Så blev det valgdag!

Af Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for Kristendemokraterne
Lad det være sagt straks. Demokrati er til for at bruges. Repræsentativt demokrati i Danmark - på kommunalt og regionalt plan - går ud på, at borgerne sætter kryds ved den person eller den liste, som skal være tillidsmand for vælgeren i de kommende fire år.

Repræsentativt demokrati er fint, men omkring større beslutniger skal borgerne tages med på råd - ved reelle høringer, hvor der lyttes til borgere og brugere i øjenhøjde. Vi kan kalde det involverende demokrati eller aktivt nærdemokrati. Kristendemokraterne vil aktivt og involverende demokrati.

Valget handler også om at give gode forhold for mennesker - for familier, børn, unge og gamle. Hos Kristendemokraterne er udgangspunktet en kristen livs- og grundholdning - og den har indflydelse på menneskesynet. Her er KDs grundværdier.

På Bornholm har liste K seks gode kandidater, som kan anbefales.

Ønsker du også at sætte kryds ved liste K til regionsvalget, her på valgdagen, tirsdag den 17. november, så er der 8 kandidater at vælge imellem.

Jeg skal anbefale kryds ved en af liste Ks kandidater.

Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for KD ved kommunalvalget på Bornholm og
spidskandidat for KD ved regionsvalget i Region Hovedstaden
3770 Allinge

Der skal nye kræfter til!

Af Trine Rasmussen,
kandidat for Venstre
Kommunalpolitikerne skaber rammerne, som administrationen skal arbejde efter.
Jeg vil kæmpe for drastisk at forenkle de borgernære rammer, så vi kan hjælpe udviklingen fremadrettet.

Vi skal væk fra, at der er driftige bornholmere, der vil udvikling over hele øen, men som ødelægges af kommunen med umulige rammer eller langsommelighed.
Efter kommunesammenlægningen har en lang række byer stået stille til trods for mange forsikringer om, at der skulle værnes om de lokale værdier.
Åkirkeby, Nexø og ikke ikke mindst Svaneke er eksempelvis byer i konstant udvikling, der med flittige borgeres hænder har skabt succes, men byerne kan og vil mere. Det er en kommunal pligt at være medspiller i den videre udvikling i stedet for modspiller, som det har været opfattet de senere år.

Vi skal som ø se meget mere på erhvervslivets rammebetingelser. Det er muligt, at enkelte nye virksomheder eller forretninger giver et nyt landsskabsbillede, men de giver også arbejdspladser og økonomi.

Vi skal i højere grad være åbne for nytækning og ny teknologi, fordi det modsatte kommer af sig selv. Åkirkeby og Nexø var begge tidligere stolte »hovedstedsbyer«, der formåede at skabe liv og udvikling, der spredte sig som ringe i vandet. Hvis det ikke skal slås helt ihjel, kræver det, at byen i sin helhed er attraktiv at bo i. Det er en stor opgave at rette op på flere års manglende politisk indsats.

Et stort centralt rådhus er en gammeldags tankegang, fordi ny teknologi gør det muligt at sidde på mange forskellige adresser og samtidig holde et fælles møde. Hvis de mest borgernære opgaver ønskes centraliseret af vores borgere, bør det ligge i Åkirkeby, fordi så har gennemsnitlig alle bornholmere lige lang transport.

Den nye kommunalbestyrelse har en stor opgave i at genskabe borgertillid og kontakt, det sker ikke ved at vælge som før. Her skal der nye unge kræfter til, derfor:

stem personligt, stem nyt!

Trine Rasmussen
Kandidat for Venstre (V)
Kratgårdsvejen 9
3720 Åkirkeby

Eller fordrejning af kendsgerninger?

Af Hanne Nimskov
Lasse Steen Jepsen fra Venstre - er u-ærlig i sin valg-reklame!

Jeg sidder og læser Lasse Steen Jepsens Venstre-valg-reklame, som er postomdelt. I den kan man læse om alt det som Lasse Steen Jepsen vil gøre for øen, hvis han bliver valgt ind i Kommunalbestyrelsen.
I Lasse Steen Jepsens profil står der følgende:
"Udpeget og valgt til formandskabet i Kontaktrådet" - ???
Det er jo ikke rigtigt! Det er jo Borgmester Bjarne Kristiansen, der er formand for Kontaktrådet. Lasse Steen Jepsen har blot fået en plads i Kontaktrådet, fordi han er formand for Bornholms Pendlerforening!

Og når vi nu er ved det - hvorfor står der intet i hans reklamefremstød om hans status som formand i Bornholms Pendlerforening? - Jeg var i sin tid med til at starte Pendlerforeningen i 2002. Men da Lasse Steen Jepsen blev formand i 2004 og pludselig blev politisk forlovet med Venstre, trods at Pendlerforeningen var non-politisk, var vi en del, der gik i protest og meldte os ud af Pendlerforeningen. Jeg har haft rigtig mange pendlere i telefonen siden hen, der har spurgt mig om, hvordan man kommer i kontakt med Bornholms Pendlerforening.
Hjemmesiden har ikke været opdateret siden 2005. Vi, der er gået ud af Pendlerforeningen, står stadig opført som medlemmer!

Jeg er personligt meget harm over at stå der, fordi rigtig mange ringer til mig, når jeg til stadighed står opført som bestyrelsesmedlem på Pendlerforeningens hjemmeside. Jeg har ringet, mailet og bedt høftligt om at blive slettet. Men Lasse Steen Jepsen lader som ingenting! Han lader altså som om, at vi er en hel bestyrelse, trods det, at der kun er ham selv og Kim Biel-Nielsen, der er de to eneste i bestyrelsen! Nu er der gået over 4 år - og jeg står stadig opført som medlem sammen med andre, der også er gået ud! Lasse Steen Jepsen har som formand ladet Bornholms Pendlerforening sejle sin egen sø!
For der har jo ikke været afholdt møder eller generalforsamling i årevis.

Alligevel har Lasse Steen Jepsen troppet op til alle møder i Kontaktrådet, som om alting i hans bagland er i den skønneste orden! Det er da ikke lovligt?

Oven i købet er den bejlende borgmesterkandidat fra Venstre, Steen Colberg Jensen, blevet orienteret om problemet med Lasse Steen Jepsen - men gør intet ved det!
Det samme forholder sig med vores nuværende Borgmester, Bjarne Kristiansen, der har fået mange henvendelser om problematikken med Lasse Steen Jepsen og hans ulovlige måde enerådigt at forvalte en Pendlerforening her på øen - og nu, gå til valg på usandheder!

