Torsten's profileHODDAN - det er her, det...PhotosBlogListsMore  |  Tools Help |
|
|
July 05 Helleristninger på "Klippen":Stopklods og joker!Skåltegn på omstridt klippe i GudhjemMeget belejliget har museumsarkæolog fra Bornholms Museum, Finn-Ole Nielsen, fundet helleristninger netop på den klippe i det centrale Gudhjem, hvor en bygherre netop har planlagt opførelse af et blandt 95% af lokalbefolkningen, jf. en rundspørgsel blandt husstandene i Gudhjem og Melsted, uacceptabelt såkaldt hotellejlighedsprojekt. Der er fundet skåltegn, og nogle sådanne har normalt følgeskab af andre helleristninger, eksempelvis skibsafbildninger, tæt ved i samme område, siger arkæologen. Kommunalbestyrelsesmedlem fra Regionslisten, Birte Skot-Hansen, har følgende udtalelse i den anledning: Stopklods og joker!
Det er jo næsten symbolsk, at fortiden nu »hjælper til« med at forhindre nutiden i at begå en fatal fejltagelse, hvis der siges ja til Hotel Klippen. Fundet af helleristninger på Klippen er selvfølgelig både en kærkommen joker og stopklods. Når ejeren af Pension Klippen, Kristian Wendelboe, udtaler, at disse helleristninger ligner bestillingsarbejde, så må jeg trække på smilebåndet. For meget kan man bestille, hvis man har penge. Men jeg har nu aldrig hørt om, at man kunne bestille helleristninger, uanset hvor mange penge, man måtte have. Det er mit håb, at denne helleristnings-joker betyder en endelig og ikke kun en foreløbig stopper for dette Klippe-byggeri. Birte Skot-Hansen July 04 En øjebæ af dimensioner:Fem sorte fingre som et jerngrebByggeprojekt vil ødelægge Gudhjem for eftertidenTidligere folketingsmedlem Joan Erlandsen tager bladet fra mundenJoan Erlandsen, som i forrige folketingsperiode har repræsenteret Bornholm i Folketinget, gør indsigelse mod omstridte byggeplaner omkring Pension Klippen i det centrale Gudhjem, der helt tilsidesætter den netop udarbejdede bevarende lokalplan for Gudhjem og Melsted; den lokalplan, som netop skulle inddrage lokalbefolkningen på demokratisk vis i udarbejdelsen. Tidligere folketingsmedlem Joan Erlandsen har indsendt følgende indsigelse: Indsigelse mod lokalplan 039 – hotellejlighedskompleks ved Klippen.
På trods af at jeg har bopæl i Rø, skal jeg hermed, i lighed med mange andre ”amatører”, der har tilladt sig at deltage i debatten vedr. byggeriet på et af Bornholms mest følsomme områder, fremsende indsigelse mod lokalplan 039, idet dette projekt ikke kun vedrører beboerne i Gudhjem, men på hele Bornholm. For ikke ret lang tid siden blev der vedtaget en bevarende lokalplan for Gudhjem og Melsted, hvor der lægges meget stor vægt på, at kommende nybyggerier samt om og -tilbygninger sker i overensstemmelse med god æstetik og med respekt for den i området fremherskende byggeskik. Husene skal holdes i gammel standard, der må kun anvendes røde tegl som tagmateriale, rygtegl skal lægges i mørtel, vinduer udføres med kitfalse og mange andre restriktioner. Alt skal være i overensstemmelse med den bevarende lokalplan. Og som alle andre beboere skal følge den bevarende lokalplan, må det mindste, man kan forlange, være, at en eventuel ombygning af Hotel Klippen som minimum også skal følge disse regler. Men nu giver man fanden i det hele og fraviger ovennævnte for at give langt lempeligere vilkår til et byggeri, som enhver anden almindelig borger aldrig ville opnå. Den fremherskende byggeskik og ikke mindst højden af det påtænkte byggeri samt enhver form for æstetik og hensyn til de eksisterende byggerier i området er ganske enkelt tilsidesat. Dem blæser man nu på. Det viser sig, at de kræfter, mange har lagt i den bevarende lokalplan, er spildt. Lokalplan 025 er ikke det papir værd, som den er trykt på. Byggeriet vil totalt ændre et af de sidste grønne åndehuller i Gudhjem by. Byggeriet vil i den grad skæmme de meget tæt liggende, fredede arealer, Åsen og Grevens Dal. Bebyggelsesprocenten på max. 35 har man simpelthen opnået, på grund af at flere matrikler, der er adskilt af veje og stier, tælles med som et samlet areal. Enhver ansøgning fra almindelige borgere havde aldrig opnået et sligt tillæg. Det er ikke helt almindeligt?? Herlighedsværdien af dette meget følsomme kystnære område er så stor, at det burde være en selvfølge, at der kun i meget beskedent omfang og efter størst mulig hensyntagen kan tillades nybyggeri på dette sted. Byggeriet passer ikke til lokaliteten. Det er et overdimensioneret skæmmende byggeri, hvor fem sortmalede fingre skal anvendes til turistopbevaring. De strækker deres kløer ned over klipperne som i et jerngreb. Et stykke unikt natur vil for altid være ødelagt, hvis man tillader et byggeri af denne størrelse i så følsomt et område. En øjebæ, der kun kan skæmme for eftertiden i det naturskønne, fredede område. Det er glædeligt, at Gudhjem by af Kristeligt Dagblads 4000 læsere er kåret som den 3. mest seværdige by i Danmark, kun overgået af Ribe og Skagen. Det er meget tilfredsstillende for beboerne i Gudhjem. Mindre tilfredsstillende er det ovennævnte overdimensionerede sorte stærekassebyggeri, der i tiden fremover kun kan skæmme hele byen. Man skal ikke sådan kaste grams på det eksisterende og hovedkulds falde på maven for de byggespekulanter, der kun vil profitere til egen fordel. Handler det om den økonomiske gevinst, er jeg overbevist om, at den er størst for byggespekulanterne, og for Bornholms vedkommende kan det postulerende ”økonomiske løft” for det første ikke dokumenteres, og for det andet vil ødelæggelsen af et naturområde, hvortil turisterne strømmer, ikke kunne opvejes af dette ”økonomiske løft.” . Med venlig hilsen *** Herfra er der tillige indsendt indsigelse mod projektet: Indsigelse mod "Projekt Klippen"
"Hermed gøres indsigelse mod det igangværende projekt "Klippen" i Gudhjem. Tegningerne for projektet harmornerer ikke med omgivelserne og strider direkte mod Gudhjems interesser. Området bør friholdes for byggeri - dels af hensyn til udsigtskiler og dels af rekreative interesser. Der er sket nok skade i Gudhjem, der har skadet og ødelagt netop disse interesser. Gudhjems gæster - herunder udgør en væsentlig del turister, som er en væsentlig indtægtskilde - kommer netop til Gudhjem for at se det oprindelige miljø, landskabet og den oprindelige arkitektur. Projektet harmonerer heller ikke med befolkningens interesser og indstilling - og desuden tilsidesættes lokalbefolkningens engagement i udarbejdelsen af bevarende lokalplan for Gudhjem og Melsted. En sammenligning med Bornholms Kunstmuseum kan ikke foretages, da kunstmuseet ligger, hvor det ligger; for sig selv ved Helligdommen omgivet af træbevoksning i et klippemiljø, hvor det falder naturligt ind. Det gør det skitserede projekt ikke i Gudhjem By, da det vil virke dominerende og overskyggende fra alle sider. Der var jo en grund til, at man i sin tid valgte at fjerne BAF-siloen på Gudhjem Havn, netop for at fremhæve det unikke miljø. Det henstilles, at forslaget vedrørende "Klippen" forkastes." Torsten Sletskov Som en lille kuriøs tilføjelse kan nævnes, at "Klippenprojektet" - som forsøges sammenlignet med Bornholms Kunstmuseum - ikke harmonerer med almenvellets interesser; det gør derimod Bornholms Kunstmuseum, da almenvellet har glæde af og adgang til området i og omkring museet, hvortil alle interesserede, herboende, lokale som gæster, har adgang - og ved besøg af selve museets arrangementer og udstillinger mod erlæggelse af beskedent beløb til entré. Ved bevarelse af området omkring "Åsen og Klippen" i dens nuværende form, bevares almenvellets adgang til og nydelse af området og miljøet - som ifølge Kristeligt Dagblad ligger på en dansk tredjeplads - omkring kernen i Gudhjem By fortsat - vel at mærke uden erlæggelse af nogen form for eller noget, der ligner entré.
