Torsten 的个人资料HODDAN - det er her, det...照片日志列表更多  |  工具 帮助 |
|
|
11月17日 Transportminister besøger Bornholm:Transportminister siger "ja-tak" til invitationDeltager i Passagerforenings generalforsamlingTransportministeren besøger Bornholm
Bornholms Passagerforening inviterede i slutningen af oktober 2008 transportminister Lars Barfoed til at deltage i foreningens generalforsamling, som afholdes den 16. marts 2009, kl. 18.00 – og alle bornholmere vil være velkomne. Efter kun godt én uge fik foreningen besked om at ministeren deltager. - Det er vi virkelig glade for i bestyrelsen, siger formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, til Bornholms Tidende. - Vi har et håb om, at der med besøget kan bygges bro over den dybe kløft, som den tidligere transportminister Flemming Hansen har skabt mellem »Christiansborg« og Bornholm. Vi tager helt fordomsfrit imod Lars Barfoed. Vi tror naturligvis ikke at besøget ændrer alt til det bedre fra den ene dag til den anden, men vi er overbevist om, at alene ministerens tilsagn om at komme, er et klart signal til Bornholm om, at han har forståelse for, at der er noget, vi i samarbejde skal have ændret, fortsætter Bjørn Carlsen. - Normal holder vi vores generalforsamling på Centralbiblioteket i Rønne, men vi tror ikke på, at der vil være plads nok. Derfor har vi lejet den store sal på Hotel Griffen i Rønne. Det giver også mulighed for, at vores medlemmer og øvrige gæster vil kunne købe kaffe og kage samt vand/øl.
I foreningens indbydelse til ministeren hedder det:
»Vi vil være glade for, hvis du vil holde et indlæg om de projekter og de investeringer inden for den kollektive trafik, der er planlagt i fremtiden. Det vil være optimalt, om du kan relatere dette til den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Vi håber naturligvis også, at du vil komme ind på baggrunden for den beskaffenhed, som folketinget har givet den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm frem til 2017.
Om muligt ser vi gerne, at du også vil forholde dig til foreningens hovedtanker:
1) at tonnagen skal bestå af miljørigtige superfærger, der ejes af staten, men leases til det rederi, der vinder udliciteringen af driften 2) at Kastrup bør være anløbshavnen på Sjælland (lige ved motorvej, lufthavn, regionaltog og Metro) 3) at der sejles miljørigtigt med hastighed på ca. 30 knob til Kastrup om dagen (vi går ud fra, at dette vil medføre, at sejladsen mellem Rønne og Ystad derved bliver minimal, fordi den direkte sejlads – uden skift til bus eller tog – kan gøres næsten lige hurtigt som turen via Sverige) og natsejlads i begge retninger med en hastighed på mellem 15 og 20 knob 4) at kollektiv trafik over land skal koste det samme som kollektiv transport over vand.
Det bør til punkt 2 tilføjes, at kommunalbestyrelsen den 14. december 2006 vedtog følgende formulering vedrørende den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm: Trafikkontaktrådets indstilling blev godkendt, idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.
Vi håber også, at du vil stille dig til rådighed for besvarelse af spørgsmål fra de fremmødte.«
Bjørn Carlsen understreger over for Bornholms Tidende, at der er tale om et åbent møde for alle på Bornholm, og at der bliver mulighed for spørgsmål fra de fremmødte til ministeren. Han fortæller også, at hele generalforsamlingen i Bornholms Passagerforening vil være åben for alle bornholmere, men at det naturligvis kun er medlemmer, der har stemmeret. - Det er jo helt klart, at et så betydningsvigtigt besøg vil trække mange bornholmere til Hotel Griffen, men der skal nok blive plads til alle.
Med venlig hilsen Bornholms Passagerforening Bjørn Carlsen, formand 8. november 2008 Rønnevej 42, Bodilsker 3730 Nexø Telefon 56 49 17 25
Faktaboks om ministeren:
11月13日 Om Bornholms Passagerforening:Masser af blomster til passagerforeningDet koster at have modDet har Bornholms PassagerforeningBornholms Passagerforening fortjener alle de roser, den kan få. Det er en utrolig kompetent formand og bestyrelse, der kører foreningen. "Tusind tak, det er dejligt med en positiv anerkendelse - for det er ikke dem, der er flest af," smiler Bjørn Carlsen mens han spekulerer over, hvordan han nu får delt buketten og anerkendelsen med bestyrelsesmedlemmerne Jytte Bræstrup Karlsen og Lone Thrane:
10月29日 Trafiksituationen:Bornholmerne mangler en ombudsmand
Passagererne oplevede, at færgebetjeningen af Bornholm i flere dage i begyndelsen af oktober 2008 var ret ustabil og utilfredsstillende. Søndag den 5. oktober 2008 var driften indstillet størstedelen af dagen.
En del henvendte sig til Bornholms Passagerforening for at give udtryk for deres utilfredshed, bl.a. med manglende sms-beskeder, forholdene i Ystad og ikke mindst ventetider.
Den 13. oktober 2008 havde vi et Synspunkt i Bornholms Tidende under overskriften »Berettigede klager«. Indholdet var sammensat af passagerernes oplevelser. Dog havde vi selekteret umiddelbart ikke forståelige oplysninger fra.
Vi blev i den forbindelse kontaktet af Bornholmstrafikken og holdt den 15. oktober 2008 et møde for bl.a. at få klarhed over det reelle indhold i de enkelte klager (hvor klagerne konkret havde givet os tilladelse til at viderebringe oplysningerne).
Fra rederiet deltog direktør Mads Kofod, passagerchef Ole Bent Larsen og trafikchef Kim Sørensen. Bornholmstrafikken var klart ikke tilfreds med, at vi havde videregivet passagerernes opfattelse af forholdene i pressen uden på forhånd at have fået afklaret deres validitet i rederiet.
Rederiet var absolut heller ikke tilfreds med, at vi havde skrevet, at der var »ustabil og utilfredsstillende betjening i dagene 2. oktober til og med 5. oktober 2008«, idet der efter rederiets opfattelse ikke havde været problemer i dagene 3. og 4. oktober 2008.
Vi har imidlertid medlemmer, der har oplevet problemer med viderebefordringen i Ystad den 3. oktober pga. Villum Clausens forsinkelse, men den 4. oktober har rederiet helt ret i, at der ikke var problemer, som har medført klager til os.
Vi skal derfor beklage, at vi har formuleret os mindre præcist vedrørende den 4. oktober 2008.
Mødet har imidlertid fået os til at forstå, at der er en meget afgørende forskel i opfattelsen hos rederiet og hos kunderne.
Vores opfattelse er, at Bornholmstrafikken ser og opdeler »kundernes klager/problemer« i 3 kategorier:
1) Klager/problemer, som direkte vedrører Bornholmstrafikkens forvaltning af de kontraktlige forpligtelser. Sådanne klager tager rederiet meget seriøst og forsøger at løse problemerne, så de ikke opstår i fremtiden. 2) Klager/problemer, som vedrører kontrakten, men ikke Bornholmstrafikkens forvaltning af de kontraktlige forpligtelser. Det kan f.eks. være den tonnage, der sejles med. Det er noget politikerne har bestemt, og det kan rederiet ikke eller kun i begrænset omfang gøre noget ved. Derfor har sådanne klager/problemer ikke Bornholmstrafikken som modtageradresse, men »Christiansborg«. 3) Klager/problemer, som vedrører alt andet/alle andre, f.eks. forholdene i Ystad Havn, viderebefordring med og billetbestilling hos DSB. Klager over og problemer med disse »leverandører« har heller ikke Bornholmstrafikken som modtageradresse, men de enkelte leverandører. Dog skal det tilføjes, at Bornholmstrafikken ifølge egne oplysninger har lagt et stærkt pres på Ystad Havn for at få bedre forhold dér.
Efter vores opfattelse hverken kan eller SKAL passagererne foretage en sådan eller andre opdelinger af deres klager/problemer, og det er absolut heller ikke rimeligt. Derfor lander så mange klager/problemer da også mellem 2 stole og ingen samler dem op igen.
Ombudsmand
Vi vil foreslå politikerne, at der oprettes en officiel klageinstitution under den demokratisk valgte kommunalbestyrelse (uden beslutnings- og kompetencemæssigt at være underlagt denne – svarende til Folketingets ombudsmand), som kan samle trådene og kanalisere klagerne de rigtige steder hen og ikke mindst finde løsninger.
Det er helt klart også et meget stort problem, at politikerne kun løser bornholmernes samfundsbegrundede transport et stykke af vejen, nemlig mellem Rønne og Ystad. Transporten mellem Ystad og København er ikke underlagt kontrakten og er uden nogen form for indflydelse/styring fra Bornholms side.
På Facebook har en privatperson i Aakirkeby primo oktober 2008 oprettet en gruppe med titlen »UTILFREDS med Bornholmstrafikken«. Gruppen omfatter allerede nu ca. 500 medlemmer, og mange har skrevet indlæg. Det viser sig også i de mange indlæg, at adressen for utilfredsheden ikke er Bornholmstrafikken, men politikerne på Christiansborg.
Politikerne burde sætte sig ind i de problemer, som mange giver udtryk for via Facebook. Men først og fremmest ville en ombudsmand kunne kanalisere klagerne/problemerne hen til de rette personer/institutioner. Det siger sig selv, at når så mange så hurtigt melder sig ind i en sådan gruppe og skriver indlæg, så er der noget, der skal rettes op på. Hertil kommer, at vi fortsat kan læse det ene indlæg efter det andet i Bornholms Tidende om forholdene.
Det er vores klare opfattelse, at mange indlæg ikke ville have set dagens lys, hvis tonnagesammensætningen havde været anderledes.
Katamaranfærger er ikke de rette til at sejle i Østersøen – og slet ikke i fremtiden, hvor vi kan forvente endnu flere storme. Ikke desto mindre har politikerne bestemt, at Rønne-Ystad-ruten for passagerer fremover alene skal betjenes af katamaranfærger med samme begrænsninger som Villum Clausen nu har (14 m/s og bølgehøjde 3,5 m).
De rent kommercielle rederier andre steder i Østersøen betjener sig af superfærger. Det er også den eneste løsning for driftsikker og trods alt hurtig transport året rundt på Rønne-Ystad-ruten.
Sms-beskeder
Mange passagerer får ikke sms-beskeder, når der sker ændringer i fartplanen. Det er også korrekt og der er mange grunde til det. I flere af de klager, som vi modtog i Bornholms Passagerforening havde passagererne enten et forkert nummer stående på sin bizz eller ikke opgivet et mobil-nr. Der er ingen tvivl om, at alt for mange kunder glemmer at rette mobil-nr. på deres bizz, når de får nyt mobil-nr.
Vi har foreslået Bornholmstrafikken, at ingen booking kan udføres uden mobil-nr. eller at kunden direkte og aktivt med en markering afviser at oplyse sit mobil-nr.
Men hertil kommer at visse passagergrupper slet ikke har mulighed for at få sms-beskeder.
Bornholmstrafikken samarbejder billetmæssigt med Bornholmerbussen, men ikke med DSB. Politikerne burde efter vores opfattelse pålægge parterne via kontrakten at have dette samarbejde, idet det bl.a. betyder, at passagerer, der benytter sig af DSB-toget mellem Ystad og København ikke kan modtage sms-beskeder, fordi billetten er bestilt/købt i DSB-systemet og ikke i Bornholmstrafikkens regi. Alle billettyper bør også kunne bestilles via Bornholmstrafikkens hjemmeside. Det er heller ikke muligt i dag for så vidt angår de passagerer, der anvender tog fra Ystad til København.
Den samfundsbegrundede transport mellem Bornholm og den øvrige del af Danmark ophører altså ikke i Ystad. I den kommende kontrakt vil der i højsæsonen være op til 10 hurtigfærgeafgange i hver retning mellem Rønne og Ystad, men ingen på Christiansborg har indtil videre gjort noget som helst for at samordne dette med viderebefordringen mellem Ystad og København. Vi kan således ikke forvente togafgange til mere end højst halvdelen af færgeafgangene. Halvdelen af afgangene kan derfor kun benyttes af passagerer i bil.