Jeg er så træt af, at blive ringet op af nyhedsmedier der spørger til Bornholms Pendlerforening - samt alle de stakkels pendlere, der er ladt i stikken.
Heldigvis har pendlerne nu fået lov at lave deres egen afdeling i Passagerforeningen.
Men hvordan kan det være at Lasse Steen Jepsen får lov at blive ved med føre sig frem på usandheder?

Er det sådan man fører politik i Venstre på Bornholm?

Det er jo ren uhygge at læse på bagsiden af Lasse Steen Jepsens valgreklame, at Folketingsmedlem Peter Juel Jensen har rost Lasse Steen Jepsen for altid at levere den nødvendige viden (om trafikbetjeningen) - hvilket Peter Juel Jensen, Christiansborg og flere af de bornholmske erhvervsfolk sætter stor pris på, skulle Peter Juel Jensen have sagt ved et nytårsmøde i 2008.
Den stakkels Peter Juel Jensen ved åbenbart ikke, at Lasse Steen Jepsen desværre er et blålys og altså tydeligt snyder sig til sin status - og dermed også snyder en masse pendlere, der ellers godt kunne have brug for hjælp!

Hanne Nimskov
3740 Svaneke

Konstant dialog med vælgerne

Af Bente Johansen
fra Radikale Venstre

Borgerinddragelse og nærdemokrati er ikke ord, jeg har opfundet til denne valgkamp.
Jeg respekterer, at jeg lever i et repræsentativt demokrati, men jeg vil ikke som politiker være i stand til at træffe de rigtige beslutninger, hvis ikke jeg er i konstant dialog med vælgerne.

Personligt har jeg altid været aktiv som borger i forskellige bestyrelser, og faktisk er mit arbejde her den direkte årsag til, at jeg måtte blive politiker. Jeg ønsker at påvirke den politiske udvikling hen i retning af mere borgerinddragelse.

I Aakirkeby har jeg været med til at oprette Aakirke Bytinget. Vi ønskede et fælles talerør til den nye ødækkende kommune, og det fik vi. Det var en lang proces, som stadig kører, hvordan det skulle skrues sammen, og jeg tror ikke, at modellen skal være den samme på hele øen.

I Vestermarie var jeg med til at arrangere nogle møder i et meget uformelt Landsbyting, som blev nedsat ad hoc, med alle de deltagere, som havde lyst. Formålet var meget konkret, at vi ønskede at få ændret nogle ting i den kommuneplan, som var på vej i høring. Vi oplevede megen velvilje fra kommunens embedsmænd og fik ændret det meste af det, vi bad om.

Mange politikere har talt om borgerinddragelse i denne valgkamp. Jeg har vist, at jeg arbejder for det.


Bente Johansen
Kandidat for Det Radikale Venstre (B)
Violvej 44
3720 Åkirkeby
Telefon +45 21 60 64 08

Valgkampens Positivliste

Af Lene Feldthus Andersen (L), Signe Kjøller (B),
Morten Riis (Ø), Lotte Helms Kjær (L) og Ole Sig (B)

Vi, Fremtiden Politikere, har lyttet til vores kolleger blandt kandidaterne til kommunalvalget i de forskellige debatter og observeret en bred enighed på 10 forskellige områder.

Dem har vi samlet på en positivliste.

Vi kalder det Valgkampens Positivliste, fordi der er tale om områder, hvor kandidaterne og listerne med deres udmeldinger har godkendt målsætningen i løbet af valgkampen.

Det er altså målsætninger, som vælgerne burde have en vis garanti for, vil blive forfulgt i løbet af de næste fire år. Fordi så mange kandidater og lister har erklæret målsætningerne for vigtige, og de dermed nyder bred opbakning.

Her er Valgkampens Positivliste:

Mere borgerinddragelse - borgerne skal inddrages tidligere.
Mere lokal udvikling i samarbejde med lokale kræfter.
Flere ressourcer til ældreområdet med fokus på faglighed.
Mindre kontrol, mere selvbestemmelse i ældreplejen.
Et grønnere og CO2 neutralt Bornholm.
Grøn, fleksibel buskørsel.
Fokus på uddannelse og ingen sammenlægning af uddannelsesinstitutioner uden en campus.
Fremme af beskæftigelsen .
Offentlige investeringer skal fremskyndes.
Fokus på folkeskolen snarest i det nye år.

Med venlig hilsen

Fremtidens Politikere – http://www.fremtidenspolitikere.dk/ .

Vi er:

Lene Feldthus Andersen, Borgerlisten (L)
Signe Kjøller, Radikale Venstre (B)
Morten Riis, Enhedslisten (Ø)
Lotte Helms Kjær, Borgerlisten (L)
Ole Sig, Radikale Venstre (B)

Regionernes ansvar - ikke politiets!


Af Kristian Kirk Mailand
Medlem af Region Hovedstaden
for Radikale Venstre

1-1-2 skal være regionernes ansvar. Ikke politiets.

Kirstine van Sabben

Af Kirstine van Sabben
Kandidat for Konservative

En kvinde, der kan

Kvinder kan – jeg kan. Men ikke (kun) fordi jeg er kvinde. Jeg kan, fordi jeg ivrigt har fulgt med i kommunalbestyrelsens møder de sidste fire år som fast tilhører. Jeg læser dagsordener og referater og følger ellers med i alt, der er relevant, når man er politisk aktiv. Og det er en hel del!

Jeg har hørt debatterne, fulgt afstemningerne og set hvordan tingene har foregået i denne valgperiode, der næsten er slut. Jeg kan, fordi jeg ikke pludselig er dumpet ind et par måneder før valget, men fordi jeg seriøst og aktivt har været en del af det politiske liv på Bornholm gennem arbejdet i mit parti. Jeg kan, fordi jeg har viljen og engagementet – og det har jeg haft længe.

Med en mand udsendt til Helmand-provinsen siden juli og til februar 2010, tre små børn og fuldtidsjob, ja så er det vel et udmærket eksempel på præcis, hvor meget jeg brænder for at ville gøre Bornholm til et endnu bedre sted at være.

Mine ønsker og visioner for Bornholm kan du læse meget mere om på: http//www.sabben.dk/

Det er dig, der bestemmer den 17. november.

Husk, vi har et repræsentativt demokrati. Du er med til at bestemme sammensætningen i kommunalbestyrelsen, og du har mange kandidater at vælge imellem. Den, du stemmer på, skal repræsentere dig i de mange beslutninger, der træffes de næste fire år.

