Torsten's profileHODDAN - det er her, det...PhotosBlogListsMore Tools Help

Blog


    July 14

    Skånelandsk Flagfest 2009:

    I Dragør og Skåne

     
     
    FLAGDAG I DRAGØR
     
    Det Skånelandske Flag fejres på sin særlige årlige flagdag søndag 19. juli 2009.
     
    Det sker i år såvel ved en ceremoni i Skåne som én på Sjælland - eller rettere Amager.
     
    Den skånske flagdag har ikke en fast kalenderdato, men er dog forudsigelig derved, at den lige siden traditionens start søndag 16. juli 1967 falder på den tredje søndag i juli måned.
     
    I Skåne er der flagfest søndag 19. juli 2009 i tidsrummet kl. 12.30-14.00 ved østbredden af Fodevig i Fotevikens Museum.
    Læs videre her:
    http://www.foteviken.se/
    http://www.skaneflaggan.nu/aktiviteter/flaggdagen/2009/flaggdagen2009.htm
    http://www.forumscaniae.net/historia/dk_fodevig.html
     
     
    I årene 2004-2008 blev den skånske flagdag i juli måned også fejret ved en flagfest i Slangerup på Sjælland. Da turistkontoret dér nu er nedlagt, stod valget i år mellem at aflyse flagceremonien vest for Øresund eller forsøge at finde en alternativ løsning.
     
    Med venlige medlemmers hjælp er det nu lykkedes at sammensætte et program, så Skåneflagdagen også i år kan markeres i det vestensundske Danmark.
     
    Det sker i Dragør søndag 19. juli 2009, hvor Skåneflaget kl. 12.00 hejses i flagstangen ved det gamle (firkantede) fyrtårn på Dragør Nordstrand (adresse: Strandstien 84). Her vil der blive fortalt lidt om Skåneflagets historie, nutidige anvendelse og mulige fremtidige symbolværdi.
     
    Kl. ca. 12.30 bevæger de fremmødte deltagere sig langs Dragør strandvold mod syd i retning af Dragør Fort, der ligger sydøst for Dragør gamle bydel. Her hejses Skåneflaget på den ene af fortets flagstænger kl. 13.00. Og også her vil der blive fortalt om Skåneflaget i fortid, nutid og (mulig) fremtid.
     
    Ceremonien ved Dragør Fort afsluttes senest kl. 13.30, hvorefter de fremmødte beslutter sig for, om de vil fortsætte i samlet flok enten i den nærliggende restaurant eller på en café i Dragør by.
     
    For de adrætte skulle der være mulighed for at klatre lidt rundt på toppen af fortet omkring kl. 13.
     
    Fra Dragør er det næsten muligt at se til Fodevig, så de to parallelle flagarrangementer på hver sin side af Øresund kommer derved til at danne et vist symbolsk mønster.
     
    Arrangementet i Dragør søndag 19/7-09 er bl.a. blevet annonceret på kulturkalenderen KultuNaut (se den fulde ordlyd neden for).

    Mvh,  Knud J. Holdt
    Dk,  13/7-09
    ==
     
    ANNONCERING
    http://www.kultunaut.dk/perl/anmeld/type-nynaut/nr-4300759
    http://www.kultunaut.dk/perl/sted/type-nynaut/nr-2009497

    SKÅNSK FLAGDAG.
    Søndag 19. juli fejres den årlige skånske flagdag i Skåne, men også vest for Øresund, hvor Det Skånelandske Flag kl. 13 hejses over Dragør Fort.
    Skåneflaget (gult kors på rød bund) er et samlende symbol for Halland, Skåne og Blekinge (Blegind).
    Skåneflaget hejses også på flagstangen ved det gamle fyrtårn på Dragør Nordstrand (Strandstien 84). Dette sker søndag 19. juli kl. 12 og ledsages ligesom ved fortet kl. 13 af en kort flagtale omhandlende Skåneflagets historie, nutidige anvendelse og mulige fremtidige symbolværdi.
    Efter ceremonien på fortet, som forventes afsluttet senest kl. 13.30, vil deltagerne få mulighed for at samles over en kop kaffe og en bid mad (for egen regning).
    I Skåne er der flagceremoni for Skåneflaget i tidsrummet kl. 12.30-14.00 i Fodevig ved Skanør på Fotevikens Museum (http://www.skaneflaggan.nu/).
    Skåneflaget blev fejret for første gang på en særlig skåneflagdag søndag 16. juli 1967, idet datidens skånelandsaktive besluttede at reservere den tredje søndag i juli måned hvert år til denne begivenhed.
    I årene 2004-2008 (i alt fem gange) holdtes der tillige skåneflagfest i Slangerup på Sjælland i det nu nedlagte turistkontors have.
    Da Bornholm slap fri af den svenske besættelse i december 1658, gælder der særlige forhold her, selvom øen historisk blev regnet for en del af Skåne før den svenske okkupation af Skånelandene.
    Søn. d. 19. juli 2009, kl. 13. (Fri entré)
    Dragør Fort, Prins Knuds Dæmning 2, Dragør
    Arrangeret af Foreningen Skånsk Fremtid.
     
    Skånelands Flags dag markeres flere steder i Skåneland - privat og officielt.
    Dagen markeres hvert år den tredje søndag i juli.
    Også i 2009 markeres dagen officielt vest for Øresund - denne gang i Dragør.
    March 09

    Skøjteløb som idræt:

    Benskøjte fundet på stranden ved Øster Sømarken

    Den 7. februar fandt Bo Iversen dette sjove tilvirkede og slidte benstykke, som viser sig at være en benskøjte og sikkert brugt af fiskere for mange år siden. Det er ikke muligt uden omfattende undersøgelser at bedømme, om det er en oldsag, eller om den er fra nyere tid. Altså om den er 1500 år eller 200 år gammel. Billedet viser, hvordan man har fastgjort benskøjten til foden. Dette eksempel er fra Island, hvor fiskere brugte benskøjter. Der er også beretninger om skøjteløb som idræt helt tilbage fra de islandske sagaers tid. Faktisk er der tidligere fundet fragmenter af benskøjter ved hustomterne på Sorte Muld.

    Se mere på Bornholms Museum, Sct. Mortensgade 29, DK-3700 Rønne, Bornholm - eller på Bornholms Museums Hjemmeside!

    February 18

    Bornholms arkæologi:

    Sjældent fund af guldgubbe

    På Bornholm forbinder man fund af guldgubber med Sorte-Muld-bopladsen nær Svaneke, hvor der er fundet tæt ved 2.500 eksemplarer. En sjælden gang findes der også guldgubber andre steder på øen, som regel på de fundrige bopladser.
    For nylig (2008) fandtes således en velbevaret guldgubbe på et bopladsområde i Åker sogn. Guldgubben har et præg, som også kendes fra Sorte Muld i mindst 38 eksemplarer. Dette vidner om kontakter mellem øens magtcentre i den yngre jernalder.

    Læs meget mere i Sorte-Muld-bogen, som er udgivet 29. november 2008 af Bornholms Museum. Bogen har en vejledende pris på 275,00 DKK og kan skaffes i boghandelen eller bestilles og købes på en af Bornholms Museums afdelinger eller igennem Bornholms Museums Internetbutik:
    http://www.bornholmsmuseum-shop.dk/

    Guldgubben kom frem af sikringsskabet i forbindelse med opgørelse af Danefæfund og indrapportering til Nationalmuseet.

        
    Bornholmsk guldgubbe, der er fundet omkring
    2.500 eksemplarer af i den bornholmske muld.

    February 04

    Madsebakke:

    Nye helleristningsfund

    Nyfundne skibe på helleristningsfeltet "Loppen" mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

    De er indfanget af antikvar Thomas Roland, Kulturarvsstyrelsen den 21. januar 2009.
    Klippen, der ligger helt op til den nu nedlagte jernbane, er delvist sprængt, men på den nordlige del af klippen mod kysten ses under gunstige forhold en sværm af skålgruber, der tilsammen danner en figur, som kunne minde om en loppe.
    De to skibe, der anes på billedet, det ene midt i billedet det andet lidt ovenfor og til venstre, er trods talrige besøg og undersøgelser af klippen ikke tidligere blevet observeret. Men efter en nat med frost afslørede rimfrosten og vintersolen de nye skibe og en helt ny metode, arkæologerne kan tage i brug!
    I Madsebakkeområdet vil der med stor sikkerhed kunne påvises endnu flere skibe. De næste kommer forhåbentlig frem, når Nationalmuseets eksperter, museumsinspektør Flemming Kaul og Gerhard Milstreu, går i gang sidst i maj.


    Helleristningsfeltet "Loppen" ved den gamle jernbane mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

    May 15

    Allsång på Spången:

    Kalle på Spången i Ljungbyhed

     
    Edvard Persson på Spången

    Nu är det dags att boka sommarens konserter på Spångens Gästgivaregård.

    Årets Allsång blir den största och förhoppningsvis den bästa sedan starten för 3 år sedan.

     

     
                  ALLSÅNG PÅ SPÅNGEN 2008.

                         21/7 OCH 28/7 KLOCKAN 19,00 ENTRE 125 KR. 

                         Programledare Jojje Jönsson och Uffe Chrix

                         Husbandet: Edvard Perssons hjältar

     

           21/7                                                                      28/7

    Danne Stråhed                                     Olle Jönsson från Lasse Stefans

    Tomas Pettersson                               Ingemar Nordström

    Helen Lindquist                                    Martin Svensson

                                                                     Jenny Wahlgren  

                                    

    Busslogi inkl. allsång 675 kr i dubbelrum enkelrumstillägg 225 kr.

    Allsångspaket inkl: övernattning, varmrätt, kaffe kaka och biljett 895 kr per Person i dubbelrum.

    Konsertmeny: Varmrätt med kaffe och kaka inkl. biljett 320 kr.

    Med vänlig hälsning

    Martin Olsson
    Spångens Gästgivaregård
    S-260 70 Ljungbyhed

    0435-440004 / +46 435 440004

    E-post: info@spangen.se

    Välkommen till Spången
    Historik

     
    Spången ligger vid Rönne å, vid en liten övergång.
     
    Här växte det för över 200 år sedan upp en marknadsplats, Spånga Torg. En naturlig mötesplats där det såldes kreatur, kött, fläsk, och ägg. Här träffades folk från när och fjärran och här passerade också postdilligensen som gick mellan Klippan och Höör.
    Vid marknadsplatsen byggdes en krogstuga där köpare och säljare kunde besegla och fira sina affärer.
     
    Spången-krogen är känd från 1846, då traktören Pål Lundberg svarade för spis och logi.
    Efter tio år upphöjdes Spången till Gästgivaregård, och blev samtidigt ordinarie station för postdilligensen.
    Vägfarande övernattade, åt sig mätta och vilade ut efter sina strapatser.
     
    Edvard Persson gjorde Spången legendariskt redan på 40-talet.

    http://www.spangen.se/

    Spången på 40-talet
    Spången på 40-talet.

    April 26

    Generalforsamling på højskole:

    Bornholms Højskole en succeshistorie

    Stort fremmøde til hyggelig generalforsamling

    Bornholms Højskole kunne onsdag, den 23. april 2008, afholde sin første ordinære generalforsamling efter den meget turbulente generalforsamling året før, der dengang medførte, at hele højskolens bestyrelse måtte trække sig og efterlade højskolens økonomi i en ruin.

    I mellemtiden har den nye bestyrelse opnået at få vendt denne katastrofale situation med rent kaos og svigtende elevtal til det stik modsatte - faktisk det bedste i højskolens historie.

    Hele bestyrelsen blev da også genvalgt med akklamation på den ordinære generalforsamling.

    På valg var Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Ivar Lærkesen, som alle genvalgtes, og bestyrelsens sammensætning forblev således uændret bestående af Birthe Juel-Jensen, Nikolai Malling, Ivar Lærkesen, Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Karsten Thorborg.

    Som suppleant valgtes Peter Kruckow, som fremover vil deltage i bestyrelsesarbejdet - dog uden stemmeret. - I 2007 på den turbulente, ordinære generalforsamling glemte man faktisk at tage højde for suppleantvalg. - Dette er der således taget højde for nu med valget af Peter Kruckow.

    Efter et forslag fra et medlem om at forhøje skolekredsens årlige medlemskontingent fra 60,00 kr. til 160,00 kr. mødtes man så at sige på halvvejen med at godkende bestyrelsens forslag om et kontingent på 100,00 kr.

    Der var desuden et forslag om igen at udgive et årsskrift; men bestyrelsen havde allerede forinden besluttet at videreføre årsskriftet med en udgivelse af et årskrift 2007/2008. - At der ikke er udgivet årsskrift for 2007, skyldes simpelt hen den turbulens, højskolen har været inde i, og at der derfor både har manglet ressourcer og ikke mindst overskud af energi til at udgive et årskrift i den forgangne periode. Dette har været drøftet i bestyrelsen, hvor man derfor har vedtaget efterfølgende at udgive et årskrift fælles for to år for at råde bod på denne mangel.

    Af skolekredsens cirka 400 medlemmer havde 110 tilmeldt sig; men henved 200 mødte op på højskolen for at deltage i begivenhederne. - Ringere blev tilslutningen da heller ikke, da Undervisningsminister Bertel Haarder (V) deltog som foredagsholder.

    Formandsberetning

    På generalforsamlingen fremlagde Bornholms Højskoles formand, Birthe Juel-Jensen, sin og bestyrelsens beretning om det forgangne år:

    I dag er det 1 år og 13 dage siden Bornholms Højskole sidst afholdt sin ordinære generalforsamling, og min beretning skulle i grunden omfatte tiden siden sidst. Men i den mellemliggende tid har vi afholdt 2 ekstraordinære generalforsamlinger, hvor der på den første, den 14. juni 2007, blev givet en udførlig beretning om tiden fra den 10. april. I efteråret udsendte vi så 2 nyhedsbreve til skolekredsens medlemmer, dels skrevet af bestyrelsen dels af Skolens ledelse. Så jeg vil ikke i dag igen berette om tiden, der fulgte efter den nuværende bestyrelse fik kastet ansvaret for Højskolen i armene hin mindeværdige 10. april 2007.

