I Dragør og Skåne

 

I Skåne er der flagfest søndag 19. juli 2009 i tidsrummet kl. 12.30-14.00 ved østbredden af Fodevig i Fotevikens Museum.
Læs videre her:
http://www.foteviken.se/
http://www.skaneflaggan.nu/aktiviteter/flaggdagen/2009/flaggdagen2009.htm
http://www.forumscaniae.net/historia/dk_fodevig.html
 

I årene 2004-2008 blev den skånske flagdag i juli måned også fejret ved en flagfest i Slangerup på Sjælland. Da turistkontoret dér nu er nedlagt, stod valget i år mellem at aflyse flagceremonien vest for Øresund eller forsøge at finde en alternativ løsning.
 
Med venlige medlemmers hjælp er det nu lykkedes at sammensætte et program, så Skåneflagdagen også i år kan markeres i det vestensundske Danmark.
 
Det sker i Dragør søndag 19. juli 2009, hvor Skåneflaget kl. 12.00 hejses i flagstangen ved det gamle (firkantede) fyrtårn på Dragør Nordstrand (adresse: Strandstien 84). Her vil der blive fortalt lidt om Skåneflagets historie, nutidige anvendelse og mulige fremtidige symbolværdi.
 
Kl. ca. 12.30 bevæger de fremmødte deltagere sig langs Dragør strandvold mod syd i retning af Dragør Fort, der ligger sydøst for Dragør gamle bydel. Her hejses Skåneflaget på den ene af fortets flagstænger kl. 13.00. Og også her vil der blive fortalt om Skåneflaget i fortid, nutid og (mulig) fremtid.
 
Ceremonien ved Dragør Fort afsluttes senest kl. 13.30, hvorefter de fremmødte beslutter sig for, om de vil fortsætte i samlet flok enten i den nærliggende restaurant eller på en café i Dragør by.
 
For de adrætte skulle der være mulighed for at klatre lidt rundt på toppen af fortet omkring kl. 13.
 
Fra Dragør er det næsten muligt at se til Fodevig, så de to parallelle flagarrangementer på hver sin side af Øresund kommer derved til at danne et vist symbolsk mønster.
 
Arrangementet i Dragør søndag 19/7-09 er bl.a. blevet annonceret på kulturkalenderen KultuNaut (se den fulde ordlyd neden for).

Mvh,  Knud J. Holdt
Dk,  13/7-09
==
 
ANNONCERING
http://www.kultunaut.dk/perl/anmeld/type-nynaut/nr-4300759
http://www.kultunaut.dk/perl/sted/type-nynaut/nr-2009497

SKÅNSK FLAGDAG.
Søndag 19. juli fejres den årlige skånske flagdag i Skåne, men også vest for Øresund, hvor Det Skånelandske Flag kl. 13 hejses over Dragør Fort.
Skåneflaget (gult kors på rød bund) er et samlende symbol for Halland, Skåne og Blekinge (Blegind).
Skåneflaget hejses også på flagstangen ved det gamle fyrtårn på Dragør Nordstrand (Strandstien 84). Dette sker søndag 19. juli kl. 12 og ledsages ligesom ved fortet kl. 13 af en kort flagtale omhandlende Skåneflagets historie, nutidige anvendelse og mulige fremtidige symbolværdi.
Efter ceremonien på fortet, som forventes afsluttet senest kl. 13.30, vil deltagerne få mulighed for at samles over en kop kaffe og en bid mad (for egen regning).
I Skåne er der flagceremoni for Skåneflaget i tidsrummet kl. 12.30-14.00 i Fodevig ved Skanør på Fotevikens Museum (http://www.skaneflaggan.nu/).
Skåneflaget blev fejret for første gang på en særlig skåneflagdag søndag 16. juli 1967, idet datidens skånelandsaktive besluttede at reservere den tredje søndag i juli måned hvert år til denne begivenhed.
I årene 2004-2008 (i alt fem gange) holdtes der tillige skåneflagfest i Slangerup på Sjælland i det nu nedlagte turistkontors have.
Da Bornholm slap fri af den svenske besættelse i december 1658, gælder der særlige forhold her, selvom øen historisk blev regnet for en del af Skåne før den svenske okkupation af Skånelandene.
Søn. d. 19. juli 2009, kl. 13. (Fri entré)
Dragør Fort, Prins Knuds Dæmning 2, Dragør
Arrangeret af Foreningen Skånsk Fremtid.
 

Sjældent fund af guldgubbe

På Bornholm forbinder man fund af guldgubber med Sorte-Muld-bopladsen nær Svaneke, hvor der er fundet tæt ved 2.500 eksemplarer. En sjælden gang findes der også guldgubber andre steder på øen, som regel på de fundrige bopladser.
For nylig (2008) fandtes således en velbevaret guldgubbe på et bopladsområde i Åker sogn. Guldgubben har et præg, som også kendes fra Sorte Muld i mindst 38 eksemplarer. Dette vidner om kontakter mellem øens magtcentre i den yngre jernalder.

Læs meget mere i Sorte-Muld-bogen, som er udgivet 29. november 2008 af Bornholms Museum. Bogen har en vejledende pris på 275,00 DKK og kan skaffes i boghandelen eller bestilles og købes på en af Bornholms Museums afdelinger eller igennem Bornholms Museums Internetbutik:
http://www.bornholmsmuseum-shop.dk/

Guldgubben kom frem af sikringsskabet i forbindelse med opgørelse af Danefæfund og indrapportering til Nationalmuseet.

    
Bornholmsk guldgubbe, der er fundet omkring
2.500 eksemplarer af i den bornholmske muld.