Vil du være med til at ændre på tingene?

Et kommunalvalg er et personligt valg. Der er plads til 27, og jeg har valgt at stille mig til rådighed.

Jeg er glad og stolt over at stille op for Konservative som nr. 3 på vores liste.

Jeg ønsker de nye kandidater et rigtig godt valg!

Bedste hilsner fra Kirstine van Sabben.

 

Vil have alle bag sig

Af Birte Skot-Hansen
Kommunalbestyrelsesmedlem
fra Regionslisten

”Vil have alle bag sig!”

Så har én af borgmesterkandidaterne, nemlig Bjarne Kristiansen, meldt ud, at han ønsker hele kommunalbestyrelsen bag sig i en bred konstituering, hvor de borgerlige også skal med. Der er ikke brug for fløje, men det brede samarbejde i Kommunalbestyrelsen, siger han. Ja, mon ikke!

Hvis det skal være bornholmernes borgmester, så bør det være den kandidat, der får flest personlige stemmer, der skal være borgmester, for antallet af personlige stemmer er jo borgernes vurdering af og tillid til kandidatens politiske formåen. Det kunne være det første bevis på, at man mener noget med og vil borgerinddragelse og -indflydelse. Men sådan bliver det næppe, men det havde været det ægte demokratiske valg.

Men alle borgmesterkandidaters troværdighed kommer på prøve ved konstitueringen, da alle i valgkampen har givet udtryk for vilje til samarbejde ”over midten”! Altså en bred konstituering.

Så havde det været rigtig fint, hvis disse borgmesterkandidater på forhånd havde udarbejdet forslag til en politiske aftale for de næste fire år, som de hver især kunne tænke sig at samle en Kommunalbestyrelse om.

Men vi får se!

Birte Skot-Hansen

Stenbrudsvej 14

3730 Nexø

Så tæller vi ned!

Af Birte Skot-Hansen
Kommunalbestyrelsesmedelem
fra Regionslisten

Valgkampen er ved at være forbi, og gudskelov for det, for der findes vel snart ikke flere lovord og løfter i ”godteposen!” Jeg har i min interesse for valgkampen især fulgt de mange nye og spændende kandidater. De politiske ”gengangere” har ikke haft meget nyt at tilføre.

Så...

Tirsdag, den 19. november 2009, skal vi alle sammen sætte vores krydser, og der er mange nye kandidater og ”gengangere” at vælge imellem.

Jeg opfordrer alle vælgere til at fokusere på de nye kandidater - og meget gerne på en kvinde.

Jeg vil afholde mig fra at vurdere, hvilke ”gengangere” jeg kunne anbefale.

Men husk, at valget er dit valg med tanke på den politiske ledelse og sammensætning i Kommunalbestyrelsen.

Godt valg!

Birte Skot-Hansen

Stenbrudsvej 14

3730 Nexø

Men hvad med nærdemokrati og borgerinddragelse?

Tidligere MF Joan Erlandsen tager bladet fra munden!

Joan Erlandsen, der hidtil ikke har blandet sig i valgdebatten op til kommunalvalget den 17. november 2009, sætter i en artikel en række spørgsmål til politikernes valgflæsk og løfter. - Vælgerne skal bedømme en, for hvad man har gjort og agter at gøre. Er det de kendte utroværdige, de kendte troværdige eller et nyt ubeskrevet blad, der skal have et kryds?

Af Joan Erlandsen
Tidligere MF

Jeg bor ikke i selve Gudhjem, men jeg stiller mig solidarisk med de borgere, der fra Gudhjem og hele øen, kæmpede en brav kamp for at få et klart politisk nej til ”klippen”-projektet.

Jørgen Koefoed, Gudhjem, fortæller da også ganske klart, hvordan afstemningen foregik, i indlæg af 16. oktober 2009 i BornholmsTidende ("Her er politikerne, der svigtede": http://www.bornholmstidende.dk/?Id=9153 ).

Hr. Koefoed, det er desværre ikke den eneste sag, hvor nærdemokrati og borgerinddragelse i den grad svigtede.  

Sig navnet: ”distriktsmodellen”.

Distriktsmodellen 

Distriktsmodellen blev en realitet for at tilføre yderligere ressourcer til området? Et flertal af politikerne i byrådet sad alle kloge ord og indsigelser overhørig. ”Jeg alene vide”-politikken fik magtens ansigt frem. Kompetente folkeskolelærere m.fl. råbte vagt i gevær. De var klar over, at modellen aldrig ville kunne komme til at fungere tilfredsstillende - og slet ikke svare til de udsagn, de besluttende politikere fremførte.

Efterfølgende viste det sig, at kritikerne havde ret. Distriktsmodellen er siden blevet godt udvandet. De besluttende politikere har gang på gang været nødsaget til at ændre på modellen.

Ændringerne er måske sket med en bagtanke?  Der er jo kommunalvalg den 17. november 2009.

Ændringerne taler deres tydelige sprog. Distriktsmodellen, som den var udlagt af de store besluttende partier, var en fuser.

Boligsagen i Åkirkeby

Husker vi ikke Åkirkebys ældre borgere? Pludselig fik de besked på, at de skulle flytte ud af deres boliger? Set udefra, havde man undersøgt sagen til bunds, før man gav denne dramatiske besked til de ældre mennesker?  De ældre var heldigvis ikke til at løbe rundt med. De gav et kvalificeret modspil. Også denne gang var det en fuser.

I befolkningen er disse sager ikke gået i glemmebogen.  

Nærdemokrati/borgerinddragelse?

I årenes løb er der truffet rigtig mange beslutninger til stor gene for de små landsbysamfund. Uden hensyn til nærdemokrati/borgerinddragelse.

Derfor er det da også fantastisk, at det nu forlyder:

”Borgernes indflydelse er uden filter”

”Afstanden til borgerne er for lang”

”Politisk lederskab, mere hjerte, mere lederskab, flere resultater”

”Demokratiet skal bredes ud”

”Ægte nærdemokrati er mere end fine ord”

”Folkeskolerne skal have ro”

- samt at der slet ikke er behov for en borgernes ombudsmand, for det er de valgte politikere, der varetager dette ”ombud”.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Hvornår har et flertal af byrådet fungeret som borgernes ombudsmand?

Man ser det straks – man ønsker magt.

Aflæser man kropssproget, ser man fuldstædig, hvad kropssproget signalerer. Nemlig det stik modsatte. Kropssproget går ikke hånd i hånd med det, der verbalt bliver tilkendegivet.