April 20 Må vi kalde os danskere?Aktuelt spørgsmål taget op i Flensborg AvisMå vi kalde os danskere?Af Gerda Schmall, Flensborg
Kommentar til Bent A. Kochs kronik "Hvad lærte vi af besættelsen?": I sidste halvdel af maj 1990 besøgte min mand og jeg Bornholm Højskole. Det var et dansk-svensk højskolekursus, en uge Bornholm og en uge Skåne på Östra Grevie højskole. Kurset var historisk meget interessant (se Flensborg Avis 11.09. 90, en artikel af højskoleforstander Karsten Thorborg). En aften blev der vist lysbilleder og film, og der blev holdt foredrag om Bornholms besættelse. Axel Gornitzka, medlem af den bornholmske frihedsbevægelse, fortale om, hvordan de i 1945 fortvivlet prøvede at få forbindelse til statsministeren i København. De ringede igen og igen, og svaret lød altid: Statsministeren sover, eller statsministeren må ikke forstyrres, osv. De ville bare bede om, at englænderne skulle besætte Bornholm. Den tyske kommandant ville gerne kapitulere over for englænderne. Russerne truede hele tiden med, at de skulle kapitulere, ellers ville de bombe Rønne og Neksø. Da de fra Danmark ikke fik hjælp, blev de tvunget til at evakuere Rønnes befolkning. Det gjorde de side om side med tyskerne og modstandsgruppen. Tyskerne ville helst i engelsk fangelejr, men det blev ikke til noget. For nu bombede og besatte russerne Bornholm. De tyske tropper blev transporteret over Østersøen til Kolberg (i dag polsk) og videre til Sibirien. Man hørte aldrig noget fra dem mere. Soldaterne har ikke gjort noget, særligt ikke jøderne, sagde Axel Gornitzka, som selv var jøde. De var næsten ligeglade, bare de snart kom hjem igen. Englænderne vidste ikke, at Bornholm hørte med til Danmark, og statsministeren sov. Statsministeren i Bent A. Kochs kronik minder lidt om denne historie. Axel Gornitzka har prøvet at finde ud af via Røde Kors, hvad der var sket med de tyske soldater. Ingen af dem kom hjem! PS: Sydslesvig håbede på, at vi kom hjem til Danmark i 1945, sådan som kong Christian X i 1920 havde lovet. Men det daværende politiske Danmark ville ikke have os, skønt det blev tilbudt af de allierede. Og nu er det for sent. Vi er næsten et forenet Europa, og vi prøver på at fastholde vores danske identitet i Sydslesvig, skønt mange tvivler på det. Hvad har danskerne lært af besættelsen? Må vi syd for grænsen nogensinde kalde os danskere? For de fleste danskere er vi udlændinge! Flensborg Avis, 10/4-08 http://www.flensborg-avis.de/index.php?c=v2189203.339 November 04 Folketingsvalget 2007 fra Bornholm:Borgermøde Hvordan skal fremtidens transport til og fra Bornholm være?
Fly, tunnel, tog, færger?
Bornholm får flere og flere ældre og bevægelseshæmmede.
Tages der hensyn til dem i planlægningen af transport?
Hvad vil de politikere, som stiller op til folketingsvalget, kæmpe for på Christiansborg? Føler bornholmerne sig hørt indtil nu?
Kom og hør – kom og spørg !