Det er politikernes samfundsopgave at sikre en kollektiv transport, der kan formindske individuel bilkørsel mest muligt. Her går trenden den stik modsatte vej.
Bornholmerbussen vil formentlig køre til samtlige færgeafgange, men det hjælper ikke for rejsende med barnevogne, kørestole, rollatorer, cykler etc. De får deres rejsefrihed begrænset betydeligt.
Siden 2004 har vi alle fået begrænset vores rejsefrihed betydeligt.
Efter vores opfattelse bliver forholdene ikke bedre, før destinationen på Sjælland flyttes fra Køge til Kastrup (lige ved motorvej, lufthavn, Metro og regionaltog) og tonnagen tilpasses forholdene i Østersøen.
33.000 underskrifter og i hundredvis af årlige klager har desværre ikke gjort indtryk på beslutningstagerne. En eneste ombudsmand kunne måske gøre indtryk.
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen, formand Erik Pedersen, næsteformand Lone Thrane, kasserer Kirsten Lund-Hansen, sekretær Jytte Bræstrup Karlsen Birte Skot-Hansen, 1. suppleant Joan Erlandsen, 2. suppleant
28. oktober 2008 Rønnevej 42, Bodilsker 3730 Nexø Email: b.carlsen@tdcadsl.dk
8月21日 Gratis busser:Der er plads nok i busserneBornholms Passagerforening argumenterer for gratis buskørselBjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening, skriver blandt andet: Da jeg (formanden) i sin tid havde nationaløkonomi på skemaet, var det afgørende, at man vurderede den nationale økonomi i en helhed. Det skal gratis busser på Bornholm også ses i relation til. Vi ser med tilfredshed, at der i dag er flere andre, som bakker forslaget op, bl.a. siger trafikforsker Alex Landex fra DTU, ifølge DR Bornholm, at »Busselskaberne kan få flere passagerer, hvis det bliver gratis at køre med bussen. Jeg tror, vi kommer til at se flere kommuner, der gør det gratis at køre med bus, simpelthen fordi de udgifter, kommunerne har til at drive et billetsystem, er dyrere, frem for bare at lade folk køre gratis. For der er jo plads nok i busserne.« DR Bornholm fortæller også, at »flere bornholmske politikere sidste år i oktober foreslog, at man på sigt gør det gratis at køre med bussen, og BAT's direktør Jørgen Hammer sluttede op om idéen.« Vi ser også, at Ivar Nielsen i et læserbrev i Bornholms Tidende bakker forslaget op, og har forstået den økonomiske sammenhæng og det samfundsmæssigt forsvarlige i forslaget. Bornholms Passagerforening støtter direktør Jørgen Hammers og BAT’s vision om, at »busserne skal køre på bio-ethanol fra 2014.« I samme forbindelse gentager vi vores forslag om gratis busser på Bornholm. Nu kræver det en vilje og en objektiv (positiv) indstilling til at læse og forstå, hvad vores forslag går ud på, og gøre klart og tydeligt opmærksom på, hvad der primært er årsagen til, at »gratis kan blive gratis«: »Det er altafgørende for det bornholmske samfund, ja – for Danmark som helhed, at vi ikke skal ud og købe COII kvoter, men måske tværtimod kan sælge af sådanne kvoter. Det er derfor vigtigt, at man ser en udgiftsstigning på den kollektive trafik i relation til det, der spares på COII kvoter. Derfor kan det godt være, at gratis også i det store samfundsregnskab virkelig er gratis.« Endvidere har vi også – i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets forslag om at spare (yderligere) 4 mio.kr. på den kollektive trafik - skrevet: »Bornholms Passagerforening skal derfor opfordre kommunalbestyrelsen til at overveje indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget ganske grundigt, og kan midlerne ikke findes eller fås som særbevilling til bevarelsen af den kollektive transport på det nuværende niveau, bør »Christiansborg« klart og tydeligt gøres opmærksom på konsekvenserne af nedskæringen.« Hvis bustrafikken på Bornholm gøres gratis, vil antallet af passagerer stige. Det findes der adskillige erfaringer/beviser for. De steder i landet, hvor det er indført, vil man under ingen omstændigheder af med »gratismen« igen. Det har så mange andre positive sider. Men tilbage til, hvad man sparer på, når den kollektive transport øges (ved bl.a. at gøres prisen optimal). Bl.a. kan nævnes:
Bornholms Passagerforening er sig fortsat sit samfundsansvar bevidst. Derfor bør alle former for transport tænkes ind i et større sammenhæng.
Bornholms Passagerforening (Indlægget er redigeret og forkortet. Det kan ses i hele sin længde under "kommentarer" til denne artikel). 8月6日 Busser på bioethanol:BAT-chef fortaler for miljørigtig busdriftPå bioethanol i 2014Bornholms busser skal køre på bioethanol i 2014, lyder visionen fra BAT-chef Jørgen Hammer.Egentlig har det været meningen, at den første bus allerede i 2009 skulle køre på ethanol fra den bornholmske ethanolfabrik, BornBioFuel; men som det ser ud nu, mangler fabrikken penge til at komme videre med projektet og få produktionen til at fungere. Jørgen Hammer, chef for Bornholms busselskab, BAT, der står for den kollektive busdrift på hele Bornholm, har store intensioner om at gøre busdriften mere miljøvenlig. - Eksempelvis kunne et af kravene ved den kommende udlicitering i 2014 være, at busserne skal køre på ethanol - og allerhelst den bornholmske, slår trafikchefen til lyd for. Dette bakkes entydigt op af Bornholms Passagerforening, som naturligvis også har været med i debatten i BATs brugeråd, hvor miljøvenlige og gratis busser blandt andet har været drøftet. Det er fantastisk for miljøet
DR Bornholm fortæller i dag på sin hjemmeside ( http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm/2008/08/06/073540.htm ), at BAT-chef Jørgen Hammer har en vision om, at BAT-busserne skal køre på bio-ethanol fra 2014. Det har vi som bekendt plæderet for i flere år, og derfor glæder det os endnu mere, at det nu også ser ud til at kunne blive en realitet. Vi er også af den opfattelse, at busdriften på Bornholm bør gøres gratis for at få flest muligt til at benytte den i stedet for egen bil. På vores generalforsamling i marts 2008 hed det i bestyrelsens beretning om miljøet og Bornholm bl.a.: »Det miljømæssige ligger os meget på sinde i Bornholms Passagerforening – og vi har mere end svært ved at se, hvordan regering og folketing i august 2007 kan vedtage passagertransport alene med sådanne miljøsvinende færger samtidig med, at man den 21. februar 2008 med næsten samme forligskreds i folketinget har vedtaget en energipolitisk aftale som slår fast, at anvendelsen af fossile brændstoffer i den offentlige transport skal reduceres ganske betydeligt for bl.a. at reducere COII udledningen. Tiden tillader mig ikke at gennemgå den energipolitiske aftale i forhold til aftalen af 17. august 2007 om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Men der skal ikke megen forstandighed til for at kunne se, at der overhovedet ikke er sammenhæng mellem de 2 aftaler.« I BAT’s Brugerråd har vi også – da der tidligere på året var risiko for at de folkevalgte ville forhøje billetprisen – fremført, at vi ønsker at bustransporten på Bornholm skal være gratis for brugerne. Herom udtalte vi i vores beretning bl.a.: »Det er altafgørende for det bornholmske samfund, ja – for Danmark som helhed, at vi ikke skal ud og købe COII kvoter, men måske tværtimod kan sælge af sådanne kvoter. Det er derfor vigtigt, at man ser en udgiftsstigning på den kollektive trafik i relation til det, der spares på COII kvoter. Derfor kan det godt være, at gratis også i det store samfundsregnskab virkelig er gratis.« Jørgen Hammers vision for 2014 vil blive bakket 100% op fra Bornholms Passagerforenings side. Bornholms Passagerforening
8月4日 Bornholm igen i sin egen sø:Bornholms kaotiske trafikbetjeningUdbud skal ændres
»Villum Clausen« sejler ikke i dag … det blæser. Ifølge DMI ca. 15 s/m ved Rønne Havn. »Kaos på Rønne Havn, al pladsreservation er suspenderet«.Det er budskabet til kunderne i bl.a. DR Bornholm. Sommeren 2008 kommer – for så vidt angår færgebetjeningen af Bornholm – til at gå over i historien som et anno horribiles, siger mange. Det er det rene vrøvl, mener vi i Bornholms Passagerforening … for året 2008 vil kun afspejle årene fremover, hvis der ikke gøres noget nu; og der skal gøres noget – ikke mindst med forliget fra 2011. Først og fremmest sejler Bornholmstrafikken nu med en forkert tonnagesammensætning, og erstatningstonnagen er ikke tilstrækkelig. Denne tonnagesammensætning skal rederiet ifølge kontrakten og den forlængede kontrakt sejle med helt frem til og med sommeren 2011 (eller ikke mindre end 3 somre endnu). Fra 2011 og 6 år frem skal vi derefter leve med et forlig, som er sammensat på en sådan måde, at det kun kan give problemer for Bornholm. Derfor må og skal der ske ændringer i det kommende forlig. Nu må borgmesteren, som også er formand for Kontaktrådet, mande sig op og gøre »Christiansborg« opmærksom på, at erfaringerne viser, at forliget skal forbedres, bl.a. i sammensætningen af tonnagen. Det vil vi tage op i Kontaktrådet. Vi har adskillige gange og i efterhånden mange år advaret mod en situation, som den har været i sommeren 2008. Der har ikke været megen lydhørhed og/eller rettidig omhu hos de politikere på »Christiansborg«, som til syvende og sidst bestemmer, hvordan Bornholms samfundsbegrundede færgebetjening skal udmøntes. Men desværre har mange af vores lokale politikere heller ikke været lydhøre og har haft indstillingen: »Det går nok«. Men det gør det ikke … Sommeren 2008 har ødelagt så meget, ikke mindst for turisterhvervet, at det bliver svært at reparere. Der skal 15 gode oplevelser til at opveje blot én eneste dårlig. Det er ekstremt negativt, at billetprisen til Bornholm er så høj – og når så færgebetjeningen ikke fungerer ordentligt, så bliver prisen tilmed helt uforståelig høj. Igennem årene har Villum Clausen været ude af drift adskillige gange – også i længere perioder (ja, i månedsvis forrige og sidste vinter), men det har hidtil været muligt at løse situationerne uden alt for store problemer, idet vi har været forskånet for de helt store kriser i sommerhøjsæsonerne. Sammensætningen af tonnagen er ikke optimal og er alt for sårbar (og det bliver desværre endnu værre i fremtiden, hvor den dobbeltrettede natsejlads nedlægges, og Ystad alene skal betjenes af katamaranfærger). Hvem - der har sovet i timen, det er umiddelbart ikke til at afgøre, men politikerne har ikke løst deres opgave, når Bornholmstrafikken kan komme i denne situation. Det er til utrolig stor skade for Bornholm. Driftsproblemer med Villum Clausen kan ikke undgås; det har vi 7-8 års erfaring for. Færgen er nedslidt på så kort tid, men skal betjene Bornholm helt frem til 2011. Katamaransejlads egner sig ikke til Østersøen. Det véd og anerkender alle de rederier, som sejler i Østersøen, og som selv bestemmer deres tonnagesammensætning. Derfor bestiller disse Østersø-rederier i disse år superfærger, jf. bl.a. det store Tallink-rederi. Bornholm bør betjenes af superfærger fra 2011 og ikke af katamaranfærger. De er dyrere i investering, men det tjener sig rigeligt ind i driftsikkerhed og levetid mv. Det er fortsat Bornholms Passagerforenings opfattelse, at tonnagen skal ejes af staten eller f.eks. staten sammen med Bornholms Regionskommune, mens driften kan udliciteres. Men denne sommer har vist, at det er altafgørende, at erstatningstonnagen er i orden og tilstrækkelig til enhver tid. Det skal politikerne sikre; både i denne kontraktperiode og i den kommende. 3月18日 Brev til Transportministeren:Fortæl sandheden, fru minister
Kære transportminister Carina Christensen
De citeres i en artikel den 15. marts 2008 i Bornholms Tidende for følgende udtalelse: »Bornholmerne kan glæde sig til det nye færgeforlig træder i kraft. Det sikrer nemlig en klar bedre betjening end den Bornholmtrafikken tilbyder i dag.« Hvorfor forsøger De at bilde os det ind? Hvorfor fortæller De os ikke bare sandheden? Transportbetingelserne for Bornholm er ganske enkelt ikke gode nok – og bliver det langt fra i fremtiden. Færgeforliget betyder mere afvikling end udvikling for Bornholm. De og regeringen ville stå sig betydeligt bedre ved at fortælle os sandheden. Men lad os se lidt på, hvad det er, at De mener, vi kan glæde os til:
Godssiden På godssiden er ændringerne logistikmæssigt katastrofale. Der skal foretages så mange og besværlige korrektioner af produktion og transport, at det vil koste et i forvejen betrængt erhvervsliv betydeligt. Husk – Bornholm har stadig landets højeste arbejdsløshed.
