Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!
Af Torsten Sletskov
På Hammerodde ved Vragvigen står en mindesten stolt og synligt ved vejkanten på Fyrvejen til Hammerodde Fyr på Hammeren ved Bornholm; men de færreste kender historien bag.
Mindestenen er opsat af Bornholms Marineforening i 1939 til minde over tre savnede, bornholmske søfolk efter Skoleskibet Københavns forsvinden i december 1928.
De tre bornholmere er kaptajn Ferdinand Andersen, letmatros Knud Lund (elev) og koksmat Hugo Rønne Hansen, som har været i blandt besætningen på i alt 60 søfolk, som alle er forsvundet med skibet undervejs fra Buenos Aires i Argentina til Adelaide i Australien.
Fra "Dansk Søulykkestatistik 1929" kan man blandt andet læse følgende:
"D. 14/12-28 afgik K. [M/Bk København af Kjøbenhavn] fra Buenos Aires. D. 22/12 havde norsk S/S "William Blumer", der befandt sig paa 33¤44′ S. Brd. 34¤23′ V. Lgd., Radioforbindelse med K. Da Skibet endnu ikke i Slutningen af Februar 1929 var naaet frem til Bestemmelsesstedet, søgte Rederiet med alle til Raadighed staaende Hjælpemidler at skaffe Efterretning om K. Der indlededes saaledes en omfattende Radio-Eftersøgning paa hele den paagældende Rute, ligesom alle Skibe paa Ruten – specielt Hvalfangere – anmodedes om dels at holde Udkig efter og pr. Radio opkalde K., dels saavidt gørligt at afvige fra deres Kurs for at undersøge om K.s Besætning skulde være strandet paa en af Øerne i det sydliger Atlanterhav eller det sydlige indiske Hav. Fra Begyndelsen af April udvidedes Eftersøgningsarbejdet derved, at Rederiet lod afsende flere Skibe – heriblandt Rederiets M/S "Mexico" – for at søge efter K. eller dette Skibs Besætning. Under dette Arbejde afsøgtes Afrikas og Australiens Vestkyster samt alle Øer i det sydlige Atlanterhav og i det sydlige indiske Hav, ligesom hele Ruten fra Tristan da Cunha til Australien gennemkrydsedes. Dette omfattende Eftersøgningsarbejde, der først indstilledes i September, forblev dog resultatløs, og K. maa derfor antages at være forlist med Mand og Mus.
Anm. 1. Det er under Eftersøgnings arbejdet oplyst, at flere Skibe i December 1928 og i Januar 1929 har truffet Isbjerge paa den Rute, som K. maa antages at have fulgt.
Anm. 2. Søfartsministeriet har i Skrivelse af 19/9-29 til Justitsministeriet udtalt følgende: Skoleskibet "København" var paa sin sidste Rejse forsynet med gyldigt Fartscertifikat, hvorefter det kunde anvendes til Fart paa alle Have, og med gyldigt Fribordscertifikat. Efter de foreliggende Oplysninger maa Skibet endvidere siges at have været vel bemandet og tilstrækkeligt provianteret for den paagældende Rejse. Den i Bouenos Aires indtagne Ballast findes – saaledes som det fremgaar af den af Ministeriet foretagne Stabilitetsberegning – at have været tilstrækkelig til at sikre Skibet den formødne Stabilitet, ligesom den efter de foreliggende Oplysninger maa anses for at have været tilstrækkelig sikret.
Med hensyn til den af Det østasiatiske Kompagni iværksatte Eftersøgning af det savnede Skib, er Ministeriet af den Opfattelse, at Eftersøgningsarbejdet er iværksat med alle til Kompagniets Raadighed staaende Hjælpemidler allerede fra det første Tidspunkt, paa hvilket Bekymringer med Hensyn til Skibet kunde opstaa, at de trufne Foranstaltninger har været rigtige og hensigtsmæssige, og at Efterforskningen har været tilrettelagt med Tilsidesættelse af ethvert andet Hensyn end Ønsket om saa hurtigt og saa virkningsfuldt som gørligt at skaffe Hjælp og at naa til Klarhed over Skibets Skæbne.
Anm. 3. Skibets Besætning bestod af: [en oplistning af skibets besætning – heriblandt de tre bornholmske søfolk]."
Skoleskibet København var en femmastet bark, bygget i 1921 i Leith til Det Østassisatiske Kompagni.
Skibet var 132 meter langt, 15 meter bredt, målte 5200 ton dødvægt, mastehøjden var 57 meter og det samlede areal på 4645 kvadratmeter. Dieselmotoren var på 640 hk og var fra B & W. Der var rær på de fire forreste master.
