evt. købsaftale og aktionæroverenskomst i transaktionen, udført af kommunens revisor eller anden af selskaberne uvildig revisor.
3) Da der er knyttet en række vilkår til salget, der sikrer de nye ejere en sikker indtjening, skal der udarbejdes af en økonomisk beregning, der viser, hvilken betydning salget har på fjernvarmeprisen i Rønne og på el-forbrugernes pris i det hele taget.
4) De økonomiske konsekvenser for Regionskommunen af indtægterne ved salget. Her tænkes både på reduktion i kommunens bloktilskud (generelle statstilskud) og hvor meget skat, der skal betales af de indtægter der opnås.
Desuden har kommunens advokat stillet spørgsmål ved, om det Holdingselskab A/S, som kommunalbestyrelsen besluttede på mødet i februar, kan benyttes til at samle indtægterne ved udlodninger og salg op, så det bornholmske samfund får det maksimale økonomiske udbytte af et salg.
Regionslisten er ikke afvisende overfor salg af Østkrafts aktier helt eller delvist, men vi ønsker at sikre os, at et eventuelt salg kan bruges til fremadrettede investeringer i det bornholmske samfund.
Annelise Molin
Se også under kommentarer blandt andet pressemeddelelse fra Birte Skot-Hansen, Regionslisten (R):
Åbenhed omkring et evt. salg af Østkraft er vigtig... March 20 Hasle fortjener sit museum:Lokalhistorisk museum i historisk bygningDet gamle rådhus særdeles velegnetHerold, lokalhistorie, 1658, råstof, søfart, medborgerhus under samme tagDet er helt oplagt, at det smukke gamle rådhus fra 1855 på Hasle Torv har de helt rette og idéelle rammer for på en gang at tjene som medborgerhus og rumme museumsfaciliteter.
Dette understøttes af bornholmeren og hasleboen Arne Ipsen, der i dag er bosiddende i Nærum nord for København i Nordsjælland.
Både Arne Ipsen og faderen er særdeles kendte for forfatterskab og engagement lige netop i Hasle bys historie.
Arne Ipsen skriver i en artikel, den 20. marts 2007, i Bornholms Tidende:
Hasle har fortjent et medborgerhusDet store ønske om at få Kgl. Kammersanger Vilh. Herolds Mindesamling tilbage til Hasle, udtrykt af Torsten Sletskov i hans udmærkede læserbrev den 14. marts, deles af mange, bl.a. af undertegnede.
I 1996 var jeg som mindesamlingens daværende formand stærkt involveret i beslutningen om at få samlingen flyttet til Bornholms Museum. Den lokale opbakning af det ellers højt respekterede minimuseum var langt nede, og vi i bestyrelsen var kørt fast. Det var svært at videreudvikle en så eksklusiv udstilling, mens Hasleegnens Lokalhistorie med dens brede folkelige appel udviklede sig. Man kan sige, at i Rønne kom Herolds mindesamling i professionelle rammer – men lokalkoloritten forsvandt! Nu kan Hasle byde på egnede lokaler, og Torsten Sletskov har ret i, at en placering i det gamle rådhus vil være det helt rigtige. Men de, der tager imod Heroldsamlingen efter dens, forhåbentlig snarlige, hjemkomst skal gøre sig klart, hvad de vil med den. Vil de give den status som et ambitiøst lille center med forskningsagtige muligheder (og hvem skal tage sig af det?), eller vil de sætte den ind som et godt kapitel i Hasleegnens historie? Undertegnede vil være tilhænger af det sidste. Historien om Vilhelm Herold, bagerdrengen, der blev verdenssanger, men hele livet, dybt i sit hjerte, elskede det sted, han kom fra, er et af de bedste eventyr, der er udgået fra Hasle. Denne historie bør have en flot placering i et medborgerhus. Og det skal stærkt understreges, at Heroldsamlingens initiativtager, Johannes Anker, skabte et fantastisk flot grundlag, der fortsat har betydning. Jeg håber inderligt, at medborgerhuset bliver indrettet i Hasles gamle rådhus, denne enkle bygning i såkaldt borger-empire fra 1855. Og så endda midt i byen, der har samlet så megen markant lokalhistorie omkring sig. Ikke mindst som hovedbyen i den bornholmske opstand i 1658. Den historie fortalte min far begejstret for familien, og senere læste vi alle med stor interesse Ebbe Gert Rasmussens saglige redegørelser. Herold og 1658 vil være gode kort, omgivet af utrolig meget andet spændende lokalhistorie, i et medborgerhus. Arne Ipsen, der bor Langebjerg 20, 1.th., 2850 Nærum, er kendt for sit enestående engagement og loyale solidaritet med Hasle, og var i sin tid med til at sikre, at Herolds Mindesamling ikke gik tabt, og at samlingen dengang (i 1996) opnåede den næstbedste placering på det tidspunkt; nemlig i Rønne, på Bornholms Museum i Sct. Mortensgade 29, da man havde store problemer dengang med at finde en velegnet placering i Hasle. Men det blev på daværende tidspunkt tydeligt præciseret, at placeringen i Rønne kun var midlertidig!
