Windows LiveWindows Live™
 
 
Torsten 的个人资料HODDAN - det er her, det...照片日志列表更多 工具 帮助

日志
    7月26日

    Skånsk rejses kølvand:

    Efter Jyllands-Postens skånske rejse

    SKÅNE ØST - HALLAND NORD

    Artikelserien i Jyllands-Posten om Skånelandene fortsatte torsdag 19. juli og afsluttedes søndag 22. juli 2007.

    Som sædvanligt i sådanne fremstillinger var tiden brugt op og avispladsen fyldt ud, da de to skånerejsende Per Nyholm og Carsten Ingemann nåede til Bleking og Halland, der derfor blot kunne behandles overfladisk.

    Fra disse to landskaber var det især Brømsebro og Varbjerg/Varberg, der blev nævnt, sammen med en kortfattet fremstilling af de historiske hændelser, der er knyttet hertil.

    Mellem Bleking Øst og Halland Midt kørtes gennem det regntunge og granbevoksede Småland - stort set uden ophold.

    Bornholm blev ikke nævnt med ét ord i de otte artikler, selvom turen gik forbi Ysted/Ystad.

    Per Nyholm (PN), der stod for teksten, er vant til at skrive historie med en bred pensel, hvorfor det ikke kommer sig så nøje med ubetydelige detaljer, som når han skrev Helsingfors i stedet for Helsingborg i forbindelse med feltslaget i 1710, eller steg på kystbanetoget på Vesterport Station i København, selvom dette tog ikke har perron dér.

    Sådant kan ske for en kosmopolit, der har tilbragt store dele af sit voksne liv uden for "lille" Danmark.


    TORSDAG 19. JULI 2007

    Denne dag bragte Jyllands-Posten den femte af de otte helsides artikler fra Skånelandene, begrundet således: "Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt Per Nyholm og Carsten Ingemann på en sommerrejse gennem det tabte Danmark - gennem Skåne, Halland og Blekinge.".

    Artikelserien bragtes under temaet FOKUS: DET GAMLE LAND og underrubrikken "Svenske drømme, danske mareridt".

    De to skånerejsende er nu nået til Trelleborg på Skånes sydkyst: "Navnet lugter af vikinger. Man forsøger da også at trække turister til med en voldborg, som skal minde om navnebroderen på Sjælland og de øvrige vikingeanlæg i Danmark. Det lykkes ikke rigtigt. Der er for mange plastichjelme, men lad nu enhver beholde sin smag.".

    Om arkitekturen i Trelleborg skriver Per Nyholm (PN): "Byplanlæggerne har været her. Svenske byplanlæggere med sunde, sociale instinkter. Resultatet er ganske mange betonhuse og livløse gader, som man så har pyntet med palmetræer. Det ligner en blanding af Haiti og det nedlagte DDR.".

    TANKER OM SKÅNE

    Om mødet med skånelænderne hedder det: "Man mærker det igen og igen. Skånelænderne er ved at komme sig over 350 års svensk styre, som indledningsvis var den rene terror for siden at gå over i statsdirigeret velfærd. Skånelænderne diskuterer gerne det skånske, dets indhold og særlige melodi. De genopfinder så at sige sig selv, hjulpet på vej af Øresundsbroen. Foreløbig er mange nået dertil, hvor de anser sig for svenske statsborgere, men ikke for svenskere.".

    Om staten Sverrig skriver PN: "Sverige er et af kontinentets mest centralistiske lande. Det kan næppe holde. Broen skaber forbindelse ikke alene til dagens Danmark, men til de 700 år da Skåne var kernen i det danske. På dansk side gør man intet eller meget lidt for at hjælpe denne udvikling frem. Skånelænderne interesserer síg højlydt for Danmark, danskerne er stort set ligeglade med Skånelandene. Den resterende danske bevidsthed har glemt dem i næsten alle andre henseender end denne ene, at det er chikt at have sommerhus i Sverige. Ofte ligger huset i en egn, der indtil 1658 var pæredansk.".

    Mens Carsten Ingemann finder motiver til sine farvefotos, falder PN i snak med Majlis og Sven-Erik i Trelleborg, der har det skånske flag hængende på flagstangen. De tre diskuterer bl.a. "identitet, tilhørsforhold, hjerterødder", og PN sammenfatter:

    "Er de svenskere eller danskere? Lidt af hvert, måske ingen af delene. Skulle de vælge, men det skal de heldigvis ikke, foretrak de nok at være danske. De synes, at danskerne i vest er lidt sjovere, ikke så stive som svenskerne i nord. På den anden side er skattevæsenet vel lige ubarmhjertigt, hvad enten det kræver ind på svensk eller dansk. Nej, man er skåning, men hovedstaden hedder København.".

    SKÅNE SYDØST

    I Smygehuk øst for Trelleborg spiser makkerparret røget fisk, skyllet ned med mellemøl, om hvilken Palle Lauring bemærkede, at "Sverige er det eneste land i verden, som fremstiller en øl, der er tyndere end vand.".

    Næste stop er i Vester Vemmenhøj, hvor værmlændingen Selma Lagerlöf lod sin geografibog om Niels Holgersen tage sin begyndelse på en gård, som vises frem i turistsammenhæng som en brandtomt.

    Turen fortsætter mod Ysta/Ysted/Ystad i det bølgende herregårdslandskab. Denne købstad på Skånes østlige sydkyst blev bevaret som en tidslomme, "hvilket altid er godt for de historiske monumenter".

    Om byens fremtid hedder det: "Man sætter nu sin lid til østersøhandlen, der atter skal blomstre efter kommunismens nederlag i Øst- og Centraleuropa samt Baltikum. Alene geografien siger, at de gamle danske lande får en hovedrolle ...".

    Bilen gør holdt ved vadestedet og stenbroen over Dybbækken, hvor en runesten fra o. år 1000 fortæller om Bror og Buse. Kirken i Øster Vemmenhøj med dens fine kalkmalerier og historiske minder "frem til katastrofen i 1658" er desværre lukket som så mange andre, så PN lægger sig rygværts i græsset og lader tankerne flyve: "Stilhed og naturens lyde. Man føler sig hjemme. Man er på dansk grund.".

    FREDAG 20. JULI 2007

    Carsten Ingemann og Per Nyholm fortsætter rejsen i Sydøst-Skåne "ad stier og veje, der har eksisteret siden tidernes morgen, så længe dette landskab, kaldet Skåne, var Danmarks kerne.".

    "Grønby, Valby, Greve, Tryde og Asperød. Der er ingen ende på det danske, når man færdes fra Skanør til Simrishamn, som i vore dage ville have heddet Simmershavn, om ellers danskheden havde holdt sig.".

    Turen går forbi Krageholm/Krogholm til Tostrup/Tosterup, hvor Tyge Brahe tilbragte sine barndomsår.

    JØRGEN KRABBE

    Så følger et uheldigt afsnit om Jørgen Krabbe, som PN beskriver som "opportunist" og ikke af samme modstandsstøbning som Bartholomæus Mikkelsen, Johan Jørgensen og Joakim Brun, der blev halshugget på rådhusplandsen (Store Torv) i Malmø 1659, samme sted, hvor Jørgen Krabbe blev skudt 13. januar 1677 (juliansk tidsregning).

    "Jørgen Krabbe anses i dag for en skånsk martyr. Det er nok at gøre manden for megen ære. Han ligner en opportunist, og vi husker ham, fordi hans sag var så rodet og dermed typisk for danskheden efter 1658. Han er ikke af samme fornemme aftapning som den såkaldte Malmø-sammensværgelses borgerlige ledere.".