Nye helleristningsfund

Nyfundne skibe på helleristningsfeltet "Loppen" mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

De er indfanget af antikvar Thomas Roland, Kulturarvsstyrelsen den 21. januar 2009.
Klippen, der ligger helt op til den nu nedlagte jernbane, er delvist sprængt, men på den nordlige del af klippen mod kysten ses under gunstige forhold en sværm af skålgruber, der tilsammen danner en figur, som kunne minde om en loppe.
De to skibe, der anes på billedet, det ene midt i billedet det andet lidt ovenfor og til venstre, er trods talrige besøg og undersøgelser af klippen ikke tidligere blevet observeret. Men efter en nat med frost afslørede rimfrosten og vintersolen de nye skibe og en helt ny metode, arkæologerne kan tage i brug!
I Madsebakkeområdet vil der med stor sikkerhed kunne påvises endnu flere skibe. De næste kommer forhåbentlig frem, når Nationalmuseets eksperter, museumsinspektør Flemming Kaul og Gerhard Milstreu, går i gang sidst i maj.

Helleristningsfeltet "Loppen" ved den gamle jernbane mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

Kalle på Spången i Ljungbyhed

Årets Allsång blir den största och förhoppningsvis den bästa sedan starten för 3 år sedan.

                     21/7 OCH 28/7 KLOCKAN 19,00 ENTRE 125 KR. 

                     Programledare Jojje Jönsson och Uffe Chrix

                     Husbandet: Edvard Perssons hjältar

       21/7                                                                      28/7

Danne Stråhed                                     Olle Jönsson från Lasse Stefans

Tomas Pettersson                               Ingemar Nordström

Helen Lindquist                                    Martin Svensson

                                                                 Jenny Wahlgren  

Busslogi inkl. allsång 675 kr i dubbelrum enkelrumstillägg 225 kr.

Allsångspaket inkl: övernattning, varmrätt, kaffe kaka och biljett 895 kr per Person i dubbelrum.

Konsertmeny: Varmrätt med kaffe och kaka inkl. biljett 320 kr.

Med vänlig hälsning

Martin Olsson
Spångens Gästgivaregård
S-260 70 Ljungbyhed

0435-440004 / +46 435 440004

E-post: info@spangen.se

http://www.spangen.se/


Spången på 40-talet.

Bornholms Højskole en succeshistorie

Stort fremmøde til hyggelig generalforsamling

Bornholms Højskole kunne onsdag, den 23. april 2008, afholde sin første ordinære generalforsamling efter den meget turbulente generalforsamling året før, der dengang medførte, at hele højskolens bestyrelse måtte trække sig og efterlade højskolens økonomi i en ruin.

I mellemtiden har den nye bestyrelse opnået at få vendt denne katastrofale situation med rent kaos og svigtende elevtal til det stik modsatte - faktisk det bedste i højskolens historie.

Hele bestyrelsen blev da også genvalgt med akklamation på den ordinære generalforsamling.

På valg var Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Ivar Lærkesen, som alle genvalgtes, og bestyrelsens sammensætning forblev således uændret bestående af Birthe Juel-Jensen, Nikolai Malling, Ivar Lærkesen, Torsten Sletskov, Grethe Anthonsen og Karsten Thorborg.

Som suppleant valgtes Peter Kruckow, som fremover vil deltage i bestyrelsesarbejdet - dog uden stemmeret. - I 2007 på den turbulente, ordinære generalforsamling glemte man faktisk at tage højde for suppleantvalg. - Dette er der således taget højde for nu med valget af Peter Kruckow.

Efter et forslag fra et medlem om at forhøje skolekredsens årlige medlemskontingent fra 60,00 kr. til 160,00 kr. mødtes man så at sige på halvvejen med at godkende bestyrelsens forslag om et kontingent på 100,00 kr.

Der var desuden et forslag om igen at udgive et årsskrift; men bestyrelsen havde allerede forinden besluttet at videreføre årsskriftet med en udgivelse af et årskrift 2007/2008. - At der ikke er udgivet årsskrift for 2007, skyldes simpelt hen den turbulens, højskolen har været inde i, og at der derfor både har manglet ressourcer og ikke mindst overskud af energi til at udgive et årskrift i den forgangne periode. Dette har været drøftet i bestyrelsen, hvor man derfor har vedtaget efterfølgende at udgive et årskrift fælles for to år for at råde bod på denne mangel.

Af skolekredsens cirka 400 medlemmer havde 110 tilmeldt sig; men henved 200 mødte op på højskolen for at deltage i begivenhederne. - Ringere blev tilslutningen da heller ikke, da Undervisningsminister Bertel Haarder (V) deltog som foredagsholder.

Formandsberetning

På generalforsamlingen fremlagde Bornholms Højskoles formand, Birthe Juel-Jensen, sin og bestyrelsens beretning om det forgangne år:

I dag er det 1 år og 13 dage siden Bornholms Højskole sidst afholdt sin ordinære generalforsamling, og min beretning skulle i grunden omfatte tiden siden sidst. Men i den mellemliggende tid har vi afholdt 2 ekstraordinære generalforsamlinger, hvor der på den første, den 14. juni 2007, blev givet en udførlig beretning om tiden fra den 10. april. I efteråret udsendte vi så 2 nyhedsbreve til skolekredsens medlemmer, dels skrevet af bestyrelsen dels af Skolens ledelse. Så jeg vil ikke i dag igen berette om tiden, der fulgte efter den nuværende bestyrelse fik kastet ansvaret for Højskolen i armene hin mindeværdige 10. april 2007.

Det væsentlige på en generalforsamling er vel i grunden også den årsberetning, der foreligger, som dels indeholder en beskrivelse af Højskolens aktuelle situation, og dels indeholder regnskabet for året der gik, altså denne gang for 2007. Bestyrelsens beretning vil derfor i år tage sit udgangspunkt i, at en del af historikken for året 2007 er kendt stof, og dels vil vi kommentere lidt på årsrapporten og tendenserne for fremtiden.

Jeg vil indlede med at sige, at vi – bestyrelsen – nu mener, at Bornholms Højskole er i smult vande. Fremtiden tegner lysere, selv om Højskoler bevæger sig i et usikkert marked, og der ikke skal mange lovinitiativer eller andre forstyrrelser til, før elevklientel kan forandres, så der kommer dyk i elevtilgangen.