Og hvad skal man tro på af alle de valgløfter, der som en pose ”rustne søm” nu forlyder i det offentlige rum, når ”et valgprogram jo kun er vejledende, og jo ikke noget, der skal følges slavisk.” 

Samme løfter som for fire år siden

Flertallet af det nuværende byråd har haft godt tre år til at bevise, at de gik ind for samarbejde, nærdemokrati, borgerinddragelse m.m., vel vidende om, at akkurat samme løfter blev givet for fire år siden.  

Men har et flertal af de valgte politikere fungeret med dette for øje? Nogle har varetaget opgaven. Det store flertal glimrer ved ”jeg alene vide”-effekten.

Næ, man har siddet i rundkreds og leget ”sandkasseleg”. For det er vel sådan i virkelighedens verden, at reelt er en del af de demokratisk valgte politikere blevet mobbet og sat udenfor reel indflydelse?

Øv, bøv! Jer vil vi ikke lege med. I bliver sat udenfor indflydelse. I vil ikke indtage samme standpunkt som flertallet. Øv,bøv!

I regionalen for en godt en uges tid siden, forlød det:

"Er man valgt på et grundlag, som vælgerne er bekendt med, så er man forpligtet overfor de vælgere, der har stemt på pågældende. Vælgerne skal bedømme en for det, man har gjort og agter at gøre."

Hallo! Det må da gælde alle demokratisk valgte politikere, eller er det kun de få forundt?

Så altså: før X sættes, er der mange ting, der bør overvejes. Er det de kendte utroværdige, de kendte troværdige, eller et nyt ubeskrevet blad der skal have X?

Joan Erlandsen

Puggevej 4, Rø

3760 Gudhjem

Modern svensk imperialism

Er Bornholm blevet erobret af Sverige, mens vi sov?

Den svensk-danske sprogkrig om Bornholm

Af Camilla Luise Dahl

Alle bornholmske skolebørn ved at svensken erobrede Bornholm, Halland, Skåne og Blekinge i 1658. Men bornholmerne holdt som de eneste af skånelandene stand, og takket være Jens Kofoed og Poul Anker, blev svensken igen smidt på porten og Bornholm kunne overdrage sig selv til den danske konge. I al fairness så forsøgte malmøboerne samme sag i 1658, men eftersom deres opstand var lidet vellykket og de fremtrædende ledere hurtigt blev henrettet, så betragter bornholmerne sig selv som de eneste rigtige oprørere mod en svensk invasion.

Omvendt så har Sverige med deres vellykkede annektion af Skåne, Halland og Blekinge, (måske lige bortset fra bøvlet med snaphaner og sure skåninge, der endnu ikke har lært at tale rigtigt svensk), haft svært ved at acceptere, at Bornholm ikke er blevet svensk sammen med resten af Skåneland.

Dette har de nu forsøgt at råde bod på ved alligevel at lade som om det er det; ifølge det officielle Sverige ligger Bornholm nemlig i Sydsverige og taler en sydsvensk dialekt.

Bornholmsk på UNESCOS liste over truede sprog

I marts måned 2009 blev det skånske mål (på engelsk kaldet Scanian) med dialekterne hallandsk, bleginsk, skånsk og bornholmsk optaget på UNESCOs atlas over truede sprog (UNESCOs Atlas of Endagered Languages). Listen er baseret på 6 forskellige trusselniveauer for et sprog, hvor det skånske sprog er beskrevet som truet (vulnurable).

Med denne ganske uskyldige handling, der må glæde Selskaved te bevâring å Borrinjholmsk, er lille Bornholm pludselig havnet midt i en international politisk strid.

Striden vedrører kort fortalt at Sverige ikke vil anerkende det skånske mål som et sprog, der dermed har krav på særlig beskyttelse, bevaringsplaner og anerkendelse som regionalt sprog i Eu-regi. I stedet betragter Sverige sproget som en sydsvensk dialekt, der blot er en lille variant af svensk rigsmål. Hermed opstår derved det problem, at Bornholm, hvor der også tales en dialekt af det skånske mål (der igen kan deles op i flere dialekter), ikke befinder sig i Sverige, og at Sveriges krav om at få skånsk fjernet fra listen, kan blive forpurret af at skånsk mål derved tales i to lande: både i Danmark og Sverige. Dermed er Bornholm pludselig blevet en vigtig brik i magtspillet om at kalde det skånske mål dialekt eller sprog.

Forsvenskningen af skånsk mål

Op igennem tiden efter Sveriges overtagelse af Skånelandene, forsøgte man en ivrig forsvenskningspolitik, der skulle gøre skånelændingene til gode svenske borgere. Særligt på det sproglige område, gik man nidkært til værks for at udrydde dansk og skånsk. Der blev indført svensk prædiken - siden svenske præster, svensk skolegang, der skulle tales og skrives på svensk og danske bøger blev forbudt. Forbuddene vogtedes helt frem til nutiden, danske bøger var forbudt i Skåne indtil 1854, og på skånske skoler kunne man omkring år 1900 støde på ordensreglementer, der påpegede: “Det er forbudt eleverne at tale dansk indbyrdes”.

Bornholm blev så hurtigt dansk igen, at øen ikke fik forsvenskningen at føle, derfor er bornholmsk den tilbageværende østdanske dialekt, trods et større og støre optag af rigsdansk, mens det øvrige skåneland har optaget mere og mere svensk i sproget.

Det skånske mål – en politisk varm kartoffel

For Sverige er anerkendelsen af skånsk mål som et sprog en politisk varm kartoffel. For hvis Sverige anerkender skånsk som sprog, så er det officielle Sverige også nødt til at anerkende at Skåne er en anderledes region end resten af Sverige og følge henstillinger om diverse tiltag for bevaring af sproget. Det kan blive dyrt, hvis der skal sættes lærertimer af til skånsk i skolen, udgives et x antal skånesproglige publikationer, iværksættes radioprogrammer, tv og lignende.

For at undgå denne økonomiske – og historisk pinlige byrde ved at fremstå som et land, der har undertrykt minoritetssprog, forsøges i stedet forskellige strategier til at godtgøre at skånelandsk er svensk og intet andet. Hertil er det tilsyneladende nødvendigt også at gøre Bornholm svensk.

Allerede i 1990’erne kom det skånske mål på SIL internationals liste over truede minoritetssprog. Sverige fik hurtigt rettet SILs vildfarelse og fjernet det, og oplyste i den forbindelse en lang række fakta om det skånske mål, der derved kunne defineres som svensk dialekt.

