Det ikke-svenskbesatte Danmarks oplagsmæssigt største dagblad, Jyllands-Posten, bragte på Det Skånelandske Flags Dag, søndag 15. juli 2007, den første af i alt otte helsides, fotoillustrerede artikler, hvor teksten var forfattet af Per Nyholm og fotografierne komponeret af Carsten Ingemann.

De to nævnte var af avisen blevet bedt om at tage på en historisk og kulturpolitisk rejse gennem Skånelandene og sende rapporter tilbage til bladet - til glæde for læserne.

Udførlige referater af de otte artikler, trykt dag for dag i Jyllands-Posten 15/7-22/7 2007, kan læses via denne side (datoerne 20/7, 23/7, 26/7 2007). [*]

 

Jyllands-Posten udgiver i ugens løb forskellige tillæg i tabloidformat. Torsdag 30. august 2007 således tillægget "Kultur" (28 sider). Her læser man på side 17 et indlæg af Per Nyholm (PN) under rubrikken "Undervejs" og med overskriften "Røverfreden".

PN oplyser her bl.a., at de otte artikler om Skånelandene fra juli måned 2007 affødte mange reaktioner fra avisens læsere, og skriver:

"Læserne reagerede i hobetal, blandt dem mange skåninger, som ikke forstår, at man i Danmark anser dem for svenske, hvilket de ikke er, og ikke ønsker at være. Hvormed jeg ikke siger, at de er eller ønsker at være danskere. Snarere ønsker de at være det, de er - nemlig skåninger med et noget distant forhold til Stockholm og en nær tilknytning til København. Det kunne vi nok i skåningernes gamle fædreland tage os lidt af.".

MODVILJE OVERALT

PN opholder sig tilsyneladende dele af året i middelhavsområdet, idet han har sendt sin kommentar fra Rom. Han har tænkt videre over Skåne og det officielle "Danmarks" holdning til "det tabte land" og indleder sin artikel om "Røverfreden" 30/8-07 på følgende måde:

"Forleden gjorde jeg det, man ikke skal gøre, hvis man vil have resten af dagen i fred med sit blodtryk. Jeg ringede til et antal offentlige institutioner for at høre om deres planer i anledning af en årsdag. I anledning af hvaffornoget? Jeg specificerer gerne. Om seks måneder er det 350 år siden, at Danmark blev lemlæstet til ukendelighed. Vi blev udsat for Freden i Roskilde, en røverfred, der i hæslighed overgår englændernes bombardement af København i 1807, inklusive ranet af flåden, samt afståelsen af Norge i 1814 og tabet af hertugdømmerne i 1864. Roskildefreden? Ring til Kulturministeriet og spørg, om man har noget undervejs. Ring til Nationalmuseet, ring til Amalienborg, ring til Udenrigsministeriet og til Kunststyrelsen. Man ved intet, og man vil intet. Ring til Skåne, og der tales forsigtigt om endnu ikke planlagte foranstaltninger i Malmø, Lund og Kristianstad. Intet stort, intet af format. Hvis dette ikke er en skandale, så findes skandaler ikke længere. Jeg blev, mens telefonregningen voksede, belemret med ganske mange bortforklaringer. De kan sammenfattes i dette, at det er lang tid siden, og at det ikke har interesse. Lang tid? I forhold til Danmarks tusindårige historie? I forhold til Kalmarunionens 600-årsdag, som de nordiske lande markerede flot og godt i 1997? Svenskekrigene skal dysses ned og helst glemmes. Det er sagen. At nævne Roskilde-freden ved et middagsbord i Stockholm er som at nævne gaskamrene ved et middagsbord i Tyskland. Aftenen er ødelagt.".