Når vi tør vove påstanden, at Højskolen er i smult vande – er det ikke, fordi bestyrelsen har været særligt genial, men fordi alle de ideer, vi sammen med de ansatte og medlemmer af skolekredsen fik, som kunne styrke Bornholms Højskole, blev modtaget med en velvilje og en forståelse overalt, hvor de blev fremført. Den opbakning Højskolen fik af den bornholmske befolkning, af skolekredsens medlemmer, af sommerkursister, af det bornholmske erhvervsliv, af bornholmske kunstnere, der donerede kunstværker, der kunne auktioneres bort, og af nogle af de fonde, der på Bornholm har penge at give til sådanne formål, har været meget enestående, og det takker Bornholms Højskole varmt for. Vi tillader os at tolke det, som en enestående vilje til at holde liv i Bornholms gamle højskole, for en landsdel som Bornholm, kan naturligvis ikke være sin Højskole foruden – og her taler Bornholm med én stemme!

Jeg vil dog alligevel ikke undlade særligt at nævne Sparekassen Bornholms Fond, der - da det så sortest ud - lagde en million kr. på bordet, og dermed i et snuptag reddede Højskolen fra at være lukningstruet. Jeg håber og tror, at mange på Bornholm ved, hvor stor en betydning Fonden har, når nye aktiviteter, ser dagens lys, eller når Fonden går ind og støtter lidt usikre nye tiltag, der på sigt muligvis kan skabe udvikling på Bornholm. Listen over Fondens aktive medvirken til at skabe ny udvikling på Bornholm og også at sikre gamle ærværdige institutioner, som vores Højskole, er lang. Prøv engang at liste op, hvad vi havde været foruden på Bornholm, hvis Fonden ikke havde været til, og hvis ikke det var fremsynede og generøse mænd og kvinder, der havde bestyret Fondes midler gennem årene. Og så vil jeg lige føje til: De med stor dygtighed formået at få Fondens midler til at yngle – noget vi på Bornholm ikke kan takke dem nok for.

I bestyrelsens første tid stod vi med en institution, hvor ingen rigtig kendte noget til driften af en Højskole. Den konstituerede forstander havde et godt tag på at lave kursusprogram for sommeren, hun havde prøvet det før, og hun fik da også hurtigt genansat Jesper Larsen, der har ansvar for en del af kurserne, der handler om at lære Bornholm natur bedre at kende ved at farte rundt på øen en uge eller 14 dage.

Men bogholderi og regnskab var en lukket bog. Vi blev reddet af Henning Kiilerich, der netop var gået på pension i Regionskommunen. Han påtog sig at redde trådene ud, og da Axel Lasthein-Madsen 1. august overtog roret, havde han en periode Henning til at hjælpe sig. Vi blev dog rimeligt hurtigt klare over, at Højskolen ikke havde råd til at have en forretningsfører, der var lønnet som en forstander, så vi nedlagde stillingen og i dag klarer forstanderparret det administrative arbejde, herunder kursusplanlægning, tilmeldinger osv. med god hjælp af Helle Sonne på fuld tid og den bogholderikyndige Marianne, som vi deler med Produktionsskolen. Det betyder på sigt en mindre udgift på den administrative side, selv om der i 2007 har været en overskridelse på grund af afskedigelsen af forretningsføreren. Og det koster!

Da bestyrelse havde sin første kontakt med Sparekassens Fond var det ud fra et budget for resten af 2007, der kunne komme til at ende med et underskud på 1,3 - 1,4 mill. kr. Heri indgik selvfølgelig tilbagebetaling til  Staten af for meget udbetalt statstilskud p.g.a. færre elever, end forudset, men også udgiften til afskediget personale, til EDB, til og Henning Kiilerich, der hjalp os de første måneder. Derudover var der et par store udgifter, der ikke var budgetteret, som den tidligere bestyrelse har ansvar for. Når jeg nævner det her, er det fordi der i revisors bemærkninger er en om den ene af disse udgifter til den coach, der i marts/april forsøgte at klæde forstanderen på til at takle personalesituationen.

Det er en udgift på ca. 132.000 kr. Revisionen ser sig ikke i stand til at bedømme relevansen af at afholde den nævnte udgift, skriver vores revisor, men har altså alligevel fremhævet den i revisionsberetningen, som den eneste udgift, man sætter spørgsmålstegn ved.

Som formand for den bestyrelse, der fik den dårlige økonomi overdraget, må jeg sige, at jeg håber, at den forstander virkelig fik valuta for de mange penge, så hun kom godt i vej herfra.

Ved Axel Latshein-Madsens tiltræden den 1. august måtte bestyrelsen da også understrege over for ham, at selv om Højskolen - med Sparekassefonds dona-tion - var bragt uden for farezonen, så var der stadig faresignaler for økonomien, og at det ville være nødvendigt at vende 25-ørerne. Det har man virkelig skrevet sig bag ørerne. Der er sparet alle vegne, hvor det har været muligt, og det har da så også resulteret i, sammen med de gaver vi har modtaget, - fripladserne er i år indregnet i Højskolens regnskab - at der er overskud på driften på ca.171.000 kr. Et acceptabelt resultat set i lyset af situationen.

Men skal man spare personale, skal Højskolen naturligvis være helt opdateret med den IT-teknik, der er til rådighed for administrationen af en Højskole. Vores bogholderisystem var forældet, så vi har måtte investere i nyt materiel – herunder et IT-system, der kan lette arbejdet med at frembringe de lovmæssige indberetninger til Undervisningsministeriet o.a.

Afslutningen af sommerkurserne i 2007 blev meget bedre end begyndelsen. Dels havde den forrige bestyrelse planlagt starten af første kursus tidligt i maj, og p.g.a. uroen var der mange afmeldinger allerede da, fra kursusdeltagere, der skulle deltage i kursus også senere på sommeren. Men vi har lært, at man godt skal begynder kurserne lidt senere, for Bornholms Højskole kan ikke tillade sig at have underskud på de første kurser, som vi altså havde sidste sommer.