Passagersiden Lad os derefter se lidt på passagerkapaciteten, som De mener »bliver klart bedre end den, som Bornholmstrafikken tilbyder i dag.«. Køge-ruten er i denne forbindelse blevet direkte irrelevant, da man da ikke kan forvente, at nogen vil rejse sidst på eftermiddagen og ankomme til Køge hen mod midnat. Vi beklager dybt, at man ikke kunne finde en intelligent løsning, så vi kunne have bevaret vores natfærge uden at den havde behøvet at ligge til kajs i Køge 18 timer i døgnet.
I første omgang er det vigtigt at slå fast, hvad der står i den politiske aftale: Højsæson Kapacitet: 10.000 passagerer og 2.200 personbiler Betjening: 10.000 passagerpladser med overfartstid på max 80 min. Skuldersæson Kapacitet: 7.000 passagerer og 1.500 biler Betjening: 7.000 passagerpladser med overfartstid på max 80 min. Lavsæson Betjening: minimum tre dobbeltture med overfartstid på max 80 min.
Dette har trafikstyrelsen omsat til: Makskapacitetsdøgn 9.000 til 10.000 passagerer og 2.200 biler Højkapacitetsdøgn 7.000 passagerer og 1.500 biler Mellemkapacitetsdøgn 5.000 passagerer og 1.000 biler Lavkapacitetsdøgn 2.000 passagerer og 300 biler.
Lad os lige se på kapaciteten i de enkelte sæsoner. Kapaciteten i den højeste kategori – uanset om vi så kalder den makskapacitet eller højsæson – er en alt for ringe stigning i forhold til, hvad Bornholmstrafikken »leverede« f.eks. den 6. juli 2007. Her var kapaciteten ikke færre end 8.675 passagerpladser på Ystad-ruten. De 8.675 passagerpladser fordeler sig som følger: 1) 5 afgange med Villum Clausen - 1.055 x 5 = 5.275 passagerer 2) 2 afgange med Povl Anker 1.500 x 2 = 3.000 passagerer 3) 1 gang Ro-Pax = 400 passagerer Derved kan det med det blotte øje ses, at der kun er plads til en udvidelse på 325 passagerer - endda 10 år ud i fremtiden. Det kan De da ikke kalde »en klar bedre betjening«.
Den såkaldte skuldersæson, som jeg må gå ud fra, svarer til Trafikstyrelsens »højkapacitetsdøgn«, ligger stigningsmæssigt i forhold til i dag på samme lave niveau som højsæsonen, men sammenligningen er her noget vanskeligere og mindre konkret end i højsæsonen. Endnu værre bliver det, hvis de såkaldte »mellemkapacitetsdøgn« også henlægges til denne periode.
Men i lavsæsonen – som Trafikstyrelsen vil anvende i mere end trefjerdedele af årets kalenderdage (281 dage) – definerer aftalen overhovedet ikke den reelle kapacitet. Med den nuværende kapacitet på hurtigfærgen Villum Clausen kunne man dog tro, at kapaciteten ville ligge omkring 3.000 passagerer om dagen. Men sådan ser Trafikstyrelsen slet ikke på det. De vil – som det kan ses oven for – kun tilbyde en kapacitet på 2.000 passagerer fordelt på 3 overfarter med hurtigfærge. Lad os se på, hvilken kapacitet bornholmerne har i det nuværende færgeforlig med de 3 afgange, som vi allerede har i døgnet i lavsæsonen: 1) 2 afgange med Villum Clausen - 1.055 x 2 = 2.110 passagerer (overfartstid under 80 minutter) 2) 1 gang Ro-Pax = 400 passagerer (overfartstid på ca. 2 timer og 30 minutter) Det giver altså en samlet kapacitet på 2.510 passagerer. Kapaciteten nedsættes altså i hovedparten af året med 510 passagerer om dagen – svarende til ca. 20%. Det kan De da ikke kalde »en klar bedre betjening«. Hvorfor forsøger De at bilde os ind, at vi i fremtiden får 3 afgange i lavsæsonen? Det har vi da hele tiden haft. Det bliver jo ikke bedre med en hurtigfærge mere, da kontrakten nemlig skal omfatte samme regler for sejlads mht. bølgehøjde etc.
Bornholms Passagerforening mener rent faktisk, at Bornholm belemres med 2 hurtigfærger. Vi havde absolut hellere set 1 hurtigfærge samt en superfærge, som i modsætning til en hurtigfærge kan sejle i næsten al slags vejr. Det er et meget, meget stort antal dage året igennem, hvor hurtigfærgen »Villum Clausen« aflyses på en eller flere afgange. Aflysningerne skyldes primært vejret. Derfor vil det ikke forbedre situationen at have 2 hurtigfærger – tværtimod. Hvis ikke vi havde haft »den gode gamle færge M/F Povl Anker« i indeværende forlig, havde Bornholm adskillige gange været blæst inde. Vi véd endnu ikke, hvilken erstatningstonnage, der indgår i forliget. Men det er afgørende, at den er til rådighed inden for meget, meget få timer. Det er i øvrigt også en kendsgerning, at hurtigfærger er miljømæssigt problematiske. Vi forstår overhovedet ikke folketingets miljøpolitik på dette område. Det er også vores opfattelse – som vi har gjort Dem opmærksom på flere gange – at staten bør eje tonnagen, mens alene driften udliciteres.
DSB betjener Ystad-København med IC-tog. Betjeningen er under al kritik. Ret pudsigt, så er der sat en lille artikel ved siden af »Deres artikel« i Bornholms Tidende. Jeg vil citere artiklen for Dem: »DSB må aflyse togkørslen mandag mellem Ystad og København, fordi der ikke er personale til InterCity Bornholm. DSB erstatter togdriften med busser«. Vi har altså ikke en togforbindelse, for at den meget ofte skal erstattes af busser, som det er tilfældet.
Vi skal til slut kommentere den beregningsmetode, som er indlagt i forliget, for at sikre, at kapaciteten opretholdes og ikke skæres ned. Den er en hån mod bornholmerne, mens De betragter den som et fremskridt. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen den 3. marts 2008 indeholdt bl.a. følgende om dette emne: »Vi står også fuldstændig uforstående over for de anvendte passager-beregningsmodeller for udsolgte og ikke-udsolgte afgange. Det er et enormt problem, at det kun er turisterhvervet og Bornholms Passagerforening, der sætter fokus på dette meget vigtige problem. Det er en kendsgerning, som flere af vores medlemmer beretter om, at afgange meldes »udsolgt« på nettet eller i telefonen, når man f.eks. bestiller billet i kombination med bus eller tog til viderebefordring, mens afgange ikke meldes udsolgt, hvis man selv køber sin togbillet og nøjes med at købe færgebilletten hos Bornholmstrafikken. Problemet med at få kapacitetsudvidelse skal også ses i relation til, at Trafikstyrelsen og ministeren forholder sig til, i hvilket omfang færgerne har været udsolgt inden for et døgn. Jeg fatter ikke, at nogen kan mene, at der ikke er plads på Køge Bugt motorvejen. Jeg har da selv kørt der kl. 3 om natten. Der var rigeligt med plads, og så må brugerne da bare køre på det tidspunkt af døgnet. Det er den besked, man giver bornholmerne, at de bare kan tage færgerne på de ydertidspunkter, hvor der er ledig kapacitet. Før den kapacitet er udnyttet får vi ikke yderligere kapacitet på spidsbelastningstidspunkter. Samme målingsprincipper er umiddelbart også årsag til, at ministeren blot forlængede nuværende kontrakt i 16 måneder uden nogen som helst forøgelse af kapaciteten.«
Generelt er det nye færgeforlig et »sidste mand slukker og lukker«-forlig. Når man holder af Bornholm og har valgt at bo her, er det deprimerende at se, hvordan »Christiansborg« mishandler øen.
Fru transportminister – jeg er nødt til at sige, at det sårer dybt, når De så forsøger at fortælle os, at vi bare skal glæde os. Forliget er for alle parter på Bornholm dybt tragisk.
Bornholms Passagerforening Bjørn Carlsen, formand 16. marts 2008 Rønnevej 42, Bodilsker 3730 Nexø Email: b.carlsen@tdcadsl.dk Færgetragikken:Et skuespil i flere akterHavde det ikke været så tragisk, kunne man have opført et meget underholdende skuespil om Kontaktrådet og Bornholmstrafikken. Ja, der kunne endda laves en fortløbende serie! For hver gang et forlig er indgået, er der gået noget galt. Bornholmstrafikken havde oprindelig en uopsigelig kontrakt til anløbspladsen ved Kvæsthusbroen løbende til år 2012. En Uopsigelig kontrakt! Vi kunne i princippet stadig have den havneplads i København lige nu! Hvorfor fastholdt vore lokalpolitikere ikke denne kontrakt? Da finkulturelle landspolitikere, privatpersoner og institutioner via diverse politiske og upolitiske forhåndsaftaler ved diverse kaffeborde havde bestemt sig for, at Kvæsthusbroens anløbsplads skulle anvendes til Skuespilhuset, blev der afgivet en principerklæring til Bornholmstrafikken, der ikke havde noget imod at afgive anløbspladsen om at få en anløbsplads i Københavns Mellembassin. Hvorfor fastholdt lokalpolitikerne ikke dette princip? Og hvorfor fastholdt alle vores lokalpolitikere ikke kraftigt og uophørligt, at 33.000 bornholmere ikke ville af med natfærgen til København? Nu er vi ude i X antal Færgeforlig, og der er stadig ikke tilfredshed med forliget! Fra Regionskommunens hjemmeside kan man læse et referat fra 13/12 2007 om de juridiske aspekter af en forlængelse af den seneste Færgekontrakt, hvor det fremgår, at ”en umiddelbar forlængelse ikke er tilladt”, og at ”det er nemmere at indsætte flere afgange end at lave et nyt lovligt forlig”. Det er altså ulovligt at forlænge kontrakten, men man bestemmer sig bare for at indsætte yderligere afgange i ekstra 16 måneder!? Bryder man så ikke loven, når man ændrer på både indholdet og tiden af det seneste forlig? Uha for BRK (Bornholms Regionskommune), der jo ellers er kendt for at holde sig meget strikt til lovens bogstav! Hvorfor holder Kontaktrådet ikke fast på, at det er ulovligt, og får lavet en helt ny og opdateret kontrakt? Og fra et møde med DG Tren af 26. oktober 2007 i EU-Kommissionen, refereres der: ”Tilsyneladende er det ikke længere EU-kommissionen, som bremser en række mere hensigtsmæssige løsninger på færgeudbud”. Nej, vi ved godt hvem, det er, som bremser for en hensigtsmæssig løsning for Bornholmstrafikken. Det har vi fået alt for mange eksempler på fra X antal Færgeforlig! Lokalpolitikerne lytter ikke til hvilke skibe, de søfartskyndige anbefaler, og der er lokalpolitisk slaphed overfor landspolitikerne, når kravene skal føres igennem. Og så har vi et Kontaktråd med privatinteresser - uden decideret politisk indflydelse, uden politisk ansvar og uden specifik søfartskundskab. Et Kontaktråd, som ydermere er underlagt en tavshedspligt, der medfører, at befolkningen - som sædvanligvis - ikke aner et kuk om, hvad der foregår – før bagefter. På trods af al økologisk fornuft skal vi nu åbenbart have 2 oliesvin af hurtigfærger i stedet for 1, og så skal der ifølge Erhvervsambassadør Lene Grønning bare svines, indtil der engang kan findes et renere brændstof. Noget sådant vil ikke skade Bornholms ”branding” som Grøn Ø, påstår hun. Alt sammen bare for at komme nogle få minutter hurtigere frem og tilbage – hvis ellers altså oliesvinene i det hele taget kan sejle. Godstrafikken er ligefrem blevet forringet i forhold til det forrige forlig! Og mange bornholmere ønsker stadig at have en Natfærge til København. Man glæder sig allerede til det næste Færgeforlig, ikke sandt? For det er jo faktisk ganske underholdende at se, hvorledes det gang på gang lykkes lokalpolitikerne og Kontaktrådet at undgå et Færgeforlig, som kommer alle på Bornholm til gode. Et kvalificeret gæt på en del af indholdet af næste fremføring af det lokalpolitiske skuespil om ”Kontaktrådet og Bornholmstragikken” kunne være: At Ystad Havn kategorisk nægter de 2 oliesvin at anløbe havnen, og at der derfor straks skal skaffes 2-3 konventionelle færger – midt i en højsæson. Se det kunne blive virkelig underholdende! Ivar Nielsen Pileløkken 7 3770 Allinge http://www.bornholmer-tinget.net 3月17日 Per Clausen:Dårlig færgeløsning for bornholmerne og miljøet- Det nye færgeforlig løser ikke bornholmerne transportproblemer på en tilfredsstillende måde og medvirker til at skabe nye miljøproblemer. Når der satses på hurtigfærger giver det større risiko for forsinkelser og aflysninger på grund af dårligt vejr miljømæssigt er det også dybt tåbeligt at satse på disse ekstremt forurenende færger, udtaler Per Clausen, trafikordfører for Enhedslisten.