    Det væsentlige på en generalforsamling er vel i grunden også den årsberetning, der foreligger, som dels indeholder en beskrivelse af Højskolens aktuelle situation, og dels indeholder regnskabet for året der gik, altså denne gang for 2007. Bestyrelsens beretning vil derfor i år tage sit udgangspunkt i, at en del af historikken for året 2007 er kendt stof, og dels vil vi kommentere lidt på årsrapporten og tendenserne for fremtiden.

    Jeg vil indlede med at sige, at vi – bestyrelsen – nu mener, at Bornholms Højskole er i smult vande. Fremtiden tegner lysere, selv om Højskoler bevæger sig i et usikkert marked, og der ikke skal mange lovinitiativer eller andre forstyrrelser til, før elevklientel kan forandres, så der kommer dyk i elevtilgangen.

    Når vi tør vove påstanden, at Højskolen er i smult vande – er det ikke, fordi bestyrelsen har været særligt genial, men fordi alle de ideer, vi sammen med de ansatte og medlemmer af skolekredsen fik, som kunne styrke Bornholms Højskole, blev modtaget med en velvilje og en forståelse overalt, hvor de blev fremført. Den opbakning Højskolen fik af den bornholmske befolkning, af skolekredsens medlemmer, af sommerkursister, af det bornholmske erhvervsliv, af bornholmske kunstnere, der donerede kunstværker, der kunne auktioneres bort, og af nogle af de fonde, der på Bornholm har penge at give til sådanne formål, har været meget enestående, og det takker Bornholms Højskole varmt for. Vi tillader os at tolke det, som en enestående vilje til at holde liv i Bornholms gamle højskole, for en landsdel som Bornholm, kan naturligvis ikke være sin Højskole foruden – og her taler Bornholm med én stemme!

    Jeg vil dog alligevel ikke undlade særligt at nævne Sparekassen Bornholms Fond, der - da det så sortest ud - lagde en million kr. på bordet, og dermed i et snuptag reddede Højskolen fra at være lukningstruet. Jeg håber og tror, at mange på Bornholm ved, hvor stor en betydning Fonden har, når nye aktiviteter, ser dagens lys, eller når Fonden går ind og støtter lidt usikre nye tiltag, der på sigt muligvis kan skabe udvikling på Bornholm. Listen over Fondens aktive medvirken til at skabe ny udvikling på Bornholm og også at sikre gamle ærværdige institutioner, som vores Højskole, er lang. Prøv engang at liste op, hvad vi havde været foruden på Bornholm, hvis Fonden ikke havde været til, og hvis ikke det var fremsynede og generøse mænd og kvinder, der havde bestyret Fondes midler gennem årene. Og så vil jeg lige føje til: De med stor dygtighed formået at få Fondens midler til at yngle – noget vi på Bornholm ikke kan takke dem nok for.

    I bestyrelsens første tid stod vi med en institution, hvor ingen rigtig kendte noget til driften af en Højskole. Den konstituerede forstander havde et godt tag på at lave kursusprogram for sommeren, hun havde prøvet det før, og hun fik da også hurtigt genansat Jesper Larsen, der har ansvar for en del af kurserne, der handler om at lære Bornholm natur bedre at kende ved at farte rundt på øen en uge eller 14 dage.

    Men bogholderi og regnskab var en lukket bog. Vi blev reddet af Henning Kiilerich, der netop var gået på pension i Regionskommunen. Han påtog sig at redde trådene ud, og da Axel Lasthein-Madsen 1. august overtog roret, havde han en periode Henning til at hjælpe sig. Vi blev dog rimeligt hurtigt klare over, at Højskolen ikke havde råd til at have en forretningsfører, der var lønnet som en forstander, så vi nedlagde stillingen og i dag klarer forstanderparret det administrative arbejde, herunder kursusplanlægning, tilmeldinger osv. med god hjælp af Helle Sonne på fuld tid og den bogholderikyndige Marianne, som vi deler med Produktionsskolen. Det betyder på sigt en mindre udgift på den administrative side, selv om der i 2007 har været en overskridelse på grund af afskedigelsen af forretningsføreren. Og det koster!

    Da bestyrelse havde sin første kontakt med Sparekassens Fond var det ud fra et budget for resten af 2007, der kunne komme til at ende med et underskud på 1,3 - 1,4 mill. kr. Heri indgik selvfølgelig tilbagebetaling til  Staten af for meget udbetalt statstilskud p.g.a. færre elever, end forudset, men også udgiften til afskediget personale, til EDB, til og Henning Kiilerich, der hjalp os de første måneder. Derudover var der et par store udgifter, der ikke var budgetteret, som den tidligere bestyrelse har ansvar for. Når jeg nævner det her, er det fordi der i revisors bemærkninger er en om den ene af disse udgifter til den coach, der i marts/april forsøgte at klæde forstanderen på til at takle personalesituationen.

    Det er en udgift på ca. 132.000 kr. Revisionen ser sig ikke i stand til at bedømme relevansen af at afholde den nævnte udgift, skriver vores revisor, men har altså alligevel fremhævet den i revisionsberetningen, som den eneste udgift, man sætter spørgsmålstegn ved.

    Som formand for den bestyrelse, der fik den dårlige økonomi overdraget, må jeg sige, at jeg håber, at den forstander virkelig fik valuta for de mange penge, så hun kom godt i vej herfra.

    Ved Axel Latshein-Madsens tiltræden den 1. august måtte bestyrelsen da også understrege over for ham, at selv om Højskolen - med Sparekassefonds dona-tion - var bragt uden for farezonen, så var der stadig faresignaler for økonomien, og at det ville være nødvendigt at vende 25-ørerne. Det har man virkelig skrevet sig bag ørerne. Der er sparet alle vegne, hvor det har været muligt, og det har da så også resulteret i, sammen med de gaver vi har modtaget, - fripladserne er i år indregnet i Højskolens regnskab - at der er overskud på driften på ca.171.000 kr. Et acceptabelt resultat set i lyset af situationen.

    Men skal man spare personale, skal Højskolen naturligvis være helt opdateret med den IT-teknik, der er til rådighed for administrationen af en Højskole. Vores bogholderisystem var forældet, så vi har måtte investere i nyt materiel – herunder et IT-system, der kan lette arbejdet med at frembringe de lovmæssige indberetninger til Undervisningsministeriet o.a.

    Afslutningen af sommerkurserne i 2007 blev meget bedre end begyndelsen. Dels havde den forrige bestyrelse planlagt starten af første kursus tidligt i maj, og p.g.a. uroen var der mange afmeldinger allerede da, fra kursusdeltagere, der skulle deltage i kursus også senere på sommeren. Men vi har lært, at man godt skal begynder kurserne lidt senere, for Bornholms Højskole kan ikke tillade sig at have underskud på de første kurser, som vi altså havde sidste sommer.

    Sommersæsonen i 2008 tegner meget bedre, men den historie gemmer vi til næste år!

    Vintersæsonen 2006/07 var den dårligste i flere år. Kun 819 elevuger, som var mere end 200 færre end året før, og næsten 300 færre end i år. I denne vinter har vi sat rekord i hvert fald i dette århundrede – i hvert fald indtil nu.

    Opgaven for det nye forstanderpar for vintersæsonen 2007/08var at sikre en væsentlig forbedring af elevantallet på vinterkurserne, for ellers ville det blive meget svært at få økonomien til at hænge sammen. Det første problem var, hvordan Grønland ville modtage den ikke særligt flatterende rapport fra det grønlandske projekt i vinteren 2006/07. Den afgående forstander skulle afrapportere grønlandsprojektet i samarbejde med de 2 andre danske højskoler, der havde elever fra Grønland. Lærerne på Bornholms Højskole var forundrede over, at de først lærte indholdet af rapporten at kende, da den blev forelagt færdig og var afsendt til Det grønlandske Hjemmestyre. Den omhandlede i øvrigt kun forholdene på Bornholm. Langt den største del af undervisningstiden var tilbragt med andre lærere end forstanderen, så den gav efter deres opfattelse et noget fortegnet og forkert billede af eleverne og deres formåen. Flere af de grønlandske elever tog da også hjem til Grønland og gik til Folkeskolens afgangsprøver og opnåede pæne resultater i både dansk og matematik.

    Heldigvis har man fra Grønlands side ikke taget sig af rapporten. Lillian har udelukkende mødt velvilje, da hun henvendte sig og kunne fortælle om udviklingen på Bornholm, og at hun midlertidigt stod for styret. Og historien en endt med, at vi har fået 18 grønlandske elever på dette års vinterkursus. Forhåbentlig vil vi senere på året, kunne berette om et mere fast samarbejde med Det grønlandske Hjemmestyre.

    Vi er jo som Forstanderen skriver en international Højskole med flere forskellige nationaliteter, men jeg vil dvæle lidt ved en anden gruppe, nemlig gruppen af efterlønnere og pensionister, der vælger at bruge 5 måneder til at være fri for madlavning og andre pligter og alene helliger sig deres interesse, som jo i særlig grad handler om keramik, glas og billedkunst. Den 3. alder er noget mange mennesker ser frem til, så måske kan Bornholms Højskole prøve at tiltrække den gruppe kursister også i fremtiden. Men her handler det selvfølgelig også i høj grad om balance mellem aldersgrupperne.

    Som jeg allerede har sagt, ser vi behersket optimistisk på den fremtid, vi ikke har indflydelse på. Vi har fået et forstanderpar, som er yderst obs på de muligheder for nye elever, der findes. Vi har også fået et forstanderpar, der ser ud til at have valgt en vis arbejdsdeling, og det ligger klart for os, at der er styr på både administrationen, bogføring og budgetter and what so ever. Jeg vil gerne her udtrykke bestyrelsens store respekt, for det flotte arbejde, der udføres på Højskolen af forstanderpar og alle ansatte – og som senest blev sat til almindelig beskuelse ved udstillingen af elevarbejder her først i april..

    Det første år denne bestyrelse har fungeret er på mange måder gået med at bringe Højskolen på ret køl, men nu har vi om end ikke udspillet vores rolle, så dog indtaget den plads, der tilkommer os. Misforstå mig ikke – hvis jeg siger- vi har trukket os lidt tilbage og er ikke mere med i første række. Vedtægterne fik de rettelser, de fortjente i sommer, hvor dels værdigrundlaget blev bragt på plads, men også bestyrelsens rolle som bagstopper blev præciseret. Og herefter ser vi det som vor opgave at støtte og hjælpe forstanderparret ved at være til rådighed og være sparringpartner i alle spørgsmål, der er af vital betydning for Højskolens drift. Vær overbevist om, at vi holder et vågent øje med økonomien. Vi har også i bestyrelsen, der tiltrædes af forstanderparret, afdelingsledere, Helle Sonne og Jesper Larsen, sidstnævnte er repræsentant for lærerkorpset, besluttet, at skolens fremtid - både hvad angår den interne organisation, bygningsrenovering og skoleudvikling i bredere forstand - i det kommende år vil blive drøftet løbende i bestyrelsen.

    Som tidligere nævnt har vi udsendt 2 nyhedsbrev i 2007, ingen i 2008, men til gengæld mødes vi jo ofte til de åbent-hus-arrangementer, Højskolen har så stor succes med. Om vi fortsætter med nyhedsbrevene vil vi tage op i nær fremtid, men vi har allerede besluttet, at vi med udgangen af 2008 igen vil udsende et årsskrift fra Højskolen, som skal dække både 2007 og 2008. Så nu er der ingen vej tilbage!

    Jeg vil slutte denne - måske lidt utraditionelle - beretning med at takke alle i det bornholmske samfund, der har ydet et bidrag – lille som stort -til Bornholms Højskole i dette år. Vi er dybt taknemmelige for hvert eneste bidrag, og vi mener, at den store opmærksomhed omkring Højskolen i høj grad har været et incitament til at åbne os ud mod det bornholmske samfund med bl.a. kulturelle arrangementer af høj kvalitet.

    Jeg vil også gerne bringe en varm tak til revisor Claus Løkke og hans stab for deres store hjælp med at forklare en splinterny formand og bestyrelse mysterierne i højskoleadministration. I grunden tror jeg, at systemet er sat sammen efter devisen: Hvorfor gøre det nemt, når det kan gøres vanskeligt. Men takket være Claus Løkkes store tålmodighed og nogle besøg på Bornholm i forbindelse med vores bestyrelsesmøder, har vi nu fået et elementært kendskab til de ting, man som bestyrelsesmedlem skal vide.

    Og så er der mine kolleger i bestyrelsen. Vi kendte slet ikke hinanden af andet end af navn, da vi blev sat ned med den bundne opgave at løse de gordiske knuder, der så ud til at være bundet nok så stramt. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde, og vi vil meget gerne have lov at fortsætte et år endnu alle 6. Vi har om nogen løftet i flok, og ingen af os kan undværes, synes jeg. Men det er jo op til Skolekredsen– selvfølgelig!.

    Til allersidst: En stor tak til samtlige ansatte. Det er jo når alt kommer til alt jer, der dag ud og dag trækker læsset. Ligegyldigt hvornår man lige kommer forbi, møder man glade og optimistiske mennesker, så Lillians yndlingsudtryk: Er det ikke fantastisk, kan med en let omskrivning let blive til: Er de ikke fantastiske!