Sommersæsonen i 2008 tegner meget bedre, men den historie gemmer vi til næste år!

Vintersæsonen 2006/07 var den dårligste i flere år. Kun 819 elevuger, som var mere end 200 færre end året før, og næsten 300 færre end i år. I denne vinter har vi sat rekord i hvert fald i dette århundrede – i hvert fald indtil nu.

Opgaven for det nye forstanderpar for vintersæsonen 2007/08var at sikre en væsentlig forbedring af elevantallet på vinterkurserne, for ellers ville det blive meget svært at få økonomien til at hænge sammen. Det første problem var, hvordan Grønland ville modtage den ikke særligt flatterende rapport fra det grønlandske projekt i vinteren 2006/07. Den afgående forstander skulle afrapportere grønlandsprojektet i samarbejde med de 2 andre danske højskoler, der havde elever fra Grønland. Lærerne på Bornholms Højskole var forundrede over, at de først lærte indholdet af rapporten at kende, da den blev forelagt færdig og var afsendt til Det grønlandske Hjemmestyre. Den omhandlede i øvrigt kun forholdene på Bornholm. Langt den største del af undervisningstiden var tilbragt med andre lærere end forstanderen, så den gav efter deres opfattelse et noget fortegnet og forkert billede af eleverne og deres formåen. Flere af de grønlandske elever tog da også hjem til Grønland og gik til Folkeskolens afgangsprøver og opnåede pæne resultater i både dansk og matematik.

Heldigvis har man fra Grønlands side ikke taget sig af rapporten. Lillian har udelukkende mødt velvilje, da hun henvendte sig og kunne fortælle om udviklingen på Bornholm, og at hun midlertidigt stod for styret. Og historien en endt med, at vi har fået 18 grønlandske elever på dette års vinterkursus. Forhåbentlig vil vi senere på året, kunne berette om et mere fast samarbejde med Det grønlandske Hjemmestyre.

Vi er jo som Forstanderen skriver en international Højskole med flere forskellige nationaliteter, men jeg vil dvæle lidt ved en anden gruppe, nemlig gruppen af efterlønnere og pensionister, der vælger at bruge 5 måneder til at være fri for madlavning og andre pligter og alene helliger sig deres interesse, som jo i særlig grad handler om keramik, glas og billedkunst. Den 3. alder er noget mange mennesker ser frem til, så måske kan Bornholms Højskole prøve at tiltrække den gruppe kursister også i fremtiden. Men her handler det selvfølgelig også i høj grad om balance mellem aldersgrupperne.

Som jeg allerede har sagt, ser vi behersket optimistisk på den fremtid, vi ikke har indflydelse på. Vi har fået et forstanderpar, som er yderst obs på de muligheder for nye elever, der findes. Vi har også fået et forstanderpar, der ser ud til at have valgt en vis arbejdsdeling, og det ligger klart for os, at der er styr på både administrationen, bogføring og budgetter and what so ever. Jeg vil gerne her udtrykke bestyrelsens store respekt, for det flotte arbejde, der udføres på Højskolen af forstanderpar og alle ansatte – og som senest blev sat til almindelig beskuelse ved udstillingen af elevarbejder her først i april..

Det første år denne bestyrelse har fungeret er på mange måder gået med at bringe Højskolen på ret køl, men nu har vi om end ikke udspillet vores rolle, så dog indtaget den plads, der tilkommer os. Misforstå mig ikke – hvis jeg siger- vi har trukket os lidt tilbage og er ikke mere med i første række. Vedtægterne fik de rettelser, de fortjente i sommer, hvor dels værdigrundlaget blev bragt på plads, men også bestyrelsens rolle som bagstopper blev præciseret. Og herefter ser vi det som vor opgave at støtte og hjælpe forstanderparret ved at være til rådighed og være sparringpartner i alle spørgsmål, der er af vital betydning for Højskolens drift. Vær overbevist om, at vi holder et vågent øje med økonomien. Vi har også i bestyrelsen, der tiltrædes af forstanderparret, afdelingsledere, Helle Sonne og Jesper Larsen, sidstnævnte er repræsentant for lærerkorpset, besluttet, at skolens fremtid - både hvad angår den interne organisation, bygningsrenovering og skoleudvikling i bredere forstand - i det kommende år vil blive drøftet løbende i bestyrelsen.

Som tidligere nævnt har vi udsendt 2 nyhedsbrev i 2007, ingen i 2008, men til gengæld mødes vi jo ofte til de åbent-hus-arrangementer, Højskolen har så stor succes med. Om vi fortsætter med nyhedsbrevene vil vi tage op i nær fremtid, men vi har allerede besluttet, at vi med udgangen af 2008 igen vil udsende et årsskrift fra Højskolen, som skal dække både 2007 og 2008. Så nu er der ingen vej tilbage!

Jeg vil slutte denne - måske lidt utraditionelle - beretning med at takke alle i det bornholmske samfund, der har ydet et bidrag – lille som stort -til Bornholms Højskole i dette år. Vi er dybt taknemmelige for hvert eneste bidrag, og vi mener, at den store opmærksomhed omkring Højskolen i høj grad har været et incitament til at åbne os ud mod det bornholmske samfund med bl.a. kulturelle arrangementer af høj kvalitet.

Jeg vil også gerne bringe en varm tak til revisor Claus Løkke og hans stab for deres store hjælp med at forklare en splinterny formand og bestyrelse mysterierne i højskoleadministration. I grunden tror jeg, at systemet er sat sammen efter devisen: Hvorfor gøre det nemt, når det kan gøres vanskeligt. Men takket være Claus Løkkes store tålmodighed og nogle besøg på Bornholm i forbindelse med vores bestyrelsesmøder, har vi nu fået et elementært kendskab til de ting, man som bestyrelsesmedlem skal vide.

