Torsten's profileHODDAN - det er her, det...PhotosBlogListsMore Tools Help

Blog


    April 26

    Generalforsamling på højskole:

    Bornholms Højskole en succeshistorie

    Stort fremmøde til hyggelig generalforsamling

    Bornholms Højskole kunne onsdag, den 23. april 2008, afholde sin første ordinære generalforsamling efter den meget turbulente generalforsamling året før, der dengang medførte, at hele højskolens bestyrelse måtte trække sig og efterlade højskolens økonomi i en ruin.

    I mellemtiden har den nye bestyrelse opnået at få vendt denne katastrofale situation med rent kaos og svigtende elevtal til det stik modsatte - faktisk det bedste i højskolens historie.

    Hele bestyrelsen blev da også genvalgt med akklamation på den ordinære generalforsamling.

    På valg var Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Ivar Lærkesen, som alle genvalgtes, og bestyrelsens sammensætning forblev således uændret bestående af Birthe Juel-Jensen, Nikolai Malling, Ivar Lærkesen, Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Karsten Thorborg.

    Som suppleant valgtes Peter Kruckow, som fremover vil deltage i bestyrelsesarbejdet - dog uden stemmeret. - I 2007 på den turbulente, ordinære generalforsamling glemte man faktisk at tage højde for suppleantvalg. - Dette er der således taget højde for nu med valget af Peter Kruckow.

    Efter et forslag fra et medlem om at forhøje skolekredsens årlige medlemskontingent fra 60,00 kr. til 160,00 kr. mødtes man så at sige på halvvejen med at godkende bestyrelsens forslag om et kontingent på 100,00 kr.

    Der var desuden et forslag om igen at udgive et årsskrift; men bestyrelsen havde allerede forinden besluttet at videreføre årsskriftet med en udgivelse af et årskrift 2007/2008. - At der ikke er udgivet årsskrift for 2007, skyldes simpelt hen den turbulens, højskolen har været inde i, og at der derfor både har manglet ressourcer og ikke mindst overskud af energi til at udgive et årskrift i den forgangne periode. Dette har været drøftet i bestyrelsen, hvor man derfor har vedtaget efterfølgende at udgive et årskrift fælles for to år for at råde bod på denne mangel.

    Af skolekredsens cirka 400 medlemmer havde 110 tilmeldt sig; men henved 200 mødte op på højskolen for at deltage i begivenhederne. - Ringere blev tilslutningen da heller ikke, da Undervisningsminister Bertel Haarder (V) deltog som foredagsholder.

    Formandsberetning

    På generalforsamlingen fremlagde Bornholms Højskoles formand, Birthe Juel-Jensen, sin og bestyrelsens beretning om det forgangne år:

    I dag er det 1 år og 13 dage siden Bornholms Højskole sidst afholdt sin ordinære generalforsamling, og min beretning skulle i grunden omfatte tiden siden sidst. Men i den mellemliggende tid har vi afholdt 2 ekstraordinære generalforsamlinger, hvor der på den første, den 14. juni 2007, blev givet en udførlig beretning om tiden fra den 10. april. I efteråret udsendte vi så 2 nyhedsbreve til skolekredsens medlemmer, dels skrevet af bestyrelsen dels af Skolens ledelse. Så jeg vil ikke i dag igen berette om tiden, der fulgte efter den nuværende bestyrelse fik kastet ansvaret for Højskolen i armene hin mindeværdige 10. april 2007.

    Det væsentlige på en generalforsamling er vel i grunden også den årsberetning, der foreligger, som dels indeholder en beskrivelse af Højskolens aktuelle situation, og dels indeholder regnskabet for året der gik, altså denne gang for 2007. Bestyrelsens beretning vil derfor i år tage sit udgangspunkt i, at en del af historikken for året 2007 er kendt stof, og dels vil vi kommentere lidt på årsrapporten og tendenserne for fremtiden.