torsdag, den 8. november 2007, kl. 14.00
på Centralbiblioteket i Rønne. Men det vigtigste er, at du kommer og fortæller
September 17 Opinionsundersøgelse:Når tal misbrugesTV2/Bornholm bragte for nylig en meningsmåling om, hvem bornholmerne ville stemme på, hvis der var kommunalvalg nu.TV2/Bornholm skriver selv som følger på sin hjemmeside: »Undersøgelsen er foretaget af Jysk Analyse A/S den 4.- 6. september 2007 som telefoninterview med et tilfældigt udsnit på 993 stemmeberettigede borgere på Bornholm.« Dette alene afslører, at undersøgelsen aldrig nogensinde kan svare til, hvad et valg ville vise. Jeg kender ikke kommissoriet for undersøgelsen, men det er næppe Jysk Analyse, der her har fejlet. Det er nok snarere TV2’s vejledning, der har manglet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det har været med fuldt overlæg, så man endnu en gang kunne præsentere seerne for »ekstrabladsjournalistik«. Overskriften på hjemmesiden – »Vælgerne halverer Regionslisten« – tyder desværre på, at vinden blæser i den retning. I så fald er det ikke første gang, og det finder jeg alt andet end sympatisk. Jeg nægter at tro på, at de journalister, som stod bag historien har været så naive, at de ikke på forhånd kunne forudse, at resultatet ville blive skævt for visse partier/lister. Et parti/en liste, der valgmæssigt er så lokal baseret som netop De konservative og Regionslisten vil ved et tilfældigt udsnit altid blive snydt for den lokalt baserede fordel. Enhver der blot har eller kunne have skattet sig den mindste smule indsigt i fordelingen ved sidste kommunalvalg véd, at Regionslisten fik godt 40% af stemmerne i det gamle Nexø Kommune-område og Jacob Kjøller/De konservative fik deres 2 pladser i kommunalbestyrelsen foræret af Nordlandet. Borgerlisten havde også en vis Hasle-fordel, men den er nok mindre udtalt. Disse lokalfordele viser undersøgelsen slet ikke. Når Kristendemokraterne i undersøgelsen kommer ud med et dårligt resultat, skyldes det nok mere den fundamentale og dramatiske ændring af partiets politik på landsplan omkring abort og aktiv dødshjælp, end det skyldes lokale forhold. Undersøgelsen er imidlertid et rendyrket misbrug af tal – og jeg vil opfordre »de misrøgtede til at kræve omvalg«. For nylig var der også en læserbrevskribent som førte sig frem med manglende indsigt i og viden om, hvad antal af medlemmer af en forening har af betydning for indflydelse, respektive hvornår noget kan være signifikant. Jeg vil derfor forsøge mig ud i en totalt latterlig sammenligning, som med al tydelighed viser, hvor tåbeligt det er alene at fokusere på antallet af medlemmer af en forening. Venstre på Bornholm har i årene 2001 til og med 2005 haft følgende antal medlemmer: 2001: 806 medlemmer 2002: 806 medlemmer 2003: 711 medlemmer 2004: 673 medlemmer 2005: 544 medlemmer. I samme tidsrum har Bornholms Passagerforening haft en næsten tilsvarende medlemsfremgang som Venstres medlemstilbagegang. Nu kunne jeg jo påstå, at det er fordi Venstre i samme periode har svigtet vælgerne på færgeområdet, så de pågældende Venstremedlemmer af den grund er gået over til Bornholms Passagerforening. Jeg håber, at denne påstand er så vanvittig og misbrug af tal, at alle og enhver kan se, hvor tåbeligt det er alene at sætte lighedstegn mellem medlemstal, reel indflydelse/meningsopfattelse og baggrund. Bjørn Carlsen Rønnevej 42, Bodilsker 3730 Nexø b.carlsen@tdcadsl.dkDecember 11 Forandring er fremgang:Det går fint, send flere pengeJacob Ludvigsens - åbenbart - sidste "Lørdagshjørne" i Bornholms Tidende"Omlægning af avisen" kaldes detSandheden er nok en anden - den er vel ilde hørt! For et par år siden "fravalgte" Bornholms Tidende sin talentfulde bladtegner igennem mange år, den bornholmske nationaltegner Bent Kaas, og "Ugens Kaaserier" med samme begrundelse. Bent Kaas' daglige tegninger og "Ugens Kaaserier" er meget savnet - og det vil Jacob Ludvigsens "Lørdagshjørner" bestemt også blive! Man kan spørge sig selv, hvad der sker for "Tidende", om de såkaldte omlægninger er et led i at sikre den lokale ytringsfrihed, som Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen efter sigende skulle værne meget om (!) - eller hvad det er, der ligger for grund...? Måske er abonnement på avisen ikke længere tilstrækkeligt - måske skulle avisens læsere tegne en aktie i avisen, som om abonnementet ikke er tilstrækkeligt? I den verdensberømte eventyrdigter H. C. Andersens eget land må man undres. - Åbenbart er der ikke forretning i at skrive og udgive, hvad der er ilde hørt... Med rette kan man frygte for, hvad det næste måtte blive... Her på siderne er der ikke - og vil så vidt muligt fremover heller ikke blive tale om - begrænsning af ytringsfriheden af økonomiske, politiske eller andre afhængighedsdannende interesser. Tværtimod! Her er Jacob Ludvigsens "Lørdagshjørne" fra Bornholms Tidende i lørdags, den 9. december 2006: Det går fint, send flere pengeForandring er fremgang. Selv om det går tilbage.Af Jacob Ludvigsen
På Bornholm hersker der tvivl om fødeafdelingens fremtid, og vi må helhjertet støtte forberedelsesudvalgsmedlem Leila Lindén i hendes kamp for de bornholmske mødre.
På den anden side lever vi i en moderne verden, og ingen har vel endnu taget skade af at føde i en helikopter. Vi må være forandringsparate og tage udfordringerne med godt humør.
Desuden er antallet af fødsler sagte dalet fra 386 i år 2000 til 350 i 2005. Vi kan vel ikke forlange alverden som en dværg i Region Hillerød.
Nu skal vi lære at samarbejde og ikke blot tænke på vores egen lille næsetip og være næsvise over for den statsmagt, der gør alt for os i den bedste mening og er parat til at sende endnu flere penge end de 674,5 millioner, Bornholms Kommune (farvel, regionskommune) kan forvente at modtage i 2007.
Til sammenligning ydede statsmagten 616 millioner kroner i bloktilskud til Færøerne i 2005, så Bornholm bærer den gule førertrøje.
Det er ikke noget, vi praler med, og desuden betaler vi jo også noget den anden vej, men alligevel. Bornholm er dyrere end Færøerne.
Bornholmerbyrden, som de kalder det bag lukkede døre på Slotsholmen.
Hertil kommer Trafikken.
Men så må vi også spise pænt af den hånd, der fodrer os. Selv har vi rene hænder, for vi er ikke rodet ind i noget snavs som Guernsey, Isle of Man, Jersey, Åland, Madeira, Hollandske Antiller, Cayman Islands og lignende røverreder.
Vi har ikke villet være bekendt at bede Danmark hjælpe os med at få særstatus i EU.
Vores nydelige næver er næsten også fri for at skulle røre ved fisk, og som kompensation for det stærkt reducerede fiskeri har vi stadig gode arbejdspladser i Fiskerikontrollen. Det giver skattekroner, og dem kan man aldrig få for mange af.
Når det ikke længere er muligt at sætte skatten i vejret, kan det blive nødvendigt at sælge ud af kommunens værdier.
Det påtænkte skovsalg er en rigtig lovende start, og at det er lykkedes at samle 1.000 medlemmer af en forening, der vil hindre en piratisering af disse plantager, er kun et godt signal til Bornholms Sogneråd.
Plejehjem må kunne udstykkes i anparter, nogle af de ældre har vel lidt på en sparekassebog, og resten spæder familien sikkert gerne til. Så kan man sælge sin anpart, når den tid kommer.
Tilsvarende kan vore skoler og børnehaver udbydes til salg til interesserede forældre, der dermed opnår et større ansvar og eventuelt et skattefradrag for afskrivning på fast ejendom, som derefter udlejes til kommunen.
Nærprivatisering kan blive en ny trend, som gør det muligt for kommunen at koncentrere sig om kontrol og overlade opgaverne til andre.
Da dette ikke må reducere antallet af kommunalt ansatte, bliver der kontrollanter nok. Ja, folketallet siver lidt, det gør det, og flere ældre bliver der også, javist, men sådan går det jo så mange andre steder, og det hele holder jo nok vores tid ud.
Vi skal ikke rende og være optimister på vegne af kommende generationer, de må klare deres, som vi klarede vort.