Og så er der mine kolleger i bestyrelsen. Vi kendte slet ikke hinanden af andet end af navn, da vi blev sat ned med den bundne opgave at løse de gordiske knuder, der så ud til at være bundet nok så stramt. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde, og vi vil meget gerne have lov at fortsætte et år endnu alle 6. Vi har om nogen løftet i flok, og ingen af os kan undværes, synes jeg. Men det er jo op til Skolekredsen– selvfølgelig!.

Til allersidst: En stor tak til samtlige ansatte. Det er jo når alt kommer til alt jer, der dag ud og dag trækker læsset. Ligegyldigt hvornår man lige kommer forbi, møder man glade og optimistiske mennesker, så Lillians yndlingsudtryk: Er det ikke fantastisk, kan med en let omskrivning let blive til: Er de ikke fantastiske!

Diskussion om Skånes tilhørsforhold blusset op

Flere skånske og svenske medier har taget emnet op

Emnet er stadig tabubelagt og ømtåleligt

Flere svenske og skånske medier har udfra en dansk Ritzau-meddelelse vovet at tage emnet op. Der har endda været flere netafstemninger, og Helsingborgs Dagblad har endda dristet sig til at åbne en debat om emnet på sin hjemmeside på internettet:

Danmarks gränser i dag är inte "naturliga". Skåne, Blekinge och Halland borde återföras till Danmark, anser Sören Krarup, medlem av Dansk Folkeparti. Vad tycker du - bör Skåne bli danskt? Diskutera på hd.se.

Straks har det medført en livlig - og ikke uinteressant - debat med hundredvis af indlæg over flere dage. Mange aspekter bliver berørt, de følelsesladedede, de nøgterne og saglige, som det jo altid er, når alle deltager i debatten. Men ret så mange ønsker rent faktisk en større tilknytning til Danmark.

Indlæggende er nu så mange, at de strækker sig over adskillige sider. Debatten kan følges her (fra side 1):
http://hd.se/diskutera/2007/12/22/diskutera-boer-skaane-bli-danskt/1/#svar

Men hvad er det egentlig, der er årsag til, at denne debat pludselig er genopblusset?

Ja, det kan der være mange forklaringer på. Dels har emnet været tabuiseret i rigtig mange år, hvor kun få skånelændinger har vovet at diskutere den slags offentligt, og dels har man ikke samme debattradition i svenske medier som i danske, hvorfor der let kunne lægges låg på ømtålelige emner, der kunne genere statsmagten og støtte derfra. - Men med internettets udbredelse er der åbnet for nye muligheder. 

Lejligheden har endelig budt sig, da den af mange - specielt af svenske medier - opfattede kontroversielle præst og politiker, Søren Krarup, i en helt anden anledning ifølge Ritzau har udtalt sig om danskere i Sydslesvig:

Krarup vil gøre Danmark større

Dansk Folkepartis Søren Krarup håber, at Sydslesvig atter bliver en del af Danmark og vil ikke afvise en ny folkeafstemning.  

Danmarks naturlige grænse går ikke nødvendigvis fra Skagen til Bornholm, Gedser, Padborg og Blåvandshuk. I hvert fald ikke, hvis man spørger Søren Krarup fra Dansk Folkeparti.

Danmarks naturlige grænse går ifølge DF-folketingsmedlemmet dér, hvor der er et flertal for at være en del af Danmark. Søren Krarup lægger ikke skjul på, at han håber, at Sydslesvig, der er en del af Tyskland, atter bliver en del af Danmark på et tidspunkt.

Han mener, at væsentlige dele af befolkningerne i Sydslesvig og Skåne, Halland og Blekinge i Sverige ville blive glade for at blive en del af Danmark.

Hvor går Danmarks naturlige grænse efter din vurdering?

»Den går så langt, der er dansk flertal«, siger Søren Krarup til Ritzau.

Særligt håbet om, at hele Slesvig bliver en del af Danmark lever hos Søren Krarup.

»Man kan leve i det håb, det gør jeg, at den sydslesvigske befolkning besinder sig på, hvor den retligt hører til. At den egentlig er dansk. Men det afhænger af dens egen frie beslutning«, siger Søren Krarup.

Mediedækning og -vægtning

I virkeligheden har spørgsmålet drejet sig om Slesvig, som bekendt efter 1920 er delt op Sydslesvig under Schleswig-Holstein (Slesvig-Holsten) i Forbundsrepublikken Tyskland og i Nordslesvig - som af danskerne typisk kaldes Sønderjylland - i Kongeriget Danmark.

Sidebemærkningen om Skåne, Halland og Blekinge har svenske medier naturligvis hæftet sig ved - uden egentlig at forstå baggrunden - og navnlig omtalt, når udtalelserne kommer fra en såkaldt kontroversiel dansk politiker, som i svenske medier stort set altid mere eller mindre fremstilles som "racistisk", "fremmedfjendsk", "højreradikal" og nærmest "nazistisk" sympatisør, samtidig med at svenske medier omtaler en stor majoritet af danskerne som værende hans trofaste forbundsfælle i diverse ekstremiteter - uden at skele til alvorlige nazioptøjer og for den sags skyld Sverigedemokraters optræden inden for Sveriges egen rigsgrænse - endda i Skåne. - Der nævnes aldrig, at Dansk Folkeparti straks ekskluderer medlemmer for deltagelse i den slags - eller blot den mindste sympatitilkendegivelse i den retning.

De fleste danskere og en del skåninger med kendskab til danske forhold har forlængst gennemskuet svenske mediers lidet sandfærdige propaganda om Danmark; men danskernes og danske mediers omtale af skåninger som svenskere bliver nu bragt helt til skamme, når man følger debatten både på http://hd.se/ og i Skåne i øjeblikket.

Her er skåningerne først og fremmest skåninger - og så kan det i høj grad diskuteres, hvad de dernæst er.

350-året i 2008

Diskussionen er et interessant oplæg til 350-året i 2008 for Roskildefreden og de østdanske kerneområders tvangsindlemmelse i Sverige. - Kun Bornholm lykkedes det dengang at vende tilbage til Danmark ved Københavnsfreden to år senere, i 1660.