    December 30

    Debat om Skåneland:

    Diskussion om Skånes tilhørsforhold blusset op

    Flere skånske og svenske medier har taget emnet op

    Emnet er stadig tabubelagt og ømtåleligt

    Flere svenske og skånske medier har udfra en dansk Ritzau-meddelelse vovet at tage emnet op. Der har endda været flere netafstemninger, og Helsingborgs Dagblad har endda dristet sig til at åbne en debat om emnet på sin hjemmeside på internettet:

    Danmarks gränser i dag är inte "naturliga". Skåne, Blekinge och Halland borde återföras till Danmark, anser Sören Krarup, medlem av Dansk Folkeparti. Vad tycker du - bör Skåne bli danskt? Diskutera på hd.se.

    Straks har det medført en livlig - og ikke uinteressant - debat med hundredvis af indlæg over flere dage. Mange aspekter bliver berørt, de følelsesladedede, de nøgterne og saglige, som det jo altid er, når alle deltager i debatten. Men ret så mange ønsker rent faktisk en større tilknytning til Danmark.

    Indlæggende er nu så mange, at de strækker sig over adskillige sider. Debatten kan følges her (fra side 1):
    http://hd.se/diskutera/2007/12/22/diskutera-boer-skaane-bli-danskt/1/#svar

    Men hvad er det egentlig, der er årsag til, at denne debat pludselig er genopblusset?

    Ja, det kan der være mange forklaringer på. Dels har emnet været tabuiseret i rigtig mange år, hvor kun få skånelændinger har vovet at diskutere den slags offentligt, og dels har man ikke samme debattradition i svenske medier som i danske, hvorfor der let kunne lægges låg på ømtålelige emner, der kunne genere statsmagten og støtte derfra. - Men med internettets udbredelse er der åbnet for nye muligheder. 

    Lejligheden har endelig budt sig, da den af mange - specielt af svenske medier - opfattede kontroversielle præst og politiker, Søren Krarup, i en helt anden anledning ifølge Ritzau har udtalt sig om danskere i Sydslesvig:

    Krarup vil gøre Danmark større

    Dansk Folkepartis Søren Krarup håber, at Sydslesvig atter bliver en del af Danmark og vil ikke afvise en ny folkeafstemning.  

    Danmarks naturlige grænse går ikke nødvendigvis fra Skagen til Bornholm, Gedser, Padborg og Blåvandshuk. I hvert fald ikke, hvis man spørger Søren Krarup fra Dansk Folkeparti.

    Danmarks naturlige grænse går ifølge DF-folketingsmedlemmet dér, hvor der er et flertal for at være en del af Danmark. Søren Krarup lægger ikke skjul på, at han håber, at Sydslesvig, der er en del af Tyskland, atter bliver en del af Danmark på et tidspunkt.

    Han mener, at væsentlige dele af befolkningerne i Sydslesvig og Skåne, Halland og Blekinge i Sverige ville blive glade for at blive en del af Danmark.

    Hvor går Danmarks naturlige grænse efter din vurdering?

    »Den går så langt, der er dansk flertal«, siger Søren Krarup til Ritzau.

    Særligt håbet om, at hele Slesvig bliver en del af Danmark lever hos Søren Krarup.

    »Man kan leve i det håb, det gør jeg, at den sydslesvigske befolkning besinder sig på, hvor den retligt hører til. At den egentlig er dansk. Men det afhænger af dens egen frie beslutning«, siger Søren Krarup.

    ritzau

    Mediedækning og -vægtning

    I virkeligheden har spørgsmålet drejet sig om Slesvig, som bekendt efter 1920 er delt op Sydslesvig under Schleswig-Holstein (Slesvig-Holsten) i Forbundsrepublikken Tyskland og i Nordslesvig - som af danskerne typisk kaldes Sønderjylland - i Kongeriget Danmark.

    Sidebemærkningen om Skåne, Halland og Blekinge har svenske medier naturligvis hæftet sig ved - uden egentlig at forstå baggrunden - og navnlig omtalt, når udtalelserne kommer fra en såkaldt kontroversiel dansk politiker, som i svenske medier stort set altid mere eller mindre fremstilles som "racistisk", "fremmedfjendsk", "højreradikal" og nærmest "nazistisk" sympatisør, samtidig med at svenske medier omtaler en stor majoritet af danskerne som værende hans trofaste forbundsfælle i diverse ekstremiteter - uden at skele til alvorlige nazioptøjer og for den sags skyld Sverigedemokraters optræden inden for Sveriges egen rigsgrænse - endda i Skåne. - Der nævnes aldrig, at Dansk Folkeparti straks ekskluderer medlemmer for deltagelse i den slags - eller blot den mindste sympatitilkendegivelse i den retning.

    De fleste danskere og en del skåninger med kendskab til danske forhold har forlængst gennemskuet svenske mediers lidet sandfærdige propaganda om Danmark; men danskernes og danske mediers omtale af skåninger som svenskere bliver nu bragt helt til skamme, når man følger debatten både på http://hd.se/ og i Skåne i øjeblikket.

    Her er skåningerne først og fremmest skåninger - og så kan det i høj grad diskuteres, hvad de dernæst er.

    350-året i 2008

    Diskussionen er et interessant oplæg til 350-året i 2008 for Roskildefreden og de østdanske kerneområders tvangsindlemmelse i Sverige. - Kun Bornholm lykkedes det dengang at vende tilbage til Danmark ved Københavnsfreden to år senere, i 1660.

    Det må heller ikke glemmes, at rigtig mange danskere har deres rødder og hjerte i det skånelandske med stærk centrering og udgangspunkt i Lund, som dansk kulturcentrum og hovedstad.

    Selvfølgelig bør diskussionen tages - og ikke mindst, når den findes naturlig. - For ganske få år siden havde ingen drømt om, at Øresundsregionen ville få den betydning, den har i dag.

    Det hele er først lige begyndt. - Og udviklingen går så stærkt, at bremseklodserne hos selv de mest forhærdede Stockholmstro "08-ere" ikke kan følge med. - I hvert fald ryger der af og til "en finke fra panden" i svenske propagandamedier - og en tilsyneladende bagatelhistorie får stor betydning i et forstokket apparat, der ikke kan nå at følge med tiden.

    Fra svensk side at påstå danske drømme om et "Stor-Danmark" er helt hen i vejret, for her glemmer eller fortier svenskerne noget meget fundamentalt.

    Knud J. Holdt, formand for Skånsk Fremtid, beskriver dette ganske godt i en kommentar til et indlæg i Flensborg Avis i anledning af denne debat:

    Skånelandene = Kerne-Danmark
    En læser fra Århus, der om sig selv mener, at han er inden for "pædagogisk rækkevidde", refererer 29/12-07 i Flensborg Avis, at et folketingsmedlem skal have udtalt, "at befolkningerne i Halland, Blekinge og Skåne trænger til at blive indlemmet i det danske paradis". Den refererede kan imidlertid ifølge referenten "glemme alt om, at tidligere danske besiddelser vender tilbage".
    Hertil må det især siges, at Skånelandene (Bleking, Skåne, Halland) før Forræderiet i Roskilde 1658 og i København 1660, ikke var "danske besiddelser", men derimod udgjorde Kerne-Danmark - på samme måde som man vel ikke vil kalde Langeland, Fyn og Samsø for "danske besiddelser".
    Der har for øvrigt som følge af det danske folketingsmedlems udtalelser udspundet sig en interessant og meget livlig diskussion i de svenske/skånske medier om skånelændernes nutidige identitet og politiske "tilhørsforhold".

    December 28

    Skåne tilbage til Danmark:

    "Vi vil ha' Skåne tilbage!"

    Sådan råbes der på stadion, når der udspilles sportskampe mellem danske hold og såkaldt svenske hold, der kommer fra Skåne.

    Minsandten er der noget om snakken. For ifølge en undersøgelse, http://aftonbladet.se har foretaget blandt 166.183 deltagere i en netafstemning, er 50,7% af svenskerne godt trætte af skåningerne, og de kunne såmænd ligeså godt være danske, skriver Netavisen 180Grader - http://www.180grader.dk/nyheder/Sk_nsk_professor_Lad_os_v_re_danske.php .

    Som en af grundene angives, at dialekten (det østdansk prægede skånske sprog) findes irriterende og svær at forstå, og desuden findes skåningerne ofte lidt træge og opblæste.

    Fra dansk side hilses skåningerne velkomne. Modsvarende har http://politiken.dk lavet en netafstemning blandt næsten 6.000 deltagere, hvor 62% gerne vil have det land tilbage, Danmark mistede i 1658; mens kun 32% er godt tilfreds med Roskildefreden, skriver Netavisen 180Grader - http://www.180grader.dk/nyheder/Danskerne_vil_have_Sk_ne_tilbage.php .

    Den kompromisløsning, som går ud på, at Skånelandene, hvori Bornholm naturligvis også indgår, kunne få selvbestemmelse og eget parlament, fremgår imidlertid ikke af undersøgelserne.

    Skånske flaggan
    Skånelands Flag
    er allerede anerkendt
    som regionalt flag.

     

    Fakta om Øresundsregionen

    I forbindelse med artiklerne om netafstemningen om Skånes tilhørsforhold, skriver http://aftonbladet.se :

    Fakta:

    Öresundsregionen är en av Europas mest dynamiska gränsregioner.

    Här finns den största koncentrationen av högutbildade i hela norra Europa och regionen producerar en fjärdedel av Danmarks och Sveriges BNP.

    Inom Öresundsregionen finns 12 universitet och högskolor, 14.000 forskare och cirka 150.000 studenter.

    Det bor drygt 3,5 miljoner invånare i området – 2,4 miljoner danskar och 1,1 miljoner svenskar.

    Det finns 165.000 aktiva företag, tillväxten ligger på 2,7 procent och flygplatsen Kastrup har direktflyg till drygt 120 destinationer.

    Lokala och regionala politiker från bägge länderna möts fyra gånger per år i Öresundskommittén, för att fatta gemensamma beslut som berör regionen.

    Øresundsbron 
    Øresundsbron har knyttet
    Sjælland og Skåne sammen
    og åbnet helt nye perspektiver
    i en Øresundsregion i imponerende 
    udvikling, samarbejde og
    indbyrdes integration.

    December 22

    Da bornholmerne var svenskere:

    TV2/Bornholm udgiver ny bog

    Den 29. april 2008 er det 350 år siden den svenske officer Johan Printzensköld ankom til Bornholm, og bornholmerne for alvor fandt ud af, at de var blevet svenskere. Derfor udgiver TV 2/Bornholm en bog, som samler al den viden, historikerne har om de godt otte måneder, hvor bornholmerne var svenskere, og som endte med drabet på Johan Printzensköld i en gade i Rønne.

    TV2-Bornholm - Bornholm og Skåne

    Følg med på TV2/Bornholm:

    TV2-Bornholm - logo
    http://www.tv2bornholm.dk/

    TV 2/BORNHOLM
    Brovangen 1
    3720 Åkirkeby
    Telefon (+45) 56 93 42 00
    Telefax (+45) 56 93 42 05
    e-mail: TV 2/Bornholm
    redaktion@tv2bornholm.dk

    October 16

    350-års-markering:

    Skånsk Fremtid drøfter arrangementer

    Foreningen Skånsk Fremtid inviterer medlemmerne til møde om tanker og planer

    INDBYDELSE

    ONSDAG 24. OKTOBER 2007 KL. 18.00

    Hermed inviteres interesserede medlemmer i Foreningen Skånsk Fremtid til at deltage i et møde, arrangeret af foreningen, hvor tanker og planer om de kommende 350-års-datoer 2008-2010 vil blive drøftet.

    Der indledes med et kort oplæg, hvorefter ordet er frit - med ordstyring.

    Det officielle Danmark har ingen planer om at markere den såkaldte Roskildefred eller andre datoer med relation til Skånelandenes skæbne i de kommende par år. Spørgsmålet er så, om Foreningen Skånsk Fremtid med dens begrænsede ressourcer overhovedet skal markere noget som helst eller blot vælge at "følge udviklingen". Det vil blive mødets væsentligste emne.

    Derudover bør anledningen også bruges til at pejle sig ind på Foreningen Skånsk Fremtids egen fremtid, herunder hvem der kan tænkes at skulle tegne foreningen, når stiftergenerationen fra 1992 er ude af billedet.

    Hvis du er interesseret i disse spørgsmål, så mød op onsdag 24. oktober 2007 kl. 18.00 på følgende adresse:

    Kantinen, Det Ny KUA
    Bygning 23, Njalsgade 120, 2300 København S

    Man finder frem til universitetets kantinebygning i Njalsgades østlige ende ved at søge de høje lyse bygninger og derefter følge den vandfyldte kanal i sydlig retning. Kantinebygningen med de høje vinduer ser således ud udefra:

    http://wiki.diku.info/index.php?title=Billede:NyKUA-Bygn24-udefra-2.jpg
    http://wiki.diku.info/index.php?title=Bygning_24 (første foto)

    Det er muligt at få sig et godt aftensmåltid til en rimelig pris inden mødets start.

    Som hjælp ved tilrettelæggelse af mødet ville jeg blive glad for en tilkendegivelse via ebrev, hvis man har stor formodning om at deltage i mødet. De, der ikke rigtig ved, om de har tid til at være med, er også hjerteligt velkomne uden at forhåndsanmelde deres deltagelse. Mød blot frem.

    Mødet 24/10-07 bliver det sidste medlemsmøde inden årets julefrokost (Skånsk Julefrokost nr. 15 siden starten i 1993), der afholdes på Restaurant Dragør Fort (Amager) lørdag 1. december 2007 kl. 13.30 til ca. 16.30. Prisen bliver 200 kr. eksklusive drikkevarer. Tilmelding kan ske til mig allerede fra nu af.

    Mvh,  Knud J. Holdt
    Formand Skånsk Fremtid
    Kbh,  111007

    Foreningen Skånsk Fremtid

    Skånsk julefrokost:

    Igen på Dragør Fort

    Den skånelandske julefrokost for 2007 vil igen i år - sædvanen tro - blive afholdt på Dragør Fort på Amager.