HISTORIETOMHED

Måske er det manglende historieundervisning i skolerne, der er årsagen til den svensk-danske amnesia i skånelandsspørgsmålet, funderer PN og fortsætter:

"Jeg mener ikke, at man skal plage uskyldige skolebørn med revanchistisk historieundervisning, men det er jo ikke det samme som at ignorere historiske begivenheder, endsige at give afkald på viden, klarhed og forståelse. At der virkelig er et behov for viden, klarhed og forståelse, gik op for mig tidligere på sommeren, da jeg til Jyllands-Posten skrev en serie artikler om de tabte lande.".

Om tabet af Skånelandene i relation til Sønderjylland 1864 og det tyske Holsten skriver PN: "Skåne, Halland og Blekinge er en langt værre affære end Sønderjylland. (...) At Holsten og Lauenborg gik til Tyskland var ingen katastrofe, men snarere hvad mange ønskede både i København og Holsten i 1864. Her forelå ikke et ran. Slesvig er en anden sag.".

PN gentager temaet fra de otte juli-artikler og skriver: "Skåne, Halland og Blekinge udgjorde sammen med Bornholm fra tidernes morgen Østdanmark og var befolket af danskere. Lund var det tidlige Danmarks vigtigste kulturby. Svenskerne gik ikke i krig for at befri formodede svenskere, men for at erobre rige danske landskaber, som for dem lå ubekvemt på kortet.".

NORDISTISK TAVSHED

PN kunne godt have tænkt sig en nordisk vandreudstilling turnerende i Skandinavien forud for 350-årsdagen i 2008, tilrettelagt "i det ofte besungne nordiske broderskabs ånd" og omhandlende begivenhederne i og omkring 1658.

Ingen museumsfolk eller kulturprofiler i de nordiske lande har dog interesseret sig for noget sådant, og nu er det for sent: "Det lader sig ikke længere gøre. Tiden er forpasset. Man vil ikke.".

Dette kan skyldes, at "traumerne ... stikker for dybt". "Skånelandene rumsterer i den danske underbevidsthed ikke som et tilfældigt landevejsrøveri, men som et voldeligt overfald, der kostede nationen en tredjedel af statslegemet. Den slags taler man nødigt om i pænt selskab.".

Den nu forpassede chance for en vandreudstilling med tema 1658 kunne efter PNs mening bl.a. have haft følgende fokus: "Man kunne også have kastet et skarpt blik på Carl X Gustavs tyvagtige hustru, Hedvig Eleonora, der tømte danske slotte og herregårde for kunst ….".

ROSVÆRDIGT

Konkluderende må det siges, at det ikke er uden betydning, at en journalist på et stort dansk dagblad tager telefonen og fra Rom ringer til en række offentlige institutioner i Danmark for at høre, hvilke planer man har iværksat for at markere den sørgelige 350-årsdag i februar-marts 2008

Det er derudover prisværdigt, at PN gennem sin artikel i bladet delagtiggør offentligheden i den totale mangel på initiativ og interesse, det officielle Danmark viser i denne sag.

Årsagen hertil kan enhver gøre sig sine tanker om.
==

Knud J. Holdt
Kbh,  310807

 

[*] De refererede artikler her på siden fra 20., 23. hhv. 26. juli 2007:

Skånsk rejse: http://hoddanturist.spaces.live.com/Blog/cns!713BB5DC71AB5E17!1330.entry

Skånsk rejse fortsætter: http://hoddanturist.spaces.live.com/Blog/cns!713BB5DC71AB5E17!1336.entry

Skånsk rejses kølvand: http://hoddanturist.spaces.live.com/Blog/cns!713BB5DC71AB5E17!1338.entry

Forældre, børn og borgere i Svaneke slog i dag et slag for bevarelse af Svaneke Skole som en hel skole.

Det skete ved en march startende fra Svaneke Skole, hvor der udleveredes 200 balloner til de godt 300 fremmødte detagere, som i dagens anledning ledsagedes af Svaneke Hestesporvogn, som havde omlagt ruten med udgangspunkt fra Svaneke Skole til Svaneke Torv, hvor de 200 balloner sluppedes løs.

I Svaneke kan man ikke acceptere den nye foreslåede skolestruktur, hvor Svaneke Skole risikerer opsplitning, miste sin overbygning eller i værste fald lukning. 