Det må heller ikke glemmes, at rigtig mange danskere har deres rødder og hjerte i det skånelandske med stærk centrering og udgangspunkt i Lund, som dansk kulturcentrum og hovedstad.

Selvfølgelig bør diskussionen tages - og ikke mindst, når den findes naturlig. - For ganske få år siden havde ingen drømt om, at Øresundsregionen ville få den betydning, den har i dag.

Det hele er først lige begyndt. - Og udviklingen går så stærkt, at bremseklodserne hos selv de mest forhærdede Stockholmstro "08-ere" ikke kan følge med. - I hvert fald ryger der af og til "en finke fra panden" i svenske propagandamedier - og en tilsyneladende bagatelhistorie får stor betydning i et forstokket apparat, der ikke kan nå at følge med tiden.

Fra svensk side at påstå danske drømme om et "Stor-Danmark" er helt hen i vejret, for her glemmer eller fortier svenskerne noget meget fundamentalt.

Knud J. Holdt, formand for Skånsk Fremtid, beskriver dette ganske godt i en kommentar til et indlæg i Flensborg Avis i anledning af denne debat:

Skånelandene = Kerne-Danmark
En læser fra Århus, der om sig selv mener, at han er inden for "pædagogisk rækkevidde", refererer 29/12-07 i Flensborg Avis, at et folketingsmedlem skal have udtalt, "at befolkningerne i Halland, Blekinge og Skåne trænger til at blive indlemmet i det danske paradis". Den refererede kan imidlertid ifølge referenten "glemme alt om, at tidligere danske besiddelser vender tilbage".
Hertil må det især siges, at Skånelandene (Bleking, Skåne, Halland) før Forræderiet i Roskilde 1658 og i København 1660, ikke var "danske besiddelser", men derimod udgjorde Kerne-Danmark - på samme måde som man vel ikke vil kalde Langeland, Fyn og Samsø for "danske besiddelser".
Der har for øvrigt som følge af det danske folketingsmedlems udtalelser udspundet sig en interessant og meget livlig diskussion i de svenske/skånske medier om skånelændernes nutidige identitet og politiske "tilhørsforhold".

"Vi vil ha' Skåne tilbage!"

Sådan råbes der på stadion, når der udspilles sportskampe mellem danske hold og såkaldt svenske hold, der kommer fra Skåne.

Minsandten er der noget om snakken. For ifølge en undersøgelse, http://aftonbladet.se har foretaget blandt 166.183 deltagere i en netafstemning, er 50,7% af svenskerne godt trætte af skåningerne, og de kunne såmænd ligeså godt være danske, skriver Netavisen 180Grader - http://www.180grader.dk/nyheder/Sk_nsk_professor_Lad_os_v_re_danske.php .

Som en af grundene angives, at dialekten (det østdansk prægede skånske sprog) findes irriterende og svær at forstå, og desuden findes skåningerne ofte lidt træge og opblæste.

Fra dansk side hilses skåningerne velkomne. Modsvarende har http://politiken.dk lavet en netafstemning blandt næsten 6.000 deltagere, hvor 62% gerne vil have det land tilbage, Danmark mistede i 1658; mens kun 32% er godt tilfreds med Roskildefreden, skriver Netavisen 180Grader - http://www.180grader.dk/nyheder/Danskerne_vil_have_Sk_ne_tilbage.php .

Den kompromisløsning, som går ud på, at Skånelandene, hvori Bornholm naturligvis også indgår, kunne få selvbestemmelse og eget parlament, fremgår imidlertid ikke af undersøgelserne.

Skånelands Flag
er allerede anerkendt
som regionalt flag.

Fakta om Øresundsregionen

I forbindelse med artiklerne om netafstemningen om Skånes tilhørsforhold, skriver http://aftonbladet.se :

TV2/Bornholm udgiver ny bog

Den 29. april 2008 er det 350 år siden den svenske officer Johan Printzensköld ankom til Bornholm, og bornholmerne for alvor fandt ud af, at de var blevet svenskere. Derfor udgiver TV 2/Bornholm en bog, som samler al den viden, historikerne har om de godt otte måneder, hvor bornholmerne var svenskere, og som endte med drabet på Johan Printzensköld i en gade i Rønne.

Følg med på TV2/Bornholm:


http://www.tv2bornholm.dk/

TV 2/BORNHOLM
Brovangen 1
3720 Åkirkeby
Telefon (+45) 56 93 42 00
Telefax (+45) 56 93 42 05
e-mail: TV 2/Bornholm
redaktion@tv2bornholm.dk

Skånsk Fremtid drøfter arrangementer

Foreningen Skånsk Fremtid inviterer medlemmerne til møde om tanker og planer

INDBYDELSE

ONSDAG 24. OKTOBER 2007 KL. 18.00

Hermed inviteres interesserede medlemmer i Foreningen Skånsk Fremtid til at deltage i et møde, arrangeret af foreningen, hvor tanker og planer om de kommende 350-års-datoer 2008-2010 vil blive drøftet.

Der indledes med et kort oplæg, hvorefter ordet er frit - med ordstyring.

Det officielle Danmark har ingen planer om at markere den såkaldte Roskildefred eller andre datoer med relation til Skånelandenes skæbne i de kommende par år. Spørgsmålet er så, om Foreningen Skånsk Fremtid med dens begrænsede ressourcer overhovedet skal markere noget som helst eller blot vælge at "følge udviklingen". Det vil blive mødets væsentligste emne.

Derudover bør anledningen også bruges til at pejle sig ind på Foreningen Skånsk Fremtids egen fremtid, herunder hvem der kan tænkes at skulle tegne foreningen, når stiftergenerationen fra 1992 er ude af billedet.