I SILs officielle rapport Ethnologue: Languages of the World, kan man således adskilligt om Bornholm under sproget “Swedish” og “Scanian. I den 15. Udgave, 2008, står der således om Scanian: “Scanian: A language of Sweden, dialects: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish, Also spoken in: Denmark, Region: Bornholm Island, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish or Danish, Comments: The language has had no recognition since Sweden obtained Scånia from Denmark in 1658. It is called 'Southern Swedish' in Sweden, and 'Eastern Danish' in Denmark.” (Skånsk mål: et sprog talt i Sverige, dialekter: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk, Tales også i: Danmark, Region: Bornholm, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk eller dansk, Kommentar: Sproget er ikke anerkendt i Sverige siden Sverige overtog Skåneland fra Danmark i 1658. Sproget kaldes sydsvensk i Sverige og Østdansk i Danmark.)  

I 16^th edition 2009, har Sverige fået lejlighed til at korrigere, under Swedish anføres således i den seneste udgave: “Swedish: also spoken in Denmark, Language name: Swedish, Region: Bornholm Island, Dialects: Scanian.” (Svensk: også talt i Danmark, Sprogets navn: svensk, region: Bornholm, Dialect: skånsk mål.) Det er altså svensk, der tales på Bornholm, og der findes også dialekten bornholmsk. Og bornholmerne er altså blevet til et svensk mindretal i Danmark – og ikke som skåningene havde hævdet – et dansk mindretal i Sverige. Denne ændring i den 16. udgave af Ethnologue, er en rettelse af den 15., sandsynligvis efter svensk krav.

I kølvandet på Sils rapport har senest FUEN (The Federal Union of European Nationalities) sat Halland, Skåne, Blekinge og Bornholm på dagsordenen på en konference i Bruxelles 29. Sep. – 2. Okt. 2009. FUEN er med 84 medlemsorganisationer i 32 europæiske lande, den største paraplyorganisation for mindretal i Europa, og fejrer i år sit 60-års jubilæum. Møderne vil blive afholdt, blandt andet hos EU Regionsudvalg og i Europaparlamentet.
Det er Stiftelsen Skånsk Framtid (SSF), som for FUEN og EU's Regionsudvalg vil informere om, hvordan især den svenske regering overholder bestemmelserne om beskyttelse af regionale sprog og kulturer. Sverige har underskrevet og ratificeret Europarådets mindretalssprogskonvention fra 1992 ”Charter on Regional or Minority Languages” – ”Vedtægter om regionale- eller mindretalssprog”. Disse vedtægter blev accepterede af Sverige i 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2000. Men Sverige vælger altså stadig at underkende det skånske mål.

FUEN har efter konferencen rettet en rækkehenstillinger til Sverige, og udtrykker blandt andet bekymring for om Sverige ikke har godkendt det historiske skånske mål i henhold til de europæiske bestemmelser landet har forpligtet sig til at følge samt over at Sverige for nyligt har gjort Standardsvensk (rigssvensk) til det eneste officielle sprog i landet uden samtidigt at sikre de regionale sprog for fremtiden.

Det nationale Sverige

Dette har fået den svenske presse til at reagere voldsomt, flest med latterliggørelse. Kun Malmøs avis har i den forbindelse valgt at bringe en artikelrække om skånsk i fortid og nutid, med interviews og hvor skåninge kan fortælle om deres yndlingsord på skånsk. I den gængse del af pressen har man i stedet valgt at lægge vægt på det latterlige i hele dette forhavende og igen lægges vægt på, at det skånske mål med dialekterne hallandsk, blekingsk, skånsk og bornholmsk, kun tales i Sverige og er en sydsvensk dialekt. Til lejligheden er hentet diverse sprogeksperter ind, der kan oplyse at det skånske mål ikke er andet end en afart af svensk. Om dette er fordi aviserne følger den svenske regerings linje om at Bornholm hører til Sverige, eller at man blot har glemt Bornholm, fremgår ikke helt klart.

Resultatet er at det skånske mål i den svenske del af sprogområdet, ikke skal regne med at få støtte til litteratur, ordbøger, radioprogrammer, tv-spots eller lignende, der inddrager skånsk mål. Med bornholmske sproggruppers ihærdige men forgæves forsøg på at få placeret bare et par timer bornholmsk på børnenes skoleskema, skulle man ikke tro at Bornholm lå milevidt foran resten af Skånelandene når det kom til retten til at værne om sit sprog.

På den yderste højrefløj er man ligeledes irritable over skånelændingene, hos dem betragtes samere, skånelændinge, indvandrere og andre minoritetsgrupper for forstyrrende og ødelæggende for enheden i det storsvenske rige.

Den skånelandske indlemmelse i det storsvenske rige og den efterfølgende forsvenskning, er et skoleeksempel på nationalstaters imperialistiske fremfærd. I et historisk lys kan dette vel undskyldes med at alle nationalstater i 1600-tallet byggede på lignende principper, og at en sådan proces ikke krævede folkelig opbakning eller sympati. Men i et moderne samfund i en moderne tid, er en fortsat nationalisering knap så klædelig.

Man kan spørge hvad Sverige i det hele taget mener, der er hændt med skånelandsk i de få hundrede år Sverige har haft kontrol med området. Hvis der er, som Sverige hævder, intet særegent over Skåneland, og sproget, der tales er en variant af standardsvensk, ja så må Sverige også forklare hvorfor de på få hundrede år har udryddet et helt sprog og kultur - for 350 år siden talte ingen svensk i Skåneland.

Uanset hvad, så har Sverige ikke retten til definere bornholmsk ud fra svenske politiske interesser i Skåneland, ej heller placere Bornholm i en svensk identitetsramme på internationale lister vedrørende kultur, sprog og historie. Så Sverige, bland venligst Bornholm uden om jeres nationale sprogpolemik. Bornholm ligger ikke i Sydsverige! Benyt i stedet lejligheden til at gøre op med 350 år svensk imperialisme i Skåneland tak.

The language on Bornholm is now Swedish

Minsandten påstås det i en officiel rapport, at bornholmsk er svensk:
http://johanwadenback.blogspot.com/2009/10/due-to-swedish-pressure-language-on.html

Politisk magtfuldkommenhed og arrogance

Mangel på besindelse og reel samarbejdsvilje

Af Annelise Molin (R)

Bornholm er ikke tjent med politisk magtfuldkommenhed og arrogance, men besindelse og reel vilje til samarbejde.

Nu må borgerne da snart have fået nok af at være vidne til denne fuldstændige mangel på politisk lederskab, som alt for længe har præget arbejdet i Bornholms Regionskommune.