    Julefrokosten arrangeres af Foreningen Skånsk Fremtid og er den 15. i rækken siden starten i 1993.

    Skånelændere/bornholmere er særligt velkomne ved Skånsk Julefrokost nr. 15, og man behøver ikke være medlem i Foreningen Skånsk Fremtid for at deltage.

    JULEFROKOST
    Lørdag 1. december 2007 kl. 13.30
    Restaurant Dragør Fort, Amager
    Varighed ca. tre timer
    Pris: 200 kr. eksklusive drikkevarer
    Tilmelding: 45811456 (Ib Olesen)
    Eller: knud2021@sol.dk
    (Knud J. Holdt)
    Arrangør: Foreningen Skånsk Fremtid
    (Skånsk Julefrokost nr. 15 siden 1993)

    Julefrokosten foregår i en hyggelig atmosfære, der mangler bestemt ikke noget på julefrokostbordet, og sidste år hejstes det skånelandske flag på fortet i dagens anledning. - Man kan allerede nu reservere datoen og tilmelde sig. 

    Foreningen Skånsk Fremtid

    September 20

    Markering af 350-år:

    Hvad gør det officielle Danmark? 

    Småt med engagement

    Det officielle Danmark udviser stor passivitet overfor den tredjedel af kongeriget, som mistedes ved Roskildefreden, og overlader aktiviteter og engagement til museer, enkeltpersoner og mere eller mindre til tilfældigheder.

    Imidlertid er der da heldigvis nogen, der er sit ansvar og sin samvittighed bevidst, og som ikke endnu engang ønsker at glemme og at lade vore søstre og brødre i stikken i den del af Østdanmark, i Skåneland, som ikke igen kom tilbage til Kongeriget Danmark; men som ufrivilligt blev tvangsindlemmet i Sverige.

    HELDAGSMØDE I FREDERICIA MANDAG 8. OKTOBER 2007

    FRIST FOR TILMELDING MANDAG 24. SEPTEMBER 2007

    Af Knud J. Holdt

    I skriftligt svar af onsdag 12/9-07 til spørgsmål i folketinget om, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at markere 350 års dagen for forræderiet mod Skånelandene 8. marts 2008 (= 26. februar 2008 efter den gamle julianske kalender), oplyser kulturministeriet ved ministeren, at:

    "Regeringen agter derfor ikke at tage særlige initiativer til markeringen af 350-års-dagen for Roskildefreden.".

    Eller i fuld tekst:

    Spørgsmål af 3/9-07:
    "Hvilke initiativer agter regeringen at tage for, i dagene omkring 26. februar 2008, på værdig måde at markere 350-års-dagen for Roskildefreden, og hvilket beløb agter regeringen at afsætte i forbindelse med de forhåbentlig mange forskellige tiltag omkring markeringen?".

    Svar af 12/9-07:
    "Danmark har et velfungerende netværk af statslige og statsanerkendte museer, som ofte markerer særlige begivenheder ved blandt andet udstillinger og særarrangementer. Det er min forventning, at flere af de statsanerkendte kulturhistoriske museer vil aktualisere og belyse Karl Gustav Krigene 1658-1660 som led i museernes løbende formidling. Til projekter med relation til temaet kan museerne søge de almindelige økonomiske støtteordninger. På indeværende tidspunkt har Kulturarvsstyrelsen oplyst mig om, at de har kendskab til, at Museerne i Fredericia, Kertemindeegnens Museer og Nyborg Museum i fællesskab har taget initiativ til forskellige arrangementer. Det første er et "Seminar om 1600-tallets svenskekrige", der afholdes 8. oktober 2007 i Fredericia. Dette vil blive fulgt op at lignende aktiviteter i 2008 ved Kertemindeegnens Museer og i 2009 ved Nyborg Museum. Regeringen agter derfor ikke at tage særlige initiativer til markeringen af 350-års-dagen for Roskildefreden.".

    Kulturministeriet
    Nybrogade 2
    1203 København K
    33923370 (tlf)
    33913388 (fax)
    min@kum.dk
    12. september 2007
    -
    via: Folketingets Lovsekretariat
    Folketinget Christiansborg
    1240 København K
    12. september 2007
    ==


    SEMINAR 8. OKTOBER 2007

    Programmet for det omtalte seminar i Fredericia 8/10-07 ser således ud:

    1600-TALLETS SVENSKEKRIGE
    Sted: Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia
    Tid: Mandag 8. oktober 2007 kl. 9.30-17.00
    Pris: 250 kr, der dækker forplejning
    Tilmelding: Senest mandag 24. september
    Til - enten: mubj@fredericiakom.dk
    Eller: Bymuseet, Jernbanegade 10, 7000 Fredericia; tlf. 72106980

    Seminaret beskæftiger sig med krigenes baggrunde, forløb, konsekvenser for adel og borger, skattefund og myter om dengang samt endelig om stormen på Fredericia 1657. Alle interesserede indbydes til seminar i Fredericia mandag den 8. oktober 2007 kl. 9.30 - 17 i Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia.

    Pris: 250 kr, der dækker forplejning.

    Program:
    9.30 – 10.00 Ankomst og kaffe  Velkomst
    10.00: General Kjeld Hillingsø: Svenskekrigenes baggrund og forløb
    10.45: Professor Knud J. V. Jespersen: Adelsvældets sidste dage
    11.30: Arkæolog Bo Knarrström: Slagmarksarkæologi. Hvad kom der ud af de arkæologiske undersøgelser på kamppladsen ved Yllestad nær Landskrona, hvor det afgørende slag mellem svenske og danske hærenheder fandt sted d. 14. juli 1677?
    12.15: Spørgsmål til formiddagens oplægsholdere
    12.45: Frokost
    13.45: Historiker Lars Christensen: Civilbefolkningens rolle og vilkår
    14.30: Lokalhistoriker Kamma Varming: "Det var da fjenden var i landet" – 1600-tallets krigsførelse i folkeoverleveringerne
    15.00: Kaffe
    15.30: Oberstløjtnant Ole Dyrn: Stormen på Fredericia den 24. oktober 1657
    16.00: Spørgsmål, drøftelse
    17.00: Afslutning.

    Denne historiedag i Fredericia mandag 8/10-07 er den første i en række på tre om svenskekrigene 1657–1660. De kommende seminarer finder sted i Nyborg 20. november 2008 og i Kerteminde engang i 2009.

    TILMELDING om deltagelse senest 24. september 2007 til: mubj@fredericiakom.dk
    Eller til: Bymuseet, Jernbanegade 10, 7000 Fredericia; tlf. tlf. 72106980 (museerne@fredericiakom.dk).

    Der vil blive udsendt bekræftelse på tilmeldingen - så vidt muligt pr. epost.

    Læs videre:
    http://www.museer-nyborg.dk/ (Museerne i Nyborg)
    http://www.kert-mus.dk/intro.html (Museerne i Kerteminde)
    http://www.historie-online.dk/nyt/seminar_svenskekrige.htm (Program)
    ==

    Knud J. Holdt
    17. september 2007
    August 31

    Skånelandsk tabu?

    Massiv uvilje


    Det ikke-svenskbesatte Danmarks oplagsmæssigt største dagblad, Jyllands-Posten, bragte på Det Skånelandske Flags Dag, søndag 15. juli 2007, den første af i alt otte helsides, fotoillustrerede artikler, hvor teksten var forfattet af Per Nyholm og fotografierne komponeret af Carsten Ingemann.

    De to nævnte var af avisen blevet bedt om at tage på en historisk og kulturpolitisk rejse gennem Skånelandene og sende rapporter tilbage til bladet - til glæde for læserne.

    Udførlige referater af de otte artikler, trykt dag for dag i Jyllands-Posten 15/7-22/7 2007, kan læses via denne side (datoerne 20/7, 23/7, 26/7 2007). [*]
     
    30. AUGUST 2007
    Jyllands-Posten udgiver i ugens løb forskellige tillæg i tabloidformat. Torsdag 30. august 2007 således tillægget "Kultur" (28 sider). Her læser man på side 17 et indlæg af Per Nyholm (PN) under rubrikken "Undervejs" og med overskriften "Røverfreden".

    PN oplyser her bl.a., at de otte artikler om Skånelandene fra juli måned 2007 affødte mange reaktioner fra avisens læsere, og skriver:

    "Læserne reagerede i hobetal, blandt dem mange skåninger, som ikke forstår, at man i Danmark anser dem for svenske, hvilket de ikke er, og ikke ønsker at være. Hvormed jeg ikke siger, at de er eller ønsker at være danskere. Snarere ønsker de at være det, de er - nemlig skåninger med et noget distant forhold til Stockholm og en nær tilknytning til København. Det kunne vi nok i skåningernes gamle fædreland tage os lidt af.".

    MODVILJE OVERALT

    PN opholder sig tilsyneladende dele af året i middelhavsområdet, idet han har sendt sin kommentar fra Rom. Han har tænkt videre over Skåne og det officielle "Danmarks" holdning til "det tabte land" og indleder sin artikel om "Røverfreden" 30/8-07 på følgende måde:

    "Forleden gjorde jeg det, man ikke skal gøre, hvis man vil have resten af dagen i fred med sit blodtryk. Jeg ringede til et antal offentlige institutioner for at høre om deres planer i anledning af en årsdag. I anledning af hvaffornoget? Jeg specificerer gerne. Om seks måneder er det 350 år siden, at Danmark blev lemlæstet til ukendelighed. Vi blev udsat for Freden i Roskilde, en røverfred, der i hæslighed overgår englændernes bombardement af København i 1807, inklusive ranet af flåden, samt afståelsen af Norge i 1814 og tabet af hertugdømmerne i 1864. Roskildefreden? Ring til Kulturministeriet og spørg, om man har noget undervejs. Ring til Nationalmuseet, ring til Amalienborg, ring til Udenrigsministeriet og til Kunststyrelsen. Man ved intet, og man vil intet. Ring til Skåne, og der tales forsigtigt om endnu ikke planlagte foranstaltninger i Malmø, Lund og Kristianstad. Intet stort, intet af format. Hvis dette ikke er en skandale, så findes skandaler ikke længere. Jeg blev, mens telefonregningen voksede, belemret med ganske mange bortforklaringer. De kan sammenfattes i dette, at det er lang tid siden, og at det ikke har interesse. Lang tid? I forhold til Danmarks tusindårige historie? I forhold til Kalmarunionens 600-årsdag, som de nordiske lande markerede flot og godt i 1997? Svenskekrigene skal dysses ned og helst glemmes. Det er sagen. At nævne Roskilde-freden ved et middagsbord i Stockholm er som at nævne gaskamrene ved et middagsbord i Tyskland. Aftenen er ødelagt.".

    HISTORIETOMHED

    Måske er det manglende historieundervisning i skolerne, der er årsagen til den svensk-danske amnesia i skånelandsspørgsmålet, funderer PN og fortsætter:

    "Jeg mener ikke, at man skal plage uskyldige skolebørn med revanchistisk historieundervisning, men det er jo ikke det samme som at ignorere historiske begivenheder, endsige at give afkald på viden, klarhed og forståelse. At der virkelig er et behov for viden, klarhed og forståelse, gik op for mig tidligere på sommeren, da jeg til Jyllands-Posten skrev en serie artikler om de tabte lande.".

    Om tabet af Skånelandene i relation til Sønderjylland 1864 og det tyske Holsten skriver PN: "Skåne, Halland og Blekinge er en langt værre affære end Sønderjylland. (...) At Holsten og Lauenborg gik til Tyskland var ingen katastrofe, men snarere hvad mange ønskede både i København og Holsten i 1864. Her forelå ikke et ran. Slesvig er en anden sag.".

    PN gentager temaet fra de otte juli-artikler og skriver: "Skåne, Halland og Blekinge udgjorde sammen med Bornholm fra tidernes morgen Østdanmark og var befolket af danskere. Lund var det tidlige Danmarks vigtigste kulturby. Svenskerne gik ikke i krig for at befri formodede svenskere, men for at erobre rige danske landskaber, som for dem lå ubekvemt på kortet.".

    NORDISTISK TAVSHED

    PN kunne godt have tænkt sig en nordisk vandreudstilling turnerende i Skandinavien forud for 350-årsdagen i 2008, tilrettelagt "i det ofte besungne nordiske broderskabs ånd" og omhandlende begivenhederne i og omkring 1658.

    Ingen museumsfolk eller kulturprofiler i de nordiske lande har dog interesseret sig for noget sådant, og nu er det for sent: "Det lader sig ikke længere gøre. Tiden er forpasset. Man vil ikke.".

    Dette kan skyldes, at "traumerne ... stikker for dybt". "Skånelandene rumsterer i den danske underbevidsthed ikke som et tilfældigt landevejsrøveri, men som et voldeligt overfald, der kostede nationen en tredjedel af statslegemet. Den slags taler man nødigt om i pænt selskab.".

    Den nu forpassede chance for en vandreudstilling med tema 1658 kunne efter PNs mening bl.a. have haft følgende fokus: "Man kunne også have kastet et skarpt blik på Carl X Gustavs tyvagtige hustru, Hedvig Eleonora, der tømte danske slotte og herregårde for kunst ….".

    ROSVÆRDIGT

    Konkluderende må det siges, at det ikke er uden betydning, at en journalist på et stort dansk dagblad tager telefonen og fra Rom ringer til en række offentlige institutioner i Danmark for at høre, hvilke planer man har iværksat for at markere den sørgelige 350-årsdag i februar-marts 2008

    Det er derudover prisværdigt, at PN gennem sin artikel i bladet delagtiggør offentligheden i den totale mangel på initiativ og interesse, det officielle Danmark viser i denne sag.