- Fly er stadig den eneste mulighed for at ankomme til København tidligt eller forlade Bornholm sent. Dette er generende for bornholmerne og reducerer mulighederne for at afholde aftenarrangementer på Bornholm, fortsætter Per Clausen.
- Aftalen giver også problemer med transporten af gods fra Bornholm, fordi ruten til Sjælland vil blive enkeltrettet. Det giver store logistikproblemer, fordi gods skal fra Bornholm allerede om eftermiddagen. Det vil kræve flere trailere i omløb, da disse ikke altid vil kunne nå at blive tømt inden de skal være klar til færgen om eftermiddagen med lastet gods. Det gods, der ikke når eftermiddagsfærgen, må vente til næste morgenafgang til Ystad eller næste eftermiddagsafgang til Køge, siger Per Clausen.
- Forliget er også absurd, fordi der ud over hurtigfærgerne skal være en godsbærende færge til Ystad. Men langt det meste gods skal til Sjælland, især København. Med både hurtigfærger og godsfærge til Ystad vil der ligesom i dag være parallelle færgeafgange, som kunne være spredt tidsmæssigt og gøre større gavn, hvis det var samme færgetype på alle ruter og til alle formål, slutter Per Clausen
Per Clausen har stillet nedenstående spørgsmål til transportministeren:
Hvordan stemmer aftalen om, at der skal indsættes 2 hurtigfærger på Bornholms-trafikken med regeringens erklærede ønske om at reducere CO2 udslippet fra den danske transportsektor?
Vil ministeren i forbindelse med et nyt udbud af Bornholms-trafikken stille miljøkrav, der sikrer et reduceret brændstofforbrug og CO2 udslip i forhold til den nuværende løsning? Hvordan vil ministeren ved hjælp af hurtigfærger sikre regulariteten til i trafikken til Bornholm i dårligt vejr, hvor disse færger ofte må bliver forsinket eller helt må aflyses? Hvilke muligheder giver den nye aftale om Bornholms-trafikken for at bornholmere kan komme til København tidligt om morgenen og komme tidligt frem andre steder, uden at være nødt til at bruge fly? Hvilke muligheder giver den nye aftale om Bornholms-trafikken for at kunne forlade Bornholm sent om aftenen, sådan at også aftenarrangementer med folk fra resten af Danmark er muligt? Ministeren bedes oplyse, hvorfor man har aftalt kun at lade godstransporten fra Bornholm til København være enkeltrettet og hvordan man forholder sig til Dansk Industris kritik af denne beslutning?
Mener ministeren ikke, at man kunne opnå en bedre dækning af Bornholm, hvis man i stedet for parallelle afgange med godsfærger og hurtigfærger benyttede sig af færger, der både kan anvendes til passagerer og gods?
(EL-16.03.2008)
Per Clausen, MF, Enhedslisten 1月10日 Bornholms Passagerforenings nytårsudtalelse:Riv den udemokratiske mur ned!Når vi skifter årstal, giver det næsten alle mennesker en god anledning til at tænke tilbage på det gamle år, og ja, måske længere tilbage. Samtidig ser vi ind i fremtiden og sender gode ønsker til andre – og håber på det bedste for os selv.
I Bornholms Passagerforening arbejder vi konstant for passagerernes interesser. Vi arbejder for at fremme en rimelig takst- og passagerpolitik, som ikke stiller passagererne på Bornholm ringere end passagerer i det øvrige land. Det arbejde har vi stået i spidsen for her på Bornholm i næsten 25 år.
Ind imellem har vi måttet lægge ører til, at vi kun arbejder for færgebetjeningen af Bornholm. Der er ikke noget, som er mere forkert, men langt de fleste opgaver for os har igennem årene ligget på dette område – og gør det desværre stadig.
Det er samtidig et udtryk for, denne offentlige, samfundsbegrundede transportform er sat uden for den demokratiske kontrol, som ellers hersker i størstedelen af det danske samfund. Det er staten, der suverænt bestemmer, hvordan færgebetjeningen af Bornholm (herunder togdriften igennem Sverige (Skåne red.)) skal være, mens bustransporten på Bornholm – i hvert fald set i historisk perspektiv – har haft rod i den bornholmske økonomi og det bornholmske demokrati.
Flytrafikken fungerer – med undtagelse af visse kompensationer bl.a. på olie- og lufthavnsområdet – ud fra markedsvilkårene, og her ydes »good value for money«. Men den offentlige transport til og fra lufthavnen fungerer absolut ikke tilfredsstillende.
Denne klart opstillede systematik har været gældende for vores arbejde i 2007 – og ser også ud til at blive det for 2008.
Kompliceret forligDet nuværende færgeforlig er indholdsmæssigt yderst kompliceret – på visse områder nærmest uforståeligt.
Fra begyndelsen af året har vi adskillige gange måttet forsøge at forklare spørgsmål om f.eks. 2% billetterne, »udsolgte« afgange, billetpris og stigninger.
Hvem kan f.eks. »forstå«, at man i Bornholmstrafikken får oplyst, at en tur til København via Ystad med toget er udsolgt, mens man kan ringe op til DSB og få en togbillet fra Ystad til København og derefter igen henvende sig til skranken i Bornholmstrafikken og købe sin færgebillet. Det oplevede et af vores medlemmer i julen 2007. Derfor kan Trafikstyrelsen/transportministeren til stadighed med rette påstå, at færgeafgangene ikke er udsolgt, mens bornholmerne får beskeden »udsolgt« om de samme afgange.
Sådanne tåbelige eksempler findes der adskillige af, selv om der altid findes en god forklaring. Bare aldrig en forklaring, som bornholmerne kan bruge til noget som helst, når de skal rejse og gang på gang oplever, at få oplysningen »udsolgt«.
I årets løb tillod Trafikstyrelsen sig – sammen med transportministeren – hen over hovedet på bornholmerne at udsætte det nuværende forlig i 16 måneder, herunder 2 højsæsoner, uden tilførsel af den nødvendige forøgelse af kapaciteten i udsættelsesperioden.
Det har ikke mindst baggrund i, at Trafikstyrelsen/transportministeren forholder sig til i hvilket omfang færgerne har været udsolgt inden for et døgn.
Denne manglende sammenhæng mellem de facto udsolgte afgange og afgange, der over for kunderne meldes udsolgte, skal der findes en løsning på, som vi kan leve med her på Bornholm. I modsat fald kommer vi blot til at stå tilbage som nogle, der »brokker« sig uden grund.
»Christiansborg« skal lære at forstå, at de facto ikke altid kan aflæses i statistikker.
Det nye forligI december 2006 meldte Kontaktrådet sine ønsker ud over for Trafikstyrelsen/transportministeren.
Bornholms Passagerforening var – af mange grunde – dybt uenig i ønskerne. Derfor var vi nødt til – som eneste part i Kontaktrådet – at sige fra over for hele forslaget - og ikke kun kapaciteten, tonnagesammensætningen og destinationen.
Det var yderst beskæmmende at erfare, at nogle af de politisk valgte medlemmer af Rådet havde en mening, når de stemte i Kontaktrådet, men en helt anden mening, når de stemte i Kommunalbestyrelsen. Andre politikere valgte at blæse totalt på deres valgløfter.
Begge dele er dybt utroværdigt … og det kan politikerne ikke være bekendt over for deres vælgere.
I juni/juli måned 2007 præsenterede vi Kontaktrådet for den manglende kapacitet i det nye forlig.
Primo august skulle Kontaktrådet – lige inden den politiske aftale på Christiansborg blev en realitet – igen fortælle »politikerne ovre«, hvad Bornholms ønsker var.
Der var desværre ingen, i Kontaktrådet, som tog vores indvendinger om kapaciteten alvorligt. Og totalt uændrede ønsker blev beklageligvis fremsendt.
Rent faktisk fik Bornholm, hvad man havde bedt om af kapacitet … men det skulle hurtigt vise sig, at man i Kontaktrådet fandt ud af, at det man selv havde bedt om, var baseret på Trafikstyrelsens tal, og er alt for ringe kapacitet, næsten allerede inden forliget træder i kraft i 2011.
Dermed sluttedes ringen endnu engang med, at der ikke er sammenhæng mellem den de facto kapacitet, som Bornholm har brug for, og den »nødvendige« kapacitet, som Trafikstyrelsen regner sig frem til.
Summa summarum er nu, at den absolut nødvendige kapacitet, som Bornholms Passagerforening fik udregnet i sommeren 2007, næsten på decimaler svarer til den kapacitet, som Kontaktrådet nu arbejder for, bliver en del af det kommende forlig.
Der er da ikke noget at sige til, at »Christiansborg« ryster på hovedet af transportministerens eget Kontaktråd på Bornholm, når det end ikke engang på forhånd kan finde ud af, hvad »Bornholm« mener, der er behov for.
Det får da langt mere »Christiansborg« til at ryste på hovedet af Bornholm end i den forbindelse detaljer om destinationer og tonnagesammensætning.
Trafikstyrelsen har efterfølgende haft sin helt egen opfattelse af, hvad det politiske forlig indeholdt af kapacitet, i det materiale, som rederierne har kunnet blive prækvalificerede på. Der er ikke noget at sige til, at politikerne på Christiansborg ikke har kunnet genfinde forliget i udbudsteksten. Vi har flere gange i efterårets løb bevist, at der i udbudsteksten i størstedelen af året f.eks. er tale om en direkte og betydelig kapacitetsnedsættelse. En tilsvarende nedsættelse af kapaciteten fremgår ikke af forligsteksten.
Hvorfor skal vi på Bornholm finde os i noget sådant?
Det er også uforståeligt, at bornholmerne – på det allervigtigste område for øens udvikling og for bornholmernes livskvalitet – skal finde sig i, at leve med et så stort demokratisk underskud, som netop eksisterer på færgeområdet. Først og fremmest har transportministeren forbigået den højeste demokratisk valgte myndighed på Bornholm, dvs. kommunalbestyrelsen, ved at udpege sit eget råd, dvs. Trafikkontaktrådet. Dernæst er Trafikkontaktrådet underlagt nogle tavshedsforpligtelser, som specielt i 2007 har været meget hæmmende for en god demokratisk debat på Bornholm. Endvidere arbejder formandskabet i Kontaktrådet som et selvstændigt Råd, der igen er underlagt tavshedspligt over for resten af Kontaktrådet.