Lad os se lidt lyst på det hele og finde det bedste i vores nye rolle som den fjerne omegnsfætter, der folder sig ud af fryd over at være kommet i selskab med fine folk fra Fredensborg og Farum – nåh nej, der er slet ikke noget, der hedder Farum, nu er navnet Furesø Kommune efter sammenlægningen med Værløse.
Man skal ikke længere spekulere over, at Peter Brixtofte sammen med Lars Løkke Rasmussen og Thor Pedersen betragtede Farum som forsøgslaboratorium.
Her skulle fremtidens kommune prøves i praksis, og Thor stod parat til at klare rengøringen. Men så skiftede stemningen, Brixtofte fik en politisk retssag på halsen – som før ham Mogens Glistrup.
Når vi er færre, bliver omkostningerne også mindre, eller også bliver de alligevel større, men bare rolig – der kommer en dag, hvor Bornholms Sogneråd igen får mulighed for at indhente sit skatteefterslæb, og så får den fuld hammer.
Heldigvis har vi flere hundrede driftige svineavlere med stor omsætning, og de betaler sikkert mange millioner kroner i skat, men de får selvfølgelig også noget EU-tilskud, eller hvordan det nu er, men ellers så kunne vi heller ikke opretholde erhvervet, og det er jo kun i ydersæsonen, at turister med sarte næser kan føle sig generet, og så kan de holde sig væk.
Vi har bragt det vidt, når vor agerjords fornemste pligt er at modtage svineafføring.
På dette punkt er vi syv mile foran færingerne, der aldrig har formået at fodre svin, men i stedet på det mest modbydelige hakker værgeløse grindehvaler.
De kunne i det mindste tage dem ind i et slagteri, så man ikke væmmes ved det blodige vand. Godt, at vi danskere har færingerne at hakke på, når vi skal vogte os for at pukke på muhamedanerne.
Nu oprinder det nye år, og det vil byde på endnu flere overraskelser. Lad os betragte dem som positive, også selv om de ser negative ud, for der er intet, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
Forandring er fremgang, og Bornholm er dermed i rivende fremgang. Bedre kan det næsten ikke blive. Tak for mange års opmærksomhed.
Bornholms Tidende afslutter artiklen således:"Som det fremgår af Jacob Ludvigsens afslutning, så ophører Bornholms Tidende med at bringe Lørdagshjørner fra nytår – som et led i en omlægning af avisen.
Jacob Ludvigsen er forfatter og journalist med bopæl på Brændesmark" Forhåbentlig hører vi mere til Jacob Ludvigsen fremover - og som altid er Jacob Ludvigsen velkommen på disse sider. November 14 Danmark, Sverige og Skåneland:Danskerne flytter til Sydsverige (?)Sådan stod der at læse i overskrifterne i flere danske medier forleden.Min første tanke var da også, at der var da ganske rart ved søerne, Vänern og Vättern, og langs Østersøkysten syd for Stockholm.
Men ved nærmere læsning viste det sig at dreje sig om tilflytning i Malmøområdet. - Og Malmø ligger altså i Skåne!
Skåne, Blekinge, Halland sammen med Bornholm udgør Skåneland.
Da Skånelandene er noget helt for sig selv og alle oprindeligt danske, er betegnelsen "Sydsverige" en hån og foragt overfor vore søstre og brødre i Skåneland, som i sin tid udgjorde en helt naturlig del af Danmark ligesom Jylland, Fyn og Sjælland - og oven i købet udgjorde en tredjedel af det danske rige.
Kun Bornholm er stadig under dansk styre; mens resten af Skånelandene fortsat er svensk besatte. - Befolkningerne er aldrig blevet spurgt!
I dag bør enhver dansker som skånelænding med respekt for sig selv og historien benævne områderne ved landsdelsnavn.
At Skåneland er noget for sig selv, er så småt ved at gå op for magthaverne i Stockholm ved meget langsom og modvillig erkendelse.
Skånelændinger har altid vidst det!
Fra dansk side at betegne området "Sydsverige" er en leflen af dimensioner for svensk overherredømme og temmelig sikkert sød musik i stockholmske ører - men bestemt ikke i skånelandske.
Der er tale om Danmark, Sverige og Skåneland - og alle områderne skal omgås med ligeværdig og gensidig respekt - og det skal man fra dansk side respektere og ikke lave om på.
Den rette overskrift burde have været:
Danskerne flytter hjem til SkåneOctober 30 Flagdebat - også på Gotland:Officielt flag - folkeflag?Evindelige diskussioner på GotlandIgen blusser debatten op på BornholmMen hvorfor egentlig? - Kan man ikke bare flage med, hvad man har lyst til og er i humør til? Jo, faktisk! - Det kræver ingen særlig tilladelse at flage med bornholmske eller skånelandske flag på Bornholm. I den forløbne weekend har der mange steder været diskussioner om det bornholmske flag - og om forfatteren og journalisten Erling Haagensens forslag om at benytte en bornholmsk udgave af det skånelandske flag på Bornholm. At bruge griffen er interessant. Og noget helt specielt for Bornholm. ØstersøsamarbejdetHelt klart, og alligevel. - Kristian Kirk Mailand fra Det Radikale Venstre på Bornholm oplyser, at griffen også bruges som symbol i Skt. Petersborg. Det er meget naturligt med Bornholms centrale beliggenhed at satse på Østersøsamarbejdet, hvor Bornholm allerede har gjort sig positivt bemærket og er kendt som koordinator. Griffen kan være et symbol for dette samarbejde. - At der også så langt mod øst i Østersøen - som i Skt. Petersborg - bruges en grif som symbol, kan netop være en symbolsk styrke. I øvrigt kan man flage med, hvad man har lyst til, og hvad lejligheden byder - også med EU-flaget, om man vil. - Det er spørgsmålet, om Bornholm egentlig behøver et officielt falg udadtil; men erhvervslivet kan selvfølgelig vælge et flag som mærke til at markedsføre bornholmske produkter, nævner Kristian Kirk Mailand. Og her er der ingen tvivl! Turisterne - og ikke mindst turisternes børn - er ikke det mindste i tvivl om, at det bornholmske flag er rødt med grønt kors - med eller uden hvid stribe - i hvert fald flager de rask væk med det bornholmske flag (det uden hvid stribe), når de "leger" bornholmere et par dage eller uger på øen. Grønt i flag?Kristian Kirk Mailand tager i Bornholms Tidende (30. okt. 2006) stærk afstand fra Erling Haagensens udtalelse i samme avis (27. okt. 2006), om at den grønne farve i det bornholmske flag skulle symbolisere noget muslimsk eller islamisk. Hvad vil de ikke sige til den påstand i europæiske land som