Det er helt oplagt, at også Bornholms Museum inddrages, når samlingen kommer hjem til Hasle, og at Bornholms Museum også inddrages i et nyt lokalhistorisk museum i Hasle.
Samarbejde med Skillinge SjöfartsmuseumEn god maritimhistorisk idé ville være et samarbejde med Skillinge Sjöfartsmuseum i Skillinge i Skåne, som har haft gode søfartsforbindelser med netop Hasle. Her kan der hentes inspiration og idéer.
Skillinge Sjöfartsmuseum drives af Skillinge Sjöfartsminneförening med støtte af den lokale redningstjeneste i Sydøstskåne, som i øvrigt også står bag andre lokale søfartsmuseer i området.
På samme måde kan de lokale, borger- og kulturelle foreninger, der på det seneste er opblomstret i Hasle, stå bag såvel medborgerhus som museum i Hasle - for museumsdelen naturligvis i tæt samarbejde med Bornholms Museum.
Man kan sagtens forestille sig en kombination af frivillig arbejdskraft og skåne- og flexjob, hvilket eksempelvis Nexø Museum har gode erfaringer med.
Mulighederne er endda yderst idéelle, når bygningen samtidig er medborgerhus og derfor samtidig tjener som et naturligt samlingssted for borgerne.
At tilføje Hasle et sådant kulturhus med sådanne faciliteter vil være et værdigt løft af dimensioner, som Hasle både kan rumme og fortjener, og så kan det andda klares indenfor overskuelige og beskedne økonomiske rammer ved justeringer og omprioriteringer uden merudgifter for kommunen.
Bygningen er der i forvejen og vil blive brugt til noget fornuftigt.
Øget lokalhistorisk interesseDesuden er der i øjeblikket en stor og voksende interesse for lokalhistorien på Vestbornholm.
Borgerforeningen i Sorthat-Muleby syd for Hasle er interesseret i bevarelse og synliggørelse i de historiske skanser langs kysten og specielt ved Sorthat Odde, hvor der ved Bornholms Amts seneste engagement i skansen opdagedes en enestående brolægning både i bunden og langs siderne.
Det er i øvrigt hensigten, at de gamle kanoner skal tilbage i stillingerne ved skansen på Sorthat Odde.
Meningen med skanserne og redningsstien langs de bornholmske kyster var netop at holde fjendtlige fartøjer - heriblandt fjendtligtsindede svenskere - væk fra de bornholmske kyster; imens man sikrede skåninger, visse danskere, lybske og hanseatiske købmænd adgang, idet de var naturlige handelspartnere.
Områdets historiske sammenhængSkanserne langs kysten vidner om den tid, hvor Bornholms Milits, der oprettedes i 1613 under Christian IV og bestod af 4 herredskompagnier og 5 bykompagniner (købstæderne - heriblandt Hasle), alene udgjorde Bornholms militære forsvar. Bornholms Mililts fungerede helt frem til 1867.
Hasle Fælled vidner om den tid, og var eksercerplads, hvor det gjaldt "alle mand af huse" - et "landeværnssystem". Blandt andet kuglefangsmuren fra 1863 ved skydebanen bag kirkegården (der er i dag skov), og ammunitionsdepotet bruges i dag af Hasle Camping som servicebygning.
Naturligvis er Hasle Fælled større, end den synes i dag. Hasle Fælled omfatter historisk set hele området, hvor blandt andet Hasle Vandrerhjem (1946), Hasle Familiecamping og Hasle Kirkegård og Kapel (1906) siden hen er kommet til.
Hasleområdet har en enestående fælles historie som sagtens og naturligt kan indgå - og måske netop indgå i naturlige rammer i det gamle historiske rådhus fra 1855 centralt beliggende på Vestbornholm; nemlig Hasle Torv. March 12 Øget pres på Øresundsbron:Citytunneln måske underdimensioneretEn HH-forbindelse vil aflasteAntallet af pendlere i Øresundsregionen vokser kraftigtDette omtales blandt andet i denne artikel, "Sårene fra 1658 heles langsomt", fra Skånsk Fremtids seneste nummer:
Selv om der er lyspunkter, går det fortsat trægt med at råde bod på følgerne af den katastrofe, som ramte Øresundsregionen, da det karolinske jerntæppe for snart 350 år siden blev sænket mellem Sjælland og Skåne.
Selv om der er oprettet både en Øresundskomité og et Øresundsinstitut, er det stadig mere i teri end i praksis, at regionen igen bliver en fasttømret enhed.
ØresundskomitéenØresundskomitéen blev dannet i 1993 på initiativ af den daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i København og den daværende borgmester Joakim Ollén i Malmø.