    Årsagen hertil kan enhver gøre sig sine tanker om.
    ==

    Knud J. Holdt
    Kbh,  310807
     
    [*] De refererede artikler her på siden fra 20., 23. hhv. 26. juli 2007:
    July 26

    Skånsk rejses kølvand:

    Efter Jyllands-Postens skånske rejse

    SKÅNE ØST - HALLAND NORD

    Artikelserien i Jyllands-Posten om Skånelandene fortsatte torsdag 19. juli og afsluttedes søndag 22. juli 2007.

    Som sædvanligt i sådanne fremstillinger var tiden brugt op og avispladsen fyldt ud, da de to skånerejsende Per Nyholm og Carsten Ingemann nåede til Bleking og Halland, der derfor blot kunne behandles overfladisk.

    Fra disse to landskaber var det især Brømsebro og Varbjerg/Varberg, der blev nævnt, sammen med en kortfattet fremstilling af de historiske hændelser, der er knyttet hertil.

    Mellem Bleking Øst og Halland Midt kørtes gennem det regntunge og granbevoksede Småland - stort set uden ophold.

    Bornholm blev ikke nævnt med ét ord i de otte artikler, selvom turen gik forbi Ysted/Ystad.

    Per Nyholm (PN), der stod for teksten, er vant til at skrive historie med en bred pensel, hvorfor det ikke kommer sig så nøje med ubetydelige detaljer, som når han skrev Helsingfors i stedet for Helsingborg i forbindelse med feltslaget i 1710, eller steg på kystbanetoget på Vesterport Station i København, selvom dette tog ikke har perron dér.

    Sådant kan ske for en kosmopolit, der har tilbragt store dele af sit voksne liv uden for "lille" Danmark.


    TORSDAG 19. JULI 2007

    Denne dag bragte Jyllands-Posten den femte af de otte helsides artikler fra Skånelandene, begrundet således: "Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt Per Nyholm og Carsten Ingemann på en sommerrejse gennem det tabte Danmark - gennem Skåne, Halland og Blekinge.".

    Artikelserien bragtes under temaet FOKUS: DET GAMLE LAND og underrubrikken "Svenske drømme, danske mareridt".

    De to skånerejsende er nu nået til Trelleborg på Skånes sydkyst: "Navnet lugter af vikinger. Man forsøger da også at trække turister til med en voldborg, som skal minde om navnebroderen på Sjælland og de øvrige vikingeanlæg i Danmark. Det lykkes ikke rigtigt. Der er for mange plastichjelme, men lad nu enhver beholde sin smag.".

    Om arkitekturen i Trelleborg skriver Per Nyholm (PN): "Byplanlæggerne har været her. Svenske byplanlæggere med sunde, sociale instinkter. Resultatet er ganske mange betonhuse og livløse gader, som man så har pyntet med palmetræer. Det ligner en blanding af Haiti og det nedlagte DDR.".

    TANKER OM SKÅNE

    Om mødet med skånelænderne hedder det: "Man mærker det igen og igen. Skånelænderne er ved at komme sig over 350 års svensk styre, som indledningsvis var den rene terror for siden at gå over i statsdirigeret velfærd. Skånelænderne diskuterer gerne det skånske, dets indhold og særlige melodi. De genopfinder så at sige sig selv, hjulpet på vej af Øresundsbroen. Foreløbig er mange nået dertil, hvor de anser sig for svenske statsborgere, men ikke for svenskere.".

    Om staten Sverrig skriver PN: "Sverige er et af kontinentets mest centralistiske lande. Det kan næppe holde. Broen skaber forbindelse ikke alene til dagens Danmark, men til de 700 år da Skåne var kernen i det danske. På dansk side gør man intet eller meget lidt for at hjælpe denne udvikling frem. Skånelænderne interesserer síg højlydt for Danmark, danskerne er stort set ligeglade med Skånelandene. Den resterende danske bevidsthed har glemt dem i næsten alle andre henseender end denne ene, at det er chikt at have sommerhus i Sverige. Ofte ligger huset i en egn, der indtil 1658 var pæredansk.".

    Mens Carsten Ingemann finder motiver til sine farvefotos, falder PN i snak med Majlis og Sven-Erik i Trelleborg, der har det skånske flag hængende på flagstangen. De tre diskuterer bl.a. "identitet, tilhørsforhold, hjerterødder", og PN sammenfatter:

    "Er de svenskere eller danskere? Lidt af hvert, måske ingen af delene. Skulle de vælge, men det skal de heldigvis ikke, foretrak de nok at være danske. De synes, at danskerne i vest er lidt sjovere, ikke så stive som svenskerne i nord. På den anden side er skattevæsenet vel lige ubarmhjertigt, hvad enten det kræver ind på svensk eller dansk. Nej, man er skåning, men hovedstaden hedder København.".

    SKÅNE SYDØST

    I Smygehuk øst for Trelleborg spiser makkerparret røget fisk, skyllet ned med mellemøl, om hvilken Palle Lauring bemærkede, at "Sverige er det eneste land i verden, som fremstiller en øl, der er tyndere end vand.".

    Næste stop er i Vester Vemmenhøj, hvor værmlændingen Selma Lagerlöf lod sin geografibog om Niels Holgersen tage sin begyndelse på en gård, som vises frem i turistsammenhæng som en brandtomt.

    Turen fortsætter mod Ysta/Ysted/Ystad i det bølgende herregårdslandskab. Denne købstad på Skånes østlige sydkyst blev bevaret som en tidslomme, "hvilket altid er godt for de historiske monumenter".

    Om byens fremtid hedder det: "Man sætter nu sin lid til østersøhandlen, der atter skal blomstre efter kommunismens nederlag i Øst- og Centraleuropa samt Baltikum. Alene geografien siger, at de gamle danske lande får en hovedrolle ...".

    Bilen gør holdt ved vadestedet og stenbroen over Dybbækken, hvor en runesten fra o. år 1000 fortæller om Bror og Buse. Kirken i Øster Vemmenhøj med dens fine kalkmalerier og historiske minder "frem til katastrofen i 1658" er desværre lukket som så mange andre, så PN lægger sig rygværts i græsset og lader tankerne flyve: "Stilhed og naturens lyde. Man føler sig hjemme. Man er på dansk grund.".

    FREDAG 20. JULI 2007

    Carsten Ingemann og Per Nyholm fortsætter rejsen i Sydøst-Skåne "ad stier og veje, der har eksisteret siden tidernes morgen, så længe dette landskab, kaldet Skåne, var Danmarks kerne.".

    "Grønby, Valby, Greve, Tryde og Asperød. Der er ingen ende på det danske, når man færdes fra Skanør til Simrishamn, som i vore dage ville have heddet Simmershavn, om ellers danskheden havde holdt sig.".

    Turen går forbi Krageholm/Krogholm til Tostrup/Tosterup, hvor Tyge Brahe tilbragte sine barndomsår.

    JØRGEN KRABBE

    Så følger et uheldigt afsnit om Jørgen Krabbe, som PN beskriver som "opportunist" og ikke af samme modstandsstøbning som Bartholomæus Mikkelsen, Johan Jørgensen og Joakim Brun, der blev halshugget på rådhusplandsen (Store Torv) i Malmø 1659, samme sted, hvor Jørgen Krabbe blev skudt 13. januar 1677 (juliansk tidsregning).

    "Jørgen Krabbe anses i dag for en skånsk martyr. Det er nok at gøre manden for megen ære. Han ligner en opportunist, og vi husker ham, fordi hans sag var så rodet og dermed typisk for danskheden efter 1658. Han er ikke af samme fornemme aftapning som den såkaldte Malmø-sammensværgelses borgerlige ledere.".

    ØSTERLEDEN (ÖSTERLEN)

    Forbi Glimminge Hus med det turistiske hurlumhej kører den bilende duo nordpå langs Skånes østesøkyst (Hanø Bugt). "Landet går i retning af det karge, fjeldet igennem mulden. Lyng og fyrreskov. Kornmarker bliver til æblehaver, det sjællandske bindingsværk viger for røde træhuse. Forude ligger Bleking, dernæst Sverige.".

    Sidste stop i denne del af rejseberetningen er landsbyen Skt. Olav, opkaldt efter den dérværende kirke af samme navn, der i førreformatorisk tid fungerede som pilgrimskirke, og hvor en træskåren figur af Hellig Olav kunne bringe helse til de syge: "Over alt i denne kirke - i grundtonen så dansk som nogen - vidner billeder, figurer og altre om den tidligere tro ...".

    Artiklens faktaboks handler denne dag om Hellig Olav, om hvem det bl.a. oplyses: "Norges værnehelgen, født 995, dræbt i slaget ved Stiklestad 29. juli 1030.".

    LØRDAG 21. JULI 2007

    I denne syvende del af rejseberetningen fortæller PN, at han gerne fra Kivig (Kivik) i Hanøbugten ville være sejlet til Gotland (Gulland), Øsel og Talinn: "Øerne derude og den baltiske kyst var kolonier, der kom til. Det var ikke dansk land som Skåne, Halland og Bleking.".

    De to skånerejsende når endelig til Christianstad med Trefoldighedskirken og derefter til øen Ivø i Ivøsøen, hvor ærkebisp Anders Sunesøn tilbragte sin sidste tid som sygdomsramt (død 24/6 1228).

    Fortællingen hopper derefter i et stort spring til det østligste Bleking - til Brømsebækken, hvor den såkaldte Fred i Brømsebro blev forhandlet på plads i 1645, hvorved Halland, Gotland, Jemtland, Herjedal og Øsel blev underlagt Sverrig (Halland i første omgang for 30 år).

    SØNDAG 22. JULI 2007

    Fra Kalmar Sund køres der i hast gennem nåleskovene til Varbjerg (Varberg), noget af vejen langs den gamle rigsgrænse: "Halland blev taget fra Danmark i 1645, ved freden i Brømsebro, men mistede ikke sit særpræg. Halland har sin egen tone nøjagtig som Bleking og Skåne.".

    Om rigsgrænsen med de seks grænsesten fra 1000-årene skriver PN: "indtil sent i vor historie var landegrænsen mellem dansk og svensk vigtigere end landegrænsen mellem dansk og tysk. (...) I 600 år var hovedfjenden Sverige.".

    Om svenske drømmemål: "Svenskerne sad i den tynde ende, på magre jorder, gang på gang brækkede ploven med fjeldet. Danskerne længere mod syd kunne ordne deres muld i en håndevending for derefter at lade Gud om resten. Det var uretfærdigt. Det blev en svensk besættelse, at man ville ned til Søndersletten. I 1658 sparkede de døren til spisekammeret ind.".

    Om modstanden i Skåne i årene omkring 1670'erne: "Gøngerne og snaphanerne var som frihedskæmpere eller friskytter er flest, lokale folk. De ville lades i fred med deres familier og jorder, deres præster og gamle levemåder. (...) Gøngerne og snaphanerne var danske i gammelt dansk land. De fattede Roskildefreden lige så lidt, som jyderne ville have fattet, at man i 1864 afgav Jylland til Grenen. De krævede deres ret til at være danske ...".

    PN har ikke helt styr på, hvordan de forfærdelige spidninger skete, og han lader vogntoget med krigskassen drage fra syd mod nord, da det lænses for sine kobberplader i Losholt. Disse unøjagtigheder vil den almene læser nok ikke lægge mærke til.

    Artiklens afslutningsord lyder: "Rejsen gennem det tabte land er forbi. Man tænker på disse landsmænd, som ikke længere er rigtige danskere, og som aldrig blev rigtige svenskere, og som derfor blev sig selv, skånelændere. Med de dansksindede i Slesvig og Holsten er det anderledes. (…) De blev ikke glemt. Hvor mærkeligt det end lyder, vi glemte Skåne, Halland og Blekinge.".

    MANGLENDE HISTORIEKUNDSKAB

    Per Nyholm er efter nutidig dansk målestok godt orienteret i historien. Han har dog tendens til at viderebringe almindelig "dansk" uvidenhed i flere sammenhænge.

    Således henviser han i slutningen af den ottende og sidste artikel til "den kendsgerning, at Sverige ved fredsafslutningerne i Brømsebro og Roskilde nåede sit mål, fuld adgang til havet, ikke bare udløbet ved Göteborg, som altid var svensk, men den hele lange kyst, der historisk var dansk.".

    Her præsenteres man for en af de "klassiske" fejl i "dansk" historieskrivning, som sandsynligvis opformeres også blandt faguddannede historikere.

    Det omtalte "udløb" har aldeles ikke "altid" været svensk. Der er tale om det nedre eller sydlige løb af Skandinaviens største flod, der hedder Elven (Elfir) og som afvander Nordens største sø Vænern (betyder "den vandrige").

    ELFIR - ELVEN

    Det gamle hævdvundne navn på denne flod, altså Elfir/Elven, er i nyere tid blevet forsvansket til Göta Älv, idet "svenskerne" her som i andre sproglige sammenhænge har strintet deres fra de andre nordiske folkeslag erobrede territorier af ved at "forsvenske" deres navne - i dette tilfælde ved at afdanske og afnorske flodens rette navn.

    Indtil ca. 1255 var Elven grænseflod mellem Norge i nord (Elvsyssel) og Danmark i syd (Halland). Langt inde mod øst - i hvad der senere kaldtes Vestergyllen (Vestergötland) - fandtes gyllænderne (göterna), som bragte deres salgsvarer ud til handelspladserne ved Elven, bl.a. Lødøse, der formodentlig er en oprindelig norsk handels- og opkøbsstation (navnet betyder "ved folkehusene" - måske forstået som handelsboder).

    Fra indlandet førtes "vildmarksprodukter" (honning, pels, skind osv.) på denne måde ud til de store nordeuropæiske vandveje, som danerne og nordvejsfolkene beherskede (tidligere spillede friserne en central rolle som handlende og sejlende kulturformidlere).

    Det var først efter at Daneriget var blevet svækket under Valdemar (legifer) Sejr og hans sønner i første halvdel af 1200-årene, at "svenskerne" (læs: vestergyllænderne) overhovedet kunne tænke den tanke at gøre et forsøg på at fravriste det fordums så mægtige danerige dets nordlige kyststrækning: Hallands kyst og Elvens venstre bred.