Italien, Irland, Ungarn, Bulgarien og Portugal, spørger Kristian Kirk Mailand. I Norden er der i øvrigt også grønt i det samiske folks flag, som er et anerkendt områdeflag. (Se Bornholms Tidende, 30. oktober 2006: Kristian Kirk Mailand: Farvefundamentalist: http://www.bornholmstidende.dk/default.asp?m=28&db_dato=30-10-2006&db_input=8397 ) Folkeafstemning?Spørgsmålet er - når man stort set kan flage med lejlighedsflag, som man lyster - og erhvervslivet egentlig kan vælge et flag eller symbol til markedsføring af varer - om det i det hele taget er nødvendigt at have en folkeafstemning om flagets udseende. Tiden kan vel vise det? Ved en folkeafstemning kan man netop risikere at splitte folk i stedet for at samle folk. - Formålet med en folkeafstemning skulle jo netop være at samle folk. Det bornholmske flag er vel næppe en folkeafstemning værdigt. Det Skånelandske FlagOm brugen af det skånelandske flag, blev spørgsmålet rejst ved Skånelands Flags Dag her i sommer, hvorfor det skånelandske flag egentlig ikke benyttedes på Bornholm; men at man her i stedet benyttede "det skånelandske" med grønt kors? I øvrigt var der ved Skånelands Flags Dag undren over justitsminister Lene Espersens afvisning af det bornholmske flag som områdeflag. På Bornholm kan man med lige så stor ret og selvfølgelighed flage med Skånelands Flag, som i de øvrige skånelande, Skåne, Halland og Blekinge. DannebrogMed i weekendens diskussioner har selvfølgelig også været Dannebrog. Hvorfor ikke være stolte af Dannebrog? - Det findes ikke noget mere dansk end Bornholm! Og det er naturligvis helt korrekt! - Bornholm kan nemlig være stolt af at være den eneste tilbageværende del af Østdanmark, Skånelandene (Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm), der kan prale af stadig at være under Kongeriget Danmark. - Og Bornholm behøver ikke engang at prale! - For det er så naturligt, som det er, selv om de så ofte skal mindes om det "ovre" - specielt i København - på Christiansborg. Men det bortforklarer ingenlunde, at Bornholm har haft og stadig har krav på visse særrettigheder. DiskussionDet er meget sundt med en diskussion - og egentlig ret sært, at en flagdiskussion kan føre så meget med sig. Selvfølgelig er der også følelser med i en sådan diskussion. Det ville være unaturligt andet. Men Bornholm er ikke ene om en sådan diskussion. Her er et helt friskt eksempel i et uddrag fra en kronik fra Gotland, bragt 9. oktober 2006 i Gotlands Tidningar: "Tänker inte lägga mig i om den rätta färgen på den gotländska flaggan är rött eller blått. Noterar bara med viss förtjusning att en del debatter aldrig tar slut. Flaggdebatten är nu på väg att bli lika seglivad som den om de så kallade slipskårorna i stenhällar. Har de en gång använts för att slipa stenyxor eller svärd i, eller handlar om gamla astronomiska fenomen, en slags almanackor? To flag - og et tredjePå Gotland opererer man med flere flag: Det officielle med rød vædder på hvid baggrund (Visby), og det som folket bruger, som kan kaldes folkeflaget, som ses overalt på Gotland og Fårö, med hvid vædder på blå baggrund - og endelig er der det med hvid vædder på rød baggrund, som de gotländinger bruger, som ønsker Gotland frit. Selvfølgelig er der også på Gotland - og ikke mindst blandt samtlige gotlandske politikere til tider en stor opgave i at opnå forståelse og anerkendelse i Stockholm. Ved et områdeflag er det værd at bemærke, at det er flag, der har symbolværdi, man kan samles om - hvad enten det drejer sig om et officielt flag, et folkeflag eller begge dele. Trods diskussioner på Gotland, lægger man med sine flag ikke skjul på stoltheden over at være gotlænding, gute - eller begge dele... Torsten Sletskov October 28 Skånelands Flag på Bornholm:Et originalt bornholmsk flagSkånelands Flag med Bornholms Grif på officielle bygningerEn historisk og kulturel triumfDet foreslår journalist og forfatter Erling Haagensen, Rø, i Bornholms Tidende fredag, den 27. oktober 2006. Det skånske flag vajer allerede fra officielle bygninger i Skåneland, og det vil være en historisk og kulturel triumf både for Bornholm og for hele regionen Skåneland, hvis et bornholmsk flag med basis i Skåneflagets udseende i fremtiden også kunne vaje fra officielle bygninger på Bornholm, skriver Erling Haagensen. Erling Haagensen bakkes op af bestyrelsesmedlem og sekretær i Föreningen Skånelands Framtid, Torsten Sletskov, Melsted ved Gudhjem: Nemt er det ikke, noget som i første omgang synes så enkelt og ligetil. Jeg er selv lidt i et dilemma - uden egentlig at have været klar over det.
Jeg støtter jo begge flag, både det skånelandske (historisk korrekte) røde med gult kors og det bornholmske røde med grønt kors, sidstnævnte som jeg bruger til daglig i min flagstang, samtidig med at jeg "pjatter" med det skånelandske "vifteflag" på min facade ud mod vejen efter bedste skånske manér: "Välkommen!".
Skåne, Halland, Blekinge og BornholmDet er jo korrekt, som Erling Haagensen skriver, at de fire lande, Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm udgør Skåneland med en fælles kulturel og historisk samhørighed, som, hvad enten vi vil det eller ej, stadig gælder den dag i dag - trods katastrofen i 1658! Jeg bruger i øvrigt selv Skånelandsflaget ind i mellem - og har som nævnt senest brugt det som facadeflag.
Desuden fik jeg i 1990'erne et skånelandsk flag i Lund til en 8 m flagstang, og bruger dette flag ved særlige lejligheder.
Det har i øvrigt siden jeg flagede med Skånelands Flag for første gang i min flagstang i Hasle for ti år siden været min opfattelse, at dette flag var lige så naturligt at flage med på Bornholm som i de øvrige Skånelande.
Ellers bruger jeg det såkaldte bornholmske røde med grønt kors - og hver dag en standervimpel rød med grønt kors.
Skånelandsflaget ældstSom Erling Haagensen også nævner, har Skånelandsflaget sine rødder i Nordens første ærkebispesæde i Lund. Men det kan måske også allerede være fra Dalbytiden, hvor to bispesæder lå side om side.
Allerede fra tidlig middelalder har der været ambitioner om, at gøre Dalby Kirke og Kloster til et regionalt centrum. Både Dalby og Lund var under Svend Estridsens stiftsindeling bispesæder.