Visionen var at styrke og synliggøre regionen og få øget økonomisk, social og kulturel vækst samtidig med, at den folkelige samhørighed blev fastere forankret i områdets 3,6 millioner borgere.
OECD var ganske vist så venlig i en rapport fra 2003 at fremhæve regionen som et mønstereksempel på et velfungerende grænseoverskridende samarbejde.
Men det er lokalpolitikerne, som selv leverer materialet til OECD-rapporterne, og i det uafhængige Øresundsinstitut er den administrerende direktør Anders Olshov ikke lige så duperet.
Mere end 20.000 pendlereMere end 20.000 pendlere bor nu i Skåne, men arbejder og betaler skat i Danmark.
Det er en stigning på 7.000 på bare et år, og dermed er der presserende behov for at få ryddet op i de skævheder, der præger regionen, mener direktøren.
Han bakkes op af en nystiftet forening af danske pendlere i Skåne.
Næsten 20.000 danskere, som har bosat sig øst for Sundet, har ikke stemmeret til Folketinget, selv om de fleste arbejder og betaler skat i Danmark, påpeger formanden Lars Hougaard.
Bil- og boligpriserAnders Olshov beklager, at der ikke er en økonomisk gulerod for det stigende antal svenske lønmodtagere, som finder arbejde i Danmark, for mens billigere bolig og biler er lokkemad for danske bosættere i Skåne, er boligpriserne tårnhøje i Storkøbenhavn, og danskere betaler for tre biler, når de køber en.
Velkomne trods skatteuretfærdighedDer er også voksende kritik fra de skånske kommuner af, at den danske stat får skatteindtægterne fra danske pendlere, selv om de bruger børnehaver, skoler, biblioteker og veje i Skåne.
Alligevel er de danske tilflyttere velkomne blandt skåningerne.
I Hyllie taler man spøgefuldt om en "dansker-ghetto", fordi en tredjedel af indbyggerne i dag er danskere.
Intet problem, siger Joakim Ollén. De er jo ikke udlændinge.
Så der er lyspunkter, og selv om det går trægt med realiteterne, er der kommet fart i visionerne.
Bro eller tunnel Helsingør-HelsingborgØresundsinstituttet opfordrer politikerne til at planlægge em my bro eller tunnel mellem Helsingør og Helsingborg til aflastning af den faste Øresundsforbindelse mellem København og Malmø, som om bare ti år ikke mere vil kunne klare presset.
Det er ikke mindst Citytunneln i Malmø, som er faretruende underdimensioneret, så den ikke vil kunne klare mængden af pendlere, når den åbner i 2011.
I 2013 vil 3.500 mennesker hver dag stå tilbage på perronerne i Malmø og København, fordi der ikke er plads nok til dem i de proppede tog.
Lavere eller ingen brotaksterEn HH-forbindelse vil aflaste presset på Øresundsbron og bane vej for nedsættelse eller afskaffelse af brotaksterne.
Det slår hovedstadsregionsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S), der er formand for Øresundskomitéen, til lyd for.
Det er meget vigtigt, at vi kan komme billigt over Sundet, erklærer hun. De nuværende bropriser er en hæmsko for integrationen.
Det er et spørgsmål, om det er samfundsøkonomisk rigtigt med de høje priser. March 11 HODDAN udnævner Årets Bornholmer 2006:Borgmester Bjarne KristiansenFor sin historiske tale i anledning af 60-året for Bornholms BefrielseBorgmesteren udtalte, hvad der skulle siges - men ikke måtte siges...I 60 år har omverdenen ikke måttet vide, hvad der skete på Bornholm i 1945-1946 og efterfølgende.
Kun få danskere ved det - som alle bornholmere ved - at Rønne og Nexø blev sønderbombet af russerne i majdagene i 1945 og efterfølgende besat af russerne; imens danskerne festede, jublede og fejrede befrielsen for den tyske besættelse - end ikke statsradiofonien (DR) nævnte dette med et ord!
Nu gør den lokale statsradiofonis chef sig til smagsdommer på Bornholm med hensyn til hvem, der skal vælges som årets bornholmer.
Den enerådende DR-chef Per Bjerre har dannet sin sin egen udvælgelses- og dommerkomité udelukkende bestående af ham selv.
Af 53 mulige kandidater har "Bornholmerbossen", som han kalder sig selv så beskedent i sin blog på DR's landshjemmeside for hele Danmark, udvalgt 6 efter eget forgodtbefindende kandidater, som bornholmerne kan stemme på, hvis de nedværdiger sig til at deltage.
Som det allerførste fravalgte DR-chefen den kandidat, praktisk talt hele Bornholm kunne blive enige om at stemme på; nemlig M/F Povl Anker!
Det kan vi ikke have!
Defor må vi demonstrere, at vi selv kan finde ud af at udnævne en "Årets Bornholmer 2006" efter eget forgodtbefindende og ikke behøver hjælp fra en statsdansk DR-chef med en utidig og kvalmende opførsel.