    Jeg vil indlede med at sige, at vi – bestyrelsen – nu mener, at Bornholms Højskole er i smult vande. Fremtiden tegner lysere, selv om Højskoler bevæger sig i et usikkert marked, og der ikke skal mange lovinitiativer eller andre forstyrrelser til, før elevklientel kan forandres, så der kommer dyk i elevtilgangen.

    Når vi tør vove påstanden, at Højskolen er i smult vande – er det ikke, fordi bestyrelsen har været særligt genial, men fordi alle de ideer, vi sammen med de ansatte og medlemmer af skolekredsen fik, som kunne styrke Bornholms Højskole, blev modtaget med en velvilje og en forståelse overalt, hvor de blev fremført. Den opbakning Højskolen fik af den bornholmske befolkning, af skolekredsens medlemmer, af sommerkursister, af det bornholmske erhvervsliv, af bornholmske kunstnere, der donerede kunstværker, der kunne auktioneres bort, og af nogle af de fonde, der på Bornholm har penge at give til sådanne formål, har været meget enestående, og det takker Bornholms Højskole varmt for. Vi tillader os at tolke det, som en enestående vilje til at holde liv i Bornholms gamle højskole, for en landsdel som Bornholm, kan naturligvis ikke være sin Højskole foruden – og her taler Bornholm med én stemme!

    Jeg vil dog alligevel ikke undlade særligt at nævne Sparekassen Bornholms Fond, der - da det så sortest ud - lagde en million kr. på bordet, og dermed i et snuptag reddede Højskolen fra at være lukningstruet. Jeg håber og tror, at mange på Bornholm ved, hvor stor en betydning Fonden har, når nye aktiviteter, ser dagens lys, eller når Fonden går ind og støtter lidt usikre nye tiltag, der på sigt muligvis kan skabe udvikling på Bornholm. Listen over Fondens aktive medvirken til at skabe ny udvikling på Bornholm og også at sikre gamle ærværdige institutioner, som vores Højskole, er lang. Prøv engang at liste op, hvad vi havde været foruden på Bornholm, hvis Fonden ikke havde været til, og hvis ikke det var fremsynede og generøse mænd og kvinder, der havde bestyret Fondes midler gennem årene. Og så vil jeg lige føje til: De med stor dygtighed formået at få Fondens midler til at yngle – noget vi på Bornholm ikke kan takke dem nok for.

    I bestyrelsens første tid stod vi med en institution, hvor ingen rigtig kendte noget til driften af en Højskole. Den konstituerede forstander havde et godt tag på at lave kursusprogram for sommeren, hun havde prøvet det før, og hun fik da også hurtigt genansat Jesper Larsen, der har ansvar for en del af kurserne, der handler om at lære Bornholm natur bedre at kende ved at farte rundt på øen en uge eller 14 dage.

    Men bogholderi og regnskab var en lukket bog. Vi blev reddet af Henning Kiilerich, der netop var gået på pension i Regionskommunen. Han påtog sig at redde trådene ud, og da Axel Lasthein-Madsen 1. august overtog roret, havde han en periode Henning til at hjælpe sig. Vi blev dog rimeligt hurtigt klare over, at Højskolen ikke havde råd til at have en forretningsfører, der var lønnet som en forstander, så vi nedlagde stillingen og i dag klarer forstanderparret det administrative arbejde, herunder kursusplanlægning, tilmeldinger osv. med god hjælp af Helle Sonne på fuld tid og den bogholderikyndige Marianne, som vi deler med Produktionsskolen. Det betyder på sigt en mindre udgift på den administrative side, selv om der i 2007 har været en overskridelse på grund af afskedigelsen af forretningsføreren. Og det koster!

    Da bestyrelse havde sin første kontakt med Sparekassens Fond var det ud fra et budget for resten af 2007, der kunne komme til at ende med et underskud på 1,3 - 1,4 mill. kr. Heri indgik selvfølgelig tilbagebetaling til  Staten af for meget udbetalt statstilskud p.g.a. færre elever, end forudset, men også udgiften til afskediget personale, til EDB, til og Henning Kiilerich, der hjalp os de første måneder. Derudover var der et par store udgifter, der ikke var budgetteret, som den tidligere bestyrelse har ansvar for. Når jeg nævner det her, er det fordi der i revisors bemærkninger er en om den ene af disse udgifter til den coach, der i marts/april forsøgte at klæde forstanderen på til at takle personalesituationen.