Dette varede dog kun til 1066, da biskop Egino fra Hildesheim, der var indsat i Dalby af ærkebispen af Bremen, overtog bispesædet i Lund efter biskop Henrik fra Orkney. Se endvidere: http://sprogforklaring.spaces.live.com/blog/cns!8A66A3B1624E4C9!174.entry Med sin nære beliggenhed har Bornholm kulturelt og traditionelt altid været i tæt forbindelse med Skåne, og desuden blev trefjerdedele af øen lagt direkte ind under ærkebispesædet i Lund i 1149, skriver Erling Haagensen. I dag er Skåneflaget officielt registreret i det heraldiske register, Skandinavisk Vapenrulla (SVR 431/92) som regionsflag for Skånelandene, Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Flaget er dermed et samlende symbol for Skånelandene som en region med en særlig kulturel, historisk samhørighed med oprindelig fælles lovgivning, Skånske Lov, som den ældste af de danske landskabslove. Derfor nævnes Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm samlet under fællesbetegnelsen: Skåneland. - Skånelandsflaget er et hævdvundet symbol herfor. Se også: http://www.heraldik.se/artiklar/skane.html Nationer, regioner og mindretalBornholm er - måske uden at være det egentlig bevidst - faktisk som en ikke uvæsentlig del af Skåneland sikret visse rettigheder, idet - som Erling Haagensen også påpeger - siden 1993 har været optaget som medlem i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation), i verdensorganisationen for kulturelle nationer og mindretal med hovedkontor i Haag samt i FUEN (Federal Union of European Nationalities), som har rådgivende status ved Europarådet. Derfor bør Bornholm ifølge Erling Haagensen repræsenteres officielt udadtil med udgangspunkt i Skånelands Flag og foreslår den bornholmske basilisk indsat for at tilkendegive, at det drejer sig om landet, Bornholm, som en del af den gamle danske region, Skåneland. Relevante link:Bornholms Tidende, 17. oktober 2006: Peter Andreas Harteg: Det Bornholmske Flags ophav: http://www.bornholmstidende.dk/default.asp?m=27&db_dato=17-10-2006&db_input=8325 Bornholms Tidende, 18. oktober 2006: Peter Andreas Harteg: Folkeafstemning om øens flag: http://www.bornholmstidende.dk/default.asp?m=27&db_dato=18-10-2006&db_input=8335 Bornholms Tidende, 27. oktober 2006: Erling Haagensen: Et originalt bornholmsk flag: http://www.bornholmstidende.dk/default.asp?m=27&db_dato=27-10-2006&db_input=8383 Se også hjemmesiden: http://www.bornholmsflag.dk/ September 09 Formand for Ældrerådet:Det var en oplevelse at sejleÆldreformand tager bladet fra munden
Af Inge Lorentzen
Kan I huske den gamle chef for 66, der sagde, at det skulle være en dejlig oplevelse i sig selv at rejse til og fra Bornholm? Butikker på bådene
Tag en tur med Gotlands-bådene. Det er sådan nogle festlige og stabile nogen, som vi burde have! Og så får man dejlig mad, aldrig et stykke brød med lidt tomatpure og en anelse ost, som man vover at kalde pizza!
Nej, og der er adskillige varer at købe: Smykker, tøj, ure, konfekt, vin, tobak, parfume, legetøj og skønhedsmidler. Godt nok kalder de varerne for taxfree. Men hvorfor er det begreb så afgørende? Så vidt jeg kunne skønne, var priserne ikke væsentligt lavere end de tilbud, vore handlende har i land. Det var priserne heller ikke på varerne i vore gamle færger, ikke engang i bådenes spiritusafdeling eller i slik- og parfumeforretningerne. Men handlen på Gotlands-færgerne er tydeligt nok et herligt tidsfordriv for de rejsende – og sikkert en god indtægtskilde for færgerne. Det giver endda nogle gode arbejdspladser. Vi ville kunne nå at handle en hel del, især på natfærgen, men også selv på Ystad-færgens fem kvarters sejlads. Men det bliver selvfølgelig behageligere på et par større både, der måske er 15-30 minutter, ja, måske endnu længere om at sejle turen – og som ikke centrifugerer passagererne (men bruger langt mindre olie). Og før vi kan få vore ønsker om gode færger både til Ystad og til København opfyldt, må det være rimeligt, at der med det første bliver rådet bod på de mange alvorlige skønhedspletter på transporten, vi nu må affinde os med. AdgangsforholdAdgangsforholdene for eksempel. Man må stærkt fraråde dårligt gående eller svage ældre at tage alene over Køge – og slet ikke bærende på bagage eller med rollator eller krykkestok.
Slemt er det, når man ankommer til Køge fra Rønne forfærdelig tidligt om morgenen. Det er jo lidt meget at bede sin københavnske familie hente én helt i Køge. Men afhentning kan være afgørende for mange af vore gamle og også vore skilsmissebørn. Transitbus og taxa
Jeg møder hele tiden ældre rejsende, der ikke har læst, at jeg før har advaret om, at når man skal hjem over Køge, og kommer med toget fra København, bør man vælge at søge at komme med transitbussen kl. 22.15.
Men man må indregne togforsinkelser og tage med et tog tidligere, end det ellers var nødvendigt. Ellers bør man i forvejen have bestilt en taxa ned til færgen (65 kr.!). Der holder sjældent nogen taxa til rådighed. Man kan ikke løbe an på, at et planlagt tog i det hele taget kører. Det er risikabelt at løbe an på, at man kan tage med den sidste transitbus kl. 23,15. Det er også for nervepirrende, for den ankommer netop som landgangen tages! Den gratis bus holder et stykke fra perronen. Jeg ved ikke, om man har fået sat skilte op, der viser vej dertil. Der var ingen, da jeg sidst rejste over Køge. Nøglen til kabinen
I færgeterminalen mødes man af en venlig mand, der giver én en ny billet. Hvorfor skal han det? Jeg begriber ikke, hvorfor han ikke hellere rækker én nøglen til kammeret. Nå, det er nok for nemt.
Herefter skal man først op med en elevator og hen til en alenlang, og om vinteren iskold gang, uden ruller til at trille kufferterne på! Hvorfor har man dog sparet den lille udgift? Så bliver man ledt hen til en trappe. Man tør nok ikke vise passagererne hen til elevatoren. For den står midt på dækket. Man kunne jo blive kørt ned af de store lastvogne. Man skal til syvende etage for at hente nøglen til kahytterne. De ligger på ottende sal. Men det er da positivt, at kahytterne er dejlige! Næste morgen går man igen ned på syvende med nøglen. Men nu véd jeg tilfældigvis, at man godt må lade den ligge i kahytten. Hvorfor står det ikke nogen steder? Og hvorfor lagde man hindringer i vejen for, at der kunne afgå en bus direkte til København fra færgen? Men den orker måske ikke at sidde fast i bilkøen på motorvejen? Ystad-turen
Ystad-turen begynder nok lidt nemmere for os gamle. Mon vi med nye både kan blive fri for at være bange for bølgerne, undtagen rimeligt nok på enkelte ture med ekstremt dårligt vejr?
Som det er nu, er det alt for ofte bekymrende. Hvis det blæser, skal man endelig blive siddende på sit sæde, for ikke at få det ubehageligt. Derfor er det uklogt at gå på toilettet, mens der sejles. Så må man vente til København eller huske bleen! Er man gammel og svag, egner man sig i øvrigt ikke til kampen om at få bagagen ind i siden af bussen og at mase sig op i vognen i Ystad. Send hellere bagagen med posten! For vi kan vel ikke få en ordning med aflevering af kufferterne til senere udlevering på Hovedbanen i København? Med tog
Så kan man vælge toget. I Ystad er der et pænt stykke vej derover. Der er ikke mange muligheder for at sidde ned i læ og vente. Hvorfor ikke? Og der er ofte lang ventetid og forsinkelser. Det kan Bornholmstrafikken vel ikke gøre noget ved? Men man skal være forberedt på det.