    ØSTERLEDEN (ÖSTERLEN)

    Forbi Glimminge Hus med det turistiske hurlumhej kører den bilende duo nordpå langs Skånes østesøkyst (Hanø Bugt). "Landet går i retning af det karge, fjeldet igennem mulden. Lyng og fyrreskov. Kornmarker bliver til æblehaver, det sjællandske bindingsværk viger for røde træhuse. Forude ligger Bleking, dernæst Sverige.".

    Sidste stop i denne del af rejseberetningen er landsbyen Skt. Olav, opkaldt efter den dérværende kirke af samme navn, der i førreformatorisk tid fungerede som pilgrimskirke, og hvor en træskåren figur af Hellig Olav kunne bringe helse til de syge: "Over alt i denne kirke - i grundtonen så dansk som nogen - vidner billeder, figurer og altre om den tidligere tro ...".

    Artiklens faktaboks handler denne dag om Hellig Olav, om hvem det bl.a. oplyses: "Norges værnehelgen, født 995, dræbt i slaget ved Stiklestad 29. juli 1030.".

    LØRDAG 21. JULI 2007

    I denne syvende del af rejseberetningen fortæller PN, at han gerne fra Kivig (Kivik) i Hanøbugten ville være sejlet til Gotland (Gulland), Øsel og Talinn: "Øerne derude og den baltiske kyst var kolonier, der kom til. Det var ikke dansk land som Skåne, Halland og Bleking.".

    De to skånerejsende når endelig til Christianstad med Trefoldighedskirken og derefter til øen Ivø i Ivøsøen, hvor ærkebisp Anders Sunesøn tilbragte sin sidste tid som sygdomsramt (død 24/6 1228).

    Fortællingen hopper derefter i et stort spring til det østligste Bleking - til Brømsebækken, hvor den såkaldte Fred i Brømsebro blev forhandlet på plads i 1645, hvorved Halland, Gotland, Jemtland, Herjedal og Øsel blev underlagt Sverrig (Halland i første omgang for 30 år).

    SØNDAG 22. JULI 2007

    Fra Kalmar Sund køres der i hast gennem nåleskovene til Varbjerg (Varberg), noget af vejen langs den gamle rigsgrænse: "Halland blev taget fra Danmark i 1645, ved freden i Brømsebro, men mistede ikke sit særpræg. Halland har sin egen tone nøjagtig som Bleking og Skåne.".

    Om rigsgrænsen med de seks grænsesten fra 1000-årene skriver PN: "indtil sent i vor historie var landegrænsen mellem dansk og svensk vigtigere end landegrænsen mellem dansk og tysk. (...) I 600 år var hovedfjenden Sverige.".

    Om svenske drømmemål: "Svenskerne sad i den tynde ende, på magre jorder, gang på gang brækkede ploven med fjeldet. Danskerne længere mod syd kunne ordne deres muld i en håndevending for derefter at lade Gud om resten. Det var uretfærdigt. Det blev en svensk besættelse, at man ville ned til Søndersletten. I 1658 sparkede de døren til spisekammeret ind.".

    Om modstanden i Skåne i årene omkring 1670'erne: "Gøngerne og snaphanerne var som frihedskæmpere eller friskytter er flest, lokale folk. De ville lades i fred med deres familier og jorder, deres præster og gamle levemåder. (...) Gøngerne og snaphanerne var danske i gammelt dansk land. De fattede Roskildefreden lige så lidt, som jyderne ville have fattet, at man i 1864 afgav Jylland til Grenen. De krævede deres ret til at være danske ...".

    PN har ikke helt styr på, hvordan de forfærdelige spidninger skete, og han lader vogntoget med krigskassen drage fra syd mod nord, da det lænses for sine kobberplader i Losholt. Disse unøjagtigheder vil den almene læser nok ikke lægge mærke til.

    Artiklens afslutningsord lyder: "Rejsen gennem det tabte land er forbi. Man tænker på disse landsmænd, som ikke længere er rigtige danskere, og som aldrig blev rigtige svenskere, og som derfor blev sig selv, skånelændere. Med de dansksindede i Slesvig og Holsten er det anderledes. (…) De blev ikke glemt. Hvor mærkeligt det end lyder, vi glemte Skåne, Halland og Blekinge.".

    MANGLENDE HISTORIEKUNDSKAB

    Per Nyholm er efter nutidig dansk målestok godt orienteret i historien. Han har dog tendens til at viderebringe almindelig "dansk" uvidenhed i flere sammenhænge.

    Således henviser han i slutningen af den ottende og sidste artikel til "den kendsgerning, at Sverige ved fredsafslutningerne i Brømsebro og Roskilde nåede sit mål, fuld adgang til havet, ikke bare udløbet ved Göteborg, som altid var svensk, men den hele lange kyst, der historisk var dansk.".

    Her præsenteres man for en af de "klassiske" fejl i "dansk" historieskrivning, som sandsynligvis opformeres også blandt faguddannede historikere.

    Det omtalte "udløb" har aldeles ikke "altid" været svensk. Der er tale om det nedre eller sydlige løb af Skandinaviens største flod, der hedder Elven (Elfir) og som afvander Nordens største sø Vænern (betyder "den vandrige").

    ELFIR - ELVEN

    Det gamle hævdvundne navn på denne flod, altså Elfir/Elven, er i nyere tid blevet forsvansket til Göta Älv, idet "svenskerne" her som i andre sproglige sammenhænge har strintet deres fra de andre nordiske folkeslag erobrede territorier af ved at "forsvenske" deres navne - i dette tilfælde ved at afdanske og afnorske flodens rette navn.

    Indtil ca. 1255 var Elven grænseflod mellem Norge i nord (Elvsyssel) og Danmark i syd (Halland). Langt inde mod øst - i hvad der senere kaldtes Vestergyllen (Vestergötland) - fandtes gyllænderne (göterna), som bragte deres salgsvarer ud til handelspladserne ved Elven, bl.a. Lødøse, der formodentlig er en oprindelig norsk handels- og opkøbsstation (navnet betyder "ved folkehusene" - måske forstået som handelsboder).

    Fra indlandet førtes "vildmarksprodukter" (honning, pels, skind osv.) på denne måde ud til de store nordeuropæiske vandveje, som danerne og nordvejsfolkene beherskede (tidligere spillede friserne en central rolle som handlende og sejlende kulturformidlere).

    Det var først efter at Daneriget var blevet svækket under Valdemar (legifer) Sejr og hans sønner i første halvdel af 1200-årene, at "svenskerne" (læs: vestergyllænderne) overhovedet kunne tænke den tanke at gøre et forsøg på at fravriste det fordums så mægtige danerige dets nordlige kyststrækning: Hallands kyst og Elvens venstre bred.

    HISTORIEFORUM

    Oppe i landet syd fior Vænern findes en historisk forening, der hedder "HistorieForum Västra Götaland" (http://www.historieforum.se/).

    Denne meget aktive og seriøse forening står bl.a. for udgivelse af småskrifter. Således tryktes i 2002 en epokeskabende historisk-arkæologisk redegørelse med titlen "Landkorridoren till Västerhavet  Hur Sverige fick land vid mynningen av Göta älv under 1200-talet - ett försök att förklara händelseförloppet.".

    Bogen er skrevet af Ingvar Leion, Borås, der under den kolde krigs varmeste periode var aktiv i det militære forsvar af området omkring Elvens udløb.