Hvis du er interesseret i disse spørgsmål, så mød op onsdag 24. oktober 2007 kl. 18.00 på følgende adresse:

Kantinen, Det Ny KUA
Bygning 23, Njalsgade 120, 2300 København S

Man finder frem til universitetets kantinebygning i Njalsgades østlige ende ved at søge de høje lyse bygninger og derefter følge den vandfyldte kanal i sydlig retning. Kantinebygningen med de høje vinduer ser således ud udefra:

http://wiki.diku.info/index.php?title=Billede:NyKUA-Bygn24-udefra-2.jpg
http://wiki.diku.info/index.php?title=Bygning_24 (første foto)

Det er muligt at få sig et godt aftensmåltid til en rimelig pris inden mødets start.

Som hjælp ved tilrettelæggelse af mødet ville jeg blive glad for en tilkendegivelse via ebrev, hvis man har stor formodning om at deltage i mødet. De, der ikke rigtig ved, om de har tid til at være med, er også hjerteligt velkomne uden at forhåndsanmelde deres deltagelse. Mød blot frem.

Mødet 24/10-07 bliver det sidste medlemsmøde inden årets julefrokost (Skånsk Julefrokost nr. 15 siden starten i 1993), der afholdes på Restaurant Dragør Fort (Amager) lørdag 1. december 2007 kl. 13.30 til ca. 16.30. Prisen bliver 200 kr. eksklusive drikkevarer. Tilmelding kan ske til mig allerede fra nu af.

Mvh,  Knud J. Holdt
Formand Skånsk Fremtid
Kbh,  111007

Igen på Dragør Fort

Den skånelandske julefrokost for 2007 vil igen i år - sædvanen tro - blive afholdt på Dragør Fort på Amager.

Julefrokosten arrangeres af Foreningen Skånsk Fremtid og er den 15. i rækken siden starten i 1993.

Skånelændere/bornholmere er særligt velkomne ved Skånsk Julefrokost nr. 15, og man behøver ikke være medlem i Foreningen Skånsk Fremtid for at deltage.

JULEFROKOST
Lørdag 1. december 2007 kl. 13.30
Restaurant Dragør Fort, Amager
Varighed ca. tre timer
Pris: 200 kr. eksklusive drikkevarer
Tilmelding: 45811456 (Ib Olesen)
Eller: knud2021@sol.dk (Knud J. Holdt)
Arrangør: Foreningen Skånsk Fremtid
(Skånsk Julefrokost nr. 15 siden 1993)

Julefrokosten foregår i en hyggelig atmosfære, der mangler bestemt ikke noget på julefrokostbordet, og sidste år hejstes det skånelandske flag på fortet i dagens anledning. - Man kan allerede nu reservere datoen og tilmelde sig. 

Hvad gør det officielle Danmark? 

Småt med engagement

Det officielle Danmark udviser stor passivitet overfor den tredjedel af kongeriget, som mistedes ved Roskildefreden, og overlader aktiviteter og engagement til museer, enkeltpersoner og mere eller mindre til tilfældigheder.

Imidlertid er der da heldigvis nogen, der er sit ansvar og sin samvittighed bevidst, og som ikke endnu engang ønsker at glemme og at lade vore søstre og brødre i stikken i den del af Østdanmark, i Skåneland, som ikke igen kom tilbage til Kongeriget Danmark; men som ufrivilligt blev tvangsindlemmet i Sverige.

HELDAGSMØDE I FREDERICIA MANDAG 8. OKTOBER 2007

SEMINAR 8. OKTOBER 2007

Massiv uvilje

Efter Jyllands-Postens skånske rejse

SKÅNE ØST - HALLAND NORD

TORSDAG 19. JULI 2007

TANKER OM SKÅNE

SKÅNE SYDØST

FREDAG 20. JULI 2007

JØRGEN KRABBE

ØSTERLEDEN (ÖSTERLEN)

LØRDAG 21. JULI 2007

SØNDAG 22. JULI 2007

MANGLENDE HISTORIEKUNDSKAB

ELFIR - ELVEN

HISTORIEFORUM

LANDKORRIDOREN 2002

I Jyllands-Postens fodspor Skåne rundt

SKÅNE SYDVEST

MANDAG 16. JULI 2007

NYE TIDER

DANERIGETS HOVEDSTAD

MALMØ I CENTRUM

TIRSDAG 17. JULI 2007

ONSDAG 18. JULI 2007

SØNDERSLETTEN

FORTRÆNGT FOLK

TO GANGE CARL

Jyllands-Posten besøger Skåneland

SKÅNSK REJSE

FAKTABOKS 15/7-07

MOD HELSINGBORG

UNATURLIG GRÆNSE

TYVERI OG RAN

TYSK-BALTISK PRÆG

VOR FRUE

Fejres for 41. gang

Første gang i 1967

3. søndag i juli hvert år markeres dagen

Så er der flagfest igen

Arrangementer igen i år både i Skåne og Nordsjælland

Hvert år den tredje søndag i juli fejres Skånelandske Flag

Kære ven af Skåne!

Så er der snart gået et år siden sidste flagfest i Slangerup for Det Skånelandske Flag.

Derfor indbydes alle venner af Skånelandene til ny flagfest søndag 15. juli 2007 kl. 13.00 samme sted som sidste år, nemlig i den hyggelige købstadshave bag:

Slangerup Turistinformation
Kongensgade 23, 3550 Slangerup

Man kan læse mere om turistkontoret her:
http://www.123hjemmeside.dk/Nordsjaelland/247384

Der gøres især opmærksom på, at Slangerup Turistinformation er specialist i rejser til Skånelandene og derfor har et righoldigt udvalg af brochurer om landet øst for Sjælland og Jylland. Disse kan man forsyne sig med efter behov ved flagfesten på søndag.

For fyrre år siden (1967) vedtog de første arrangører af flagfest for Skåneflaget, at dette skulle fejres på en særlig dag i året. Man valgte den tredje søndag i juli måned som festdag for Skåneflaget med bl.a. den begrundelse, at på dette tidspunkt af året var mange skåninger hjemme på ferie fra deres udlændighed i Stokholm eller andre steder.