Det Østasisatiske Kompagni bestilte allerede 4. juli 1914 "København", der som skoleskib skulle sikre rederiet nødvendig tilgang af styrmænd. Det første skib blev imidlertid beslaglagt af Royal Navy, som omdøbte det til "Black Dragon" og anvendte det som kuldepotskib i Gibraltar. Det blev ophugget i 1960. – Omsider den 3. oktober 1921 ankom nybygningen af "København" til København, og var dengang i en periode verdens største sejlskib. Det imponerende skib blev motiv på julemærket året efter, i 1922, og der blev bygget adskillige modeller af "København", som blandt andet kan findes i 35 kirker, på museer og i samlinger.
I Solbjerg Kirke på Frederiksberg findes et af det smukkeste og største modeller, og Søfartssamlingerne i Troense har også en seværdig model.
Skibet havde normalt en besætning på 15 mand udover de knap 50 elever. På de første fem rejser var baron Niels Juel-Brockdorff chef, på de næste fire blev H. K. Christensen skibsfører, og på de tre sidste var bornholmeren Hans Ferdinand Andersen chef.
Turene gik som ofte til Sydamerika, og på den sidste tur ankom man til Buenos Aires den 6. december 1928, hvor det ikke var muligt at sikre skibet en fragtlast, indtog man ballast af sand og ferskvand, og efter en uges ophold afgik "København" med Adelaide i Australien som destination.
Ombord var en besætning på 60 mand, hvoraf 45 var elever.
Sidste radiokontakt var den 22. december 1928, hvor skibet havde tilbagelagt ca. 1100 sømil.
Bornholms Marineforening opsatte i 1939 en mindesten på Hammeren – ved Vragvigen tæt ved Hammerodde Fyr – over det savnede skib og de tre bornholmere, som var med ombord, da skibet forsvandt. Stenen opsattes netop på et sted, hvor der igennem tiderne er sket adskillige, dramatiske forlis, hvilket også er vigtigt at have med i tankerne, når man besøger området og passerer stenen.
Øverst mindestenen på Hammeren, nederst Skoleskibet København og en af besætningerne.
Tak til Bornholms Højskole, hold K 13A+B – 2010, for inspiration til denne artikel!
Af Søren Espersen, MF (DF)
Søren Espersen
Medlem af Folketinget
Folketingets 2. Næstformand
Den Lille Havfrue bliver nu ambassadør for et frit Tibet
Når den Lille Havfrue i dag flyttes til Kina fra sin plads på Langelinie, bliver det sammen med et tibetansk flag, så hun kan minde kineserne om, at deres land holder Tibet besat. Tavs, som hun sidder der på stenen, ville havfruen ellers symbolisere det officielle Danmarks tavshed om besættelsen.
Havfruen bliver shanghajet mod sin vilje, ligesom Danmark siden verbalnoten den 9. december sidste år har støttet den kinesiske bortførelse af Tibet.
Støttekomiteen for Tibet
Anders H. Andersen
+45 50 55 28 42
25. marts 2010
Sandra Turala, som er fra Norge og i øjebliket bor i Allinge på Bornholm, fremstiller og sælger de fra Norge så bekendte, praktiske, smukke og markante "toppluer".
Kokkene, køkkenpersonalet og tjenerne på landets restauranter er så småt ved at varme op til juletravlhed og mange spisegæster vil de kommende uger tage for sig af retterne ved buffeten. Traditionen tro hænder det, at turen om de lune retter ender med et maveonde, opkast eller diarre. Ganske enkelt fordi noget gik galt enten ude bagved i køkkenet eller oppe ved buffeten.
Derfor sender Fødevarestyrelsen lørdag 28. november omkring 50 tilsynsførende på kontrolbesøg hos en række restauranter på Sjælland og Fyn. Målet er bl.a. at sætte lup på om hygiejnen i køkkenet er i top og temperaturen i køleskabet er i bund. Derudover vil kontrollørerne vejlede køkkenpersonalet om, hvordan det kan være med til at sikre, at bakterier og virus ikke smitter fra gæsterne og til maden.
”En vigtig del af kontrollen er at sikre, at restauranterne selv har planer for, hvordan de håndterer rengøring og hygiejne, at de følger dem, og behandler og opbevarer fødevarerne korrekt, også i de travleste perioder”, forklarer fødevarechef, Bjørn Wirlander fra Fødevareregion Øst. Han understreger, at mange af julegæsterne også med fordel kan tage skeen i den anden hånd. ”Når restaurationsgæster bliver syge af buffetmad, skyldes det ofte, at en af gæsterne har været syg og har smittet de andre via maden. Her kan høj håndhygiejne og en række andre praktiske håndgreb, være med til at mindske risikoen for at få et maveonde med hjem fra buffeten”, lyder anbefalingen fra Bjørn Wirlander.