    Ingvar Leion har et indgående kendskab til terrænforholdene ved Elvens nedre løb i kraft af sine mangeårige arbejdsrelaterede feltstudier; men ved siden af sin militære løbebane har han uddannet sig som arkæolog og er tillige historisk velorienteret om forholdene i Elvlandet i 1200-årene og tiden deromkring.

    Han har i høj grad inddraget den norske kongesaga Hákonar saga Hákonarsonar (Håkon Håkonssons saga), der er forfattet af Snorre Sturlasons nevø Sturla Þórðarson i 1260’erne - kort tid efter kong Håkons død i 1263.

    Læs videre her:
    http://no.wikipedia.org/wiki/H%C3%A5kon_H%C3%A5konsson
    http://no.wikipedia.org/wiki/Sturla_%C3%9E%C3%B3r%C3%B0arson

    LANDKORRIDOREN 2002

    Under rubrikken "Böcker" (http://www.historieforum.se/) finder man følgende omtale af Ingvar Leions bog fra 2002:

    "Landkorridoren till Västerhavet  Hur Sverige fick land vid mynningen av Göta älv under 1200-talet - ett försök att förklara händelseförloppet.".
    -
    HistorieForum Västra Götaland, Series B, Vetenskapliga rapporter och småskrifter, No 3, Skara 2002 (ISSN:1650-4852; ISBN: 91-974119-2-2).
    -
    Hur Sverige fick land vid mynningen av Göta älv under 1200-talet - ett försök att förklara händelseförloppet. Med hjälp av tillgängliga källor anser vi oss veta att Sverige, icke osannolikt för första gången, fick tillgång till den så kallade korridoren till Västerhavet någon gång mellan åren 1206 och 1261. Tillkomsten av landkorridoren innebar att två norska socknar på Hisingen samt de danska häraderna Askim, Sävedal och Vättle överfördes till Sverige. Tidsförhållanden och territoriella förhållanden har tidigare utretts, inte minst av Gunnar Olsson i hans 1953 utgivna skrift Sverige och landet vid Göta älvs mynning under medeltiden. I föreliggande skrift görs ett försök att komplettera tidigare forskning genom att fokusera på processerna bakom korridoren. I sammanhanget granskas såväl naturgeografiska omständigheter som det maktpolitiska spelet. De som på ett eller annat sätt syns ha medverkat vid tillkomsten av landkorridoren och som ingående behandlas i denna skrift är inte blott berörda riken som Norge, Sverige och Danmark utan även kyrkan och den begynnande Hansan med staden Lübeck. "Det forna Västergötland" och dess tidigare gränsförhållande gentemot det danska Halland samt svensk kolonisation mot mynningen av Göta älv och mot Sjuhäradsbygden är andra komponenter som i denna skrift belyses och som ses som troligen  sammanhörande med processerna  bakom Landkorridorens tillkomst.
    Boken vänder sig till såväl fackmän som till en historieintresserad allmänhet.

    Bestilles via http://www.historieforum.se/ (rubrik "Böcker").
    ==

    Mvh,  Knud J. Holdt
    Kbh,  260707
    23:45 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Natur/kultur/historie
    7月23日

    Skånsk rejse fortsætter:

    I Jyllands-Postens fodspor Skåne rundt

    SKÅNE SYDVEST

    Artikelserien i Jyllands-Posten om Skånelandene fortsatte mandag 16. juli 2007 og de følgende seks dage. Den blev afsluttet søndag 22. juli, hvor makkerparret Nyholm og Ingemann var nået ud til Jyllandshavet (hollandsk: Kattegat) og derfra formodentlig fortsatte med færgen til Grenaa.

    Serien bragtes under temaet FOKUS: DET GAMLE LAND og underrubrikken "Svenske drømme, danske mareridt".

    Avisen havde givet den rejsende duo en arbejdsopgave beskrevet således i forbindelse med hver af de otte helsides artikler: "Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt Per Nyholm og Carsten Ingemann på en sommerrejse gennem det tabte Danmark - gennem Skåne, Halland og Blekinge.".

    MANDAG 16. JULI 2007

    Denne rejsens anden dag kommer de to til Lund og Malmø, og én af farveillustrationerne er rytterstatuen på Malmø Rådhusplads (Stora Torg).

    En faktaboks omtaler bl.a. Malmøs centrale rolle i den tidlige reformationstid. Her læser man om Martin Luther (1483-1546), de 95 teser fra 1517 (Wittenberg) og den blodige borgerkrig i Danmark (Skåne) som udløber heraf (Grevens Fejde): "Grevens Fejde er den hidtil blodigste borgerkrig i Danmark. Jyderne under Skipper Klement blev slået ved Aalborg i 1534 og fynboerne på Øksnebjerg i 1535.".

    1536 var krigen slut, og den tyske sejrherre indtog København, "der dog ligesom nabobyen Malmø allerede var delvis protestantisk, men ikke ønskede at blive regeret af, hvad man anså for en tysk fyrste.".

    Per Nyholm (PN) kører mod Lund/Malmø fra Helsingborg. Her i det vestlige Skåne føler han sig landskabs- og bygningsmæssigt på hjemmebane: "Fritstående huse af ældre dato røber det danske nærvær. Disse gårde er sjællandske, siger man til sig selv, men måske er det omvendt. Måske lærte sjællænderne at bygge af skånelænderne. Historien taget i betragtning er det tænkeligt. Skåne var dansk hovedland. Sjælland en provins. Skåne var fremtid, Skåne var udblik og indblik.". "København var et fiskerleje uden navn.".

    Omtale af de blodige slag i Skåne 1118-1119 (slagene ved Dysjebro og Lomme; Harald Skreng).

    NYE TIDER

    PN vender sig herefter mod nutiden: "båndene blev kappet i 1658 (...) I dag finder gamle landsmænd på ny hinanden. Mellem Sjælland og Skåne er der en trafik som aldrig før. (...) Turen op til Stockholm tager mellem fire og fem timer. Den påtager ingen sig frivilligt. København er atter skånelændernes hovedstad og en delvis skånsktalende by. (...) Det, der hører sammen, vokser sammen.".

    DANERIGETS HOVEDSTAD

    PN har besøgt det gamle sæde for Skånes landsting nord for Lund (nu inden for bygrænsen), af nogle kaldet Libers Høj. Stedet er vanskeligt at finde frem til (manglende skiltning m.v.).

    PN omtaler derefter Slaget ved Lund i 1676 og den elendige "danske" hærledelse.

    Derefter omtale af ærkebispetiden i Lund 1103-1536 og af reformatorerne i Malmø. Om sidstnævnte by læser man: "her udgav Hans Spandemager og Claus Tøndebinder allerede i 1528 den første danske salmebog. Ikke i København, ikke i Ribe, ikke i Roskilde, ikke i Hans Tausens Viborg.".

    "Lund, skriver Palle Lauring, er Skånes hellige hjerte. Det mærkes, når man træder ind i basilikaens stilhed. Nok er denne kirke blevet hårdt restaureret, sine steder til døden, men især i krypten fornemmer man den oplyste middelalder, det katolske Danmark ...".

    Den første (sten)kirke i Lund blev indviet i 1085, viet til "Sankt Laurentius, der i 258 led martyrdøden på en gloende rist i Rom.".

    I Lund Domkirke afløste Absalon efter indledende "vægring" ærkebiskop Eskil: "Historien hvisker - og den hvisker på dansk - over alt i dette engang så magtfulde gudshus. Alle de store danske biskopper virkede her, Asser og Eskil, Anders Sunesen, Jakob Erlandsøn og Jens Grand.".