Denne konstruktion er det klart, at vi – selv om vi selv har sæde i Rådet – som demokratisk interesseorganisation absolut ikke tiljubler.
Vi har sagt det ofte, men her ved årsskiftet og med en ny transportminister ved roret, vil vi gentage vores holdning.
Med en omskrivning af Reagans ord ved Berlin-muren den 12. juni 1987 vil vi sige:
Fru transportminister Carina Christensen – riv denne udemokratiske mur mellem Bornholm og »Christiansborg« ned. Nedlæg Trafikkontaktrådet og overdrag forhandlingerne til kommunalbestyrelsen, eller læg Rådet ind under den bornholmske kommunalbestyrelses kompetence.
MiljøetDer tages gode initiativer på miljøområdet på Bornholm, men det gælder desværre bare ikke på transportområdet.
Inden for flytrafikken arbejder man ihærdigt med at nedbringe brændstofforbruget og nedbringe udledningen af miljøfarlige affaldsstoffer. Globalt set er der et stort pres på, at dette skal fremmes.
Alene olieprisernes himmelflugt gør det nødvendigt, at flyselskaberne finder alternativer.
Den offentlige trafik på Bornholm – som primært varetages af BAT og af busser – bør efter vores opfattelse gennemgå en grundig ændring. Det gælder ikke kun på miljøområdet, men også mht. taksterne.
Busserne burde naturligvis køre på miljøvenlige brændstoffer. Det burde være en del af en kontrakt. Måske vil det koste lidt her og nu, men absolut ikke i længden.
Transport med busserne bør enten gøres gratis eller prisen bør nedsættes til f.eks. en 10-krone for en tur (uanset zoner). Denne mulighed ser BAT – efter vores anmodning – nærmere på.
Vi er overbevist om, at denne ændring af taksterne kan flyttes så megen trafik fra den individuelle biltransport til offentlig transport, at takstnedsættelsen de facto kan gøres fuldstændig gratis via køb/salg af COII-kvoter.
På færgeområdet er vi ikke kun blevet chokeret over Trafikkontaktrådet miljøindstilling, men også den indstilling som »Christiansborg« har udvist ved indgåelsen af det nye færgeforlig, hvor alle overfarter mellem Rønne og Ystad fremover skal foretages med hurtigfærger af katamarantypen. Endnu står tilbage, hvor mange færger der skal betjene ruten, og om de samme færger f.eks. også vil blive anvendt på Tysklandsruten.
Vi véd alle, hvor meget sådanne færger belaster miljøet.
Vi har i adskillige år arbejdet for, at miljøet skulle være en faktor på lige vilkår med alle andre faktorer i færgeforliget. Det ville gå ud over overfartstiden med 15-20 minutter at tage hensyn til miljøet.
Men hverken det udemokratiske Kontaktråd, som taler på Bornholms vegne, eller »Christiansborg«-politikerne har ønsket at lade dette indgå som en parameter i forliget. Det kan de efter vores opfattelse ikke være bekendt over for samfundet.
TaksterSom nævnt under »Miljøet« anser vi det for yderst formålstjenligt at gøre den offentlige transport på Bornholm gratis. På vores Borgermøde i november 2007 gav flere kommunalpolitikere udtryk for, at de fandt tanken om gratis offentlig transport meget interessant og at dette ville være til stor glæde og gavn for miljøet. Rundt om i landet har andre trafikselskaber foretaget forsøg, der alle effektmæssigt er faldet positivt ud.
Flytrafikken er og må i henhold til EU’s bestemmelser ikke være samfundsbegrundet. Dermed ydes ikke ekstra samfundskroner til fly-betjeningen af Bornholm end til andre flyruter. Prisen dannes derfor ud fra konkurrencen mellem de selskaber, som flyver på Rønne Lufthavn.
Det glæder os meget, at flytrafikken – trods dette – er blevet et reelt alternativ til almindelig persontransport for Bornholmerne og for turister.
Men vi står uforstående over for, at flyselskaberne ikke vil »opkræve« ca. 1 kr. pr. flyrejse, og med dette beløb sikre en kontinuerlig offentlig transport mellem lufthavnen og Rønne centrum. Dette system kan sammenlignes med, at Bornholmstrafikken betaler et mindre beløb af samtlige billetter på Rønne-Køge-ruten til DSB således, at passagererne »gratis« kan rejse videre til bestemmelsesstedet, som for hovedparten af de rejsende er lig med hovedstadsområdet.
Færge-billetprisen for at bornholmerne kan komme til og fra landets hovedstad bør aldrig koste mere end dét, som øvrige danskere skal betale for en tilsvarende strækning over land. Ingen andre beregningsmåder er samfundsrimelige over for bornholmerne.
Vi finder derfor, at det er tæt på at være dilettantisk, underdanigt skuespil, at Bjarne Kristiansen, både som formand for Kontaktrådet og som borgmester, har accepteret, at halvdelen af olietillægget fremover må tillægges billetprisen. En sådan »uregerlig« parameter pålægges normalt ikke, når man beregner prisen for offentlig transport for øvrige danskere. Dette skal yderligere ses i relation til, at den fremtidige transport mellem Rønne og Ystad skal foregå med brændstofslugende og stærkt forurenende hurtigfærger.
Med den nuværende og fortsatte himmelflugt i oliepriserne, er det helt uforudsigeligt, hvilke konsekvenser det vil få for bornholmernes muligheder for at rejse og at få turister til øen.
Destinationer og tonnageDer er næppe nogen bornholmere, som er i tvivl om, at vi i Bornholms Passagerforening ønsker Køge som destination for »natfærgen« hen, hvor peberet gror. Bornholmerne skal med få undtagelser til landets hovedstad. Gallup-undersøgelsen fra februar 2006 viste da også, at 3 ud af 4 bornholmere ønskede, at »natfærgen« skulle ændre destination til hovedstadsområdet. Hertil kommer da også, at færgerne mellem Rønne og Køge alene er egnet til godstransport.
Politikerne kan ganske enkelt ikke være bekendt, at bornholmerne skal fragtes med »Gods-Odderne«.
De 2 godsfærger opfylder umiddelbart ikke betingelserne i det nye forlig – og der er næppe heller brug for dem begge, idet den dobbeltrettede natrute i det kommende forlig er ændret til en aften/natfærge. Bornholms Passagerforening ønsker fortsat dobbeltrettet natsejlads, men absolut ikke en så ringe udnyttelse af tonnagen, som det nu er tilfældet. Der skal naturligvis ikke ligge en færge uvirksom hen i Køge i 18 timer i døgnet. Det er alt for dyrt.
Men der ligger absolut ikke megen kreativ tankegang bag indskrænkningen af, og dermed besparelse på Køge-ruten.
Kommentarerne fra »Christiansborg« – og endda på ministerniveau – om, at det bornholmske erhvervsliv bare skal »indrette deres produktion« efter, hvordan, hvornår og hvorhen færgerne sejler, er alt andet end værdigt for folkestyrets fremmeste kvinder og mænd. Og vi har fuld forståelse for erhvervslivets frustrationer over færgeforliget.
Men det virker næsten tragiskkomisk, at det bornholmske erhvervslivs repræsentanter i Kontaktrådet, som ikke har villet høre tale om andet end Køge, som destination, nu ser ud til at blive nødt til at få fragtet en betydelig del af godsmængden via Ystad og hovedstaden, før det når frem til bestemmelsesstedet, fordi der i fremtiden ikke vil afgå natfærge fra Rønne til Køge, men kun den modsatte vej.
Det kan ikke siges mange gange nok, at en løsning alene med hurtigfærger (katamaraner) på Ystad-ruten – som det er bestemt i det nye forlig – kun tilgodeser et eneste formål: At komme over vandet på maksimum 80 minutter.
Alt andet tilsidesættes. Superfærge-teknikken giver ikke alene et bedre miljø, større lastmængde, men også en langt mere driftsikker og behagelig transport.
Det seneste år til halvandet har vist, at »Villum Clausen« er sårbar under mange forskellige forhold. Ikke mindst vejret er ofte til hinder for, at der kan sejles med færgen – og mange læserbrevsskribenter har endvidere, ikke mindst sidst på året, givet klart og tydeligt udtryk for, at »Villum Clausen« ofte er alt andet end behagelig at sejle med, når vejret blot viser sig en smule »ucharmerende« for sejlads med en hurtigfærge.
De nye 16-sek/m. regler vil helt klart medføre, at færgen i endnu flere tilfælde skal erstattes af konventionelle færger, som tilbagelægger turen på 2½ time. Gad vide, hvad der så er sparet?
En superfærge kan tilbagelægge turen på ca. 1½ time.
Fremtiden vil – af flere forskellige grunde – vise, at valget af tonnage på Ystad-ruten er forkert. Hvordan kan både de lokale politikere som politikerne på »Christiansborg« den ene dag proklamere bedre miljø, grøn ø og nedbringelse af COII-forureningen og næste dag beslutte en miljøbelastende transport.
Vi kan håbe på, at de fortsatte forhandlinger på »Christianborg« vil ændre blot en smule i positiv retning for Bornholm. Men der er alene tale om at klarlægge, hvad der står i forligsteksten.
Teksten ændres desværre næppe, selv om dette ville gavne Bornholm.
For 2 år siden foreslog vi, at tonnagen i fremtidige forlig skulle ejes af den danske stat, så alene driften udliciteres. Det forslag mener vi stadig ville gavne Bornholm, idet vi i så tilfælde ville kunne få ordentlige færger, bygget til sejlads i Østersøen, og som vil kunne tjene Bornholm i mange år.
Tilslutningsforbindelser og fremtidsforbindelserBornholmerbussen fungerer – som flytrafikken – på kommercielle vilkår, mens togforbindelsen mellem København og Ystad får tilskud til driften.
Mange bornholmere foretrækker – af bekvemmelseshensyn – at lade sig transportere med toget, men med de konstante aflysninger på ruten, erstatning med busser eller andre problemer, har mange bornholmere opgivet at bestille billet med toget. Hertil kommer, at Bornholmstrafikken og DSB billet-bestillingsmæssigt ikke taler samme sprog. Disse besværligheder har vi allerede gjort DSB opmærksomme på adskillige gange, men hidtil har det ikke haft nogen gavnlig virkning. I 2008 vil vi langt mere intensivt informere DSB om de problemer, som bornholmerne oplever med DSB på København-Ystad-strækningen.
Det er ikke ukendt, at S-togsstrækningen mellem København og Køge heller ikke fungerer tilfredsstillende. Det er ikke kun bornholmerne, der lider under dette. Det samme gør brugerne langs Køge Bugt-banen. Men det vil ikke hindre os i, også at gøre DSB opmærksomme på, at denne transport ikke ligefrem er med til at animere bornholmerne til at tage færgen til Køge.
Bornholms Passagerforening støtter undersøgelsesarbejdet med en tunnelmulighed mellem Bornholm og Skåne. Det siger sig selv, at en sådan transportform skal være miljørigtig og skal derfor formentlig alene være en passager- og biltogsforbindelse.
Men alle muligheder skal undersøges – og der skal stilles garantier fra den svenske stat med hensyn til en uhindret transport for bornholmere i en transportkorridor.
Vi havde travlt i 2007 i Bornholms Passagerforening – og 2008 ser desværre ikke ud til at blive ret meget bedre.
Et trafik-godt nytår til alle parter på Bornholm.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Bornholms Passagerforening
9. januar 2008
Bjørn Carlsen, formand
Erik Pedersen, næstformand
Kirsten Lund-Hansen
Jytte Bræstrup Karlsen
Lone Thrane
Birte Skot-Hansen (1. suppleant)
Joan Erlandsen (2. suppleant)
12月18日 Øresund:DSB og SkånetrafikenOver Øresund hvert 10. minutStigning i passagertallet på over 25% på bare ét årFra den 7. januar 2008 udvider DSB og Skånetrafiken sin trafik over Øresundsbroen mellem Københavns Hovedbanegård og Malmø Syd/Svågertorp til glæde for det stadigt voksende antal pendlere.I den mest travle time om morgenen og om eftermiddagen vil der køre tog over broen hvert 10. minut. Det betyder 700 flere siddepladser mellem kl. 07 og 08 og mellem kl. 16 og 17.