    Det er en udgift på ca. 132.000 kr. Revisionen ser sig ikke i stand til at bedømme relevansen af at afholde den nævnte udgift, skriver vores revisor, men har altså alligevel fremhævet den i revisionsberetningen, som den eneste udgift, man sætter spørgsmålstegn ved.

    Som formand for den bestyrelse, der fik den dårlige økonomi overdraget, må jeg sige, at jeg håber, at den forstander virkelig fik valuta for de mange penge, så hun kom godt i vej herfra.

    Ved Axel Latshein-Madsens tiltræden den 1. august måtte bestyrelsen da også understrege over for ham, at selv om Højskolen - med Sparekassefonds dona-tion - var bragt uden for farezonen, så var der stadig faresignaler for økonomien, og at det ville være nødvendigt at vende 25-ørerne. Det har man virkelig skrevet sig bag ørerne. Der er sparet alle vegne, hvor det har været muligt, og det har da så også resulteret i, sammen med de gaver vi har modtaget, - fripladserne er i år indregnet i Højskolens regnskab - at der er overskud på driften på ca.171.000 kr. Et acceptabelt resultat set i lyset af situationen.

    Men skal man spare personale, skal Højskolen naturligvis være helt opdateret med den IT-teknik, der er til rådighed for administrationen af en Højskole. Vores bogholderisystem var forældet, så vi har måtte investere i nyt materiel – herunder et IT-system, der kan lette arbejdet med at frembringe de lovmæssige indberetninger til Undervisningsministeriet o.a.

    Afslutningen af sommerkurserne i 2007 blev meget bedre end begyndelsen. Dels havde den forrige bestyrelse planlagt starten af første kursus tidligt i maj, og p.g.a. uroen var der mange afmeldinger allerede da, fra kursusdeltagere, der skulle deltage i kursus også senere på sommeren. Men vi har lært, at man godt skal begynder kurserne lidt senere, for Bornholms Højskole kan ikke tillade sig at have underskud på de første kurser, som vi altså havde sidste sommer.

    Sommersæsonen i 2008 tegner meget bedre, men den historie gemmer vi til næste år!

    Vintersæsonen 2006/07 var den dårligste i flere år. Kun 819 elevuger, som var mere end 200 færre end året før, og næsten 300 færre end i år. I denne vinter har vi sat rekord i hvert fald i dette århundrede – i hvert fald indtil nu.

    Opgaven for det nye forstanderpar for vintersæsonen 2007/08var at sikre en væsentlig forbedring af elevantallet på vinterkurserne, for ellers ville det blive meget svært at få økonomien til at hænge sammen. Det første problem var, hvordan Grønland ville modtage den ikke særligt flatterende rapport fra det grønlandske projekt i vinteren 2006/07. Den afgående forstander skulle afrapportere grønlandsprojektet i samarbejde med de 2 andre danske højskoler, der havde elever fra Grønland. Lærerne på Bornholms Højskole var forundrede over, at de først lærte indholdet af rapporten at kende, da den blev forelagt færdig og var afsendt til Det grønlandske Hjemmestyre. Den omhandlede i øvrigt kun forholdene på Bornholm. Langt den største del af undervisningstiden var tilbragt med andre lærere end forstanderen, så den gav efter deres opfattelse et noget fortegnet og forkert billede af eleverne og deres formåen. Flere af de grønlandske elever tog da også hjem til Grønland og gik til Folkeskolens afgangsprøver og opnåede pæne resultater i både dansk og matematik.