Seneste skræmmende eksempel er borgmesterens og flertallets mangel for vilje til at samle hele kommunalbestyrelsen om budgetforhandlingerne.

Når så Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og borgmesteren alligevel, i separate forhandlinger uden at tage hensyn til, hvad den sidste 1/3 af kommunalbestyrelsens medlemmer kunne ønske, har valgt at indgå et forlig om næste års budget, så skulle det vel ikke også være nødvendigt at puste sig op på den måde, som vi dagligt er vidne til.

Det er ganske enkelt uhørt i dansk kommunalpolitik - også uhørt i de tidligere bornholmske kommuner og amtet.

Det synes ikke længere at handle om politik, men om magtfuldkommenhed og arrogance, som ikke hører hjemme i det samarbejdende folkestyre. Men hvad værre er, så står det efterhånden helt klart, at ingen af spidskandidaterne for de gamle partier udviser format til at kunne stå i spidsen for et bredt politisk samarbejde i kommunalbestyrelsen efter næste valg, det tegner ikke godt for Bornholms fremtid.

Måtte alle nu besinde sig og udvise en reel vilje til at drage hele kommunalbestyrelsen ind i samarbejdet.

Annelise Molin
Gruppeformand
Regionslistens kommunalbestyrelsesgruppe
16.9.2008

Hans Sommer ny formand

Bente Johansen spidskandidat med applaus

Af bestyrelsesmedlem Torsten Sletskov (R)

Nu hvor Regionslisten er midt inde i sin første periode i Bornholms Kommunalbestyrelse og lidt over halvvejs igennem denne - og som en del af den politiske ledelse i Bornholms Regionskommune, er tiden kommet til at gøre en midtvejsstatus over Regionslistens og Bornholms politiske situation.

Næste kommunalvalg nærmer sig, og før vi får set os om, er der kommunalvalg i november 2009.

Det er meget vigtigt løbende igennem hele perioden at gøre sig klart, at vælgerne på et tidspunkt skal vurdere politikernes indsats - faktisk bør valgforberedelserne altid ligge os så meget på sinde, at der ligeså godt kunne være valg i morgen.

Heldigvis har Regionslisten fra første færd lavet et grundigt og præcist, velgennemarbejdet valgprogram, som ligger klar - måske skal der justeres og finpudses her og der; men hovedessensen i Regionslistens arbejdsprogram er stadig lige aktuel.

Det er meget vigtigt at inddrage borgerne i denne proces i udarbejdelsen af vort program og derigennem påvirke det politiske arbejde, for det er overordentlig vigtigt, at borgerne er med i hvad, der rører sig, bliver hørt og ved medbestemmelse selv har mulighed for at finde løsningerne på det, som netop vedrører dem.

Regionslisten har sin styrke - og måske samtidig sin svaghed - ved at være en lokalforankret liste, hvor man ikke blander sig i den enkeltes landspolitiske eller europapolitiske tilhørsforhold.

Derfor kan Regionslisten som udgangspunkt samarbejde med alle, hvilket må siges at være en fordel og styrke.

Til gengæld kan der til tider savnes en overordnet politisk platform.

Det skal ingen hemmelighed være, og det skal også her gøres klart, at Regionslistens bestyrelse klart har bakket op om Annelise Molins kandidatur i forbindelse med Folketingsvalget i november 2007.

Her øjnedes en storartet chance for, at Bornholm kunne få direkte indflydelse og et konnect via en overordnet landspolitisk platform gennem en markant bornholmsk politiker, der netop kender til de bornholmske forhold via det kommunalpolitiske arbejde i Regionslisten.

Normalt er det Venstre og Socialdemokraterne, som med hver en repræsentant opnår valg til Folketinget fra Bornholm; men Annelise Molin satsede og valgte som bekendt - bevidst om de risici, det måtte indebære, den daværende politiske situation taget i betragtning - opstilling for den helt nye landspolitiske liste, Ny Alliance.

Dette falder også helt i tråd med, at det helt og holdent er op til den enkelte at vælge sit landspolitiske tilhørsforhold. Muligheden for at påvirke dette nye partis politiske program til gavn for Bornholm har bestemt også været til stede.

Dermed har det på intet tidspunkt været ensbetydende med en politisk fusion mellem Regionslisten og Ny Alliance. Det er nemlig helt og holdent noget, medlemmerne bestemmer.

Visse dele af pressen interesserede sig naturligvis meget for dette uden egentlig at sætte sig ind i at forstå baggrunden for Regionslistens eksistensberettigelse i bl.a. Lokallisterne i Danmarks regi. - Kun en eventuel fusion med Borgerlisten kunne forsvare den fortsatte eksistensberettigelse - ikke med et landspolitisk parti.

Men det er helt sikkert: i sådanne forhold høres medlemmerne.

I Regionslisten har skolepolitkken fyldt meget - og næsten overskygget alt andet - igennem det seneste år.

Men Regionslistens folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer har været engageret på alle områder, hvilket også har været tydeliggjort via medierne, som faktisk har været rimelige til at omtale vore synspunkter.

En omtale heraf vil være alt for omfattende, og det vil jeg overlade til kommunalpolitikerne eventuelt selv at tale om i deres indlæg.

I september gentog vi succesen med en medlemstur. - Denne gang gik turen med BornholmExpress til Kolberg.

Vi havde en spændende tur - selv om bølgerne på udturen var meget høje og ubehagelige - men i Kolberg havde vi det skønneste vejr, fik oplevet en masse med Annelise Molin som erfaren guide.

Vi påtænker bestemt atter at gennemføre en sådan medlemsudflugt, og her vil vi meget gerne opfordre medlemmerne til at komme med gode forslag til en sådan.

I forbindelse med debatterne på Bornholm har vi fået kontakt med flere læserbrevsskribenter og andre, der på en eller anden måde deltager i debatten, med henblik på at inddrage dem i Regionslisten, hvor vi netop har brug for at høre borgernes mening i vores politiske arbejde.

I marts genoptog vi de såkaldte workshops, hvor flere engagerede borgere deltog - og det er netop tanken, at vi i den kommende tid vil lægge stor vægt på tema-workshops i tæt samarbejde med vore politikere.

Vores hjemmeside, Regionslisten.dk, har også trængt til en væsentlig opdatering, og her er der blandt andet et ønske om “politikernes blog”.

Hjemmesiden er blevet opdateret; men der forestår stadig en tidsvarende opgradering - herunder også en opgradering af vores interne mailsystem.