"Svaneke er en by i udvikling, et sted, der oplever tilflytning af børnefamilier. Svaneke skal fortsætte med at være en attraktiv by at bosætte sig i. Det må ikke ødelægges, og det risikerer vi, hvis man rører vores velfungerende skole", lyder meldingerne fra Foreningen til bevarelse af hel skole i Svaneke.

 

I dagens anledning blev der forfattet en sang, der går på melodien, "Sådan er kapitalismen":

Der blev sunget igennem i mængden både på Svaneke Skole og på Svaneke Torv, hvor det var et smukt syn, da alle ballonerne steg til vejrs med budskaberne.

 

Se mere her: http://www.helskole.dk/

 

Ifølge Regionslistens vedtægter er der heller ikke noget til hinder for, at Annelise Molin opstiller til Folketinget for en anden liste.

Regionslisten er nemlig en lokal- og regionalpolitisk liste, der varetager bornholmske interesser. Hvad landspolitik angår, er de enkelte medlemmer frit stillet.

 

Ifølge TV2/Bornholm har Annelise Molin overvejet sin opstilling gennem hele sommeren og er nu kommet til den konklussion, at Ny Alliances politik ligger tæt på Regionslistens.

 

Imidlertid er Ny Alliances politik svær for den almindelige vælger at få øje på, og ifølge Ny Alliance selv er den først nu ved at blive udarbejdet.

 

Derimod har Regionslisten på Bornholm en politik, og det kan netop være en fordel, at Annelise Molin med sin opstilling og med sine erfaringer fra Bornholm kan være med til at udforme Ny Alliances politik. 

 

Det er netop det, Bornholm har brug for, for mange af de problemer, Bornholm til daglig slås med, er netop mere eller mindre skabt af det danske Folketing.

 

Annelise Molin kunne selvfølgelig have valgt at stille op som enkeltperson; men ved opstilling for Ny Alliance er der nok væsentlig større chance for at blive valgt og få indflydelse.

 

Annelise Molins eventuelle kandidatur får næppe indflydelse på Regionslistens politik i øvrigt - i hvert fald ikke i første omgang.

 

Se relateret indslag fra TV2/Bornholms nyhedsudsendelse den 22. august 2007 kl. 22.20 på http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=22-08-2007&cID=2&vId=380051 eller under Aktuelt medieklip på denne side!

 

 

Danmark skal bindes sammen. Der er ingen grund til at stoppe efter de første 180 km fra Århus til København, men man skal forlænge forbindelsen med 160 km mod øst med en station i Rønne på Bornholm. Lige så relevant vil det være at forlænge banen med 120 km mod nordvest til Ålborg. Så er vi samlet oppe på 460 km. Danmark er ganske enkelt et land til den slags tog.

 

Man regner med at kunne komme ned på en rejsetid på ca. 40-50 minutter mellem København-Århus med et højhastighedstog.

 

Rejsetiden Rønne-København kommer med et højhastighedstog ligeledes ned under en time. Dette vil utvivlsomt ændre udviklingen på Bornholm, så der kan skæres betragteligt i den knap 1 mia. kr, som staten årligt yder i tilskud til øens nu under 43.000 indbyggere.

 

I Folketinget er der nu flertal for, at man hurtigst muligt skal afsætte rigtig mange mil. kr.  til at undersøge, hvordan Kattegat-forbindelsen kan bygges. Foreningen Bornholmtunnel har i knap det sidste år forgæves søgt efter ”sølle” 725.000 kr. til de første forstudier af en tunnel mellem Skåne og Bornholm, som vi har fået et tilbud på fra et anerkendt rådgivningsfirma.

 

En Bornholmtunnel kan finansieres med et statsgaranteret lån og sandsynligvis være afbetalt efter 50 år. Den danske stat kan således slippe for at betale 125 mil. kr/år i driftstilskud til BornholmsTrafikken.