    Heldigvis har man fra Grønlands side ikke taget sig af rapporten. Lillian har udelukkende mødt velvilje, da hun henvendte sig og kunne fortælle om udviklingen på Bornholm, og at hun midlertidigt stod for styret. Og historien en endt med, at vi har fået 18 grønlandske elever på dette års vinterkursus. Forhåbentlig vil vi senere på året, kunne berette om et mere fast samarbejde med Det grønlandske Hjemmestyre.

    Vi er jo som Forstanderen skriver en international Højskole med flere forskellige nationaliteter, men jeg vil dvæle lidt ved en anden gruppe, nemlig gruppen af efterlønnere og pensionister, der vælger at bruge 5 måneder til at være fri for madlavning og andre pligter og alene helliger sig deres interesse, som jo i særlig grad handler om keramik, glas og billedkunst. Den 3. alder er noget mange mennesker ser frem til, så måske kan Bornholms Højskole prøve at tiltrække den gruppe kursister også i fremtiden. Men her handler det selvfølgelig også i høj grad om balance mellem aldersgrupperne.

    Som jeg allerede har sagt, ser vi behersket optimistisk på den fremtid, vi ikke har indflydelse på. Vi har fået et forstanderpar, som er yderst obs på de muligheder for nye elever, der findes. Vi har også fået et forstanderpar, der ser ud til at have valgt en vis arbejdsdeling, og det ligger klart for os, at der er styr på både administrationen, bogføring og budgetter and what so ever. Jeg vil gerne her udtrykke bestyrelsens store respekt, for det flotte arbejde, der udføres på Højskolen af forstanderpar og alle ansatte – og som senest blev sat til almindelig beskuelse ved udstillingen af elevarbejder her først i april..

    Det første år denne bestyrelse har fungeret er på mange måder gået med at bringe Højskolen på ret køl, men nu har vi om end ikke udspillet vores rolle, så dog indtaget den plads, der tilkommer os. Misforstå mig ikke – hvis jeg siger- vi har trukket os lidt tilbage og er ikke mere med i første række. Vedtægterne fik de rettelser, de fortjente i sommer, hvor dels værdigrundlaget blev bragt på plads, men også bestyrelsens rolle som bagstopper blev præciseret. Og herefter ser vi det som vor opgave at støtte og hjælpe forstanderparret ved at være til rådighed og være sparringpartner i alle spørgsmål, der er af vital betydning for Højskolens drift. Vær overbevist om, at vi holder et vågent øje med økonomien. Vi har også i bestyrelsen, der tiltrædes af forstanderparret, afdelingsledere, Helle Sonne og Jesper Larsen, sidstnævnte er repræsentant for lærerkorpset, besluttet, at skolens fremtid - både hvad angår den interne organisation, bygningsrenovering og skoleudvikling i bredere forstand - i det kommende år vil blive drøftet løbende i bestyrelsen.

    Som tidligere nævnt har vi udsendt 2 nyhedsbrev i 2007, ingen i 2008, men til gengæld mødes vi jo ofte til de åbent-hus-arrangementer, Højskolen har så stor succes med. Om vi fortsætter med nyhedsbrevene vil vi tage op i nær fremtid, men vi har allerede besluttet, at vi med udgangen af 2008 igen vil udsende et årsskrift fra Højskolen, som skal dække både 2007 og 2008. Så nu er der ingen vej tilbage!

    Jeg vil slutte denne - måske lidt utraditionelle - beretning med at takke alle i det bornholmske samfund, der har ydet et bidrag – lille som stort -til Bornholms Højskole i dette år. Vi er dybt taknemmelige for hvert eneste bidrag, og vi mener, at den store opmærksomhed omkring Højskolen i høj grad har været et incitament til at åbne os ud mod det bornholmske samfund med bl.a. kulturelle arrangementer af høj kvalitet.

    Jeg vil også gerne bringe en varm tak til revisor Claus Løkke og hans stab for deres store hjælp med at forklare en splinterny formand og bestyrelse mysterierne i højskoleadministration. I grunden tror jeg, at systemet er sat sammen efter devisen: Hvorfor gøre det nemt, når det kan gøres vanskeligt. Men takket være Claus Løkkes store tålmodighed og nogle besøg på Bornholm i forbindelse med vores bestyrelsesmøder, har vi nu fået et elementært kendskab til de ting, man som bestyrelsesmedlem skal vide.