Herfra er det besluttet at udnævne Bornholms Borgmester Bjarne Kristiansen som "Årets Bornholmer 2006"!
Og sådan er det! - For ikke at skuffe alt for mange er M/F Povl Anker samtidig udnævnt til "Årets helt igennem uundværlige Bornholmer 2006"!
En sådan pris kan næppe tildeles DR-chefen Per Bjerre.
Borgmesterens historiske taleBegrundelsen for at udnævne Bjarne Kristiansen skal udelukkende ses i den fantastik modige og oprigtige, bornholmske tale, borgmestertalen, som Bjarne Kristiansen holdt i anledning af 60-årsdagen, den 5. april 2006, for Bornholms Befrielse for den russiske besættelse.
Talen vil gå over historien, vil altid blive husket, for Bjarne Kristiansen fik sagt det, som ingen tidligere turde sige. - Udenrigsministerens ansigtsudtryk under borgmesterens tale vidnede herom!
På Bornholm var vi enige: Godt gået, Bjarne!
Derfor: Tillykke, Bjarne! - alt det andet snakker vi ikke om i dag.
Her er talen:
"Deres majestæt, Deres Kongelige Højhed - Prinsgemalen, Hr. udenrigsminister Per Stig Møller, Hr ambassadør Dimitry Ryurikov - kære bornholmere, ærede gæster, mine damer og herrer, velkommen til Store Torv i Rønne på Bornholm.
Det glæder mig, at Deres Majestæt og Deres Kongelige Højhed, Prinsgemalen, er med til markeringen af 60-årsdagen for de sovjetiske troppers afrejse fra Bornholm. Jeg ved, at det også varmede den bornholmske befolkning, da Deres majestæts forældre, daværende Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid i juni 1945 valgte at besøge Bornholm. Det var et vigtigt signal i en svær tid og utryg tid at mærke kongehusets varme følelser for vores ø. Det glæder mig også, at De - ambassadør Dimitry Ryurikov - er med til denne markering. Endelig er jeg også glad for, at vores regering er repræsenteret ved udenrigsminister Per Stig Møller. Vi takker for støtten til dette arrangement. Der skal ikke herske tvivl om, at Bornholm følte sig svigtet af det øvrige Danmark ved 2. Verdenskrigs afslutning. Mens euforiske stemmer i radioen kunne fortælle, at Danmark var blevet befriet af de allierede, regnede de russiske bomber ned over Nexø og Rønne for at få den genstridige, tyske kommandant til at overgive sig. Han havde absurd nok besluttet sig for, at han kun ville overgive sig til enten englænderne eller amerikanerne. Så de russiske bombeflyvere tog grovfilen i brug. Den tyske besættelsesmagt overgav sig og forlod øen. Krigen var slut i Europa. Men Nexø og Rønne lå unødigt tilbage i ruiner, og vores befrier udgjorde nu en ny besættelsesmagt. Et nyt, bittert kapitel skulle føjes til den bornholmske historie. Længe var det nemlig usikkert, om Bornholm ville havne på den ene eller anden side af jerntæppet. I de internationale fredsforhandlinger havde man ikke tid til at gå i detaljer, og Bornholm figurerede slet ikke på det kort, man brugte til at opdele Europa. Bornholm blev glemt af forhandlingsparterne og af den danske stat. Og bornholmerne følte sig med rette svigtet. Et svigt som plantede kimen til en grundlæggende følelse af mistillid, som stadig kan spores hos de ældre bornholmere i dag. Der skulle gå næsten et år, før vi på Bornholm kunne fejre vores frihed. 60 år er gået, og Bornholm er nu en dansk region i et mere fredeligt Europa. Tilliden er genvundet, og Bornholm har på det regionale beslutningsniveau opbygget fine og tætte samarbejdsrelationer til vores naboer omkring Østersøen. Ikke mindst til Rusland og den russiske Kaliningrad-region. Flere af regionskommunens medarbejdere har igennem årene stået for at uddanne russere inden for det sociale område og for at omskole eksmilitære personer til civile erhverv. Samarbejdsrelationer, der er så fine, at Bornholm blev inviteret med, da det det danske udenrigsministerium åbnede konsulat i Kaliningrad i 1998. Vi har også haft et samarbejde omkring militære uddannelser. Vi indgår sågar i samme styrker under fredsbevarende og -skabende missioner rundt omkring i verden for at sikre og bevare frihed og fred. Sårene fra 2. Verdenskrig er altså helet. Tilbage er kun arrene hos dem, som oplevede krigen på deres egen krop. Jerntæppet er væk, og det europæiske samarbejde udvides mod øst. Det er naturligvis vigtigt, at man på det nationale plan rykker tættere sammen. Men det er måske lige så vigtigt, at vi på det regionale og kommunale plan udnytter nærheden til at knytte kulturelle og sociale bånd for at sikre en fredelig og demokratisk udvikling i Europa. Belært af den historiske erfaring tager Bornholm denne udfordring meget alvorligt. Jeg tror på, at det er igennem det nære, regionale samarbejde - samarbejdet mellem byer og kommuner - mennesker der mødes med mennesker fra vidt forskellige kulturer på tværs af landegrænser - at vi skaber en forståelse for hinandens vilkår og muligheder og oparbejder en gensidige tillid, som vi skal bygge vores fælles fremtid på. Jeg vil gerne slutte med at takke komiteen for tilrettelæggelsen af dette arrangement. Jeg vil også takke alle jer, der er mødt op for at markere, at Bornholm blev frit for 60 år siden. Vi bornholmere må aldrig glemme vores historie, og denne mærkedag skal minde os alle om, at vi aldrig må tage friheden for givet - den skal der kæmpes for - og værnes om." Sådan lød talen, og her er der ikke lagt skjul på de danske fortielser - bla. i statsradiofonien, det daværende DR - og den bornholmske følelse af at være svigtet. - Dette burde den nuværende DR-chef tænke lidt nærmere over.