Fra Malmø Syd/Svågertorp til København H kører der fra 7. januar følgende afgange med de ordinære i parentes: (06.51), 07.01, (07.11), 07.21, (07.31), 07.41, (07.51).
Fra København H til Malmø Syd/Svågertorp kører følgende afgange: (16.03), 16.15, (16.23), 16.35, (16.43), 16.55, (17.03).
Årsagen til, at de ekstra tog ikke kører til og fra Malmø Central, er, at der ikke er plads til flere afgange fra Malmø C. De ekstra tog til og fra Malmø Syd/Svågertorp vil dog aflaste de tog, der hvert 20. minut kører mellem København H og Malmø, så der også her bliver bedre plads.
Trafikplanlægger for Øresundstog hos Skånetrafiken, Stefan Rindestig, forventer løbende udvidelse af trafikken over Øresund.
»Vi hade hoppats på ytterligare avgångar för att i ännu högre grad kunna förbättra trafiken, men det är trångt på banan och det finns även godstågstrafik som Banverket och Banedanmark måste hänsyn till. Längre fram i vår kan det tillkomma ytterligare någon avgång från/till Svågertorp, beroende på fordonstillgången. Vår ambition är att kunna utöka trafiken i takt med efterfrågan,« berättar Stefan Rindestig, trafikutvecklare för Öresundstågen på Skånetrafiken.
Når trafikken udvides fra 7. januar bliver det nødvendigt at benytte andre spor på Malmø Syd/Svågertorp end i dag, og passagererne opfordres derfor til at holde ekstra øje med informationsskærme og højtalerudkald. De ekstra afgange bliver kørt med ét togsæt. I myldretiden vil der fortsat være afgange med tre togsæt.
I DSB understreger planlægningschef Ole Raft, at det er nødvendigt at skrue på alle knapper for at skaffe de ekstra siddepladser, som der er meget stort behov for.
»Vi udnytter infrastruktur og materiel til det yderste for at skaffe disse ekstra siddepladser. Antallet af passagerer er vokset med over 25 procent fra 7,5 mio. rejsende til 9,5 mio. rejsende på et år. Det er en enestående succes for jernbanen, og behovet er akut. Vi vælger at udvide trafikken til Svågertorp nu på trods af, at systemet er meget sårbart over for hændelser som for eksempel fejl på tog, signaler eller skinner. De fleste dage vil trods alt gå godt,« siger Ole Raft.
12月1日 Fremtidsforsker besøger Bornholm:Fokus på trafik i Øresunds- og ØstersøområdetTemamøde om trafik
I begyndelsen af det kommende nye år kommer Uffe Palludan til Bornholm og holder et foredrag fremtidens trafik i Øresunds- og Østersøområdet. Uffe Palludan er nationaløkonom og fremtidsforsker. Han er mest kendt for at være en del af den gruppe, der formulerede visionerne for udviklingen af en integreret Øresundsregion, og han har siden 1990 taget aktiv del i debatten om regionens udvikling. Arrangementet er kommet i stand ved et meget bredt samarbejde og med opbakning fra en lang række aktører indenfor trafiksektoren og foreninger med interesse for udviklingen på området. Foredraget er arrangeret i samarbejde med og får økonomisk støtte fra Ingeniørforeningen på Bornholm, Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm, Bornholms Vækstforum, BornholmExpress, BAT, Hotel Fredensborg og Cimber Air. Bag arrangementet står Foreningen Bornholmtunnel, som har bedt Uffe Palludan om at forberede et foredrag om fremtidens trafikforhold i regionen og til og fra øen. Endvidere får arrangementet moralsk opbakning af Bornholms Lufthavn, Destination Bornholm, Bornholms Passagerforening, Foreningen BAGlandet, Danvifo og Bornholms ErhvervsCenter. Ingen af samarbejdspartnerne udover Foreningen Bornholmtunnel skal tages til kredit for at gå ind for en tunnelløsning. Uffe Palludan er ikke blevet bedt om at komme med et forud defineret indlæg i debatten, men han er blevet bedt om at komme og holde et foredrag udfra sin viden på området. Foredraget bliver holdt mandag den 21. januar 2008 kl. 19:00 på Hotel Fredensborg i Rønne. Af hensyn til planlægningen er forhåndstilmelding nødvendig på e-mail peter@harteg.dk. Der er fri entre til arrangementet. Peter Andreas Harteg Formand for Foreningen Bornholmtunnel Knarregårdsvej 5 3790 Hasle 11月7日 Bornholms Passagerforening:Dobbelt natsejlads er alt for dyrI valgkampen har flere politikere, ikke mindst Thor Gunnar Kofoed fra Venstre, givet løfte om at ville arbejde for, at færgeforliget fra 2011 bliver ændret til den såkaldte »2x2 løsning«, dvs. 2 hurtigfærger og 2 Ropax-godsfærger.Af Bjørn Carlsen
For det første omtaler færgeforliget ikke, at der skal sejle 2 hurtigfærger på Rønne-Ystad ruten. Om det rederi, der skal sejle de samfundsbegrundede ruter, vil sejle med 1 meget stor hurtigfærge eller f.eks. 5 små hurtigfærger; det er op til rederiet. Dette blev bekræftet af Trafikstyrelsen på Kontaktrådsmødet 19. september 2007, hvor bl.a. Jeppe Kofod deltog.
Selv om det nok er sandsynligt, at det vindende rederi vil anvende 2 hurtigfærger, så forstår jeg altså ikke, at politikerne bliver ved med at fortælle bornholmerne – nærmest som en kendsgerning – at der skal sejle 2 hurtigfærger.
Forliget omtaler alene, hvor mange passagerer og biler, der skal fragtes med overfartstid på maksimalt 80 minutter i hhv. højsæsonen og skuldersæsonen.
Dertil kommer en lavsæson, men her omtales overhovedet ikke, hvor mange passagerer der skal kunne overføres på maksimalt 80 minutter. Der står alene, at der skal sejles 3 dobbeltture. Direkte citeret står der:
»Lavsæson Betjening: minimum tre dobbeltture med overfartstid på max 80 min.«
Som bekendt henføres mindst 2/3 af året til lavsæsonen. Aftalen indeholder altså ikke et ord om, hvor mange passagerer der skal fragtes over Ystad i mindst 2/3 af året. Dette er ganske enkelt grotesk.
Men jeg synes, at det er meget værre, at politikerne bilder bornholmerne ind, at det kun koster nogle få millioner kroner at få »genindført« dobbeltrettet natsejlads på Køge-ruten (svarende til det vi har i dag). Det er ganske enkelt forkert.
Den 27. juni 2007 fik vi i Kontaktrådet en grundig orientering af repræsentanter fra Trafikstyrelsen om, hvilke løsninger man havde beregnet og ville fremlægge for forhandlerne/forligspartierne.
Det fremgik klart af orienteringen, at den af Kontaktrådet foreslåede »2x2«-løsning var den dyreste af forslagene, og jeg gik fra mødet med en klar opfattelse af, at »2x2«-løsningen aldrig ville kunne gennemføres (i hvert fald ikke i denne omgang).
Det fik os i Bornholms Passagerforening til at fremsende et kompromisforslag, som bl.a. indeholdt en forøgelse af godsmængden med 87% og en forøgelse af antallet af passagerer i højsæsonen fra de af Trafikstyrelsen foreslåede 10.000 til 12.600, som vi havde fået beregnet, at kapaciteten skal være 10 år ud i fremtiden.
Kompromisforslag var betydeligt mere fleksibelt end det, vi nu har fået. Forslaget indeholdt bl.a. 1 hurtigfærge og 1 superfærge ikke mindst af hensyn til miljøet. Trafikstyrelsen havde selv medtaget et forslag med en superfærge. Og prisen for det forslag, ville være betydeligt lavere end »2x2«-løsningen.
Der blev fra flere sider sagt pæne ord om forslaget. Men Rådet valgte den 8. august 2007 at genfremsætte den alt for dyre »2x2«-løsning, men helt uden at kræve større kapacitet. En af de vigtigste begrundelser for fastholdelse af »2x2«-løsningen var, at overfartstiden på Ystad-ruten skulle holdes nede på maksimum 80 minutter – og så er man revnende ligeglad med, at hurtigfærger er forurenende og ikke kan sejle i al slags vejr.
Den dag i dag finder jeg det mere end besynderligt, at man ikke fandt en løsning, der kunne »gå igennem folketinget« og en løsning med større kapacitet end den, man havde fået beregnet i Trafikstyrelsen. Nu sidder man i en »suppedas« - ikke mindst med hensyn til kapaciteten – men den har man desværre selv både fremsat og genfremsat over for Trafikstyrelsen uden at få beregnet, hvad kapaciteten burde være 10 år ud i fremtiden.
Køge-ruten ændres i forliget til en aften/natsejlads. Det er en tåbelig løsning. Det skal der ikke herske nogen som helt tvivl om. Den løsning kan hverken godset eller passagererne være tjent med.
Men fra Bornholms Passagerforening kan vi heller ikke støtte, at den nuværende ordning med dobbeltrettet natsejlads fortsætter. Der skal efter vores opfattelse helt klart stadig være dobbeltrettet natsejlads, det er det eneste rigtige – og så skal destinationen naturligvis være København.
Men med den nuværende sejlads ligger der en kæmpe Ropax-godsfærge – som er komplet uanvendelig til passagertransport – ved kajen i Køge i 18 timer i døgnet.
Det koster alt for meget. Faktisk koster denne løsning mellem 90 og 100 mio.kr. om året, ud af det tilskud som staten yder Bornholm om året = 133,8 mio.kr. i 2007.
»Genindførelse« af den dobbeltrettede natsejlads, som den nu forefindes, har vi fået beregnet til at ville koste mellem 40 og 50 mio.kr. af statstilskuddet om året. Det er da noget helt andet end de af politikerne omtalte »få millioner kroner«.
Der skal findes en intelligent løsning, som udnytter kapaciteten langt mere optimalt end tilfældet er i dag; men at bilde bornholmerne ind, at »man« kan få »genindført« den dobbeltrettede natsejlads, som den er nu, er ikke troværdig tale.