    Og så er der mine kolleger i bestyrelsen. Vi kendte slet ikke hinanden af andet end af navn, da vi blev sat ned med den bundne opgave at løse de gordiske knuder, der så ud til at være bundet nok så stramt. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde, og vi vil meget gerne have lov at fortsætte et år endnu alle 6. Vi har om nogen løftet i flok, og ingen af os kan undværes, synes jeg. Men det er jo op til Skolekredsen– selvfølgelig!.

    Til allersidst: En stor tak til samtlige ansatte. Det er jo når alt kommer til alt jer, der dag ud og dag trækker læsset. Ligegyldigt hvornår man lige kommer forbi, møder man glade og optimistiske mennesker, så Lillians yndlingsudtryk: Er det ikke fantastisk, kan med en let omskrivning let blive til: Er de ikke fantastiske!

    April 20

    Må vi kalde os danskere?

    Aktuelt spørgsmål taget op i Flensborg Avis

    Må vi kalde os danskere?

    Af Gerda Schmall, Flensborg

    Kommentar til Bent A. Kochs kronik "Hvad lærte vi af besættelsen?":
    I sidste halvdel af maj 1990 besøgte min mand og jeg Bornholm Højskole. Det var et dansk-svensk højskolekursus, en uge Bornholm og en uge Skåne på Östra Grevie højskole. Kurset var historisk meget interessant (se Flensborg Avis 11.09. 90, en artikel af højskoleforstander Karsten Thorborg). En aften blev der vist lysbilleder og film, og der blev holdt foredrag om Bornholms besættelse. Axel Gornitzka, medlem af den bornholmske frihedsbevægelse, fortale om, hvordan de i 1945 fortvivlet prøvede at få forbindelse til statsministeren i København. De ringede igen og igen, og svaret lød altid: Statsministeren sover, eller statsministeren må ikke forstyrres, osv. De ville bare bede om, at englænderne skulle besætte Bornholm. Den tyske kommandant ville gerne kapitulere over for englænderne. Russerne truede hele tiden med, at de skulle kapitulere, ellers ville de bombe Rønne og Neksø. Da de fra Danmark ikke fik hjælp, blev de tvunget til at evakuere Rønnes befolkning. Det gjorde de side om side med tyskerne og modstandsgruppen. Tyskerne ville helst i engelsk fangelejr, men det blev ikke til noget. For nu bombede og besatte russerne Bornholm. De tyske tropper blev transporteret over Østersøen til Kolberg (i dag polsk) og videre til Sibirien. Man hørte aldrig noget fra dem mere. Soldaterne har ikke gjort noget, særligt ikke jøderne, sagde Axel Gornitzka, som selv var jøde. De var næsten ligeglade, bare de snart kom hjem igen. Englænderne vidste ikke, at Bornholm hørte med til Danmark, og statsministeren sov. Statsministeren i Bent A. Kochs kronik minder lidt om denne historie. Axel Gornitzka har prøvet at finde ud af via Røde Kors, hvad der var sket med de tyske soldater. Ingen af dem kom hjem!
    PS: Sydslesvig håbede på, at vi kom hjem til Danmark i 1945, sådan som kong Christian X i 1920 havde lovet. Men det daværende politiske Danmark ville ikke have os, skønt det blev tilbudt af de allierede. Og nu er det for sent. Vi er næsten et forenet Europa, og vi prøver på at fastholde vores danske identitet i Sydslesvig, skønt mange tvivler på det. Hvad har danskerne lært af besættelsen? Må vi syd for grænsen nogensinde kalde os danskere? For de fleste danskere er vi udlændinge!

    Flensborg Avis, 10/4-08
    http://www.flensborg-avis.de/index.php?c=v2189203.339

    Valgt på Regionslistens generalforsamling 2008:

    Hans Sommer ny formand

    Bente Johansen spidskandidat med applaus

    På Regionslistens generalforsamling nyvalgtes formand Hans Sommer, som indtil generalforsamlingen var aktiv bestyrelsessuppleant.
     