 

Størstedelen af øens lokalpolitikere befinder sig i en i en tilstand af apati, og de er handlingslammede af at skulle bruge al deres tid på afvikling af de bornholmske lokalsamfund. Kun ganske få lokalpolitikere har turdet investere tid i tunnelprojektet, og det er ikke godt nok.

 

Folketinget og staten bærer et ansvar for at få vendt udviklingen på Bornholm.

 

Bornholm har brug for at blive ordentlig forbundet med resten af Danmark for at komme ud af sin nassertilværelse som hele Danmarks ferieø få måneder om sommeren - og bistandsklient resten af året.

 

Onsdag, den 1. august 2007, er Axel Lasthein-Madsen tiltrådt officielt som ny forstander på Bornholms Højskole, og sammen med ægtefællen, lærer ved Bornholms Højskole igennem 24 år, Lillian Hjorth-Westh, er de nu højskolens nye forstanderpar.

Lillian Hjorth-Westh har allerede fungeret nogle måneder som konstitueret højskoleforstander, hvor der er skabt ro om skolen samtidig med et fortrinligt samarbejde med højskolens bestyrelse.

For kort tid siden har det som bekendt udmøntet sig i en donation på 1 million kroner fra Sparekassen Bornholms Fond; så det må siges, at Bornholms Højskole går fortrøstningsfuldt videre med optimisme, selvtillid og en styrket tro på højskolens fremtid.

Det nye forstanderpar er blevet godt modtaget. I de seneste måneder er der mange ting, der er blevet sat på plads efter den enorme turbulens i foråret, som heldigvis nu er fortid, hvor højskolen nu kan komme videre.

 

Den nye forstander Axel Lasthein-Madsen, der har en musisk baggrund bag sig blandt andet som leder ved Gladsaxe Musikskole, har idéer om større vægt på sang, musik og medieteknik.

Begge, både Lillian og Axel, vil samtidig lægge stor vægt på, at der bliver flere lokale arrangementer, idet det store lokale bornholmske engagement, som højskolen har nydt godt af i en svær tid, vil blive husket.

Højskolebestyrelsen ser ligeledes en løbende opbakning i form af nye indmeldelser i højskolekredsen bag Bornholms Højskole.

Hver uge er der nye indmeldelser, og det er både bornholmere, tidligere elever og andre interesserede.

- Så naturligvis skal der være flere arrangementer!

 

På selve dagen, den 1. august 2007, er Axel Lasthein-Madsen officielt overdraget ansvaret for Bornholms Højskole. Det er sket om morgenen i en fyldt spisesal, hvor bestyrelsesformand Birthe Juel-Jensen i den anledning har takket den konstituerede forstander, Lillian Hjorth-Westh, for sin utrolige indsats og sit utrættelige engagement i konstitueringsperioden, hvor Axel Lasthein-Madsen nu er blevet budt velkommen. Bestyrelsen har jo kendt Axel i et godt stykke tid - og med de to personer, både Axel og Lillian som forstanderpar, er alle sikre på, at højskolen nu er i de bedste hænder, idet både lærere, personale og bestyrelse allerede har god dialog med forstanderparret, hvilket Birthe Juel-Jensen netop har lagt vægt på i sin glimrende formandstale.

Som formanden Birthe Juel-Jensen heller ikke har lagt skjul på, er der meget, der skal ses på og justeres på, men med det nye forstanderpar ved roret er der ikke de største bekymringer. Begge har hele tiden vidst, hvad de er gået ind til, og begge udviser stor ildhu og entusiasme.

 

 

Selve morgenmødet blev yderligere festliggjort, idet det netop samme dag viste sig, at højskolelærer Svend Aage Møller har været tilknyttet Bornholms Højskole i nøjagtigt 40 år.

 

Ved siden af morgenmaden, kaffen, rundstykkerne mv. blev der naturligvis på bedste højskolemanér sunget flere sange fra højskolesangbogen - og hvem sad ved klaveret? - Det gjorde såmænd Axel, den nye forstander!