Lokallisterne i Danmark, hvor vi selv er repræsenteret, har endnu ikke afholdt årlig generalforsamling, og vi vil være opmærksom på generalforsamling og de møder, foreningen igennem vedtægterne er forpligtet til at afholde.

Meningen med denne forening er, at vi på tværs af Danmark kan udveksle politiske erfaringer.

Ligeledes vil vi fortsætte med løbende at udsende Nyhedsbreve med passende mellemrum.

Alt i alt er der meget at se til i Regionslisten - og uanset hvad, arbejder vi ihærdigt - også på tværs af forskelligheder - målrettet med ny optimisme.

Dette være ordene for “året, der gik” - og vi glæder os til masser af aktiviteter sammen i den kommende periode, hvor der bliver meget at se til og drøfte som optakt til kommunalvalget 2009.

Torsten Sletskov, 7. april 2008

Både formanden og næstformanden
havde valgt at trække sig.
Derfor udarbejdede og fremlagde
bestyrelsesmedlem Torsten Sletskov
beretningen.
Det er andet år i træk, hvor formanden
ikke aflægger beretningen.

Konservative og Regionslisten uden styring og ledelse?

Replik i forbindelse med udsagnet fra Martin Sten Jørgensen (formand for Nexø Venstre) om, at "enhver stemme på andre borgerlige partiers spidskandidater på højrefløjen, vil være det samme, som at efterlade disse partier på Bornholm uden styring og lederfigur, såfremt disse kandidater opnår valg til folketinget" samt at "partierne C og Regionslisten vil være væsentligt ringere stillet uden deres partispidser", hvilket så igen skulle betyde, at de Konservative og Regionslisten efterlades uden styring og ledelse lokalt.

Det er jeg absolut ikke enig i. Som udgangspunkt er det godt at have et bagland, der bakker op, men når man f.eks. fra 1.dagen bliver undsagt af formanden for sit bagland, og når det handler om, at der opstilles et skyggekabinet, som jeg har levet med, og som kun har forsøgt at gøre arbejdsvilkårene uholdbare, så kan dette partiapparat da gøre langt mere skade end gavn, for den der vælges.
Det kan jeg skrive tykke bøger om, når jeg nu får god tid.
Der er intet at frygte ved at stemme på Jacob Kjøller. Han har sit bagland i orden. Der er heller intet at frygte ved at stemme på Annelise Molin, der har vist at hun både kan, vil og tør.
Tværtimod - der er alt at vinde.

Joan Erlandsen
folketingsmedlem
Puggevej 4,
Rø

En løsgængers tanker her før folketingsvalget

Hvem blæste på ca. 30.000 underskrifter?

Hvem solgte natfærgen?
Hvem fik os til Køge?
Hvem sejler med to miljøsvinende hurtigfærger?
Hvem siger, det er en katastrofe at komme et kvarter senere til Ystad?
Det gjorde »Kofodderne«.

Husk det når du skal sætte dit kryds den 13. november 2007.

Joan Erlandsen
MF

Et par kommentarer

Direktør Jan Jørgensen fra TV2/Bornholm og formand for Bornholms Venstreforening, Finn Kaas, kommenterer den 9. november 2007 i Bornholms Tidende mit Synspunkt, som blev bragt i samme avis den 7. november 2007 under overskriften: »Eventyret« om en borgmesterpost.

Nu er Finn Kaas så venlig at skrive »Kære Bjørn Carlsen«, så jeg vil også meget gerne skrive – og mener:

Kære Finn Kaas

Jeg deltog ikke i det møde, hvor Thor Gunnar Kofoed blev opstillet som spidskandidat. Dengang havde jeg heller ikke kendskab til »Eventyret om en borgmesterpost«. Derfor kunne jeg ikke delagtiggøre andre i min viden.

Men ... hovedparten af de informationer, som jeg skriver om, har jeg – som jeg også skriver – fra den beskrivelse af situationen, som du selv fik den 7. december 2005 (kl. 23.46), og så burde du jo selv have bragt informationen på opstillingsmødet. Det havde dog været rimeligt.

Jeg skal ikke tillægge dig motiver for at holde den information tilbage, men alene følgende citat taler jo for sig selv. Det er jo ikke noget mine kilder har skrevet, men det er noget, Thor Gunnar Kofoed selv har skrevet. For fuldstændigheden og forståelsens skyld, citeres også fra mit læserbrev:

»Thor Gunnar Kofoed nævner at have talt med et par stykker, og herunder at han til Mogens Dam fra de konservative bl.a. sagde:

»Jeg sagde så, at i princippet var alle der blev valgt fra Venstre klar til at gå til forhandlinger, hvis det handlede om borgmesterposten«.

Hvis du, som du skriver: »… ikke kan genkende udlægningen«, sådan som jeg beskriver den, har du åbenbart ikke læst Thor Gunnar Kofoeds egen beskrivelse af situationen, som du fik tilsendt den 7. december 2005. Det er mere end betænkeligt!

Nu skal vi jo også huske på, at du ikke var til stede på TV2/Bornholm, da Thor Gunnar Kofoed ankom. Men det var der mange andre, der var.

Et parti bør altid være hæderligt og troværdigt i enhver henseende. Det samme gælder partiets kandidater.

Det kan da aldrig være uheldigt – valgkamp eller ej – at belyse uhæderlige og utroværdige handlinger.

Og så til Jan Jørgensen: Jeg må konstatere, at Jan Jørgensen ikke kender forskel på, hvad jeg har skrevet og hvad jeg har citeret fra Thor Gunnar Kofoeds brev fra 7. december 2005. Det fremgår nu ellers ganske tydeligt.

Jeg konkluderer ikke, at TV2 Bornholm (herunder redaktionschefen) kraftigt opfordrede Thor Gunnar Kofoed til at komme ud til stationen. Jeg konstaterer – og undrer mig betydeligt.

Det fremgår nemlig klart og tydeligt af Thor Gunnar Kofoeds egen forklaring af 7. december 2005. Heri anføres bl.a.:

»Der blev spurgt om, at jeg ikke kom til TV2, fordi de regnede med at de vigtigste forhandlinger ville komme til at foregå på stationen.