    De tre bestyrelsesmedlemmer, der skulle vælges, blev:
     
    Torsten Sletskov (genvalg)
    Kirsti Sørensen (nyvalg)
    Per Rasmussen (nyvalg)
     
    Som bestyrelsessuppleanter valgtes:
     
    Lise Åsted (nyvalg)
    Ella Jallov (bestyrelsesmedlem inden generalforsamlingen)
     
    Revisor:
     
    Erik Skot-Hansen (genvalg)
     
    Revisorsuppleant:
     
    Mogens Nebelong (nyvalg)
     
     
    Bestyrelsen er efterfølgende således sammensat:
     
    Hans Sommer (formand), Torsten Sletskov, Annette K. Sonne, Liselotte Petersen, Kirsti Sørensen, Per Rasmussen, Hans-Christian Olsen (kasserer), Lise Åsted (suppleant) og Ella Jallov (suppleant).
     
     
    Bente Johansen blev i øvrigt modtaget med applaus til at stå i spidsen for Regionslisten i den kommende valgperiode.
    Bente Johansen
    Kommunalbestyrelsesmedlem
    Bente Johansen (R) afløser
    Regionslistens stifter,
    kommunalbestyrelsesmedlem
    Annelise Molin (R), til at stå i
    spidsen for Regionslisten
    ved næste valg.

    Regionslistens generalforsamling 2008:

    Virksomhedsberetning for Regionslisten 2007/2008

    tsAf bestyrelsesmedlem Torsten Sletskov (R)

    Nu hvor Regionslisten er midt inde i sin første periode i Bornholms Kommunalbestyrelse og lidt over halvvejs igennem denne - og som en del af den politiske ledelse i Bornholms Regionskommune, er tiden kommet til at gøre en midtvejsstatus over Regionslistens og Bornholms politiske situation.

    Næste kommunalvalg nærmer sig, og før vi får set os om, er der kommunalvalg i november 2009.

    Det er meget vigtigt løbende igennem hele perioden at gøre sig klart, at vælgerne på et tidspunkt skal vurdere politikernes indsats - faktisk bør valgforberedelserne altid ligge os så meget på sinde, at der ligeså godt kunne være valg i morgen.

    Heldigvis har Regionslisten fra første færd lavet et grundigt og præcist, velgennemarbejdet valgprogram, som ligger klar - måske skal der justeres og finpudses her og der; men hovedessensen i Regionslistens arbejdsprogram er stadig lige aktuel.

    Det er meget vigtigt at inddrage borgerne i denne proces i udarbejdelsen af vort program og derigennem påvirke det politiske arbejde, for det er overordentlig vigtigt, at borgerne er med i hvad, der rører sig, bliver hørt og ved medbestemmelse selv har mulighed for at finde løsningerne på det, som netop vedrører dem.

    Regionslisten har sin styrke - og måske samtidig sin svaghed - ved at være en lokalforankret liste, hvor man ikke blander sig i den enkeltes landspolitiske eller europapolitiske tilhørsforhold.

    Derfor kan Regionslisten som udgangspunkt samarbejde med alle, hvilket må siges at være en fordel og styrke.

    Til gengæld kan der til tider savnes en overordnet politisk platform.

    Det skal ingen hemmelighed være, og det skal også her gøres klart, at Regionslistens bestyrelse klart har bakket op om Annelise Molins kandidatur i forbindelse med Folketingsvalget i november 2007.

    Her øjnedes en storartet chance for, at Bornholm kunne få direkte indflydelse og et konnect via en overordnet landspolitisk platform gennem en markant bornholmsk politiker, der netop kender til de bornholmske forhold via det kommunalpolitiske arbejde i Regionslisten.