Desuden var det midt i højsommeren, hvorfor der var en vis sandsynlighed for godt udevejr til begivenheden. Regnbyer kan man dog ikke sikre sig imod i det danske/skånske sommerland - men de "går og kommer" jo, som poeten skriver.

Flagfesterne for Skåneflaget holdtes de første mange år på landevejskroen Bialitt øst for Landskrone i Skåne (Bialitt betyder "bi nu lidt", dvs. kom indenfor og slap af).

Udnævnelsen af "Årets Skåning" fandt sted på denne skåneflagdag i juli måned i de første mange år, men er nu blevet henlagt til senere på året.


FLAGFEST I SKÅNE

En flagfest for Skånlandsflaget holdes i år (15/7-07) ved hollændermøllen Kronetorps mölla nordøst for Malmø. Programmet ser således ud:

1200 Invigning med flagghissning
1230 Underhållning för barn - Ninni Carr och Leif Carr Olsen
1300 Aktiviteter med föreningar - flera från Arlövs kommun
1400 Underhållning med Skånetrubaduren Leif Carlsson
1430 Flaggutdelning
1500 Brukshundsklubbens uppvisning
1520 Leif Carlsson underhåller
1600 Avslutning

Lidt om møllen og dens placering:
http://www.galej-teatern.se/Karta.htm
http://www.skane.se/templates/Page.aspx?id=68293


FLAGFEST I SLANGERUP

I Slangerup starter programmet kl. 13.00 og slutter ca. kl. 15.30. Nærmere detaljer fastlægges i løbet af de kommende dage. Stig Colbjørn Nielsen, der foruden at være medlem i Foreningen Skånsk Fremtids bestyrelse også er turistchef i Slangerup, plejer at have noget i ærmet allerede fra ca. kl. 12.00; så for dem, der gerne vil have det hele med, kan det betale sig at komme ca. en time før den officielle start kl. 13.00.

Sidste år havde vi en meget vellykket flagfest, som var begunstiget af varmt, solrigt sommervejr. Dette kan man jo ikke garantere på forhånd, så programmet udformes på en måde, der tager hensyn til vejrliget, antallet af fremmødte osv. Hyggeligt plejer det altid at være. Festtale, diskussion, musik og andet bydes der på.

Et indtryk af begivenheden i 2006 kan man få ved at besøge Torsten Sletskovs internetsted (http://hoddanturist.spaces.live.com/) og søge på juli måned 2006. Man kan også gå direkte til:
http://hoddanturist.spaces.live.com/?_c11_BlogPart_BlogPart=blogview&_c=BlogPart&partqs=amonth%3d7%26ayear%3d2006

Under datoerne 14/7, 17/7, 26/7 2006 finder man fyldig omtale af flagfesten 2006, hvor Torsten Sletskov fra Bornholm var festtaler. Den første flagfest vestensunds holdtes i 2004, den anden i 2005, den tredje i 2006. Alle i Slangerup.

Stig Colbjørn Nielsens personale fra turistkontoret plejer at brygge kaffe og servere kage m.v. Der vil tillige være mulighed for køb af øl og vand.
Entreen er gratis, og alle venner af Skånelandene er velkomne. Medlemskab i Foreningen Skånsk Fremtid ingen betingelse.

Tag i øvrigt familie, venner og bekendte med til en hyggelig eftermiddag i det danske sommerland og i den 800 år gamle købstad Slangerup, hvor Erik Egode (Ejegod) så dagens lys på kongsgården dér. Han fik siden oprettet ærkebispesædet i Lund (1103), og hans jordiske rester findes på Cypern (kobberøen i det østlige Middelhav).

FLAGFEST FOR SKÅNELANDSFLAGET
Søndag 15. juli 2007 kl. 13.00-15.30
Varighed ca. 2½ time; fri entré
Tale, musik, diskussion m.v.
Alle venner af Skånelandene velkomne
Slangerup Turistinformation
Kongensgade 23
3550 Slangerup

TRANSPORT
For deltagere, der benytter offentlig transport, vil et grundelement være at tage bussen til Slangerup fra en s-togs-station. Enten fra Hillerød eller fra Ølstykke Station.
Kommer man fra københavnssiden, vil det hurtigste være at tage s-tog fra Københavns Hovedbanegård i retning mod Frederikssund og stå af på Ølstykke Station. Her passerer man fodgængerbroen over skinnerne og tager bus nr. 600-S fra Ølstykke i retning mod Hillerød med afgangstid (søndage) minuttal .10 og .40. Det tager ca. 7 minutter til Slangerup Rutebilstation, og herfra ca. 5 minutter til fods til Slangerup Turistinformation, der ligger i hovedgaden skråt over for rådhuset.
For bilister er der en rummelig parkeringsplads lige uden for Slangerup Rådhus og tæt på turistinformationen.

Mvh,  Knud J. Holdt
Formand Skånsk Fremtid
Kbh,  090707

Den iberiske Skovsnegl

Gode betingelser i lunt og fugtigt sommervejr

Derfor opleves en eksplosiv snegleinvasion

Af: Naturvejleder Torsten Sletskov
Kai Sonnesvej 2, Melsted
3760 Gudhjem

Fra TV2/Bornholm, den 30. juni 2007: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/debat/Default.asp?dId=6152

Fællesnordisk navn for hyldegøgeurt

På Bornholm og i Skåne er man ikke i tvivl

Adam & Eva står for det samme - også i planteverdenen

I en artikel for nylig i Bornholms Tidende om hyldegøgeurt nævnes der intet herom. Artiklen handler om, hvad man kalder hyldegøgeurten på svensk. Hvad forklaringerne i denne artikel angår, har de ikke ligefrem appelleret til at gøre læserne meget klogere - snarere tværtimod. Derfor måtte der nødvendigvis foretages en ekstra research desangående og derefter reageres.

Det er der kommet dette ud af, som har været bragt i Bornholms Tidende, den 22. maj 2007:

Nyckelblomma