    "I tværskibet gravsattes i 1228 Anders Sunesen, endnu en Hvide, den danske middelalders førende skolastiker, et fornemt menneske, som man gerne vender tilbage til. På hans grav sættes hvert år, fra Valdemarsdagen til Midsommerdagen, den danske fane, idet man mindes, at det var Anders Sunesen, støttet af sine munke, som greb det Danebrog, der ifølge sagnet dalede ned fra himlen og gav danskerne sejren i slaget ved Lyndanisse i 1219.".

    MALMØ I CENTRUM

    PN slutter denne del af sin Skånske Rejse med indtryk fra Malmø, hvor han bl.a. har besøgt Peterskirken (Skt. Petri), der "viser os, hvordan vor egen Frue Kirke så ud, den gamle gotiske domkirke, som englænderne i 1807 skød i grus og aske.".

    På Malmø Rådhusplads "strakte lederne af den såkaldte Malmø-sammensværgelse hals under mestermandens økse. Bartholomæus Mikkelsen, Johan Jørgensen og Joakim Brun gik i døden som danske patrioter i december 1659.". "Svigtet på den danske side var totalt og blev aldrig glemt i det tabte Østdanmark.".

    Om skånelændernes indstilling efter 1658 (1680) skriver PN: "Alle vidste, at skånelændernes hengivenhed gik til Danmark. De kunne ikke vindes, de skulle knækkes.".

    "På Store Torv rider i dag Carl Gustav, en småfed, lille herre med stikkende øjne og et kolerisk temperament, en fra Tyskland indført landsknægt. (...) Som man ser ham med næsen i sky og en latterlig hat på hovedet, tænker man: han var ikke rigtig klog. Skånelændernes tyran. Fjern ham. Send ham hjem til Sverige.".

    TIRSDAG 17. JULI 2007

    Nyholm og Ingemann fortsætter rejsen i Skåne og når til Falsterbonæsset, hvor de bl.a. besøger Fodevig, og PN inddrager Saxo og Roskildekrøniken (slutter 1138) i sin beretning om slaget dér 1134, hvor Erik Emune sejrede (dræbtes siden på Ribe Ting 1137 af Sorteplov). Herefter gled danmarkshistorien over i valdemarstiden.

    Efter Oluf Håkonsens død på Falsterbo Hus 3. august 1387 hidkaldtes den kun syvårige Vartislav af Pommeren (nutidens Darlowo på Polens østersøkyst). Han hed siden Erik af Pommern.

    Besøg i Sct. Gertruds Kirke i Falsterbo. Derefter ud over Søndersletten: "Som man kører igennem det bølgende Skåne, ud på Søndersletten, rigets bedste jord, dækket i alle retninger med vajende, silkeblødt korn, ser man kirketårne over alt.".

    ONSDAG 18. JULI 2007

    I denne fjerde artikel handler faktaboksen om det svenske "folkhem", et politisk projekt, som malmøiten Per Albin Hansson søsatte som tanke i 1920 og omsatte til handling i sin statsministertid 1936-1946 (døde natten efter 6. oktober 1946).

    SØNDERSLETTEN

    Nyholm og Ingemann har begivet sig ud på Søndersletten: "Lokalnavnene er danske, byggeskikken dansk. Husene er ikke gamle i den forstand, at de har stået siden hedenold. Nej, efter Skånes afståelse til Sverige byggede man videre, som man kunne og havde lært, hvidpudsede mure, tjærede bjælker, rygtræ på mønningen. Dansk fra kælder til kvist.".

    "Herregårdene ligger tæt, sine steder tættere end på Fyn (...) Efter katastrofen i 1658 klamrer rigets store slægter sig til deres ejendomme, men kan ikke holde dem. De svenske erobrere skred frem med ekspropriationer, mord og fængslinger.".

    FORTRÆNGT FOLK

    "Kun den fynske jord målte sig i bonitet med den skånske, men i Skåne var der mere plads. Svenskerne ankom med åben mund, de fattede ikke ét ord. Man skal huske, at Sverige gennem hele Middelalderen var et kolossalt, folketomt og ganske fattigt land. (...) For jævne mennesker var der meget lidt at stille op i soldaterstaten Sverige. Man var omgivet af stenmarker og sorte skove. Så pludselig stod man i det erobrede Danmark øst for Øresund, på Søndersletten, glinsende, smidig muld, sommersol og frisk luft fra havet. Ørkenvandringen var slut, man havde nået Paradisets have. Her var mælk og honning. Farvel sult, goddag overflod. For hverken første eller sidste gang blev en oprindelig befolkning fortrængt af udefra kommende, som hævdede, at dette var deres og tog det med vold.".

    Det svenske brud på den såkaldte Roskildefred skete prompte efter "fredsslutningen", ifølge hvilken indbyggerne øst for Øresund "kunne forblive skånelændere med deres gamle privilegier, rettigheder og friheder, Valdemarernes Danmark så at sige, men under svensk overhøjhed. Bragesnak og hule ord. Ingen tog det alvorligt. Mindst af alle Carl Gustav, pfalzgreven ...".

    TO GANGE CARL

    De to rejsende gør holdt ved Stavnstens Odde tæt på en golfbane, hvor de bevæger sig "hen over grønsværen med fare for at få en plastickugle gennem hovedet". På dette sted gik Carl 12. i land kl. seks om morgenen 13. december 1715. Han gik herefter mod øst ind til Trelleborg, hvorfra han red til Ysted/Ystad.

    Han var sejlet over fra Stralsund efter fem års asyl hos muselmændene i det nuværende Moldova. Om denne krigskarl hedder det: "Han var en krigsliderlig bandit, og at mange svenskere til denne dag hylder ham som heltekongen virker perverst.".

    Også en anden karl besøgte Stavnstens Odde den 20. juni 1749. Det var Carl Lind, der siden latiniserede sit efternavn (opkaldt efter lindetræet) til først det latiniserede "Linnæus", siden til det endnu "finere" tysk-franske "von Linné".
    ==
     
    Knud J. Holdt
    Kbh, 230707
    21:49 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Natur/kultur/historie
    7月20日

    Skånsk rejse:

    Jyllands-Posten besøger Skåneland

    SKÅNSK REJSE

    Søndag 15. juli 2007 arrangerede Foreningen Skånsk Fremtid flagfest for Skånelandsflaget for fjerde gang på Sjælland.

    Samme dag bragte den oplagsmæssigt største avis i Danmark, Jyllands-Posten, den første af en række rejseberetninger fra Skåne, skrevet af journalisten Per Nyholm og illustreret med aktuelle fotos af fotografen Carsten Ingemann.

    Disse to rejser i anden halvdel af juli måned rundt i Skåne og sender hver dag deres rejseindtryk tilbage til avisen, der dagen efter trykker disse i form af en helsides artikel med farvefotos.

    Temaoverskriften for rejseserien er FOKUS: DET GAMLE LAND. Med underrubrik: "Svenske drømme, danske mareridt".

    Avisens baggrund for at sende de to mod øst beskrives således (i forbindelse med hver artikel): "Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt Per Nyholm og Carsten Ingemann på en sommerrejse gennem det tabte Danmark - gennem Skåne, Halland og Blekinge.".

    Foreløbig er duoen nået til det sydøstlige Skåne, og rejsen fortsætter herfra mod nord. Hvornår og hvor den slutter, ved kun de selv - men formentlig et sted i Bleking.