Jeg oplevede, at toget slet ikke kom. Så sagde de ellers fem-seks gange i højttaleren, at toget kom om ti minutter. Endelig den sidste gang fortalte de, at der kom en bus og hentede os i stedet. Det blev ikke oplyst, at den nu først skulle tage turen fra København. Så dér stod vi ved stoppestedet, ret op og ned i ekstra tre kvarter. Ingen steder at sidde ned! Ingen læ for den kolde vind. Slemt er det i København, hvor toget holder helt ude ved Tietgensbroen, og man skal op og ned ad lange trapper for at komme dertil og derfra. Mon ikke det kan ordnes mere ældrevenligt? Med flySå kan man selvfølgelig vælge at flyve. Selv med billigbilletter er det ikke helt billigt og ikke alle ældre forstår at bruge internet.
Det er ret svært at komme videre med transitbus og tog. En gammel skal helst have nogen til at hente sig i lufthavnen, men det går da også bedre end helt i Køge! Pensionistbilletter
Og pensionistbilletter bør kunne købes til enhver færgeafgang, hvis vi da ikke skal have det som på Gotland, hvor jeg har hørt rygte om, at de fastboende altid kan få billigbilletter!
Alle skønhedspletterne håber jeg at ældrerådets repræsentant i trafikkontaktrådet med sine gode forbindelser vil søge at få fjernet, helst inden næste trafikforlig. Vi, der allerede er gamle, kan ikke vente i de over fire år.
Inge Lorentzen er formand for Ældrerådet på Bornholm og er blevet valgt ind med et så rekordstort personligt stemmetal, at havde der været tale om en liste, havde Inge Lorentzen trukket adskillige mandater med sig. Inge Lorentzen er tidligere sognepræst i Å Kirke - og er fortsat meget aktiv ved og i forskellige lejligheder og sammenhæng.
Inge Lorentzen lægger aldrig skjul på sine meninger; men er meget lydhør over for andre, hvilket Inge Lorentzen med al tydelighed har vist ved en samtale forleden, hvor jeg blandt andet har nævnt, at gotlandske politikere her i valgkampen til det svenske riksdagsvalg den 17. september 2006, går kraftigt imod at forlænge sejltiden for at spare olie. Hurtig transport med hyppig frekvens er en forudsætning for det gotlandske samfund, befolkning og erhverv, siger gotlandske politikere på tværs af partierne, der samtidig kæmper for at bevare ruten med tre timers sejlads til Oscarshamn. Stockholmske politikere vil selvfølgelig hellere opprioritere den noget længere sejlrute til Nynäshamn, der ligger nærmest Stockholm.
Om Inge Lorentzen vil tage dette med i sine overvejelser, får vi se. Men ét er sikkert: For Inge Lorentzen er det argumentationen, der tæller...
Torsten Sletskov
Inge Lorentzen melder ud: "Det var en oplevelse at sejle". April 20 Knud J. Holdt, København, skriver:Kommentar til lederartikel i Flensborg AvisHolstensk styreAf: Knud J. Holdt, København
|
Anerkendelse og ligeberettigelse:
Nu er turen kommet til Bornholm
Samme kamp som Skåne
Bornholm må nu kæmpe for anerkendelse og ligeberettigelse, som man troede var en selvfølge ved rigsfællesskabet med kongeriget Danmark. En sag, Skåne så ihærdigt har kæmpet for igennem flere hundrede år og opnået - igennem Sverige.
Efter Justitsminister Lene Espersens afvisning af det bornholmske flag som områdeflag forleden - og ministerens sidestilling af dette med et "fantasiflag" har der været massive henvendelser hertil om at tage dette spørgsmål op.
Dette gøres med glæde; men det drejer sig ikke bare om et flag. Det er de generelle principper i den måde, Bornholm bliver behandlet på.
Skånelands flag er anerkendt, og det må der flages frit med - også på Bornholm, som er en del af Skånelandene sammen med Skåne, Blekinge og Halland.
Med afvisningen af det bornholmske flag - vokser lysten først rigtigt til at benytte dette!
Selvfølgelig vil vi gerne beholde Dannebrog; men det bør overvejes, om det bornholmske flag oftere skal vaje i de bornholmske flagstænger.
Som en protest bør man overveje oftere først og fremmest at flage med det bornholmske flag - men brugen af Skånelands flag kan have samme effekt.
Flaget/flagene kan bestilles på dette link: http://www.klauber-flag.dk/flag.asp?cmd=details&flag=2006
Bornholm groft ydmyget:
Justitsministeren: Nej til områdeflag
- men flag gerne med "fantasiflag"!
Peter Andreas Harteg fra Rutsker har på talrige bornholmeres vegne og massive opfordinger herfra ansøgt Justitsministeren om at benytte det bornholmske flag som områdeflag - og fået afslag den 5. april 2006 - samme dag, man fejrede 60-året for Bornholms befrielse fra russernes besættelse af øen.
Selvfølgelig er det ikke et tilfredsstillende svar fra Justitsministeren. Det er helt uacceptabelt!
Lokale embedsmænd
Det virker uforskammet og misvisende med vendigen "Med hensyn til en konkret vurdering af, om det, De betegner som det bornholmske flag, kan betegnes som områdeflag, må jeg henvise Dem til at rette henvendelse til Justitsministeriet...", når man med rimelighed må gå ud fra, at en embedsmand i denne stilling, funktion, i denne etat og på dette tidspunkt udmærket må være klar over, hvad man på Bornholm betegner som "eget flag".
En embedsmands opgave og funktion
Desværre behandler Politiet klager over sig selv, så der sker ikke så meget ved at henvende sig der, så lang tid vi ikke har en politimester af Claus Nørøxes kaliber. - Så der må reageres herom på et andet niveau.
Og der bør reageres. Selvfølgelig stopper sagen ikke her. Nu er den først begyndt!
Politikere holder udsalg
Bornholmske politikere har desværre - navnlig i forrige valgperiode (endda i et Regionsråd!) - gjort alt, hvad de kunne for at sælge ud af bornholmske interesser.
Hvis vi havde villet det, kunne vi have fået samme regionale status, som den skånske befolkning så dygtigt har kæmpet for og fået.
Derfor kan der flages frit med det ældste nordiske korsflag, der er ældre end Dannebrog; nemlig Det skånelandske Flag.
Det er anerkendt. På Bornholm kan man frit (og mere naturligt og med større ret end fx. på Sjælland - på Amager: Dragør undtaget) flage med Det skånelandske Flag.