    HISTORIEFORUM

    Oppe i landet syd fior Vænern findes en historisk forening, der hedder "HistorieForum Västra Götaland" (http://www.historieforum.se/).

    Denne meget aktive og seriøse forening står bl.a. for udgivelse af småskrifter. Således tryktes i 2002 en epokeskabende historisk-arkæologisk redegørelse med titlen "Landkorridoren till Västerhavet  Hur Sverige fick land vid mynningen av Göta älv under 1200-talet - ett försök att förklara händelseförloppet.".

    Bogen er skrevet af Ingvar Leion, Borås, der under den kolde krigs varmeste periode var aktiv i det militære forsvar af området omkring Elvens udløb.

    Ingvar Leion har et indgående kendskab til terrænforholdene ved Elvens nedre løb i kraft af sine mangeårige arbejdsrelaterede feltstudier; men ved siden af sin militære løbebane har han uddannet sig som arkæolog og er tillige historisk velorienteret om forholdene i Elvlandet i 1200-årene og tiden deromkring.

    Han har i høj grad inddraget den norske kongesaga Hákonar saga Hákonarsonar (Håkon Håkonssons saga), der er forfattet af Snorre Sturlasons nevø Sturla Þórðarson i 1260’erne - kort tid efter kong Håkons død i 1263.

    Læs videre her:
    http://no.wikipedia.org/wiki/H%C3%A5kon_H%C3%A5konsson
    http://no.wikipedia.org/wiki/Sturla_%C3%9E%C3%B3r%C3%B0arson

    LANDKORRIDOREN 2002

    Under rubrikken "Böcker" (http://www.historieforum.se/) finder man følgende omtale af Ingvar Leions bog fra 2002:

    "Landkorridoren till Västerhavet  Hur Sverige fick land vid mynningen av Göta älv under 1200-talet - ett försök att förklara händelseförloppet.".
    -
    HistorieForum Västra Götaland, Series B, Vetenskapliga rapporter och småskrifter, No 3, Skara 2002 (ISSN:1650-4852; ISBN: 91-974119-2-2).
    -
    Hur Sverige fick land vid mynningen av Göta älv under 1200-talet - ett försök att förklara händelseförloppet. Med hjälp av tillgängliga källor anser vi oss veta att Sverige, icke osannolikt för första gången, fick tillgång till den så kallade korridoren till Västerhavet någon gång mellan åren 1206 och 1261. Tillkomsten av landkorridoren innebar att två norska socknar på Hisingen samt de danska häraderna Askim, Sävedal och Vättle överfördes till Sverige. Tidsförhållanden och territoriella förhållanden har tidigare utretts, inte minst av Gunnar Olsson i hans 1953 utgivna skrift Sverige och landet vid Göta älvs mynning under medeltiden. I föreliggande skrift görs ett försök att komplettera tidigare forskning genom att fokusera på processerna bakom korridoren. I sammanhanget granskas såväl naturgeografiska omständigheter som det maktpolitiska spelet. De som på ett eller annat sätt syns ha medverkat vid tillkomsten av landkorridoren och som ingående behandlas i denna skrift är inte blott berörda riken som Norge, Sverige och Danmark utan även kyrkan och den begynnande Hansan med staden Lübeck. "Det forna Västergötland" och dess tidigare gränsförhållande gentemot det danska Halland samt svensk kolonisation mot mynningen av Göta älv och mot Sjuhäradsbygden är andra komponenter som i denna skrift belyses och som ses som troligen  sammanhörande med processerna  bakom Landkorridorens tillkomst.
    Boken vänder sig till såväl fackmän som till en historieintresserad allmänhet.

    Bestilles via http://www.historieforum.se/ (rubrik "Böcker").
    ==

    Mvh,  Knud J. Holdt
    Kbh,  260707
    July 23

    Skånsk rejse fortsætter:

    I Jyllands-Postens fodspor Skåne rundt

    SKÅNE SYDVEST

    Artikelserien i Jyllands-Posten om Skånelandene fortsatte mandag 16. juli 2007 og de følgende seks dage. Den blev afsluttet søndag 22. juli, hvor makkerparret Nyholm og Ingemann var nået ud til Jyllandshavet (hollandsk: Kattegat) og derfra formodentlig fortsatte med færgen til Grenaa.

    Serien bragtes under temaet FOKUS: DET GAMLE LAND og underrubrikken "Svenske drømme, danske mareridt".

    Avisen havde givet den rejsende duo en arbejdsopgave beskrevet således i forbindelse med hver af de otte helsides artikler: "Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt Per Nyholm og Carsten Ingemann på en sommerrejse gennem det tabte Danmark - gennem Skåne, Halland og Blekinge.".

    MANDAG 16. JULI 2007

    Denne rejsens anden dag kommer de to til Lund og Malmø, og én af farveillustrationerne er rytterstatuen på Malmø Rådhusplads (Stora Torg).

    En faktaboks omtaler bl.a. Malmøs centrale rolle i den tidlige reformationstid. Her læser man om Martin Luther (1483-1546), de 95 teser fra 1517 (Wittenberg) og den blodige borgerkrig i Danmark (Skåne) som udløber heraf (Grevens Fejde): "Grevens Fejde er den hidtil blodigste borgerkrig i Danmark. Jyderne under Skipper Klement blev slået ved Aalborg i 1534 og fynboerne på Øksnebjerg i 1535.".

    1536 var krigen slut, og den tyske sejrherre indtog København, "der dog ligesom nabobyen Malmø allerede var delvis protestantisk, men ikke ønskede at blive regeret af, hvad man anså for en tysk fyrste.".

    Per Nyholm (PN) kører mod Lund/Malmø fra Helsingborg. Her i det vestlige Skåne føler han sig landskabs- og bygningsmæssigt på hjemmebane: "Fritstående huse af ældre dato røber det danske nærvær. Disse gårde er sjællandske, siger man til sig selv, men måske er det omvendt. Måske lærte sjællænderne at bygge af skånelænderne. Historien taget i betragtning er det tænkeligt. Skåne var dansk hovedland. Sjælland en provins. Skåne var fremtid, Skåne var udblik og indblik.". "København var et fiskerleje uden navn.".

    Omtale af de blodige slag i Skåne 1118-1119 (slagene ved Dysjebro og Lomme; Harald Skreng).

    NYE TIDER

    PN vender sig herefter mod nutiden: "båndene blev kappet i 1658 (...) I dag finder gamle landsmænd på ny hinanden. Mellem Sjælland og Skåne er der en trafik som aldrig før. (...) Turen op til Stockholm tager mellem fire og fem timer. Den påtager ingen sig frivilligt. København er atter skånelændernes hovedstad og en delvis skånsktalende by. (...) Det, der hører sammen, vokser sammen.".

    DANERIGETS HOVEDSTAD

    PN har besøgt det gamle sæde for Skånes landsting nord for Lund (nu inden for bygrænsen), af nogle kaldet Libers Høj. Stedet er vanskeligt at finde frem til (manglende skiltning m.v.).

    PN omtaler derefter Slaget ved Lund i 1676 og den elendige "danske" hærledelse.

    Derefter omtale af ærkebispetiden i Lund 1103-1536 og af reformatorerne i Malmø. Om sidstnævnte by læser man: "her udgav Hans Spandemager og Claus Tøndebinder allerede i 1528 den første danske salmebog. Ikke i København, ikke i Ribe, ikke i Roskilde, ikke i Hans Tausens Viborg.".

    "Lund, skriver Palle Lauring, er Skånes hellige hjerte. Det mærkes, når man træder ind i basilikaens stilhed. Nok er denne kirke blevet hårdt restaureret, sine steder til døden, men især i krypten fornemmer man den oplyste middelalder, det katolske Danmark ...".

    Den første (sten)kirke i Lund blev indviet i 1085, viet til "Sankt Laurentius, der i 258 led martyrdøden på en gloende rist i Rom.".

    I Lund Domkirke afløste Absalon efter indledende "vægring" ærkebiskop Eskil: "Historien hvisker - og den hvisker på dansk - over alt i dette engang så magtfulde gudshus. Alle de store danske biskopper virkede her, Asser og Eskil, Anders Sunesen, Jakob Erlandsøn og Jens Grand.".

    "I tværskibet gravsattes i 1228 Anders Sunesen, endnu en Hvide, den danske middelalders førende skolastiker, et fornemt menneske, som man gerne vender tilbage til. På hans grav sættes hvert år, fra Valdemarsdagen til Midsommerdagen, den danske fane, idet man mindes, at det var Anders Sunesen, støttet af sine munke, som greb det Danebrog, der ifølge sagnet dalede ned fra himlen og gav danskerne sejren i slaget ved Lyndanisse i 1219.".

    MALMØ I CENTRUM

    PN slutter denne del af sin Skånske Rejse med indtryk fra Malmø, hvor han bl.a. har besøgt Peterskirken (Skt. Petri), der "viser os, hvordan vor egen Frue Kirke så ud, den gamle gotiske domkirke, som englænderne i 1807 skød i grus og aske.".

    På Malmø Rådhusplads "strakte lederne af den såkaldte Malmø-sammensværgelse hals under mestermandens økse. Bartholomæus Mikkelsen, Johan Jørgensen og Joakim Brun gik i døden som danske patrioter i december 1659.". "Svigtet på den danske side var totalt og blev aldrig glemt i det tabte Østdanmark.".

    Om skånelændernes indstilling efter 1658 (1680) skriver PN: "Alle vidste, at skånelændernes hengivenhed gik til Danmark. De kunne ikke vindes, de skulle knækkes.".

    "På Store Torv rider i dag Carl Gustav, en småfed, lille herre med stikkende øjne og et kolerisk temperament, en fra Tyskland indført landsknægt. (...) Som man ser ham med næsen i sky og en latterlig hat på hovedet, tænker man: han var ikke rigtig klog. Skånelændernes tyran. Fjern ham. Send ham hjem til Sverige.".

    TIRSDAG 17. JULI 2007

    Nyholm og Ingemann fortsætter rejsen i Skåne og når til Falsterbonæsset, hvor de bl.a. besøger Fodevig, og PN inddrager Saxo og Roskildekrøniken (slutter 1138) i sin beretning om slaget dér 1134, hvor Erik Emune sejrede (dræbtes siden på Ribe Ting 1137 af Sorteplov). Herefter gled danmarkshistorien over i valdemarstiden.

    Efter Oluf Håkonsens død på Falsterbo Hus 3. august 1387 hidkaldtes den kun syvårige Vartislav af Pommeren (nutidens Darlowo på Polens østersøkyst). Han hed siden Erik af Pommern.

    Besøg i Sct. Gertruds Kirke i Falsterbo. Derefter ud over Søndersletten: "Som man kører igennem det bølgende Skåne, ud på Søndersletten, rigets bedste jord, dækket i alle retninger med vajende, silkeblødt korn, ser man kirketårne over alt.".

    ONSDAG 18. JULI 2007

    I denne fjerde artikel handler faktaboksen om det svenske "folkhem", et politisk projekt, som malmøiten Per Albin Hansson søsatte som tanke i 1920 og omsatte til handling i sin statsministertid 1936-1946 (døde natten efter 6. oktober 1946).

    SØNDERSLETTEN

    Nyholm og Ingemann har begivet sig ud på Søndersletten: "Lokalnavnene er danske, byggeskikken dansk. Husene er ikke gamle i den forstand, at de har stået siden hedenold. Nej, efter Skånes afståelse til Sverige byggede man videre, som man kunne og havde lært, hvidpudsede mure, tjærede bjælker, rygtræ på mønningen. Dansk fra kælder til kvist.".

    "Herregårdene ligger tæt, sine steder tættere end på Fyn (...) Efter katastrofen i 1658 klamrer rigets store slægter sig til deres ejendomme, men kan ikke holde dem. De svenske erobrere skred frem med ekspropriationer, mord og fængslinger.".

    FORTRÆNGT FOLK

    "Kun den fynske jord målte sig i bonitet med den skånske, men i Skåne var der mere plads. Svenskerne ankom med åben mund, de fattede ikke ét ord. Man skal huske, at Sverige gennem hele Middelalderen var et kolossalt, folketomt og ganske fattigt land. (...) For jævne mennesker var der meget lidt at stille op i soldaterstaten Sverige. Man var omgivet af stenmarker og sorte skove. Så pludselig stod man i det erobrede Danmark øst for Øresund, på Søndersletten, glinsende, smidig muld, sommersol og frisk luft fra havet. Ørkenvandringen var slut, man havde nået Paradisets have. Her var mælk og honning. Farvel sult, goddag overflod. For hverken første eller sidste gang blev en oprindelig befolkning fortrængt af udefra kommende, som hævdede, at dette var deres og tog det med vold.".

    Det svenske brud på den såkaldte Roskildefred skete prompte efter "fredsslutningen", ifølge hvilken indbyggerne øst for Øresund "kunne forblive skånelændere med deres gamle privilegier, rettigheder og friheder, Valdemarernes Danmark så at sige, men under svensk overhøjhed. Bragesnak og hule ord. Ingen tog det alvorligt. Mindst af alle Carl Gustav, pfalzgreven ...".

    TO GANGE CARL

    De to rejsende gør holdt ved Stavnstens Odde tæt på en golfbane, hvor de bevæger sig "hen over grønsværen med fare for at få en plastickugle gennem hovedet". På dette sted gik Carl 12. i land kl. seks om morgenen 13. december 1715. Han gik herefter mod øst ind til Trelleborg, hvorfra han red til Ysted/Ystad.

    Han var sejlet over fra Stralsund efter fem års asyl hos muselmændene i det nuværende Moldova. Om denne krigskarl hedder det: "Han var en krigsliderlig bandit, og at mange svenskere til denne dag hylder ham som heltekongen virker perverst.".

