Stadfæstelse af værdigrundlag og vedtægter

Det vedtagne fra 14. juni skal bekræftes

Mandag, den 2. juli 2007 kl. 19.00

Ekstraordinær generalforsamling

på Bornholms Højskole

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Ændring af vedtægterne.
   Bestyrelsens forslag er med en enkelt
   ændring vedtaget på generalforsamlingen
   den 14. juni 2007.
4. Eventuelt.

Hvilken enighed?

Bornholmernes Bornholmer giver svaret

DSB overtager Øresundstogene fra 2009

DSB, DB, SJ og Arriva med i udbudsrunden

Usikkert hvad der sker med personalet

Bornholms Højskoles værdigrundlag godkendt

Generalforamlingen godkendte uden bemærkninger

Også mindre vedtægtsændringer godkendtes

Bornholms Højskole er en fri grundvigsk højskole. Det vi sige, at den står frit uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger, og at vi vedkender os den grundvigske højskoletradition, hvis grundlag er folkelig oplysning og livsoplysning. Faglighed, fællesskab og en hjemlig atmosfære er kendetegnende for skolelivet.

Ved livsoplysning forstår vi en oplysning, som beskæftiger sig med universelle og eksistentielle spørgsmål. Ved folkelig oplysning forstår vi en oplysning, som beskæftiger sig med det enkelte menneskes samspil med det fælles.

Det er en central værdi for os, at den enkelte - i kraft af et trygt og inspirerende skolemiljø - kan uddybe sin modtagelighed, frigøre fantasien og kreativiteten, skærpe den kritiske sans og opleve ansvar for fællesskabet.

Skolen er et frirum, hvor voksne mennesker i en periode kan mødes og i al deres forskellighed kan opleve, lære og udveksle tanker. Meningen er at befordre udviklingen af de sociale og faglige kompetencer og derigennem at styrke lysten og modet til at deltage aktivt i samfundslivet.

Bornholms Højskole driver virksomhed inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Situationen på Bornholms Højskole

Bestyrelsesarbejdet igennem de seneste to måneder

Birthe Juel-Jensens redegørelse på den ekstraordinære generalforsamling

I de to måneder, der er gået siden, er den nye bestyrelse blevet meget klogere på at drive højskole, for da vi blev valgt, kunne vi slet ikke forudse opgavens omfang, selv om opgaven for den nye bestyrelse hin tirsdag aften så ud til at være yderst veldefineret.

På det første bestyrelsesmøde den 11. april var der fuld enighed om, at vores første mål måtte være at skaffe ro på Højskolen, så arbejdet med at fuldføre vinterholdets kursus kunne gennemføres helt efter planen. Alle kursister - og ikke mindst de 15 unge grønlændere - havde krav på, at deres kursus sluttede, som det var planlagt - og selvfølgelig også med de lærere, de havde været undervist af, siden de ankom til Højskolen.

Tiden var knap, for allerede ugen efter skulle vinterholdet på en planlagt rejse til Polen med nogle af de lærere, der i princippet ikke længere var på skolen, og i slutningen af ugen skulle der afsluttes med en udstilling, der viste, hvad man havde nået i de forløbne fem måneder. Derudover skulle hele grønlandsprojektet færdiggøres med evalueringer i alle fag, så løsningen på kontroverserne skulle findes meget hurtigt.

Vi bad simpelthen forstander og de to medarbejdere, der var afskediget, om at de for en stund glemte alle uoverensstemmelser og kørte vinterholdet færdigt. Det lykkedes. De af skolekredsens medlemmer, der kom til udstillingen lørdagen efter, kunne slet ikke kende Højskolen igen. Stemningen var helt vendt. Alle var glade og positive. Medarbejdere og elever havde arbejdet med en gejst og en ildhu, så det lykkedes ikke kun at få en udstilling færdig; men en udstilling, som næsten overgik sig selv fra tidligere år.

Forstanderen var desværre blevet sygemeldt den 12. april - efter bestyrelsen havde haft en - efter vor opfattelse - meget fornuftig samtale med hende - selv om det fremgik, at hun ikke mente, at hun kunne arbejde sammen med de to fyrede medarbejdere, der begge var stærkt involverede i vinterskolens undervisning.

Derfor blev det medarbejderne, der kollektivt fik løst de opgaver, der skulle løses, for at undervisning, evaluering og udstilling kunne løbe af stabelen som planlagt, og turen til Polen forløb med de sædvanlige lærere, der havde været med på tilsvarende tur flere gange før. Det var derfor glade og tilfredse elever, der vendte tilbage fra udlandsrejsen, og det var tilfredse kursister, der sluttede vinterkurset og rejste hver til sit.

Afslutningsfesten, hvor bestyrelsen var indbudt, blev en munter og bevægende oplevelse, hvor man i høj grad fik indtryk af den positive ånd og det fællesskab, der var skabt mellem medarbejderne og kursisterne.