Fødevarestyrelsens gode råd til spisegæsterne:
• Vask hænderne grundigt, inden du går til buffetten
• Vask hænderne grundigt efter toiletbesøg
• Brug tænger og skeer til at tage maden mad
• Brug et klæde til at holde brødet med, når du skærer det
• Skift tallerken hver gang du henter en ny portion
• Hold dig fra buffetten, hvis du er syg fx med opkast og diarré – du smitter andre.
Kontrolkampagnen, der fokuserer på julebuffeter og hygiejne under juletravlheden, fortsætter frem til jul.
Af Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for Kristendemokraterne
Lad det være sagt straks. Demokrati er til for at bruges. Repræsentativt demokrati i Danmark – på kommunalt og regionalt plan – går ud på, at borgerne sætter kryds ved den person eller den liste, som skal være tillidsmand for vælgeren i de kommende fire år.
Repræsentativt demokrati er fint, men omkring større beslutniger skal borgerne tages med på råd – ved reelle høringer, hvor der lyttes til borgere og brugere i øjenhøjde. Vi kan kalde det involverende demokrati eller aktivt nærdemokrati. Kristendemokraterne vil aktivt og involverende demokrati.
Valget handler også om at give gode forhold for mennesker – for familier, børn, unge og gamle. Hos Kristendemokraterne er udgangspunktet en kristen livs- og grundholdning – og den har indflydelse på menneskesynet. Her er KDs grundværdier.
På Bornholm har liste K seks gode kandidater, som kan anbefales.
Ønsker du også at sætte kryds ved liste K til regionsvalget, her på valgdagen, tirsdag den 17. november, så er der 8 kandidater at vælge imellem.
Jeg skal anbefale kryds ved en af liste Ks kandidater.
Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for KD ved kommunalvalget på Bornholm og
spidskandidat for KD ved regionsvalget i Region Hovedstaden
3770 Allinge
.jpg)
Af Trine Rasmussen,
kandidat for Venstre
Kommunalpolitikerne skaber rammerne, som administrationen skal arbejde efter.
Jeg vil kæmpe for drastisk at forenkle de borgernære rammer, så vi kan hjælpe udviklingen fremadrettet.
Vi skal væk fra, at der er driftige bornholmere, der vil udvikling over hele øen, men som ødelægges af kommunen med umulige rammer eller langsommelighed.
Efter kommunesammenlægningen har en lang række byer stået stille til trods for mange forsikringer om, at der skulle værnes om de lokale værdier.
Åkirkeby, Nexø og ikke ikke mindst Svaneke er eksempelvis byer i konstant udvikling, der med flittige borgeres hænder har skabt succes, men byerne kan og vil mere. Det er en kommunal pligt at være medspiller i den videre udvikling i stedet for modspiller, som det har været opfattet de senere år.
Vi skal som ø se meget mere på erhvervslivets rammebetingelser. Det er muligt, at enkelte nye virksomheder eller forretninger giver et nyt landsskabsbillede, men de giver også arbejdspladser og økonomi.
Vi skal i højere grad være åbne for nytækning og ny teknologi, fordi det modsatte kommer af sig selv. Åkirkeby og Nexø var begge tidligere stolte »hovedstedsbyer«, der formåede at skabe liv og udvikling, der spredte sig som ringe i vandet. Hvis det ikke skal slås helt ihjel, kræver det, at byen i sin helhed er attraktiv at bo i. Det er en stor opgave at rette op på flere års manglende politisk indsats.
Et stort centralt rådhus er en gammeldags tankegang, fordi ny teknologi gør det muligt at sidde på mange forskellige adresser og samtidig holde et fælles møde. Hvis de mest borgernære opgaver ønskes centraliseret af vores borgere, bør det ligge i Åkirkeby, fordi så har gennemsnitlig alle bornholmere lige lang transport.
Den nye kommunalbestyrelse har en stor opgave i at genskabe borgertillid og kontakt, det sker ikke ved at vælge som før. Her skal der nye unge kræfter til, derfor:
stem personligt, stem nyt!
Trine Rasmussen
Kandidat for Venstre (V)
Kratgårdsvejen 9
3720 Åkirkeby
 | Torsten Sletskov til Friskytter i Skåneland: |
 | Nicolai Krølbøll Mar… til Skåne tilbage til Danmark… |
 | H P Svendsen til Friskytter i Skåneland: |
 | Mr WordPress til Hej Verden! |
| Graciela til Bornholms arkæologi: |
HODDAN - det er her, det sker... 