Borgmesterens tale var endda særdeles diplomatisk - honoratiorerne var jo også til stede.
I mellemtiden er langt mere kommet for dagens lys, efterhånden som arkiverne er blevet tilgængelige; men mange vidnesbyrd fra tiden dengang er heldigvis blevet bragt videre af den ældre generation.
Vi er vidende om, at uhyggeligt mange skibe med østflygtninge ubarmhjertigt og kynisk koldt er blevet sænket af russerne i farvandet øst og nord for Bornholm, hvilket helt sikkert og forståeligt nok har været medvirkende til, at den tyske kommandant ikke ville overgive sig til russerne.
Antallet af omkomne flygtninge i farvandet omkring Bornholm bliver næppe nogensinde nøjagtigt kendt - men det kan sagtens dreje sig om adskillige hundrede tusinde.
Det må heller ikke glemmes, at en stor del af Østersøkysten syd og øst for Bornholm retmæssigt var tysk dengang - herunder Königsberg, som Bjarne Kristiansen i sin tale benævner Kaliningrad - ligesom Polens grænser uden videre er blevet rykket mod vest, og den tilbageværende tyske befolkning, der troede på fred, er blevet fordrevet fra sin hjemstavn.
Mange af disse tyskere - dem, der overlevede - blev i øvrigt "ausgesiedelt" til Slesvig-Holsten.
Så vidt gik det heldigvis ikke på Bornholm; men Bornholms Tidendes Forlag har i 2006 udgivet et digert værk på næsten 900 sider: BORNHOLM mellem ØST og VEST - En udenrigspolitisk dokumentation.
Mere skal såmænd nok komme til. De sidste ord er næppe fortalte... March 09 Sjöfartsmeddelanden från Skillinge:Skillinge SjöfartsmuseumSjöfartsmuseet i Skillinge har sina rötter i assuransföreningen på samhället.
Museet startade som tavelgalleri och har med tiden utökat sina samlingar som inryms i den gamla skolbyggnaden från 1858. Museet drivs av Skillinge Sjöfartsminnesförening.
Skillingeskutorna upprätthöll bl a handel med Bornholm till förtret för köpmännen i de närliggande handelsstäderna som klagade högljutt över intrånget i deras handelsprivilegier.
Tydliga tecken fanns på att de bedrev triangelhandel med spannmål från Österlen till Blekinge, ved, timmer och tjära från Blekinge till Bornholm varifrån de medförde brännvin i tunnor till hemmahamnen – det uppgavs att Skillinge en period försåg så gott som hela trakten med danskt brännvin!
Antalet fartyg i Skillinge var färre än i Brantevik men fiskeläget bidrog i hög grad till rederinäringens snabba tillväxt i segelsjöfartens sista skälvande minut.
Museet speglar storhetstiden och har förutom fartygsmålningar även modeller och en förnämlig samling flaskskepp.
Välkommen till SkillingeSkillinge är ett fiskeläge på Österlen, cirka en mil söder om Simrishamn. På vintern är invånarantalet omkring 1 000, men under sommarmånaderna ökar befolkningen betydligt. Ja, redan till påsk börjar samhället leva upp med matställen av olika slag öppna, fritidsbåtar från när och fjärran i hamnen och allt fler flanörer i de gamla ”sträddena” och utmed stranden. Kulturaktiviteter av olika slag inleder också sin säsong.
I september/oktober börjar det bli höst och därmed intensifieras vårt blomstrande föreningsliv med allt ifrån konst till idrott, i form av allt ifrån berikande frukostklubbar till månskens qi gong.
Det är lätt att få nya vänner och kontakter på Skillinge vare sig du är fastboende, företagare eller turist.
Välkommen hit och pröva!