    Nedenfor gengives uddrag fra den indledende artikel, offentliggjort søndag 15. juli 2007.

    Om Per Nyholm kan man læse lidt her:
    http://www.dr.dk/P1/gaardbo/Udsendelser/2006/08/21122425.htm
    http://www.pressefotografforbundet.dk/2386

    Om Carsten Ingemann her:
    http://update.dk/cfje/links.nsf/Personbeskrivelser/personID/CI002436
    http://www.dr.dk/P1/gaardbo/Udsendelser/Arkiv/2005/01/24/000057.htm

    FAKTABOKS 15/7-07

    "Skånelandene  Skåne, Halland og Blekinge var danske fra tidernes morgen. (...) Man kan sige, at de dansk-svenske krige forekom i næsten 800 år, fra midten af 11. århundrede til 1814 (...) Bornholm og Trondhjem Len vendte senere tilbage til deres respektive moderlande. Roskilde-freden består til i dag i alt væsentligt uændret.".

    MOD HELSINGBORG

    De to rejsefæller tager toget op ad Kystbanen. Per Nyholm skriver og fortæller. Han funderer undervejs op langs sjællandskysten om den svensk-danske historie: "Men de kan sagtens være generøse, disse svenskere. Det var dem, der vandt. Vi har en fælles historie igennem tusind år, men den tager sig bedre ud i deres øjne end i vore.".

    Ved ankomsten til Helsingør konstaterer Per Nyholm (PN): "Til gengæld er der mange fulde svenskere, hvis de altså er svenskere. Måske er de danskere uden rigtig at have styr på det.". Det er blot tredje gang, PN sejler på ruten Helsingør-Helsingborg.

    PN tager færgen Tycho Brahe en fredag morgen (13/7-07) og møder dette syn: "Svenskerne slæber på deres kasser med øl og sprit, som åbenbart forbliver en mangelvare i det såkaldte folkehjem. Igen kan man overveje sine medpassagerers identitet. Svenskere siger vi, og svensk pas har de, men er de ikke snarere danskere? Danskere, som gled ud på en af historiens vildveje. Al dansk-svensk pænhed til trods, dronningen inklusive, er provinserne på den anden side af Sundet dog urgammelt dansk land. Er de der stadig, vore landsmænd? Tør man vove den påstand, at var det ikke for Skånekrigene, da ville de alle til denne dag være danskere og kunne drikke, som det passede dem? Jeg vover påstanden, og jeg vover endnu én - nemlig denne, at i Skånelandene, hvilket vil sige Skåne, Halland og Blekinge tilsammen, men Skåne især, dér begyndte Danmark. I Lund og i Slesvig, så både smerteligt og uundgåeligt tabt til Tyskland, har vi det første Danmark.".

    PN fatter ikke meget af de ølslæbendes sprog: "De taler et sprog, jeg næsten ikke forstår, uagtet jeg på Dyssegårdsskolen i Vangede lærte svensk, højsvensk, ikke skånsk, som skulle glemmes.".

    Under sejladsen mod Skåne popper tankerne op: "Om styrbord Skåne-kysten og Hven, proppen i Sundets flaskehals. Det undrer ikke, at den koleriske Carl Gustav, da han havde tyvstjålet det gamle danske land i øst, også krævede denne ø. Blev danskerne siddende der, kunne de genere den svenske skibsfart betragteligt.".

    "Tycho Brahe var født og virksom i det nuværende Sverige. Svensker var han ikke, skåningerne kalder ham skånsk. Deri gør de ret.".

    UNATURLIG GRÆNSE

    "Er man efter 20 minutters sejlads i Sverige? Skolebøgerne nærer ingen tvivl. Skåne, Halland og Blekinge er svenske. Sådan. Øresund er den naturlige grænse. Den slags lærer man børn. Og børn tror på så meget, især hvis det er en smule eventyrligt. Måske skulle de være mere skeptiske.".

    "Hvad var det naturlige i Brømsebro-freden af 1645 og Roskilde-freden af 1658? At hundredtusinder af danskere kom under den svenske konge, at tusinder blev myrdet, at deres byer og landsbyer blev svedet af eller plyndret, at generationer af frihedskæmpere, kaldet gønger eller snaphaner, vægrede sig med et mod og en ildhu, som mange i vore dage kunne studere med udbytte ...".

    Om årene 1332-1360, hvor Skåne var i nødtvunget personalunion med Sverige, skriver PN: "Svenskerne brugte deres 28-årige herredømme flittigt, da de efter 1658 skulle overbevise udlandet om, at sydsvenskerne blot var vendt hjem til deres ifølge propagandaen elskede Sverige. På samme måde kunne Danmark hævde et krav under den betragtning, at skånelænderne, hallænderne og blekingerne var danske i 700 år og indtil videre svenske i kun 350 år.".

    Fra toppen af det bombastiske trappeanlæg op til Kernen (Kärnan) ser PN ud over Sundet: "Endnu engang undrer man sig over påstanden om Sundet som naturskabt grænse. Endnu en efterrationalisering, endnu et bevidst eller ubevidst forsvar for den glemsel, som fra dansk side har lagt sig over det tabte land.". "Men vi kunne gerne huske det, for hvad det er. Her, i Lund og i Malmø grundes fædrelandet. Helsingborg er i sin oprindelse så dansk som Kalundborg og Vordingborg og Sønderborg, kongemagtens faste borge. Domkirken i Lund var Nordens ærkebiskoppelige sæde, og det var besat med danskere, indtil Skåne forvandledes fra dansk kerneland til en fjern og mistroet svensk provins. De mellemsvenske urskove skilte og gør det stadig, vandet samlede.".

    PN taler med en dame ved Kernen: "Jo, hun er svensker, men også skåning og nok mere skåning end svensker. Der er så meget uforklaret, og det er så lang tid siden. Dansker er hun ikke, men heller ikke rigtig svensker. Et og andet hænger ved, siger hun, en fornemmelse af noget tabt eller ukendt. Nej, hun kommer ikke meget i København, men hun kommer mindre i Stockholm.".

    "Næste år har forsvenskningen af de gamle danske lande stået på i 350 år. Helt nøjagtigt. Agter man fra dansk side at gøre noget i den anledning? Selvfølgelig. Man agter at være musestille. Det nordiske samarbejde kan være rigtigt og godt, men indimellem er det lidt uærligt. Sild, blod og penge, det er Øresunds historie.".

    TYVERI OG RAN

    Om Flaadens Ran i 1807 og bugseringen ud gennem Sundet skriver PN: "Det fortælles, at fra de sjællandske og de skånske strande tog tusinder af tavse mennesker afsked med de ranede skibe. Man vidste, at nu hørte den dansk-norske sømagt op med at eksistere. Endnu et nederlag.".

    Da Carl Gustav 5. marts 1658 lagde til i Helsingborg, havde han "sendt sin rigeligt bjærgsomme hustru, Hedvig Eleonora af Holsten-Gottorp, i forvejen med krigsbyttet, hundreder af vognlæs med malerier, gobeliner, sølv og guld, bogsamlinger, møbler og andre kunstværker, blandt dem Anden Frederiks tronhimmel, der nu opbevares på Nationalmuseet i Stockholm, samt Neptunbrønden fra Frederiksborg slotsplads, som kom til Drottningholm. Tyvegods, hæleri og svindel, intet andet. Det største kunstran i Danmark nogensinde. Man kunne give det en tanke i 350-året.".