    Også en anden karl besøgte Stavnstens Odde den 20. juni 1749. Det var Carl Lind, der siden latiniserede sit efternavn (opkaldt efter lindetræet) til først det latiniserede "Linnæus", siden til det endnu "finere" tysk-franske "von Linné".
    ==
     
    Knud J. Holdt
    Kbh, 230707
    July 20

    Skånsk rejse:

    Jyllands-Posten besøger Skåneland

    SKÅNSK REJSE

    Søndag 15. juli 2007 arrangerede Foreningen Skånsk Fremtid flagfest for Skånelandsflaget for fjerde gang på Sjælland.

    Samme dag bragte den oplagsmæssigt største avis i Danmark, Jyllands-Posten, den første af en række rejseberetninger fra Skåne, skrevet af journalisten Per Nyholm og illustreret med aktuelle fotos af fotografen Carsten Ingemann.

    Disse to rejser i anden halvdel af juli måned rundt i Skåne og sender hver dag deres rejseindtryk tilbage til avisen, der dagen efter trykker disse i form af en helsides artikel med farvefotos.

    Temaoverskriften for rejseserien er FOKUS: DET GAMLE LAND. Med underrubrik: "Svenske drømme, danske mareridt".

    Avisens baggrund for at sende de to mod øst beskrives således (i forbindelse med hver artikel): "Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt Per Nyholm og Carsten Ingemann på en sommerrejse gennem det tabte Danmark - gennem Skåne, Halland og Blekinge.".

    Foreløbig er duoen nået til det sydøstlige Skåne, og rejsen fortsætter herfra mod nord. Hvornår og hvor den slutter, ved kun de selv - men formentlig et sted i Bleking.

    Nedenfor gengives uddrag fra den indledende artikel, offentliggjort søndag 15. juli 2007.

    Om Per Nyholm kan man læse lidt her:
    http://www.dr.dk/P1/gaardbo/Udsendelser/2006/08/21122425.htm
    http://www.pressefotografforbundet.dk/2386

    Om Carsten Ingemann her:
    http://update.dk/cfje/links.nsf/Personbeskrivelser/personID/CI002436
    http://www.dr.dk/P1/gaardbo/Udsendelser/Arkiv/2005/01/24/000057.htm

    FAKTABOKS 15/7-07

    "Skånelandene  Skåne, Halland og Blekinge var danske fra tidernes morgen. (...) Man kan sige, at de dansk-svenske krige forekom i næsten 800 år, fra midten af 11. århundrede til 1814 (...) Bornholm og Trondhjem Len vendte senere tilbage til deres respektive moderlande. Roskilde-freden består til i dag i alt væsentligt uændret.".

    MOD HELSINGBORG

    De to rejsefæller tager toget op ad Kystbanen. Per Nyholm skriver og fortæller. Han funderer undervejs op langs sjællandskysten om den svensk-danske historie: "Men de kan sagtens være generøse, disse svenskere. Det var dem, der vandt. Vi har en fælles historie igennem tusind år, men den tager sig bedre ud i deres øjne end i vore.".

    Ved ankomsten til Helsingør konstaterer Per Nyholm (PN): "Til gengæld er der mange fulde svenskere, hvis de altså er svenskere. Måske er de danskere uden rigtig at have styr på det.". Det er blot tredje gang, PN sejler på ruten Helsingør-Helsingborg.

    PN tager færgen Tycho Brahe en fredag morgen (13/7-07) og møder dette syn: "Svenskerne slæber på deres kasser med øl og sprit, som åbenbart forbliver en mangelvare i det såkaldte folkehjem. Igen kan man overveje sine medpassagerers identitet. Svenskere siger vi, og svensk pas har de, men er de ikke snarere danskere? Danskere, som gled ud på en af historiens vildveje. Al dansk-svensk pænhed til trods, dronningen inklusive, er provinserne på den anden side af Sundet dog urgammelt dansk land. Er de der stadig, vore landsmænd? Tør man vove den påstand, at var det ikke for Skånekrigene, da ville de alle til denne dag være danskere og kunne drikke, som det passede dem? Jeg vover påstanden, og jeg vover endnu én - nemlig denne, at i Skånelandene, hvilket vil sige Skåne, Halland og Blekinge tilsammen, men Skåne især, dér begyndte Danmark. I Lund og i Slesvig, så både smerteligt og uundgåeligt tabt til Tyskland, har vi det første Danmark.".

    PN fatter ikke meget af de ølslæbendes sprog: "De taler et sprog, jeg næsten ikke forstår, uagtet jeg på Dyssegårdsskolen i Vangede lærte svensk, højsvensk, ikke skånsk, som skulle glemmes.".

    Under sejladsen mod Skåne popper tankerne op: "Om styrbord Skåne-kysten og Hven, proppen i Sundets flaskehals. Det undrer ikke, at den koleriske Carl Gustav, da han havde tyvstjålet det gamle danske land i øst, også krævede denne ø. Blev danskerne siddende der, kunne de genere den svenske skibsfart betragteligt.".

    "Tycho Brahe var født og virksom i det nuværende Sverige. Svensker var han ikke, skåningerne kalder ham skånsk. Deri gør de ret.".

    UNATURLIG GRÆNSE

    "Er man efter 20 minutters sejlads i Sverige? Skolebøgerne nærer ingen tvivl. Skåne, Halland og Blekinge er svenske. Sådan. Øresund er den naturlige grænse. Den slags lærer man børn. Og børn tror på så meget, især hvis det er en smule eventyrligt. Måske skulle de være mere skeptiske.".

    "Hvad var det naturlige i Brømsebro-freden af 1645 og Roskilde-freden af 1658? At hundredtusinder af danskere kom under den svenske konge, at tusinder blev myrdet, at deres byer og landsbyer blev svedet af eller plyndret, at generationer af frihedskæmpere, kaldet gønger eller snaphaner, vægrede sig med et mod og en ildhu, som mange i vore dage kunne studere med udbytte ...".

    Om årene 1332-1360, hvor Skåne var i nødtvunget personalunion med Sverige, skriver PN: "Svenskerne brugte deres 28-årige herredømme flittigt, da de efter 1658 skulle overbevise udlandet om, at sydsvenskerne blot var vendt hjem til deres ifølge propagandaen elskede Sverige. På samme måde kunne Danmark hævde et krav under den betragtning, at skånelænderne, hallænderne og blekingerne var danske i 700 år og indtil videre svenske i kun 350 år.".

    Fra toppen af det bombastiske trappeanlæg op til Kernen (Kärnan) ser PN ud over Sundet: "Endnu engang undrer man sig over påstanden om Sundet som naturskabt grænse. Endnu en efterrationalisering, endnu et bevidst eller ubevidst forsvar for den glemsel, som fra dansk side har lagt sig over det tabte land.". "Men vi kunne gerne huske det, for hvad det er. Her, i Lund og i Malmø grundes fædrelandet. Helsingborg er i sin oprindelse så dansk som Kalundborg og Vordingborg og Sønderborg, kongemagtens faste borge. Domkirken i Lund var Nordens ærkebiskoppelige sæde, og det var besat med danskere, indtil Skåne forvandledes fra dansk kerneland til en fjern og mistroet svensk provins. De mellemsvenske urskove skilte og gør det stadig, vandet samlede.".

    PN taler med en dame ved Kernen: "Jo, hun er svensker, men også skåning og nok mere skåning end svensker. Der er så meget uforklaret, og det er så lang tid siden. Dansker er hun ikke, men heller ikke rigtig svensker. Et og andet hænger ved, siger hun, en fornemmelse af noget tabt eller ukendt. Nej, hun kommer ikke meget i København, men hun kommer mindre i Stockholm.".

    "Næste år har forsvenskningen af de gamle danske lande stået på i 350 år. Helt nøjagtigt. Agter man fra dansk side at gøre noget i den anledning? Selvfølgelig. Man agter at være musestille. Det nordiske samarbejde kan være rigtigt og godt, men indimellem er det lidt uærligt. Sild, blod og penge, det er Øresunds historie.".

    TYVERI OG RAN

    Om Flaadens Ran i 1807 og bugseringen ud gennem Sundet skriver PN: "Det fortælles, at fra de sjællandske og de skånske strande tog tusinder af tavse mennesker afsked med de ranede skibe. Man vidste, at nu hørte den dansk-norske sømagt op med at eksistere. Endnu et nederlag.".

    Da Carl Gustav 5. marts 1658 lagde til i Helsingborg, havde han "sendt sin rigeligt bjærgsomme hustru, Hedvig Eleonora af Holsten-Gottorp, i forvejen med krigsbyttet, hundreder af vognlæs med malerier, gobeliner, sølv og guld, bogsamlinger, møbler og andre kunstværker, blandt dem Anden Frederiks tronhimmel, der nu opbevares på Nationalmuseet i Stockholm, samt Neptunbrønden fra Frederiksborg slotsplads, som kom til Drottningholm. Tyvegods, hæleri og svindel, intet andet. Det største kunstran i Danmark nogensinde. Man kunne give det en tanke i 350-året.".

    5. marts 1658 var en tjenstvillig medløber mødt op i Helsingborg: "på stranden, i spidsen for sine præster, stod bisp Peder Winstrup, rede til at byde sin nye herre velkommen med salmesang, smiger og søde ord. For denne iver blev kollaboratøren adlet under det vidtløftige navn Himmelstierna.".

    TYSK-BALTISK PRÆG

    "Helsingborg føles ikke dansk, snarere tysk eller baltisk. Det lette og det muntre, som vi gerne forbinder med Danmark, har byen ikke. Men det skal så tilføjes, at historien her var hverken let eller munter.".

    "Egentlig forpligtede Carl Gustav sig i Roskilde-freden til for evigt at respektere skånelændernes "wanlige rätt og lagh same gamle privilegier og frijheder.". I dette lå, at nok skulle Skånelandene være svenske, men man anerkendte, at befolkningen var dansk. Det var en løfteparagraf uden indhold, og forsvenskningen satte da også ind med det samme ...".

    Om nutiden: "Udviklingen i de gamle danske provinser går ikke Sveriges vej, men næppe heller tilbage til Danmark.".

    I forbindelse med de 82 henrettelser i Stokholm i 1520 mener PN, disse står i skarp modsætning til nedslagtningen i Ronneby: "Hvordan tror man mon, det var i Rønneby, hvor svenskerne i 1564 lod 2.000 danske mænd, kvinder og børn myrde? Vandet i Rønnebyåen skal ved den lejlighed have været rødt i dagevis. Dog, det var menigmands blod, så det vakte mindre forargelse.".

    Om rytterstatuen i Helsingborg: "For enden af Store Torv, ud til havnen, dér hvor Carl Gustav gik i land og bisp Winstrup tabte sin ære, rider Magnus Stenbock højt til hest.".

    VOR FRUE

    PN besøger Vor Frue i Helsingborg (Maria Kirken), som han beundrer i dens stilrenhed. Ligstenene har næsten alle dansk eller latinsk inskription. Buxtehude fødtes i Helsingborg, virkede ved Maria kirkerne her, i Helsingør og sluttelig i Lybæk, hvor hans berømmelse voksede til højderne.

    Under turen sydpå fra Helsingborg mod Malmø med sjællandskysten i vest grubler PN over et kontrafaktisk historieperspektiv: "Hvad der var sket, hvis Frederik havde nægtet at konfirmere Roskilde-freden? Hvis han havde ladet svenskerne husere på Sjælland, mens vinteren blev til vår, og isen smeltede. Da havde Carl Gustav siddet i sin egen fælde. En skam at det ikke skete."
    ==

    Knud J. Holdt
    Kbh,  200707 
     
    July 15

    Skånelandsk flagfejring:

    Fejres for 41. gang

    Første gang i 1967

    3. søndag i juli hvert år markeres dagen

    Det rød-gule Skånelandske Flags Dag markeres hvert år den tredje søndag i juli forskellige steder i Skåneland, Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og andre steder, hvor venner af Skåneland har valgt at markere dagen.
    Der er flere lokale, både rent private og helt officielle steder, denne dag markeres på forskellig vis.
    Blandt de store arrangementer kan nævnes ved Kronetorps Mölla ved Arlöv i Skåne og i Slangerup i Nordsjælland; men langt de fleste steder markeres dagen rent lokalt og under private former med familie og venner.
     
    Her vajer Det Skånelandske Flag ved Melsted
    på Bornholm
     
    I år er det 41. gang dagen markeres. Det er blevet til en hyggelig tradition, hvor man mødes under hyggelige former. - Man har netop valgt den 3. søndag i juli til markeringen, fordi man her forventer, at mange har sommerferie i denne tid - og ikke mindst fordi vejret ofte er rimelig godt til udendørs arrangementer midt på sommeren.
    Hvad vejret angår, kan det faktisk næppe være bedre: Klar sol og ca. 25 grader - og lidt vind, så Det Skånelandske Flag rigtigt kan vaje og blafre.
     
    July 12

    Skånelandske Flags Dag 2007:

    Så er der flagfest igen

    Arrangementer igen i år både i Skåne og Nordsjælland

    Hvert år den tredje søndag i juli fejres Skånelandske Flag

    Søndag, den 15. juli 2007, er det Skånelandske Flags Dag.
    Som god ven af Skåneland - som Bornholm ikke at forglemme også er en væsentlig del af - er det en fornøjelse at viderebringe dette budskab:
     

    Kære ven af Skåne!

    Så er der snart gået et år siden sidste flagfest i Slangerup for Det Skånelandske Flag.

    Derfor indbydes alle venner af Skånelandene til ny flagfest søndag 15. juli 2007 kl. 13.00 samme sted som sidste år, nemlig i den hyggelige købstadshave bag:

    Slangerup Turistinformation
    Kongensgade 23, 3550 Slangerup

    Man kan læse mere om turistkontoret her:
    http://www.123hjemmeside.dk/Nordsjaelland/247384

    Der gøres især opmærksom på, at Slangerup Turistinformation er specialist i rejser til Skånelandene og derfor har et righoldigt udvalg af brochurer om landet øst for Sjælland og Jylland. Disse kan man forsyne sig med efter behov ved flagfesten på søndag.