Kampen i Østdanmark
Enhver, der kan sin Danmarkshistorie, ved, at Østdanmark består af Skånelandene; nemlig Skåne, Blekinge, Halland og Bornholm.
Bornholm blev som bekendt ret hurtigt atter "givet tilbage til den danske krone" - ifølge overleveringer af nogle gæve bornholmere fra området ved Hasle og Rutsker - men måske foregik der dengang også nogle "politiske studehandler", således at danske godsbesiddelser i Skåne blev overladt til den svenske trone mod at Bornholm atter blev dansk. Godsbesiddelserne i Skåne var nemlig spredte, hvor Bornholm var afgrænset som ø og dermed samlet.
I årevis kæmpede de specielt i Skåne og Blekinge - blandt andet som snaphaner - med store tab til følge og måtte efterhånden trække sig op i skovene og leve i "asyl" i Småland, hvor de var velkomne.
Bornholm har friskt og frejdigt levet i sin stolthed og kæmpet videre med løfter om støtte fra Kongeriget Danmark - og fik endda særlige privilegier!
Bornholm amputeret i Østersøen
Men efterhånden har Bornholm måttet sande, at det er blevet som så med denne støtte og disse privilegier.
Bornholm ligger som amputeret i Østersøen. - Før havde vi så ondt af skåningerne; men i dag er det dem, der har ondt af os (hvis de da tænker så langt). I Skåne er der endelig fyldt med optimisme og fremgang.
Befolkningstallet stiger - og nu vil Blekinge (specielt Vestblekinge) gerne være med i Region Skåne, hvorom der er stor debat i øjeblikket.
Og de danske følelser er her stadig!
Svenska vs. skånska flaggan
Min morfar berettede om, at man i nattens mulm og mørke hejste det skånske flag på havnen i Helsingborg i de officielle flagstænger (de overmalede dog ikke Magnus Stenbock dengang), og de blev selvfølgelig straks hevet ned og erstattet af "svenska flaggan". Og det gentog sig igen og igen.
Og til sidst var man nødt til at anerkende det skånske flag.
På samme måde må Bornholm selvfølgelig handle - og ikke give op!
Svaret fra Justitsministeren må bero på en misforståelse, eller også er det
en "kilden" sag?
Måske håb forude
Med den nuværende borgmesters forbavsende gode tale i anledning af 60-årsdagen for russernes tilbagetrækning fra Bornholm, anes der måske håb forude. - Under alle omstændigheder skal borgmesteren have ros for sin tale.
Da Bornholm er amputeret fra de øvrige Skånelande og er det eneste område tilbage i Østdanmark - København ligger i Midt- og Centraldanmark - har Bornholm krav på at få sin egen regionale status (og har egentlig haft krav på dette siden 1658).
Endvidere kan der henvises til de af kongen udstedte privilegier til Bornholm.
Så det er bare om at klø på.
Svensk hjælp til det "glemte" Bornholm
Med stor undren må det konstateres, at Bornholm i dag ville være bedre stillet ved at høre under Sverige (Sverige tager nemlig hensyn til sine udkantsområder, både hvad erhverv og infrastruktur angår) - og fremfor alt være en ligeværdig del af Region Skåne.
Ikke blot et flag
Dette skal følges op! Men der skal handles eftertænksomt og klogt.
For der er mange ting, der halter. - Det er spørgsmålet, om Bornholm vil finde sig i denne arrogante behandling? - Forhåbentlig ikke!
Rattfylleri:
Sæt alkoholbomme op i havnen
"Bommarna skulle styras av ett alkolås och bara släppa igenom nyktra förare"
Det skånske riksdagsmedlem for Folkpartiet, Torkild Svanberg, foreslår, at Ystad går frem med et godt eksempel for at imødegå problemet med "rattfylleri" fra færgerne - altså spiritus- eller promillekørsel ved frakørsel fra færgerne og videre ud på de skånske veje.
Torkild Svanberg foreslår endvidere, at tolderne får tilladelse til at foretage spiritustest på passagererne i terminalen. Dette har politiet indtil videre alene eneret på.
Forslagene skal imidlertid først behandles i Riksdagen.
"Rattfylleri" eller spirituskørsel fra færgerne er blevet sat i fokus efter flere alvorlige trafikulykker med dødelig udgang på blandt andet E65, hvor lastbiler med berusede førere, der netop har været ombord på en færge, har været indblandet.
Samtidig forventer man en øget trafik til og fra de skånske færgehavne, hvilket formentlig ikke vil gøre problemet mindre.
"I Stockholm tager de os ikke alvorligt. Skåne og problemerne ligger for langt væk", udtaler Torkild Svanberg til Ystads Allehanda. Han gør sig ikke de store forhåbninger, når Riksdagen om to uger skal behandle spørgsmålet på Folkpartiets foranledning.
Bornholm, en del af Skåneland:
Bornholm - det glemte land
En artikel fra 1998 fortsat relevant?
For snart 8 år siden - helt præcist den 20. april 1998 - offentliggjorde Bornholms Tidende en artikel med denne overskrift.
Artiklen beskrev en situation, Bornholm stod i dengang. Den opfordrede til at se mulighederne og visionerne for fremtidens Bornholm - og alt det nye, Skåne stod foran.
Hvad er der sket? Og er artiklen fortsat relevant? - Bornholm stod dengang noget i "stampe" og "trådte vande".
På Bornholm syntes holdningen at være: mulighederne "ikke-tilstede" - og i Danmark var der ringe interesse for Bornholm.
Men...
Hvad er der sket?
Spørgsmålet er relativt nemt at besvare.
Bornholm har fået en hurtigfærge, nemlig "Villum Clausen"; imens den stabile "Jens Kofoed", søsterfærge til "Povl Anker", fra "Ministeriets side" er blevet solgt til Ålandsøerne - og bærer nu navnet "Eckerö".
Natfærgerne sejler ikke længere til København, og der er fra "Ministeriets side" investeret i to såkaldte "ropaxer" til og fra Køge på Sjælland, der tilsammen kan medtage færre passagerer end den solgte færge.
De fem bornholmske kommuner og amtet er blevet slået sammen til en enhed - og fra "Ministeriets side" tvangsindlemmet i Hovedsregionen fra 1. januar 2007.
Der er blevet 2.000 færre indbyggere på Bornholm; imens der er blevet 100.000 flere i Skåne.
Øresundsbron er åbnet, viser fremgang - og der investeres i Skåne som aldrig før - i en region fuld af optimisme og fremgang.
Imens ser Bornholm til på sidelinjen i stagnation og afvikling - statslige funktioner nedlægges, og senest er amtmandsfunktionen nedlagt på Bornholm.
Ellers er der ikke sket så meget...
Se artiklen, Bornholm, en del af Skåneland: Bornholm - det glemte land fra dengang i hele sin længde på Bagsiden - og vurdér selv!
HODDAN - det er her, det sker...
HODDAN - det er her, det sker...
Se også kommentarer til denne artikel!
|
|