    5. marts 1658 var en tjenstvillig medløber mødt op i Helsingborg: "på stranden, i spidsen for sine præster, stod bisp Peder Winstrup, rede til at byde sin nye herre velkommen med salmesang, smiger og søde ord. For denne iver blev kollaboratøren adlet under det vidtløftige navn Himmelstierna.".

    TYSK-BALTISK PRÆG

    "Helsingborg føles ikke dansk, snarere tysk eller baltisk. Det lette og det muntre, som vi gerne forbinder med Danmark, har byen ikke. Men det skal så tilføjes, at historien her var hverken let eller munter.".

    "Egentlig forpligtede Carl Gustav sig i Roskilde-freden til for evigt at respektere skånelændernes "wanlige rätt og lagh same gamle privilegier og frijheder.". I dette lå, at nok skulle Skånelandene være svenske, men man anerkendte, at befolkningen var dansk. Det var en løfteparagraf uden indhold, og forsvenskningen satte da også ind med det samme ...".

    Om nutiden: "Udviklingen i de gamle danske provinser går ikke Sveriges vej, men næppe heller tilbage til Danmark.".

    I forbindelse med de 82 henrettelser i Stokholm i 1520 mener PN, disse står i skarp modsætning til nedslagtningen i Ronneby: "Hvordan tror man mon, det var i Rønneby, hvor svenskerne i 1564 lod 2.000 danske mænd, kvinder og børn myrde? Vandet i Rønnebyåen skal ved den lejlighed have været rødt i dagevis. Dog, det var menigmands blod, så det vakte mindre forargelse.".

    Om rytterstatuen i Helsingborg: "For enden af Store Torv, ud til havnen, dér hvor Carl Gustav gik i land og bisp Winstrup tabte sin ære, rider Magnus Stenbock højt til hest.".

    VOR FRUE

    PN besøger Vor Frue i Helsingborg (Maria Kirken), som han beundrer i dens stilrenhed. Ligstenene har næsten alle dansk eller latinsk inskription. Buxtehude fødtes i Helsingborg, virkede ved Maria kirkerne her, i Helsingør og sluttelig i Lybæk, hvor hans berømmelse voksede til højderne.

    Under turen sydpå fra Helsingborg mod Malmø med sjællandskysten i vest grubler PN over et kontrafaktisk historieperspektiv: "Hvad der var sket, hvis Frederik havde nægtet at konfirmere Roskilde-freden? Hvis han havde ladet svenskerne husere på Sjælland, mens vinteren blev til vår, og isen smeltede. Da havde Carl Gustav siddet i sin egen fælde. En skam at det ikke skete."
    ==

    Knud J. Holdt
    Kbh,  200707 
     
    22:55 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Natur/kultur/historie
    7月15日

    Skånelandsk flagfejring:

    Fejres for 41. gang

    Første gang i 1967

    3. søndag i juli hvert år markeres dagen

    Det rød-gule Skånelandske Flags Dag markeres hvert år den tredje søndag i juli forskellige steder i Skåneland, Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og andre steder, hvor venner af Skåneland har valgt at markere dagen.
    Der er flere lokale, både rent private og helt officielle steder, denne dag markeres på forskellig vis.
    Blandt de store arrangementer kan nævnes ved Kronetorps Mölla ved Arlöv i Skåne og i Slangerup i Nordsjælland; men langt de fleste steder markeres dagen rent lokalt og under private former med familie og venner.
     
    Her vajer Det Skånelandske Flag ved Melsted
    på Bornholm
     
    I år er det 41. gang dagen markeres. Det er blevet til en hyggelig tradition, hvor man mødes under hyggelige former. - Man har netop valgt den 3. søndag i juli til markeringen, fordi man her forventer, at mange har sommerferie i denne tid - og ikke mindst fordi vejret ofte er rimelig godt til udendørs arrangementer midt på sommeren.
    Hvad vejret angår, kan det faktisk næppe være bedre: Klar sol og ca. 25 grader - og lidt vind, så Det Skånelandske Flag rigtigt kan vaje og blafre.
     
    10:36 | 添加评论 | 阅读评论 (1) | 固定链接 | 写入日志 | Natur/kultur/historie
    7月12日

    Skånelandske Flags Dag 2007:

    Så er der flagfest igen

    Arrangementer igen i år både i Skåne og Nordsjælland

    Hvert år den tredje søndag i juli fejres Skånelandske Flag

    Søndag, den 15. juli 2007, er det Skånelandske Flags Dag.
    Som god ven af Skåneland - som Bornholm ikke at forglemme også er en væsentlig del af - er det en fornøjelse at viderebringe dette budskab:
     

    Kære ven af Skåne!

    Så er der snart gået et år siden sidste flagfest i Slangerup for Det Skånelandske Flag.

    Derfor indbydes alle venner af Skånelandene til ny flagfest søndag 15. juli 2007 kl. 13.00 samme sted som sidste år, nemlig i den hyggelige købstadshave bag:

    Slangerup Turistinformation
    Kongensgade 23, 3550 Slangerup

    Man kan læse mere om turistkontoret her:
    http://www.123hjemmeside.dk/Nordsjaelland/247384

    Der gøres især opmærksom på, at Slangerup Turistinformation er specialist i rejser til Skånelandene og derfor har et righoldigt udvalg af brochurer om landet øst for Sjælland og Jylland. Disse kan man forsyne sig med efter behov ved flagfesten på søndag.

    For fyrre år siden (1967) vedtog de første arrangører af flagfest for Skåneflaget, at dette skulle fejres på en særlig dag i året. Man valgte den tredje søndag i juli måned som festdag for Skåneflaget med bl.a. den begrundelse, at på dette tidspunkt af året var mange skåninger hjemme på ferie fra deres udlændighed i Stokholm eller andre steder.

    Desuden var det midt i højsommeren, hvorfor der var en vis sandsynlighed for godt udevejr til begivenheden. Regnbyer kan man dog ikke sikre sig imod i det danske/skånske sommerland - men de "går og kommer" jo, som poeten skriver.

    Flagfesterne for Skåneflaget holdtes de første mange år på landevejskroen Bialitt øst for Landskrone i Skåne (Bialitt betyder "bi nu lidt", dvs. kom indenfor og slap af).

    Udnævnelsen af "Årets Skåning" fandt sted på denne skåneflagdag i juli måned i de første mange år, men er nu blevet henlagt til senere på året.


    FLAGFEST I SKÅNE

    En flagfest for Skånlandsflaget holdes i år (15/7-07) ved hollændermøllen Kronetorps mölla nordøst for Malmø. Programmet ser således ud:

    1200 Invigning med flagghissning
    1230 Underhållning för barn - Ninni Carr och Leif Carr Olsen
    1300 Aktiviteter med föreningar - flera från Arlövs kommun
    1400 Underhållning med Skånetrubaduren Leif Carlsson
    1430 Flaggutdelning
    1500 Brukshundsklubbens uppvisning
    1520 Leif Carlsson underhåller
    1600 Avslutning

    Lidt om møllen og dens placering:
    http://www.galej-teatern.se/Karta.htm
    http://www.skane.se/templates/Page.aspx?id=68293


    FLAGFEST I SLANGERUP

    I Slangerup starter programmet kl. 13.00 og slutter ca. kl. 15.30. Nærmere detaljer fastlægges i løbet af de kommende dage. Stig Colbjørn Nielsen, der foruden at være medlem i Foreningen Skånsk Fremtids bestyrelse også er turistchef i Slangerup, plejer at have noget i ærmet allerede fra ca. kl. 12.00; så for dem, der gerne vil have det hele med, kan det betale sig at komme ca. en time før den officielle start kl. 13.00.