Bjørn Carlsen
Formand for Bornholms Passagerforening
6. november 2007
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk 10月24日 Bornholms Passagerforening:Folketingsvalg højst ubelejligetMidt i en problematisk trafikpositionForhandlinger udsættes og vanskeliggøresMed statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) udskrivning af Folketingsvalg til afholdelse tirsdag, den 13. november 2007, bringes Bornholm i en overordentlig vanskelig situation, skriver Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening. Af Bjørn CarlsenI Bornholms Passagerforening beklager vi dybt, at valget udskrives netop nu. Vi befinder os midt i fasen forud for prækvalificering af rederier til næste kontraktperiode for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Kontrakten skal gælde for 2011 til 2017. Der er så mange områder, hvor vi på Bornholm ikke mener, at den politiske aftale opfylder det behov, vi har på Bornholm. Et valg kan meget nemt fjerne den politiske fokus fra dette område, hvorved embedsmændene i langt større omfang kan få indvirkning på en kommende aftale/kontrakt. I forvejen har vi en opfattelse af, at der er for stort et embedsmandsaftryk på den næste kontrakt og dens udformning. Sagen omkring antallet af passagerer på højsæsondage viser desværre med al tydelighed, at der er forskel mellem den politiske opfattelse og opfattelsen blandt embedsmænd. Trods den politiske aftale klart anfører en grænse på 10.000 personer til overførsel på Ystadruten på højsæsondage, fortsatte embedsmændene længe med at anføre 9.000-10.000 personer. Ja, jeg er såmænd ikke sikker på, at de rette tal endnu fremgår alle steder. Aftalen om den næste kontraktperiode indeholder alt for ringe kapacitet. Det gælder både på godssiden, hvor godset selv har beregnet sig frem til, at kapaciteten skulle være ca. 80% større frem til 2017, og på passagersiden, hvor vi formentlig mangler omkring 25% kapacitet, når vi blot kommer igennem halvdelen af kontraktperioden. Vi står også i en fase, hvor de fremtidige priser for befordring skal fastsættes, og det er alt andet end rimeligt, at bornholmerne skal betale betydeligt mere end øvrige danskere for offentlig transport - og vel at mærke en offentlig transport, som er ringere og mindre fleksibel end den offentlige transport, som øvrige danskere tilbydes. Hertil kommer, at hele det bornholmske samfund ser ud til at skulle omstille såvel produktionstider som almindeligt rejsemønster, hvis det skal passe ind i den fremtidige kontrakt. Det er jo grotesk, at det er det bornholmske samfund, der skal tilpasse sig aftalen og ikke omvendt. Men den opfattelse findes desværre både hos embedsmændene og hos transportministeren. Men jeg er bekymret for, at det især er blandt embedsmændene, at de mange logistik problemer ikke betragtes som reelle problemer. Det havde derfor været godt, at disse og mange andre trafikspørgsmål havde været løst, før et folketingsvalg. Et valg kan sagtens nulstille den politiske indflydelse i mange, mange uger, ja - måske i måneder, hvis valget medfører en sammensætning af folketinget, som kræver besværlige forhandlinger, før en ny regering er dannet. Det kan heller ikke udelukkes, at folketinget bliver så mudret sammensat, at dette kan indflydelse på den proces på færgebetjeningsområdet, som vi netop står midt i. Orange på egen risiko?DSB-Orange ingen garantiHvor ligger ansvaret?Bornholm igen sorteperForanlediget af en aktuel henvendelse fra et medlem rejser Bornholms Passagerforening et generelt spørgsmål om rejsegaranti og erstatning vedrørende DSB's Orangebilletter i forbindelse med rejser, hvori Bornholm indgår, hvor BornholmsTrafikken er medaktør, og hvor korrespondancen svigter. Ud fra det konkrete tilfælde rejser Bornholms Passagerforening spørgsmålet til både adm. direktør Søren Eriksen i DSB og adm. direktør Mads Kofod hos BornholmsTrafikken i denne henvendelse: Generelt spørgsmål: Hvem skal betale?Kære Søren Eriksen og Mads Kofod
Et medlem af Bornholms Passagerforening har været ude for nedenfor beskrevne oplevelse, og spørger i den forbindelse, hvem der nu skal betale?
Da der er tale om et meget generelt spørgsmål, beder vi d’herrer svare generelt. Såvel spørgsmål som svar vil blive offentliggjort i Bornholms Tidende.
Torsdag aften den 18. oktober 2007 blev Bornholmstrafikkens hurtigfærge Villum Clausen ramt af et uheld, der umuliggjorde, at sejladsen den efterfølgende dag kunne gennemføres planmæssigt.
Vores medlem skulle med Villum Clausen fredag den 19. oktober 2007, kl. 6.45, og videre fra Ystad med toget til Århus via København. Netop for at imødegå risikoen for forsinkelse, havde vores medlem først bestilt billet fra København til Århus kl. 11.00, dvs. afgang knap halvanden time efter ankomst fra Bornholm. Der var tale om en »Orange« billet.
Som bekendt kunne Villum Clausen ikke sejle, og med de øvrige færger, der blev indsat, kunne København først nås mange timer efter afgangen til Århus.
Billetten kunne ikke benyttes, respektive erstattes med en anden. Jeg har personligt henvendt mig til DSB og dér fået oplyst, at en »Orange« billet kun vil kunne erstattes med en anden, hvis det er DSB’s egen fejl, f.eks. forsinkede tilslutningstog, der er grunden til, at rejsen ikke kan gennemføres som planlagt.
Dette svar betyder desværre, at den i forvejen herskende opfattelse af at Bornholm og bornholmerne i stor udstrækning trafikpolitisk behandles stedmoderligt, forstærkes.
Vi vil på baggrund af det her beskrevne bede såvel DSB som Bornholmstrafikken bekræfte, at bornholmerne fremover heller ikke kan benytte sig af den fordel, som øvrige danskere har, ved at kunne rejse på »Orange« billetter uden risiko for og uden egen skyld at miste hele beløbet.
I modsat fald må det bekræftes, hvem (DSB eller Bornholmstrafikken) der i sådanne tilfælde erstatter beløbet, respektive udsteder anden billet?
Med venlig hilsen
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
Formand
(23. oktober 2007)
DSB-Orange og Bornholm?
Ét er teori - andet er praksis... 10月12日 Joan Erlandsen, MF (V), om tunnelprojektet:Klart grønt lys og med på visionslistenVed selvsyn har jeg erfaret, hvad det betyder at binde landsdele sammen ved hjælp af tunneller. Det giver jeg her et bud på - men indtil det måske om mange år bliver en realitet, må vi stadig kæmpe for en bedre færge- og flytrafik, udtaler Bornholms folketingsmedlem, Joan Erlandsen (V), i forbindelse med dette indlæg til HODDAN.
Så er der sendt et klart ”grønt” signallys til de bornholmske tunneltilhængere, og der nævnes intet om ”politiske klovnerier” i denne sammenhæng. Det ”grønne” lys blev afsendt af den trafikpolitiske ordfører fra Det Konservative Folkeparti - Henriette Kjær.
Oveni dette hører med, at Vejdirektoratet har udsendt en såkaldt visionsliste over større vejplanlægninger, hvor det slutteligt bemærkes, at dukker der ekstra penge op, så nævner Vejdirektoratet en tredje Lillebæltsbro og så – en bornholmertunnel. Den er altså sivet ind på lystavlen, om man så må sige.
Vejdirektoratet gør dog opmærksom på, at da der er hårdt brug for penge til renoveringer af f.eks. motorring 3, der er så nedslidt, at der skal en total renovering til, og hvor det samtidig viser sig, at en stor del af de danske broer er så nedslidte, at det kræver mange økonomiske ressourcer at reparere disse, så har det med økonomien faktisk lange udsigter.
F.eks. skulle Langelandsbroen efterhånden være i så elendig forfatning, at der er brugt træklodser til at understøtte bropillerne.
Så de ”politiske klovnerier”, der i november 2005 meget bombastisk blev udtalt omkring omhandlede projekt, er måske manet i jorden. Man kan aldrig vide.
Men da jeg besøgte Færøerne i slutningen af august 2007 med Færøudvalget, måtte jeg erkende ved selvsyn, hvor meget det betyder at binde et øsamfund sammen ved hjælp af tunneller. Det åbnede for mit vedkommende mange perspektiver og var noget af en øjenåbner.
Når det handler om kostprisen på disse undersøiske tunneller, er det jo, set i et økonomisk infrastrukturperspektiv, pebernødder, vi taler om. Der er ingen tvivl om, at de er til stor gavn for samfundets udvikling.
Kostprisen for den undersøiske 2-sporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Vagar til øen Streymoy på en længde af ca. 4,9 km, var på daværende tidspunkt 230 mio. kr. Byggeåret var 2002.
Den anden undersøiske 2-sporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Eysturoy (Leirvik) til
øen Bordoy (Klaksvik), strækker sig med en længde af 6,3 km og havde i byggeåret 2006 en kostpris på ca. 340 mio. kr.
Men det undersøiske tunnelbyggeri på Færøerne stopper ikke med disse to.
På tegnebrættet ligger Skalafjordstunnellen, der skal forbinde Torshavn med Østerø. Teknisk direktør David Reinert Hansen, som sidste år var på besøg på Bornholm, gav en grundig gennemgang af dette store projekt.
Det er et privat selskab, der står bag Skalafjordtunnellen, som bliver 11 km lang og kommer til at ligge ca. 200 meter under havets overflade. Byggeriet starter i 2008, og de samlede udgifter forventes at være omkring 800-900 mio. kr. Der skal anvendes 75 årsværk til byggeriet de første 3 år.
Det forventes, at omkring 3-4000 personer i døgnet vil benytte tunnelen i 2012, og at antallet på lidt længere sigt vil stige til omkring 6-7000 personer i døgnet. Der vil være brugerbetaling på ca. 50 kr. pr. vej, og efter 25 år vil tunnelen overgå til offentligt eje.
Når man taler med lagmand Johannes Eidesgaard og rigsombudsmanden på Færøerne, Søren Christensen, er der ingen tvivl om, at der er samfundspolitisk enighed om, at alle egne, hvor det er samfundsøkonomisk ansvarligt, skal der være faste vejforbindelser, og at der er en sammenhæng mellem nye linjeføringer og egnsudvikling, både på kortere og længere sigt. Med den planlagte Skalafjordstunnel mellem Torshavn og Østerø forbindes 86% af befolkningen.
Nu er undergrunden på Færøerne af en noget bastant karakter, hvilket også fremgår af de to undersøiske tunneller, der fungerer perfekt som vigtige bindeled i det Færøske samfund.
Hvordan det forholder sig med en Bornholmertunnel, vil fremtiden vise. I første omgang er der givet ”grønt” lys for en indsamling, hvor midlerne skal anvendes til en forundersøgelse af dette.
Men det kan da ikke være uvæsentligt for tunnelelskerne, at De Konservatives trafikpolitiske ordfører har givet ”grønt” lys.
Om tunnelen har sin ”gang på jorden”, ja, det vil fremtiden vise. Og fremtiden – ja, den er det som bekendt svært at spå om.
Med venlig hilsen
Joan Erlandsen
MF
Venstre
Det kan da ikke være uvæsentligt for tunnelelskerne
(red. Foreningen Bornholmtunnel.dk), at De Konservatives
trafikpolitiske ordfører har givet "grønt" lys,
skriver Joan Erlandsen, MF (V), i dette indlæg. Joan Erlandsen, MF (V):SkrivebordsgeneralerÉt er teori - men noget helt andet er praksis.Af Joan Erlandsen, MF (V)Man kan vel udtrykke det således, at printet på papir ser alle teorier tilforladelige ud. Men når de skal føres ud i praksis, kan der ofte opstå detaljer, som der ikke var tænkt i skrivebordsteorierne.
Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, erhvervslivet mangler arbejdskraft, men mon der også er mangel på skrivebordsgeneraler?
Det forekommer at være ganske let at bestemme, at den fremtidige trafikbetjening af Bornholm skal bestå af én enkeltrettet godsfærge til Køge. Jamen, godsfærgen skal da blot være noget større.
Og bornholmerne og det bornholmske erhvervsliv må jo bare indrette sig derefter, som den tidligere transport- og energiminister så ”smukt” og temmelig udiplomatisk har udtalt sig.
Skal Bornholm have to hurtigfærger, kan de ikke også få to godsfærger. Sådan handles den af.
Og den gik glat igennem. Kun Enhedslisten og undertegnede stemte imod.
Men:
Med denne beslutning har man samtidig besluttet at tvinge næsten alle passagerer over Ystad og videre over Øresundsbroen. I transit gennem Sverige er civilt rejsende stadig belemret med regler, der virker som en barriere. Kort fortalt skal man f.eks. have udskrevet en recept hos lægen på den medicin, man måtte medbringe på transitrejsen, for derefter at få udskrevet en såkaldt attest/pillepas på apoteket.
For hvert lægemiddel med euforiserende stoffer, som man skal have med på transitrejsen, skal der udstedes denne attest/pillepas, og det gælder kun for rejsens længde, dog i højst 30 dage. Så hver medicin, sin recept med efterfølgende udstedelse af attest/pillepas. Ganske vist er det gratis at få udstedt ovennævnte på apoteket, men er det også gratis at få en recept udskrevet hos sin læge? Er det gratis for samfundet?
Har man kæledyr med i transit, skal disse inden 10 dage før afrejse behandles med en ormekur, som har en varighed af 28 dage. Skal man igen på besøg på øen eller omvendt, skal hunden igen inden 10 dage før afrejse behandles med denne ormekur. Og sådan fremdeles.