Efter samtalen med forstanderen, hendes efterfølgende sygemelding og vinterskolens afslutning, måtte bestyrelsen så tage stilling til, hvordan vi kom videre. Selv om vor samtale med forstanderen på alle måder var forløbet i en positiv stemning, måtte vi erkende, at der ikke var nogen opblødning i hendes syn på de to afskedigelser, hun havde foretaget få dage efter, hun var ansat, og vi mente derfor ikke, at vi havde andet valg end at måtte erkende, at vi ikke kunne have tillid til hende som forstander og leder af Højskolen. Vi kunne ikke forestille os, at Højskolen i en afskedigelsessag af de to medarbejdere ville kunne unddrage sig en endog meget stor økonomisk lussing, når velrenommerede medarbejdere skulle forlade Højskolen.

Den nye uerfarne bestyrelse henvendte sig derfor til Højskolernes Hus for at få hjælp til at løse den gordiske knude. Vi fik tilbudt hjælp fra vikaren for Thor Westh. Han hedder Kjeld Krarup. Han har tidligere været ansat i Undervisningsministeriet med højskoler som arbejdsområde, og var nu som pensionist blevet tilbudt vikariat i Højskolernes Hus. - Han har ydet os en uvurderlig god hjælp, som vi er meget taknemmelige for. - Han kom på lynvisit og fik efter samtaler med alle parter en tilkendegivelse fra forstanderen om, at hun ikke mente, at hun havde en fremtid på Højskolen. Så kunne Højskolernes særlige voldgift træde i funktion. Den 27. april 2007 afsagde den så sin kendelse, der gik ud på, at Ann-Lise Hansen blev fritstillet 1. maj til fratræden 1. august 2007, og med sig fik hun en ekstra måneds løn.

Herefter kender alle fortsættelsen. - Lillian Hjorth-Westh blev konstitueret forstander indtil 1. august, og så kunne en ny forstander eller et nyt forstanderpar forhåbentlig tiltræde.

Inden jeg når så langt, vil jeg gerne vende tilbage til generalforsamlingen den 10. april. Jeg håber, at alle de, der også deltog ved den lejlighed, husker revisor Claus Lykkes manende ord om, at selv om 2006 på papiret så ud til at have været et godt år, så var der ikke noget at råbe hurra for, for Højskolens økonomi balancerede på en knivsæg.

Det må jeg indrømme, jeg ikke tog så bogstaveligt den 10. april. Det gør jeg og bestyrelsen nu.

Uroen på Højskolen blev ikke kun et internt bornholmsk anliggende; men blev også omtalt i pressen ovre. Dårlige nyheder spredes som bekendt hurtigt, og uroen satte ligesom et spørgsmålstegn i bevidstheden hos nogle af dem, der havde tilmeldt sig sommerskolen, om Højskolen magtede at gennemføre sit sommerprogram, så de meldte fra. Derudover havde den forrige betyrelse og ledelse planlagt at starte en hel måned tidligere, end vi plejer, og det betyder, at man har fået etableret meget små hold, som også er underskudsgivende. Så selv om vi har forsøgt at slå små hold sammen for at få forbedret økonomien, har det altså ikke givet den fornødne effekt. - Næste forår starter vi senere; det var læren fra i år.

De manglende elevindtægter har også indflydelse på statstilskuddet, der bliver mindre, så ved udgangen af maj havde Højskolen væsentligt færre indtægter end sidste år ved samme tid.

Selv om der hver dag kommer nye tilmeldinger, er der ingen i dag, der tør spå om, hvordan det endelige resultat af sommerskolen kommer til at falde ud, men i værste fald kommer vi til at mangle 100.000 kr. yderligere.

Overskridelsen på udgiftssiden stammer blandt andet fra et par større ubudgetterede udgifter, som ligger før vores tid, og som den tidligere bestyrelse er ansvarlig for, men de trækker alligevel til den forkerte side.

En fratrådt forstander kommer også til at belaste regnskabet, og en langtidssygemelding på kontoret gør jo heller ikke tingene bedre. Dertil kommer, at Højskolen har et forældet edb-system, der slet ikke lever op til de krav, der stilles, og som koster langt flere mandetimer end nødvendigt, for at Højskolen på tilfredsstillende vis skal kunne foretage de indberetninger, der kræves både til lønsystem, bogholderi og undervisningsministerium. Så det bør fornys hurtigst muligt.