    Sidste år havde vi en meget vellykket flagfest, som var begunstiget af varmt, solrigt sommervejr. Dette kan man jo ikke garantere på forhånd, så programmet udformes på en måde, der tager hensyn til vejrliget, antallet af fremmødte osv. Hyggeligt plejer det altid at være. Festtale, diskussion, musik og andet bydes der på.

    Et indtryk af begivenheden i 2006 kan man få ved at besøge Torsten Sletskovs internetsted (http://hoddanturist.spaces.live.com/) og søge på juli måned 2006. Man kan også gå direkte til:
    http://hoddanturist.spaces.live.com/?_c11_BlogPart_BlogPart=blogview&_c=BlogPart&partqs=amonth%3d7%26ayear%3d2006

    Under datoerne 14/7, 17/7, 26/7 2006 finder man fyldig omtale af flagfesten 2006, hvor Torsten Sletskov fra Bornholm var festtaler. Den første flagfest vestensunds holdtes i 2004, den anden i 2005, den tredje i 2006. Alle i Slangerup.

    Stig Colbjørn Nielsens personale fra turistkontoret plejer at brygge kaffe og servere kage m.v. Der vil tillige være mulighed for køb af øl og vand.
    Entreen er gratis, og alle venner af Skånelandene er velkomne. Medlemskab i Foreningen Skånsk Fremtid ingen betingelse.

    Tag i øvrigt familie, venner og bekendte med til en hyggelig eftermiddag i det danske sommerland og i den 800 år gamle købstad Slangerup, hvor Erik Egode (Ejegod) så dagens lys på kongsgården dér. Han fik siden oprettet ærkebispesædet i Lund (1103), og hans jordiske rester findes på Cypern (kobberøen i det østlige Middelhav).

    FLAGFEST FOR SKÅNELANDSFLAGET
    Søndag 15. juli 2007 kl. 13.00-15.30
    Varighed ca. 2½ time; fri entré
    Tale, musik, diskussion m.v.
    Alle venner af Skånelandene velkomne
    Slangerup Turistinformation
    Kongensgade 23
    3550 Slangerup


    TRANSPORT
    For deltagere, der benytter offentlig transport, vil et grundelement være at tage bussen til Slangerup fra en s-togs-station. Enten fra Hillerød eller fra Ølstykke Station.
    Kommer man fra københavnssiden, vil det hurtigste være at tage s-tog fra Københavns Hovedbanegård i retning mod Frederikssund og stå af på Ølstykke Station. Her passerer man fodgængerbroen over skinnerne og tager bus nr. 600-S fra Ølstykke i retning mod Hillerød med afgangstid (søndage) minuttal .10 og .40. Det tager ca. 7 minutter til Slangerup Rutebilstation, og herfra ca. 5 minutter til fods til Slangerup Turistinformation, der ligger i hovedgaden skråt over for rådhuset.
    For bilister er der en rummelig parkeringsplads lige uden for Slangerup Rådhus og tæt på turistinformationen.

    Mvh,  Knud J. Holdt
    Formand Skånsk Fremtid
    Kbh,  090707

    23:48 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Natur/kultur/historie
    7月11日

    Diplom og donation:

    Overrækkelsen på Bornholms Højskole

    Årets hyggeligste højskole og 1 million kr.

    Fredag, den 6. juli 2007, var glædens dag på Bornholms Højskole

    Trods silende regn, et uvejr, der medførte uhørte vanskeligheder i form af oversvømmelser ikke blot på Bornholm; men i langt værre grad i Skåne, i Nordsjælland og i områderne sydvest for København, skinnede solen indendøre på Bornholms Højskole ved Ekkodalen i udkanten af Almindingen på Bornholm.

    Filmkonsulent Laurits Thomas Rasmussen fra Dansk Filmevaluering holder talen inden overrækkelse af diplomet til Bornholms Højskole.

    Laurits Thomas Rasmussen fra Dansk Filmevaluering overrækker diplomet "Årets hyggeligste højskole 2007" til konstitueret forstander Lillian Hjorth-Westh. 

    Her er beviset: "Årets hyggeligste højskole 2007"!

    Lillian Hjorth-Westh holder en lille takketale og fremviser stolt diplomet. 

    Jørn Blem, bestyrelsesmedlem fra Sparekassen Bornholms Fond, går på talerstolen og hidkalder højskolens bestyrelsesformand, Birthe Juel-Jensen, som overrækkes en "mystisk" pakke.

    Minsandten om det ikke er en donation på 1.000.000 kr. til højskolens bestyrelse!

    Jørn Blem har også blomster med til højskolens konstituerede forstander, Lillian Hjorth-Westh.

    De fleste kneb sig i armen den dag; men her er altså beviset:
     
    Sparekassen Bornholms Fond
    6. juli 2007
    Donation
    til bestyrelsen for Bornholms Højskole
    I anledning af, at Bornholms Højskole er blevet kåret til Danmarks hyggeligste højskole er det en glæde for Sparekassen Bornholms Fond at give et tilskud til Bornholms Højskole på
    1.000.000 kr.
    Venlig hilsen
    Sparekassen Bornholms Fond
    Jørn Blem, Torben Andersen, Jørn Aaby Svendsen, Maud West, Uffe Houmann
    Svend Erik Pedersen
    administrator
    (Fotos: Grethe Anthonsen)
    3:52 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Uddannelse

    HODDAN - det er her, det sker...:

    Runder 20.000 besøgende

    Den 11. juli 2007 kl. 00.38.15

    På ½ år næsten ligeså mange besøgende som i hele 2006

    Onsdag, den 11. juli 2007 lige efter midnat, har Hovedsiden, HODDAN - det er her, det sker..., rundet de 20.000 besøgende siden sidens start 1. januar 2006.
    Siden har mange faste besøgende - men også mange finder frem til siden via internettets søgeredskaber.
    Der er tit god respons, inspiration og gode tilbagemeldinger.
    Linkene på siden bliver også flittigt brugt.
    Siden rundede de 10.000 besøgende den 9. december 2006 og har altså nu rundet de 20.000 besøgende.
    Det betyder, at siden nu har 46,95 besøgende om dagen i gennemsnit i forhold til 29,15 daglige besøgende i gennemsnit for de første 10.000.
    Gode idéer og respons i det hele taget er fortsat meget velkomment både til denne side og søstersiden: Bagsiden, Sprogforklaring, der findes på http://sprogforklaring.spaces.live.com/
     
    Artikel i anledning af de første 10.000 besøgende: http://hoddanturist.spaces.live.com/blog/cns!713BB5DC71AB5E17!1083.entry
    1:10 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Nyheder/Aktuelt/Lige nu
    7月10日

    Højskolekåring udløste stor pengesum:

    Bornholms Højskole i sit "S"

    Danmarks hyggeligste højskole fik 1 million kroner

    Den officielle kåring efterfulgt af ny positiv overraskelse

    Fredag, den 6. juli 2007, blev en glædens dag på Bornholms Højskole.
    Klokken 8 var spisesalen fyldt op i anledning af "åben-højskole-dagen" i forbindelse med Dansk Filmevaluerings kåring af Bornholms Højskole som "Årets hyggeligste højskole 2007", hvor den officielle certifikatoverrækkelse skulle finde sted i forbindelse med morgenmaden.
    Filmevalueringskonsulent Laurits Thomas Rasmussen holdt inden overrækkelsen en tale om overvejelserne i forbindelse med udnævnelsen og lagde her meget stor vægt på, at højskoleånden og omsorgen for eleverne og højskolen hele tiden har været til stede - selv under den meget alvorlige krise, som Bornholms Højskole netop har været igennem.
    Trods alvorlig krise har eleverne alligevel fået et godt og positivt ophold på Bornholms Højskole, som de omtaler overordentligt positivt, anbefaler andre og endda selv truer med at komme igen!
    Laurits Thomas Rasmussen lagde ikke skjul på, at kampånden, gejsten og ikke mindst håndteringen af situationen havde haft en væsentlig indflydelse på kåringen.