Skillinge Sjöfartsmuseum
Öppettider varje dag kl 14-17 under sommaren,
övrig tid enl överensk
Sture Mattsson, tel 0414-303 59
Åke Olsson, tel 0414-306 14 Det kulturelle Hasle:Herolds Mindesamling tilbage til HasleNu er muligheden derDet vakte stort oprør, da kgl. operasanger Vilhelm Herolds imponerende mindesamling i sin tid blev forvist fra lokalerne i Kirkegade 6-8 i Hasle (loftet over biblioteket, Hasle Skoles gamle gymnastiksal ved Hasle Kirke) til et ydmygt hjørne på Bornholms Museum i Sct. Mortensgade 29 i Rønne!
Herolds "hjørne" i Rønne er stadigvæk midlertidigt - har nu været i Rønne siden 1996 - og det har hele tiden været meningen, at Herolds Mindesamling skulle tilbage til Hasle, hvor den hører hjemme, så snart der var egnede lokaler i Hasle - og ikke være henvist i delvis glemsel i en skammekrog på Bornholms Museum i Rønne.
Lokalerne er der nu: I det gamle Rådhus på Hasle Torv - nu hvor Hellerup Håndarbejdsseminariums afdeling har forladt bygningen, og Bornholm er blevet en uddannelsesinstitution fattigere!
En mere central beliggenhed kan man næppe forestille sig - og netop den positive udvikling i Hasle i kulturel henseende (Grønbechs Gård/Karetmagergården/Haslerøgerierne) vil kunne få et yderligere løft ved at få sit stolte bysbarns mindesamling tilbage, hvor den hører hjemme!
Selvfølgelig er det oplagt at placere Herolds Mindesamling i det gamle Rådhus sammen med et medborgerhus (med plads til samlingssted for eksempelvis det skammeligt bortrationaliserede væresteds brugere, det populære, psykiatriske værested, Fristedet i Hasle), Hasle Lokalhistoriske Samling og måske endda udvide Herolds Mindesamling med et lille entusiastisk hjørne med Hasle Bys historie - vi må jo ikke glemme mindestenen over de bornholmske frihedskæmpere, der er placeret foran Rådhuset - men Hasle har historisk set yderligere så fantastisk meget mere at byde på. Der er kulbrydningen i syd og granitten i nord foruden Hasle Klinker, et gammelt glasværk (som ganske vist ikke havde den større succes) samt en masse, der indgår i det grundige arbejde i forbindelse med den omfattende materialeindsamling til kulturturismeprojektet, Det Maritime Hasle.
Hasle fortjener - om nogetsteds - dette løft.
Det er visioner, der vil noget, de kan endda klares for overskuelige midler. Bygningen med lokalerne er der jo i forvejen. Bornholms Kommune skal blot undlade at sælge den i sin kortsigtede udsalgsiver!
Kgl. operasanger Vilhelm Herold
Født 19. marts 1865 i Hasle
Død 15. december 1937 i København March 07 Bevarende lokalplan for Gudhjem/Melsted:Ingen tilsagn før endelig lokalplanPlan om storhotel på Klippen forsøges fremskyndetDen går ikke - arbejdet med bevarende lokalplan må være færdigt før stillingtagen.Hele Gudhjem har været i oprør, siden ejerne af pension Klippen ved siden af Sct. Anne Kapel gik i brechen med planer om nedrivning af den nette bygning til fordel for et storhotel på samme plads.
Det vil vi ikke acceptere, siger Gudhjemboerne samstemmende, får fuld støtte fra Melsted og er parat til et gigantisk oprør, om det skal gå så vidt. Gudhjem By- og Mindeforening er parat med advokater og har af generalforsamlingen forleden fået grønt lys til at bruge alle midler.
De fleste politikere har ladet sig forblænde af bygherrernes løfter om kendte arkitekter og kæmpe indtjeningsmuligheder! - Som sædvanlig har politikere udtalt sig uden at have sat sig ind i sagen, uden at spørge lokalbefolkningen (vælgerne) først og nærmest på forhånd givet bygherrerne tilsagn! - Og hvorfor skal et sådant projekt lige komme på banen midt i et forløb med udarbejdelse af den bevarende lokalplan for området, hvormed flere borgere er engageret?
Desuden ligger Pension Klippen i et område for helårsbeboelse, i et fredet naturområdet samt indenfor en udsigtskile, der ønskes bevaret.
Praktisk taget ingen i Gudhjem vil have dette hotelbyggeri, og derfor ser vi heller ingen grund til at mødes med arkitekter eller andre, når vi slet ikke ønsker noget hotel dér, udtaler Mogens Lau, formanden for Gudhjem By- og Mindeforening, til pressen.
Spørgsmålet har netop været taget op på gruppemøde i Regionslisten, som netop har udsendt følgende pressemeddelelse:
Regionslisten ønsker at lytte til borgerne i Gudhjem ved udarbejdelse af den bevarende lokalplan. Et kommende hotelbyggeri på Klippen skal kunne rummes indenfor denne plan.