Efter dette lille sidespring om den meget stramme økonomi, Højskolen har, vil jeg vende tilbage til det mere glædelige. Lillian Hjorth-Westh og højskolens medarbejdere har i den forløbne tid ydet en formidabel indsats. Det er en sand fryd og fornøjelse at læse evalueringerne fra tilfredse, glade kursister, der ikke sparer på superlativerne. Det er Bornholms natur, medarbejdernes venlighed, hjælpsomhed og gode humør, Karens gode mad og Jørgens aldrig svigtende tjenstvillighed og imødekommenhed - der bedømmes helt i top.

Men Højskolen skal jo bringes tilbage til normale tilstande, og måske er Lillian den, der glæder sig mest til det. Hun har i øjeblikket et fast greb i tøjlerne og sikrer, kurserne afvikles, så kursisterne er glade og tilfredse - og truer med at komme igen. Noget af det vigtigste for at få en institution til at fungere - også at få højskoler til at fungere - er viljen og evnen til at skabe korpsånd. Det er der nu på Bornholms Højskole. Korpsånd. Alle ansatte har ydet en stor indsats, for at alt skal fungere perfekt. Også administrationen fungerer nu - trods sygdom - helt problemløst. Helle Sonne, Lillian og en midlertidig ansat vikar har faktisk helt fra scratch klaret den opgave perfekt, ind imellem bistået af vor revision og en Marianne, der er ekspert i dataløn. Det er godt gået!

Tilbage til ansættelsen af en ny forstander. Den forrige bestyrelse havde søgt en forstander / et forstanderpar i en stillingsannonce, der udløb den 20. marts 2007. I de sidste dage af marts havde man så gennemgået ansøgningerne og havde to ansøgere til samtale. Den ene - og den som fik jobbet - var Ann-Lise Hansen. De andre, der var indkaldt til samtale, var et ægtepar, der ikke blev ansat i den ombæring.

Bestyrelsen var jo ikke meget for at begynde forfra med et nyt opslag. Derfor valgte vi at tro på vores forgængeres dømmekraft, så vi spurgte ægteparret, om de stadig kunne tænke sig at blive forstanderpar på Bornholms Højskole. Hvis de ville svare JA til det, ville vi indbyde dem til en samtale i bestyrelsen, suppleret med afdelingsledere og en lærerrepræsentant. Det blev en lang, meget spændende samtale, der i megen høj grad kom til at dreje sig om, hvordan vi udvikler Bornholms Højskole, hvordan vi gør den mere synlig her på øen, og frem for alt hvordan vi sikrer Højskolens overlevelse ved at forsøge at tiltrække flere elever både vinter og sommer. Bestyrelse og medarbejdere var bagefter helt enige om, at de to "unge" mennesker ville være et godt valg til forstanderpar på Højskolen.

På det tidspunkt kendte vi ikke resultatopgørelsen fra den 31. maj. Vi tror på, at Højskolen har en god fremtid, ikke mindst fordi vi mener, at vi får et forstanderpar med kvalifikationerne i orden, og så ser de ud til at supplere hinanden vældig godt.

Lillian er her jo allerede, og Axel tiltræder pr. 1. august. Vi glæder os. Velkommen til jeres nye liv som forstanderpar på Bornholms Højskole!

Dette var ingen rigtig beretning, mere en situationsrapport fra den Højskole, vi ikke kan være foruden her på Bornholm.

Bestyrelsesformand Birthe Juel-Jensens redegørelse på den ekstraordinære generalforsamling den 14. juni 2007

Nyt forstanderpar udnævnt

Axel Lasthein-Madsen og Lillian Hjorth-Westh

Overraskende præsenteret på den ekstraordinære generalforsamling

Nordjyder støtter Kattegatbro

Af Torsten Sletskov

NORDJYSKE politikere støtter de midtjyske borgmestre, der peger på en ny trafikforbindelse over Kattegat via Samsø.

Regionsformand Orla Hav (S) fra Region Nordjylland går i spidsen for sine borgmesterkolleger og siger, at Kattegatforbindelsen vil knytte Nordjylland tættere til hovedstaden. Rejsetiden til København fra Nordjylland kan afkortes med en time.

Knyt landet sammen
Desuden udtaler den nordjyske regionsformand, at det bør have højere prioritet at få landet knyttet bedre sammen.

På samme måde bør regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) fra Region Hovedstaden, hvori Bornholm er blevet tvangsindlemmet, gå i spidsen for sine borgmesterkolleger - især borgmesteren på Bornholm - og pege på en fast Bornholm-tunnelforbindelse via Skåne og Øresundsbro til København. Rejsetiden til København fra Bornholm kan afkortes med halvanden time, og transporten vil samtidig være mere fleksibel.

I første omgang kan regionsformanden nøjes med at gå i spidsen for atter at få natfærgen til at anløbe København, sådan som mindst 33.000 underskrivere blandt godt 42.000 bornholmere ønsker det, og samtidig hjælpe med at skaffe de beskedne midler, en forundersøgelse af et tunnelprojekt vil koste - små 725.000 kr.