    Endnu en overraskelse - af de gode - i kølvandet

    Næppe havde filmevalueringskonsulent Laurits Thomas Rasmussen overrakt prisen til konstitueret forstander Lillian Hjorth-Westh, før Jørn Blem, bestyrelsesmedlem for Sparekassen Bornholms Fond, trådte op på talerstolen og holdt en lignende tale. Med sig havde Jørn Blem en gave til Bornholms Højskoles bestyrelse, som personligt blev overrakt til bestyrelsesformand Birthe Juel-Jensen.
    En meget stor gave, som Birthe Juel-Jensen måtte anstrenge sig for at pakke ud foran en menneskefyldt sal, hvor man var mindst lige så spændt som Birthe Juel-Jensen selv.
    Gaven viste sig at være en donation på 1.000.000 kroner til Bornholms Højskole!
    Der var ikke ord for glæden. "Tak" var det eneste, der kunne fremstammes i den overvældede situation, der kom bag på alle.
    Jørn Blem udtrykte på fondsbestyrelsens vegne nogenlunde de samme overvejelser, der havde været i forbindelse med udnævnelsen af Bornholms Højskole som "Årets hyggeligste højskole 2007", og at denne kåring havde spillet en betydelig rolle, ligesom den lokale forankring af Bornholms Højskole som en institution, Bornholm bestemt ikke kan undvære, også havde gjort indtryk.
    Det, at højskolen har nydt en overvældende lokal opbakning, at det løbende strømmer ind med nye medlemmer i højskolekredsen, og at bestyrelsen sammen med personalet så at sige "har taget skeen i den anden hånd", har været meget afgørende for donationen i den størrelsesorden.

    Nu kan højskolen komme videre

    - og lægge tingene bag sig

    Bestyrelsen lægger ikke skjul på, at med denne overvældende gave er det muligt at se frem - og lægge alle de kedelige ting bag sig.
    Det er ingen hemmelighed, at balladen og dispositionerne fra den tidligere bestyrelses tid op til den fatale generalforsamling i foråret har været overordentlig dyr for højskolen og givet alvorlige bekymringer for den nye bestyrelse.
    Nu har højskolen fået det pust, der skal til for at markedsføre sig og skaffe det elevgrundlag, der er af så vital betydning for højskolen.
    Det er også en accept og påskønnelse af det enorme arbejde, konstitueret forstander Lillian Hjorth-Westh sammen med skolens medarbejdere i samarbejde med bestyrelsen har ydet for at få højskolen på ret køl.
    Lillian Hjorth-Westh har sammen med medarbejderne på helt enestående vis kunnet mønstre et rekordagtigt deltagerantal uden sidestykke på det sommerkursus, der i øjeblikket løber af stabelen på Bornholms Højskole.
    Grunden er lagt til en god start for det nye forstanderpar fra den 1. august 2007, hvor Axel Lasthein-Madsen starter som forstander på Bornholms Højskole, og sammen med Lillian Hjorth-Westh kommer til at udgøre forstanderparret i forstanderboligen på Bornholms Højskole.
     
    Krisen har vist, at Bornholms Højskole bestemt også er bornholmernes højskole. Højskolekredsen modtager i øjeblikket mange nye medlemmer, og interessen for højskolen er stor.
    Der er bestemt basis for flere lokale højskolearrangementer, hvilket søgningen på det seneste har vist.
    Kreativiteten er stor på Bornholms Højskole, højskoleånden og gejsten er der sammen med et optimistisk syn på fremtiden.
    Den lokale forankring og opbakning er meget væsentlig for Bornholms Højskole - og selv om kriser kan være noget så barske, viser de ofte nye veje og muligheder - og ikke mindst hvor galt, det kan gå, hvis ikke man passer på.
    23:38 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Uddannelse
    7月4日

    Dræbersneglen:

    Den iberiske Skovsnegl

    Gode betingelser i lunt og fugtigt sommervejr

    Derfor opleves en eksplosiv snegleinvasion

    Dræbersneglen, den iberiske skovsnegl, har ideelle betingelser i år: Lunt og fugtigt vejr.
    Derfor eskallerer bestanden helt vildt i øjeblikket.
    Mange steder minder det om en alvorlig gyser. Den er overalt i planterne, buskene, på jorden i så stort antal, at det er umuligt at få fodfæste uden at træde på den!
    Den har en glubsk appetit og formerer sig eksplosivt.
    Under gode betingelser kan en snegl blive til 700 på blot ét år.
    Der er kun ét at gøre: FERRAMOL - som kan købes hos eksempelvis BAF, et byggemarked eller bestilles over nettet.
    Det strøs ud ligesom kunstgødning - som det egentlig ligner til forveksling - i små mængder; men det virker hurtigt og effektivt!
    FERRAMOL er ikke skadeligt for pattedyr, bier, vandlevende organismer, regnorme eller mikrobielle processer i jorden.
    Der er således ingen grund til at fortvivle.
    Ganske vist er det lidt dyrt - desværre er der høj statsafgift på dette produkt (det kan købes i eksempelvis Tyskland for det halve) - men investerer man i 10 kg, er der til meget lang tid - og også nok til at forære lidt væk af til naboer og venner.
    Den iberiske skovsnegls værste fjende er varme og tørre somre som på Bornholm i 2006 og hvert år på den iberiske halvø, hvor den derfor ikke udgør nogen trussel og under sådanne betingelser er i balance med naturen.
    Den er komplet ligeglad med kolde vintre. Den graver sig blot ned om vinteren - og i øvrigt stortrives den så nordligt som i Kiruna og Haparanda.
    Den er kommet hertil fra Spanien og Portugal med grønsager og planter.
    Hos os har den endnu ikke naturlige fjender - dog holder moskusænder dem nede og pindsvinene til en vis grad.
    I Blekinge og Bohus Len har man observeret, at kragefugle er begyndt at interessere sig for dem som føde.
    Vi må derfor håbe på, at naturen på en eller anden måde selv finder ud af at regulere denne invasive art.
    Indtil da er det kun FERRAMOL, der virker. og som før omtalt er det ikke skadeligt for pattedyr, altså heller ikke pindsvin.
    Det virker kun mod snegle, og dér er det særdeles effektivt.
    Så kære avlsbruger og haveejer: Fortvivl ikke!

    Af: Naturvejleder Torsten Sletskov
    Kai Sonnesvej 2, Melsted
    3760 Gudhjem

    Fra TV2/Bornholm, den 30. juni 2007: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/debat/Default.asp?dId=6152

     
    Den iberiske skovsnegl er næsten altædende
    og en god klatrer i såvel planter som buske.
    Rosenknopper tager den, ja selv vindueskarmens planter,
    hvis man letsindigt lader vinduet stå åbent i
    fugtigt vejr eller om natten!
    19:47 | 添加评论 | 固定链接 | 写入日志 | Natur/kultur/historie