Regionslisten ønsker at respektere det arbejde med en bevarende lokalplan for Gudhjem, som i øjeblikket er under udarbejdelse i tæt samarbejde med borgerne i Gudhjem. Klippens nye hotelbyggeri skal kunne rummes indenfor rammerne af denne kommende lokalplan. Det vil således være en forudsætning, at lokalplanen er vedtaget, før Regionslisten kan medvirke til en godkendelse af byggeriet. Ifølge tidsplanen vil forslaget til lokalplan blive sendt i høring fra uge 23 til uge 34 og kunne vedtages i kommunalbestyrelsen i oktober. Det er vigtigt, at der nu udarbejdes en tilpas restriktiv bevarende lokalplan, der kan fastholde Gudhjems særpræg. Det gælder både byens bygninger og ikke mindst byens helt unikke beliggenhed, hvor det er de natur- og landskabsmæssige kvaliteter, der skal lægges vægt på i bevaringsplanen – herunder de mange synlige klippepartier. Gudhjem vil således over en årrække kunne få rettet op på de alt for mange uheldige bebyggelser, der er foretaget gennem tiden, og vil kunne genskabes som den perle, byen tidligere har været. Men det kræver, at der tages lige så konsekvent fat med byens bevaring, som er sket i eksempelvis Svaneke.
På Regionslistens vegne
Annelise Molin
7.marts 2007 Pasnings-, skole-, fritidstilbud høj prioritet:Regionslistens skolepolitiske holdninger Regionslisten har på gruppemøde den 5. marts 2007 fastlagt listens skolepolitiske holdninger.
På den baggrund udtaler gruppens formand Annelise Molin:
"Regionslisten ønsker at bevare de mindre skoler i lokalområderne. Og ønsker først at drøfte samling af overbygningerne på det tidspunkt, hvor antallet af elever nødvendiggør en samling. Regionslisten ønsker at forældre, skolebestyrelser og skolernes medarbejdere løbende inddrages i vurdering af, hvornår dette tidspunkt indtræffer og hvilke overbygnings skole, der naturligt skal være samarbejdspartner for den enkelte skole.” ”Vi ønsker derfor ikke medvirke til skolelukninger, der alene bygger på administrative modeller og anbefalinger. Derimod er vi meget positive overfor løsninger om samarbejder og gerne samdrift mellem vore skoler og børneinstitutioner, hvor det er skolernes og børneinstitutionernes forældrebestyrelser og medarbejdere, der ønsker at udvikle gode og bæredygtige tilbud til børn og unge i de lokalsamfund, hvor de ligger.” Regionslisten ser det faldende børnetal i de mindre årgange er en stor udfordring for de bornholmske folkeskoler, når de færre børn når skolealderen. Der er dog i en årrække frem børn nok til de skoler vi har, og derfor ønsker vi at give skolerne ro om arbejdet minimum i resten af denne valgperiode. Annelise Molin udtaler videre: ”Regionslisten ønsker ikke at medvirke til en proces som ved de sidste skolenedlæggelser, hvor skolerne blev lukket, før der var sikret plads nok på de skoler, børnene blev flyttet til, og hvor de ønskede besparelser derfor stort set er gået til at skaffe den fornødne plads, men også til øgede kørselsudgifter” ”Vi vil ved de kommende budgetlægninger arbejde for at sikre den nødvendige økonomi på børne – og ungeområdet - herunder skolerne. Bornholm skal fremtræde som en ø, der prioriterer børnepasning, folkeskolen og gode fritidstilbud til børn og unge.” ”Regionslisten er af den overbevisning, at hvis Bornholm skal være en levende ø året rundt, og hvis Bornholm skal gøre sig håb om at tiltrække børnefamilier, så er det pasnings-, skole- og fritidstilbud, der skal have en højere prioritet. Derfor ønsker vi at knytte børnepasning, læring og fritid langt tættere sammen, så der kan gives gode bæredygtige tilbud i lokalsamfundene”.
På gruppens vegne Annelise Molin 6. marts 2007 March 06 Årets Bornholmer en farce:Appellerer til boykot!"Bornholmerbossen" har taltPer Bjerre ikke bornholmerTydeligvis har DR-Bornholms chef, Per Bjerre, demonstreret sin manglende indsigt i det bornholmske samfund. - Skulle Per Bjerre selv en gang løbe af med titlen "Årets Bornholmer", bliver det som "ikke-bornholmer"!
I hvert fald har chefen - eller Bornholmerbossen, som Per Bjerre selv kalder sig i en landsdækkende blog på DR's hjemmeside - ene og alene gjort sig til smagsdommer i udvælgelsen.
Mange kvalicerede indstillingerPå Bornholm er indstillingen til "Årets Bornholmer" i første omgang blevet modtaget meget seriøst. - Men lørdag, den 3. marts 2007, kunne ingen længere tage noget seriøst, da den lokale DR-chef, "Bornholmerbossen", udelukkede M/F Povl Anker som kandidat - ellers den kandidat med suverænt flest indstillinger.