    Normalt er det Venstre og Socialdemokraterne, som med hver en repræsentant opnår valg til Folketinget fra Bornholm; men Annelise Molin satsede og valgte som bekendt - bevidst om de risici, det måtte indebære, den daværende politiske situation taget i betragtning - opstilling for den helt nye landspolitiske liste, Ny Alliance.

    Dette falder også helt i tråd med, at det helt og holdent er op til den enkelte at vælge sit landspolitiske tilhørsforhold. Muligheden for at påvirke dette nye partis politiske program til gavn for Bornholm har bestemt også været til stede.

    Dermed har det på intet tidspunkt været ensbetydende med en politisk fusion mellem Regionslisten og Ny Alliance. Det er nemlig helt og holdent noget, medlemmerne bestemmer.

    Visse dele af pressen interesserede sig naturligvis meget for dette uden egentlig at sætte sig ind i at forstå baggrunden for Regionslistens eksistensberettigelse i bl.a. Lokallisterne i Danmarks regi. - Kun en eventuel fusion med Borgerlisten kunne forsvare den fortsatte eksistensberettigelse - ikke med et landspolitisk parti.

    Men det er helt sikkert: i sådanne forhold høres medlemmerne.

    I Regionslisten har skolepolitkken fyldt meget - og næsten overskygget alt andet - igennem det seneste år.

    Men Regionslistens folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer har været engageret på alle områder, hvilket også har været tydeliggjort via medierne, som faktisk har været rimelige til at omtale vore synspunkter.

    En omtale heraf vil være alt for omfattende, og det vil jeg overlade til kommunalpolitikerne eventuelt selv at tale om i deres indlæg.

    I september gentog vi succesen med en medlemstur. - Denne gang gik turen med BornholmExpress til Kolberg.

    Vi havde en spændende tur - selv om bølgerne på udturen var meget høje og ubehagelige - men i Kolberg havde vi det skønneste vejr, fik oplevet en masse med Annelise Molin som erfaren guide.

    Vi påtænker bestemt atter at gennemføre en sådan medlemsudflugt, og her vil vi meget gerne opfordre medlemmerne til at komme med gode forslag til en sådan.

    I forbindelse med debatterne på Bornholm har vi fået kontakt med flere læserbrevsskribenter og andre, der på en eller anden måde deltager i debatten, med henblik på at inddrage dem i Regionslisten, hvor vi netop har brug for at høre borgernes mening i vores politiske arbejde.

    I marts genoptog vi de såkaldte workshops, hvor flere engagerede borgere deltog - og det er netop tanken, at vi i den kommende tid vil lægge stor vægt på tema-workshops i tæt samarbejde med vore politikere.

    Vores hjemmeside, Regionslisten.dk, har også trængt til en væsentlig opdatering, og her er der blandt andet et ønske om “politikernes blog”.

    Hjemmesiden er blevet opdateret; men der forestår stadig en tidsvarende opgradering - herunder også en opgradering af vores interne mailsystem.

    Lokallisterne i Danmark, hvor vi selv er repræsenteret, har endnu ikke afholdt årlig generalforsamling, og vi vil være opmærksom på generalforsamling og de møder, foreningen igennem vedtægterne er forpligtet til at afholde.

    Meningen med denne forening er, at vi på tværs af Danmark kan udveksle politiske erfaringer.

    Ligeledes vil vi fortsætte med løbende at udsende Nyhedsbreve med passende mellemrum.

    Alt i alt er der meget at se til i Regionslisten - og uanset hvad, arbejder vi ihærdigt - også på tværs af forskelligheder - målrettet med ny optimisme.

    Dette være ordene for “året, der gik” - og vi glæder os til masser af aktiviteter sammen i den kommende periode, hvor der bliver meget at se til og drøfte som optakt til kommunalvalget 2009.

    Torsten Sletskov, 7. april 2008

    September 2005
    Både formanden og næstformanden
    havde valgt at trække sig.
    Derfor udarbejdede og fremlagde
    bestyrelsesmedlem Torsten Sletskov
    beretningen.
    Det er andet år i træk, hvor formanden
    ikke aflægger beretningen.