    For fyrre år siden (1967) vedtog de første arrangører af flagfest for Skåneflaget, at dette skulle fejres på en særlig dag i året. Man valgte den tredje søndag i juli måned som festdag for Skåneflaget med bl.a. den begrundelse, at på dette tidspunkt af året var mange skåninger hjemme på ferie fra deres udlændighed i Stokholm eller andre steder.

    Desuden var det midt i højsommeren, hvorfor der var en vis sandsynlighed for godt udevejr til begivenheden. Regnbyer kan man dog ikke sikre sig imod i det danske/skånske sommerland - men de "går og kommer" jo, som poeten skriver.

    Flagfesterne for Skåneflaget holdtes de første mange år på landevejskroen Bialitt øst for Landskrone i Skåne (Bialitt betyder "bi nu lidt", dvs. kom indenfor og slap af).

    Udnævnelsen af "Årets Skåning" fandt sted på denne skåneflagdag i juli måned i de første mange år, men er nu blevet henlagt til senere på året.


    FLAGFEST I SKÅNE

    En flagfest for Skånlandsflaget holdes i år (15/7-07) ved hollændermøllen Kronetorps mölla nordøst for Malmø. Programmet ser således ud:

    1200 Invigning med flagghissning
    1230 Underhållning för barn - Ninni Carr och Leif Carr Olsen
    1300 Aktiviteter med föreningar - flera från Arlövs kommun
    1400 Underhållning med Skånetrubaduren Leif Carlsson
    1430 Flaggutdelning
    1500 Brukshundsklubbens uppvisning
    1520 Leif Carlsson underhåller
    1600 Avslutning

    Lidt om møllen og dens placering:
    http://www.galej-teatern.se/Karta.htm
    http://www.skane.se/templates/Page.aspx?id=68293


    FLAGFEST I SLANGERUP

    I Slangerup starter programmet kl. 13.00 og slutter ca. kl. 15.30. Nærmere detaljer fastlægges i løbet af de kommende dage. Stig Colbjørn Nielsen, der foruden at være medlem i Foreningen Skånsk Fremtids bestyrelse også er turistchef i Slangerup, plejer at have noget i ærmet allerede fra ca. kl. 12.00; så for dem, der gerne vil have det hele med, kan det betale sig at komme ca. en time før den officielle start kl. 13.00.

    Sidste år havde vi en meget vellykket flagfest, som var begunstiget af varmt, solrigt sommervejr. Dette kan man jo ikke garantere på forhånd, så programmet udformes på en måde, der tager hensyn til vejrliget, antallet af fremmødte osv. Hyggeligt plejer det altid at være. Festtale, diskussion, musik og andet bydes der på.

    Et indtryk af begivenheden i 2006 kan man få ved at besøge Torsten Sletskovs internetsted (http://hoddanturist.spaces.live.com/) og søge på juli måned 2006. Man kan også gå direkte til:
    http://hoddanturist.spaces.live.com/?_c11_BlogPart_BlogPart=blogview&_c=BlogPart&partqs=amonth%3d7%26ayear%3d2006

    Under datoerne 14/7, 17/7, 26/7 2006 finder man fyldig omtale af flagfesten 2006, hvor Torsten Sletskov fra Bornholm var festtaler. Den første flagfest vestensunds holdtes i 2004, den anden i 2005, den tredje i 2006. Alle i Slangerup.

    Stig Colbjørn Nielsens personale fra turistkontoret plejer at brygge kaffe og servere kage m.v. Der vil tillige være mulighed for køb af øl og vand.
    Entreen er gratis, og alle venner af Skånelandene er velkomne. Medlemskab i Foreningen Skånsk Fremtid ingen betingelse.

    Tag i øvrigt familie, venner og bekendte med til en hyggelig eftermiddag i det danske sommerland og i den 800 år gamle købstad Slangerup, hvor Erik Egode (Ejegod) så dagens lys på kongsgården dér. Han fik siden oprettet ærkebispesædet i Lund (1103), og hans jordiske rester findes på Cypern (kobberøen i det østlige Middelhav).

    FLAGFEST FOR SKÅNELANDSFLAGET
    Søndag 15. juli 2007 kl. 13.00-15.30
    Varighed ca. 2½ time; fri entré
    Tale, musik, diskussion m.v.
    Alle venner af Skånelandene velkomne
    Slangerup Turistinformation
    Kongensgade 23
    3550 Slangerup


    TRANSPORT
    For deltagere, der benytter offentlig transport, vil et grundelement være at tage bussen til Slangerup fra en s-togs-station. Enten fra Hillerød eller fra Ølstykke Station.
    Kommer man fra københavnssiden, vil det hurtigste være at tage s-tog fra Københavns Hovedbanegård i retning mod Frederikssund og stå af på Ølstykke Station. Her passerer man fodgængerbroen over skinnerne og tager bus nr. 600-S fra Ølstykke i retning mod Hillerød med afgangstid (søndage) minuttal .10 og .40. Det tager ca. 7 minutter til Slangerup Rutebilstation, og herfra ca. 5 minutter til fods til Slangerup Turistinformation, der ligger i hovedgaden skråt over for rådhuset.
    For bilister er der en rummelig parkeringsplads lige uden for Slangerup Rådhus og tæt på turistinformationen.

    Mvh,  Knud J. Holdt
    Formand Skånsk Fremtid
    Kbh,  090707

    July 04

    Dræbersneglen:

    Den iberiske Skovsnegl

    Gode betingelser i lunt og fugtigt sommervejr

    Derfor opleves en eksplosiv snegleinvasion

    Dræbersneglen, den iberiske skovsnegl, har ideelle betingelser i år: Lunt og fugtigt vejr.
    Derfor eskallerer bestanden helt vildt i øjeblikket.
    Mange steder minder det om en alvorlig gyser. Den er overalt i planterne, buskene, på jorden i så stort antal, at det er umuligt at få fodfæste uden at træde på den!
    Den har en glubsk appetit og formerer sig eksplosivt.
    Under gode betingelser kan en snegl blive til 700 på blot ét år.
    Der er kun ét at gøre: FERRAMOL - som kan købes hos eksempelvis BAF, et byggemarked eller bestilles over nettet.
    Det strøs ud ligesom kunstgødning - som det egentlig ligner til forveksling - i små mængder; men det virker hurtigt og effektivt!
    FERRAMOL er ikke skadeligt for pattedyr, bier, vandlevende organismer, regnorme eller mikrobielle processer i jorden.
    Der er således ingen grund til at fortvivle.
    Ganske vist er det lidt dyrt - desværre er der høj statsafgift på dette produkt (det kan købes i eksempelvis Tyskland for det halve) - men investerer man i 10 kg, er der til meget lang tid - og også nok til at forære lidt væk af til naboer og venner.
    Den iberiske skovsnegls værste fjende er varme og tørre somre som på Bornholm i 2006 og hvert år på den iberiske halvø, hvor den derfor ikke udgør nogen trussel og under sådanne betingelser er i balance med naturen.
    Den er komplet ligeglad med kolde vintre. Den graver sig blot ned om vinteren - og i øvrigt stortrives den så nordligt som i Kiruna og Haparanda.
    Den er kommet hertil fra Spanien og Portugal med grønsager og planter.
    Hos os har den endnu ikke naturlige fjender - dog holder moskusænder dem nede og pindsvinene til en vis grad.
    I Blekinge og Bohus Len har man observeret, at kragefugle er begyndt at interessere sig for dem som føde.
    Vi må derfor håbe på, at naturen på en eller anden måde selv finder ud af at regulere denne invasive art.
    Indtil da er det kun FERRAMOL, der virker. og som før omtalt er det ikke skadeligt for pattedyr, altså heller ikke pindsvin.
    Det virker kun mod snegle, og dér er det særdeles effektivt.
    Så kære avlsbruger og haveejer: Fortvivl ikke!

    Af: Naturvejleder Torsten Sletskov
    Kai Sonnesvej 2, Melsted
    3760 Gudhjem

    Fra TV2/Bornholm, den 30. juni 2007: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/debat/Default.asp?dId=6152

     
    Den iberiske skovsnegl er næsten altædende
    og en god klatrer i såvel planter som buske.
    Rosenknopper tager den, ja selv vindueskarmens planter,
    hvis man letsindigt lader vinduet stå åbent i
    fugtigt vejr eller om natten!
    May 27

    Adam & Eva:

    Fællesnordisk navn for hyldegøgeurt

    På Bornholm og i Skåne er man ikke i tvivl

    Adam & Eva står for det samme - også i planteverdenen

    Når der er tale om hyldegøgeurt, som Dactylorhiza sambucina (latifolia) hedder på dansk, er man i hele Norden slet ikke i tvivl om, hvilken plante der menes, når man blot kalder den Adam & Eva.

    I en artikel for nylig i Bornholms Tidende om hyldegøgeurt nævnes der intet herom. Artiklen handler om, hvad man kalder hyldegøgeurten på svensk. Hvad forklaringerne i denne artikel angår, har de ikke ligefrem appelleret til at gøre læserne meget klogere - snarere tværtimod. Derfor måtte der nødvendigvis foretages en ekstra research desangående og derefter reageres.

    Det er der kommet dette ud af, som har været bragt i Bornholms Tidende, den 22. maj 2007:

    Nyckelblomma

    Den meget dygtige naturfotograf, Søren P. Sillehoved, skriver i en artikel i et weekendtillæg i Bornholms Tidende, at den sjældne og totalfredede hyldegøgeurt på svensk går under navnet »nyckelblomma« (nøgleblomst). Artiklen er ledsaget af foto af hyldegøgeurt – dog kun af den røde form.
     
    Hvad »nyckelblomma« angår, kan hyldegøgeurten være forvekslet med den almindelige hulkravet kodriver, Primula officinalis:
    »Den vackra gullvifvan, Primula officinalis, som om våren med sina i flock på en bladlös stängel sittande gula blommor pryder ängar och gräsbevuxna backar. Denna art har i folkspråket en mängd namn: oxlägg (yxlägg), gökblomma, gökbyxor (den är samtidig med gökens ankomst), himmelsnycklar, Jungfru Marie nycklar, majnyckel, nyckelblomma, kattstöflar, sempertuppa m. fl.«.
    Kilde: Nordisk Familjebok 268 (1915) og ds. 253 (1889).
     
    På Bornholm og i Skåne forekommer midt iblandt tætte bevoksninger af den solgule hulkravet kodriver enkelte helt rødblomstrede former. Det menes, at disse er muteret tilbage til en oprindelig form. Da det er et særsyn, at man støder på denne form, appelleres det til, at man nyder dette særsyn i naturen og undlader at plukke af disse – for slet ikke at tale om opgravning, som desværre hyppigt konstateres, når jeg eksempelvis møder et hul i stedet for en plante under tjekning af mine egne optegnelser.
     
    Kodriver har dog intet med gøgeurt at gøre, udover at voksestederne i visse tilfælde kan være de samme.
    Det er imidlertid korrekt, at gøgeurt på svensk går under betegnelsen »nycklar«. Majgøgeurt hedder eksempelvis »majnycklar«, skovgøgeurt, »skogsnycklar«, plettet gøgeurt, »Jungfru Marie nycklar«, hvidgul gøgeurt, »vaxnyckler« etc.
     
    Det kan være den generelle betegnelse for gøgeurt, der ligger til baggrund for Søren P. Sillehoveds forklaring.
    Men hyldegøgeurt hedder slet og ret »Adam och Eva« – og kaldes på svensk ikke andet.
    Altså ikke noget med »nycklar«. Adam og Eva nævnes der intet om i artiklen, der netop handler om hyldegøgeurt, og hvad svenskerne kalder den.
     
    Det specielle ved Adam og Eva, hyldegøgeurt, Dactylorhiza sambucina (latifolia) er, at den er meget let genkendelig, idet blomsterne på hver sin selvstændige plante antager to farveformer, enten en gulhvid eller en purpurrød, og begge farveformer står side om side. Deraf navnet, Adam og Eva.
     
    Imidlertid er alle gøgeurter så ekstremt truede, adskillige er forsvundet fra voksestederne, at det derfor er klogeligt at holde kendskab til lokaliteter helt for sig selv.
    Jeg udbreder eksempelvis aldrig lokalitetskendskab til unikke rariteter under min naturvejledning.
     
    Det kan dog ikke udelukkes, at forskellige blomster har samme navn i folkemunde (se »majnyckel« og »Jungfru Marie nycklar« om kodriver!), og at svenskerne ikke er særlig konsekvente, hvad det angår. På lignende måde er danskerne ret gode til at kalde forskellige ranunkler for smørblomster. Bare spørg en dansker, hvad en smørblomst er, og få masser af forskellige svar!
     
    Men svenskerne forekommer at være lidt på den, hvad plantenavne angår – derfor bruges ofte latinske plantenavne på svensk (eksempelvis Tussilago farfara om følfod) – og vi må huske på, at den svenske planteverden først for alvor er blevet registreret af Carl von Linné, der i øvrigt under sin skånske rejse i 1749 har gjort enestående optegnelser, der ikke blot begrænsede sig til planteverdenen; men i høj grad også til landskabet og med respekt for dets kultur og historie.
     
    Derimod er bornholmerne fabelagtige til at give de enkelte blomster hver for sig helt specielle og passende navne, hvilket Leif Henriksen ofte giver gode eksempler på i den fortrinlige rubrik »Sladderkråginj« i Bornholms Tidendes weekendtillæg.


    Torsten Sletskov
    Naturvejleder Bornholm/Skåne
    Kai Sonnesvej 2, Melsted