Ca. 21.30 ringede redaktionschefen fra TV2 og spurgte hvad f…… Venstre lavede, fordi nu tabte vi det hele. Jacob styrede det hele.«

Jeg konkluderer heller ikke, som Jan Jørgensen skriver, at TV2 Bornholm forsøgte at blande sig i borgmestervalget, men skriver tværtimod:

»Det lyder temmelig usandsynligt og overskrider da langt rammerne for det normsæt, TV2 Bornholm hviler på.«

Men - Jan Jørgensen, det er altså Thor Gunnar Kofoed egne ord, bl.a. om, at redaktionschefen har sagt, at: »Jacob styrede det hele«. Jeg vil lade det være op til andre at bedømme, om TV2/Bornholm blandede sig eller ej, hvis en redaktionschef kan ringe og sige sådan.

Jeg vil i så fald blot konstatere, at TV2/Bornholm langt har overskredet, hvad stationen efter min opfattelse burde blande sig i.

Jan Jørgensen indleder sit læserindlæg med en konklusion af, at jeg har »et opgør med Venstres folketingskandidat Thor Gunnar Kofoed«.

Jeg gentager gerne, at jeg ikke har noget opgør med nogen personer, hverken med Thor Gunnar Kofoed eller andre, men et opgør med uhæderlige og utroværdige handlinger i og over for det offentlige rum. 

Bjørn Carlsen
11. november 2007
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Det, der kommenteres på, er artikler bragt i Bornholms Tidende, den 9. november 2007.

Her skriver formanden for Bornholms Venstre i en artikel med overskriften "Eventyrlige Carlsen" således:

Kære Bjørn Carlsen
Ligesom du ønsker jeg også et godt valg for Venstre ved det forestående folketingsvalg.

I modsætning til dig har jeg imidlertid fuld tillid til den spidskandidat som Bornholms Venstres medlemmer har valgt.
Den »eventyrlige« viden, som du åbenbart ligger inde med, og refererer til i Bornholms Tidende den 7. november 2007, kunne du have delagtiggjort medlemmerne i på det pågældende opstillingsmøde, så havde medlemmerne på baggrund af din fyldestgørende redegørelse, haft mulighed for at disponeret anderledes. Så kunne din detaljerede viden, og dine synspunkter måske have gjort nytte. Hvad nytte kan det gøre i avisen 6 dage før valget (?)
Du referer til konstitueringsprocessen i forbindelse med kommunalvalget 2005, og har dine oplysninger fra »nogle af de personer, der var dybt involveret i forhandlingerne«.
Som bekendt var jeg selv involveret, og kan ikke genkende udlægningen.
Kære Bjørn måske burde du overveje hvad dine dybt involverede kilders oprigtige ærinde er.
Ellers kunne det jo let ske at dine motiver blev misforstået, og det vil jo ikke være heldigt når du nu vil Venstre det så godt.

Finn Kaas
Formand for Bornholms Venstreforening
Nrd. Strandvej 79, Allinge

Det skal lige nævnes, at den i indlægget såkaldte "spidskandidat" er sideordnet opstillet, hvilket Ulla Wollny fra Rønne Venstre gør opmærksom på i et læserindlæg - ligeledes i Bornholms Tidende - den 11. november 2007 med overskriften Stem personligt. Ulla Wollny skriver således:

Venstres tre kandidater er sideordnet opstillet.

Det betyder, at det er den kandidat, der får flest personlige stemmer, der bliver valgt.
Det kan ikke være mere enkelt!

Ulla Wollny
Klokkegade 11
Rønne
Fmd. for Rønne Venstre

- og her er, hvad direktør Jan Jørgensen fra TV2/Bornholm skriver i indlæg med overskriften Kommunalvalgnatten og TV2/Bornholm den 9. november 2007:

Bjørn Carlsen har i sit fortsatte opgør med Venstres folketingskandidat Thor Gunnar Kofoed et læserbrev i Bornholms Tidende den 7. november.

Læserbrevet indeholder fejlagtige konklusioner om TV2/Bornholms rolle på valgaftenen ved kommunalvalget i november 2005, som enten skyldes, at skribenten ikke har kendskab til fakta eller forvansker fakta.
Bjørn Carlsen skriver:
»Hertil kommer, at Thor Gunnar Kofoed forklarer, at det var TV2/Bornholms skyld, at han var kommet derud. Stationen, ja selv redaktionschefen, skulle have ringet til Thor Gunnar Kofoed og spurgt, »om ikke Thor Gunnar Kofoed ville komme til Aakirkeby, så de havde bare en fra Venstre på tv-stationen«.
Godt nok eksisterer der ganske tydeligt et godt forhold mellem TV2/Bornholm og Thor Gunnar Kofoed, men at TV2/Bornholm, ja - selv redaktionschefen skulle have forsøgt at blande sig i borgmestervalget ved at gå uden om de dertil af Venstre udvalgte forhandlere, og så kraftigt anmode Thor Gunnar Kofoed om at komme til Aakirkeby. Det lyder temmelig usandsynligt og overskrider da langt rammerne for det normsæt, TV2/Bornholm hviler på.«
Venstre havde sammen med Regionslisten på valgaftenen etableret sig på Hotel Balka Strand. Her havde de sat et adgang forbudt-for-pressen-skilt op, og da der var ingen eller mangelfuld mobiltelefon-dækning, var det ikke muligt at få kommentarer fra de Venstre-politikere, vi gerne ville interviewe i det omfang, som vi kunne ønske.
Det var et klart problem for vores dækning på valgaftenen, at vi ikke havde fri adgang til disse centrale politikere. Derfor ringede vi til andre, som ikke befandt sig på Balka. En af dem var Thor Gunnar Kofoed, som accepterede at komme forbi Aakirkeby til et interview til tv-udsendelsen. Bemærk det, Bjørn Carlsen: Til et interview til tv-udsendelsen.
På det tidspunkt var der ingen, der kunne forudse, at senere på aftenen ville forhandlingerne om konstituering komme til at finde sted på TV2/Bornholm. Og da denne udvikling begyndte at tegne sig (da valgresultatet viste, at de konservative kunne blive tungen på vægtskålen), medførte det, at både Borgerlisten, Socialdemokraterne, Venstre, SF og Regionslisten ankom til TV2/Bornholm kort tid efter hinanden, og først her begyndte konstitueringsforhandlingerne.
Det er derfor lodret forkert at konkludere, at TV2/Bornholm forsøgte at spille en rolle omkring konstitueringen og valget af borgmester. Det kunne vi da aldrig nogensinde drømme om. Vores ønske var alene en fair afbalancering af de forskellige partiers kommentarer omkring valgresultatet.

Jan Jørgensen
Direktør TV 2/Bornholm
Brovangen 1, Aakirkeby

Men ærligt talt rokker det ikke meget ved Bjørn Carlsens beskrivelser - snarere tværtimod...