Ormekuren er ikke gratis – den har en kostpris efter hundens vægt – og kan beløbe sig til ca. 300-400 kr. Kæledyret skal dertil ved indrejse anmeldes, hvis dette ikke er foretaget online til de svenske toldmyndigheder. De civile rejsende skal altså belemres med at have disse ting i orden – bare for en times kørsel fra fædreland, over fremmedland, til fædreland.
Danmark har tilsluttet sig Schengen-samarbejdet, hvilket skulle være årsag til alt dette hurlumhej. Men var formålet med Schengen-samarbejdet ikke at skabe et fælles europæisk område uden grænser, så borgerne frit kunne rejse mellem landene? Uden alt dette bureaukrati?
For rejsende i transit til og fra Bornholm lader det til at være det direkte modsatte.
Derfor er det på tide, at den svenske regering sammen med den danske regering finder ud af at etablere en transitkorridor, så civile rejsende kan transportere sig til sit fædreland, uden alle disse uhensigtsmæssigheder.
Det bliver derudover en nødvendig konsekvens af aftalen, at en stor del af fragten også skal sendes via Ystad og ud på landevejene over Øresundsbron. Med dertil øgede udgifter for erhvervslivet. Og gods er nu engang billigst at transportere på skib og med jernbane.
Men:
Det kan jo også blive spørgsmålet om, hvem der skal vige for hvem, når det handler om den enkeltrettede godsfærge til Køge.
At destinationen burde have været Nordhavn, ser vi bort fra. I den forbindelse er jeg fuldstændig på linje med partifællerne i Region Hovedstaden, der stadig håber på at færgerne vender tilbage til Københavnsområdet. Selvfølgelig burde der være en færge til den region vi tilhører, alt andet er uanstændigt. At Venstre på Bornholm brød kontrakten med vælgerne, skal ikke forhindre andre i fortsat at arbejde med det mål for øje. Hvem ved – måske bliver det Kastrup engang. Prøvestenen, har man jo fra flere sider udtalt, kunne være et sted, man flyttede Nordhavns flåde til. Men det kræver store investeringer i infrastrukturen. Derfor kan man jo ligeså godt tage skridtet fuldt ud og flytte det hele til Kastrup. Her er i forvejen metro, tog, motorvej og fly indenfor kortest tænkelig afstand. Hvor svært kan det være?
Men hvis man skal tilgodese almindelige gangpassagerer (og det skal man jo, oplyses det fra Trafikstyrelsen), er det nødvendigt med en afgang med godsfærgen fra Rønne til Køge, der giver mulighed for, at passagererne kan nå andre offentlige transportmidler i Køge og komme videre ud i vores eget fædreland, Danmark.
Der er derfor grænser for, hvor sen afgangen fra Rønne kan være. Det kan jo ikke nytte, at man havner i Køge for derefter at havne på Hovedbanen omkring midnat, og så vupti – sidder man der og kan ikke komme videre. Det kommer til at koste en ekstra overnatning. Man kan tydeligt forestille sig ældre gangpassagerer med kuffert og pakkenelliker traske af sted for at finde et logi.
Man græmmes - hvad er det man byder folk?
Bedre bliver det da slet ikke, når det er transport af levende kreaturer der skal tilgodeses. Dyrevelfærden for disse levende kreaturer, hvor der årligt transporteres ca. 4-5000, gælder vel også her? For levende kreaturers transport er det vigtigt, at afgangen med godsfærgen fra Rønne skal være så sen som overhovedet muligt.
På nuværende tidspunkt havner kreaturerne om morgenen i Køge efter en lang sejlads med godsfærgen, hvorefter de formentlig straks transporteres til et slagteri, der har åbent. Men spørgsmålet er, hvor disse kreaturer skal opholde sig natten over, hvis godsfærgen skal være i havn ved 21-22-23-tiden? Skal der ikke være en dyrlæge tilstede, og skal der ikke være nogen til at fodre kreaturerne og sørge for vand til dem, indtil de om morgenen kan transporteres til slagteriet? Hvor skal de opholde sig i ventetiden? Eller er man så heldig at slagteriet har døgnåbent - ligesom 7-eleven?
Det er to meget vigtige hensyn, der skal implementeres i én enkeltrettet godsfærge, uanset hvor stor denne godsfærge måtte være. På papiret ser det helt tilforladeligt ud, men i praksis kan det blive svært at få disse to meget vigtige ting til at forenes. Hvem skal vige for hvem?
Tilbage i en tynd snor hænger stadig sejladsen Rønne-Sassnitz, som er udenfor udbuddet.
Hvordan vil den rute blive betjent efterfølgende? Turisterhvervet og Bornholm kan vel ikke undvære denne vigtige rute?
Med venlig hilsen
Joan Erlandsen
MF
VENSTRE 10月6日 Trafikordfører støtter Bornholmtunnel:Henriette Kjær hilser tunnelinitiativ velkommentSidestiller Bornholmtunnel med KattegatbroPositivt med visioner på trafikområdetDen konservative trafikordfører i Folketinget, Henriette Kjær, som tillige er næstformand i Folketingets Trafikudvalg, ser positivt på initiativet bag Bornholmtunnel, som skal forbinde Bornholm og Skåne. Til Foreningen Bornholmtunnel.dk har trafikordføren sendt følgende bidrag: "Jeg er som Konservativ trafikordfører meget optaget af, at vi får landsdelene bundet sammen, og naturligvis også at Bornholm bliver bundet sammen med Sverige. Det vil være en kæmpe gevinst for bornholmerne med en tunnel til Sverige, så man kan komme af sted til fastlandet, når det passer en selv, og ikke når der går et fly eller en færge. Det er flot, at der lægges så mange lokale kræfter i projektet, og jeg håber, at de nødvendige penge til en forundersøgelse kan realiseres, så det bliver nemmere at forholde sig til visionerne" Henriette Kjær, MF Samtidig udtaler Henriette Kjær til P4/DR-Bornholm, at hun støtter det, fordi det er så positivt, når nogen tør have store visioner på trafikområdet. Hvis ikke der var nogen, der havde det, så tror jeg, at vi alle sammen kørte rundt i hestevogn stadigvæk, siger Henriette Kjær. Henriette Kjær sammenligner endvidere det bornholmske tunnelprojekt med tanken om en bro over Kattegat: Der var også mange, der grinede af os, der støttede en forbindelse mellem Sjælland og Jylland; men nu er det faktisk noget, man diskuterer intensivt, siger Henriette Kjær. Når forundersøgelserne er en realitet, glæder trafikordføreren sig til at se nærmere på projektet. Se mere på http://www.bornholmtunnel.dk/ Henriette Kjær MF (C), trafikordfører, støtter Bornholmtunnel.
"Det er så positivt, når nogen tør have store visioner på trafikområdet",
siger Henriette Kjær 9月24日 DSB-billetter og Bornholm:Bornholm betragtes stadig som U-landBilletter kan fortsat ikke bestilles på nettetRejser man til og fra Bornholm, kan man ikke rekvirere en samlet billet på nettet, men skal i god tid flere dage i forvejen før afrejse bestille billetten over telefonen, betale den og få den tilsendt; imens man til rejser i det øvrige Danmark blot kan betale over nettet og selv printe biletten ud eller hente den i et servicecenter.Denne diskriminering har bornholmerne længe været stødte og sure over. Problemet har talrige gange været rejst her på siden, og der har været mindst ligeså talrige henvendelser herfra, hvor korrespondancen blandt andet har været refereret her på siden. Men nu er der måske hjælp at hente: Den landsdækkende avis, Morgenavisen Jyllands-Posten, havde læst om problemet her på siden og journalisten rettede henvendelse hertil; men for at understrege problemets størrelse, og at Bornholm skam ikke blot regnede sig selv som en af de mange danske småøer; men snarere som en vigtig landsdel, som desværre gang på gang er blevet overset, henvistes derfor til Bornholms Passagerforenings formand, Bjørn Carlsen. Dette er der kommet denne yderst fornuftige artikel ud af, som netop er blevet offentliggjort i Jyllands-Posten: Passagerer må sejle deres egen søAf Marie Hauberg Pedersen Service: Det er umuligt at se priser eller bestille sammenhængende billetter med tog og færge på internettet til flere større øer. For godt en uge siden annoncerede rejseplanen.dk, at man nu kan taste samtlige adresser i Danmark ind som til- eller fra-adresse, når man skal have et overblik over rute, tid og pris på sin rejse. http://jp.dk/arkiv/?id=1100166
Intet nyt - men fokus på sagenSelv om artiklen ikke bringer noget nyt under solen, er der sat fokus på sagen, og det er altid rart, når en landsdækkende avis tager Bornholm alvorligt. Bare det at blive nævnt er vigtigt, og selv om DSB giver Jyllands-Posten det sædvanlige svar, som vi selv har fået - nu snart i årevis - er der trods alt mere vægt i henvendelsen, når den kommer fra Jyllands-Posten, som er kendt for at følge op på problemerne - store som små - og gerne offentliggøre ting, som ikke alle bryder sig om at høre. Derfor må vi her på Bornholm i dette spørgsmål betragte Jyllands-Posten som vores allierede. Torsten Sletskov 9月21日 Bornholmtunnel:Indsamling til forstudierForeningen Bornholmtunnel har fået anerkendelse af Bornholms Politi til at gennemføre en offentlig indsamling til fordel for midler til en grundkapital i en fond med det formål at tilvejebringe en fast trafikforbindelse til Bornholm. Der er opnået anerkendelse til at indsamle midler i perioden 1. oktober 2007 til 31. december 2007, men Foreningen Bornholmtunnel vil sandsynligvis søge om at få forlænget perioden. Foreningens mål med indsamlingen er at tilvejebringe de første 725.000 kroner, der skal bruges til at omdanne foreningen til en fond. Fonden Bornholmtunnel vil herefter finansiere det første forstudie af en tunnelløsning, som foreningen har fået et tilbud på fra rådgivningsfirmaet COWI. Fordelen ved omdannelse til en fond er bl.a, at fonden ikke skal betale moms, og at der kan søges om skattefradragsret til fremtidige bidragsydere til fonden. Bidrag til den nu kommende indsamling kan desværre ikke trækkes fra på selvangivelsen. Der er blevet oprettet en bankkonto hos Nordea i Rønne med kontonummer 0650 6449-625-682 til formålet. Her kan man indsætte bidrag til indsamlingen fra den 1. oktober 2007. Foreningen Bornholmtunnel vil være taknemlig for hvert et bidrag, uanset beløbets størrelse. Hvis alle bornholmere skyder en 20'er i kassen, er der penge til forstudiet. Indsamlingen skal foregå ved annoncering i aviser på Bornholm, på internet og blandt uddelte brochurer. Foreningen Bornholmtunnel henstiller til folk, der vil hjælpe med foreningen med at indsamle penge, at de overholder de retningslinier, der er givet for indsamlingen. Der er ikke givet tilladelse til indsamling ved hjælp af indsamlingsbøsser. Derimod må man meget gerne sponsorere en annonce i avisen om indsamlingen eller etablere et ”Støt Bornholmtunnel”-link fra sin hjemmeside til bornholmtunnel.dk, hvor der vil komme information om indsamlingen. Vi henstiller endvidere til, at man ikke benytter uetiske eller ulovlige metoder såsom uopfordrede spam-mails (man skal f.eks. ikke sende en mail om indsamlingen til hele ens adressekartotek), kædebreve og lignende aktiviteter for at gøre opmærksom på indsamlingen. Bornholms Politis anerkendelse er vedhæftet som JPG, og endvidere har politiet gjort opmærksom på følgende lovgivning vedr. offentlige indsamlinger: http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/A1986/0062329.htm http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/B1971/0052305.htm Udover muligheden for at støtte den kommende indsamling, kan man melde sig ind i Foreningen Bornholmtunnel for 20 kr/året eller selv fastsætte et højere årligt støttekontingent. Foreningen tæller i dag 115 medlemmer. Yderligere information om optagelse som medlem findes på hjemmesiden http://www.bornholmtunnel.dk. Peter Andreas Harteg Formand for Foreningen Bornholmtunnel http://www.bornholmtunnel.dk |
|
|