Seriøsiteten er blegnet yderligere, da DR-chefen i sit eget enerådende dommerpanel (som ingen kender sammensætningen af) har udtaget 6 nominerede kandidater, som man "meget demokratisk" kan stemme på.
For god ordens skyld nævnes her samtlige indstillinger nogenlunde i den rækkefølge, de er indgået til DR-Bornholm:
Alle disse indstillinger er seriøst indsendt til DR-Bornholm - og samtlige endda med en eller flere gode begrundelser. De 6 udvalgteI Bornholms Tidendes tirsdagsudgave (6. marts 2007) fremgår det i en annonce, hvem de 6 udvalgte kandidater er. - Ingen ved dog, hvem der har stået for udvælgelsen.
I annoncen fremstår følgende 6 kandidater:
Annoncen er udformet som en afkrydsningskupon, man kan vælge at indsende. Vinderen offentliggøres i en radioudsendelse på DR/P4-Bornholm mandag, den 12. marts 2007 klokken 08.00 (der er åbenbart ikke som normalt landsnyheder på det tidspunkt). Medfølelse med vinderSom det ser ud, må vi alle beherske os - og vise forståelse og medfølelse overfor den (u-)heldige vinder.
Mange vil nu betakke sig for fremover at deltage i en konkurrence med en så tvivlsom fremgangsprocedure - og det er forståeligt nok!
Med Per Bjerres afvisning af Povl Anker som kandidat - og påstanden på DR-Bornholms hjemmeside: "Povl Anker ikke Bornholmer" - er en så alvorlig fadæse, der bliver svær at rette op på. - Uanset hvad Per Bjerre måtte foretage sig fremover, vil dette blive mødt med mistillid.
Ikke engang Bornholms borgmester har bragt sig i en så vanskelig situation. Borgmester Bjarne Kristiansen har vist mandsmod ved sin enestående tale på 60-årsdagen for Bornholms Befrielse sidste år, som bornholmer og for Bornholm. Talen er gået over i historien og vil aldrig blive glemt, så han kan tillade sig meget og vil blive tilgivet for sine fejltagelser.
Måske burde Bjarne Kristiansen være årets bornholmer 2006.
Det udnævner vi ham hermed til at være!
March 03 "Povl Anker" smidt ud af konkurrence:Ville vinde suverænt!Sådan lyder begrundelsen fra DR-chefPer Bjerre, chef for DR-Bornholm, skriver som "Bornholmer-bossen" i sin blog:"Povl Anker smidt ud af konkurrencen om Årets BornholmerSkrevet af Per Bjerre 3. marts 2007 09:00
Jeg ved godt, at jeg bliver uvenner med mange af jer på Bornholm. Men jeg har smidt Povl Anker ud af DRs konkurrence om at blive Årets Bornholmer. Vores gode, gamle og stabile færge Povl Anker er ellers den, flest har foreslået som modtager af årets ærespris. Jeg er da også glad for Povl Anker. Jeg elsker at gå op i salonen og lægge mig tilrette på en af briksene. Hvor ellers kan man som voksen sove morgensøvn eller eftermiddagssøvn liggende ned i fællesskab med 100 andre. Men uanset de varme følelser, er I nødt til at se i øjnene, at Povl Anker ikke er en person. Det er et skib bygget af koldt jern. Årets Bornholmer er en konkurrence for varme menensker, som gør en forskel på øen. Og i øvrigt ville det være unfair at sætte seks søde bornholmere ind i en afstemning mod Povl Anker. Den ville jo have vundet på forhånd - fordi så mange af jer elsker den store "skude"."
DR-Bornholm retter sig efter chefens enerådige beslutning. - DR-medarbejderen, Lis Eilsøe, forstærker endda dette og skriver således på DR-Bornholms hjemmeside:
"Povl Anker er ikke bornholmer"Jeg ved godt, at jeg bliver uvenner med mange af jer på Bornholm. Men jeg har smidt Povl Anker ud af DRs konkurrence om at blive Årets Bornholmer."
Sådan skriver P4 Bornholms chef Per Bjerre i sin blog. Og han begrunder også sin afvisning af bornholmernes færgeyndling.
Men læs selv hele indlægget i bloggen og giv gerne jeres kommentar til beslutningen. I kan finde hele indlægget på linket herunder."
Povl Anker landsforvistPå den måde er Povl Anker blevet landsforvist fra Bornholm af en en lokal, enerådende direktør for en landsdækkende tv- og radiostations regionalafdeling - i stedet for at lade bornholmerne selv vælge.
Rutskerpræsten må vende sig i sin grav!
Foreningen Skånsk Fremtid skriver om Årets Bornholmer, se artikel: http://www.skanskfremtid.dk/?%C5rets_Bornholmer |
|
|
