Hej Verden!

Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!

Udgivet i Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Peter Tanev – Årets Skånelandsven 2010:

Kåret på direkte TV

En overrasket Peter Tanev fra TV2/Vejret blev midt under udsendelsen Go’morgen-Danmark, torsdag, den 18. november 2010, tildelt og overrakt prisen som Årets Skånelandsven 2010.

Bag overrækkelsen står en enig komité fra bestyrelsen i Skåneländsk Samling, som er en forening til fremme af den mellemfolkelige og kulturelle forståelse imellem Skånelandene – Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm – og det øvrige Danmark, som områderne traditionelt, historisk og mentalt, er forbundet med.
Peter Tanev tildeles prisen for igennem mere end 10 år, i dialog med seerne at have sat sig ind i skånelandske forhold og benævnt områderne ved rette navn og dermed vist stor respekt for Skåneland – og samtidig gjort en særdeles aktiv og bemærkelsesværdig indsats for at få Bornholm, Skåne, Blekinge og Halland korrekt placeret på vejrkortet.
Til stede ved overrækkelsen var studieværterne, Katrine Hertz Mortensen og Morten Resen, samt komiteen, bestående af Ingrid Dora Jarnbjer, næstformand, Helsingborg, Johan Nilsson, bestyrelsesmedlem, Hörby, og Torsten Sletskov, bestyrelsesmedlem og sekretær, Gudhjem, fra Skåneländsk Samling.
Se selve overrækkelsen via dette link:
Udgivet i Natur/kultur/historie | Skriv en kommentar

Skoleskibet København og forsvundne bornholmere:

Historien bag mindesten på Hammeren

Tusindevis passerer hvert år mindestenen uden at kende historien bag


Af Torsten Sletskov

På Hammerodde ved Vragvigen står en mindesten stolt og synligt ved vejkanten på Fyrvejen til Hammerodde Fyr på Hammeren ved Bornholm; men de færreste kender historien bag.

Mindestenen er opsat af Bornholms Marineforening i 1939 til minde over tre savnede, bornholmske søfolk efter Skoleskibet Københavns forsvinden i december 1928.

De tre bornholmere er kaptajn Ferdinand Andersen, letmatros Knud Lund (elev) og koksmat Hugo Rønne Hansen, som har været i blandt besætningen på i alt 60 søfolk, som alle er forsvundet med skibet undervejs fra Buenos Aires i Argentina til Adelaide i Australien.

Fra "Dansk Søulykkestatistik 1929" kan man blandt andet læse følgende:

"D. 14/12-28 afgik K. [M/Bk København af Kjøbenhavn] fra Buenos Aires. D. 22/12 havde norsk S/S "William Blumer", der befandt sig paa 33¤44′ S. Brd. 34¤23′ V. Lgd., Radioforbindelse med K. Da Skibet endnu ikke i Slutningen af Februar 1929 var naaet frem til Bestemmelsesstedet, søgte Rederiet med alle til Raadighed staaende Hjælpemidler at skaffe Efterretning om K. Der indlededes saaledes en omfattende Radio-Eftersøgning paa hele den paagældende Rute, ligesom alle Skibe paa Ruten – specielt Hvalfangere – anmodedes om dels at holde Udkig efter og pr. Radio opkalde K., dels saavidt gørligt at afvige fra deres Kurs for at undersøge om K.s Besætning skulde være strandet paa en af Øerne i det sydliger Atlanterhav eller det sydlige indiske Hav. Fra Begyndelsen af April udvidedes Eftersøgningsarbejdet derved, at Rederiet lod afsende flere Skibe – heriblandt Rederiets M/S "Mexico" – for at søge efter K. eller dette Skibs Besætning. Under dette Arbejde afsøgtes Afrikas og Australiens Vestkyster samt alle Øer i det sydlige Atlanterhav og i det sydlige indiske Hav, ligesom hele Ruten fra Tristan da Cunha til Australien gennemkrydsedes. Dette omfattende Eftersøgningsarbejde, der først indstilledes i September, forblev dog resultatløs, og K. maa derfor antages at være forlist med Mand og Mus.

Anm. 1. Det er under Eftersøgnings arbejdet oplyst, at flere Skibe i December 1928 og i Januar 1929 har truffet Isbjerge paa den Rute, som K. maa antages at have fulgt.

Anm. 2. Søfartsministeriet har i Skrivelse af 19/9-29 til Justitsministeriet udtalt følgende: Skoleskibet "København" var paa sin sidste Rejse forsynet med gyldigt Fartscertifikat, hvorefter det kunde anvendes til Fart paa alle Have, og med gyldigt Fribordscertifikat. Efter de foreliggende Oplysninger maa Skibet endvidere siges at have været vel bemandet og tilstrækkeligt provianteret for den paagældende Rejse. Den i Bouenos Aires indtagne Ballast findes – saaledes som det fremgaar af den af Ministeriet foretagne Stabilitetsberegning – at have været tilstrækkelig til at sikre Skibet den formødne Stabilitet, ligesom den efter de foreliggende Oplysninger maa anses for at have været tilstrækkelig sikret.

Med hensyn til den af Det østasiatiske Kompagni iværksatte Eftersøgning af det savnede Skib, er Ministeriet af den Opfattelse, at Eftersøgningsarbejdet er iværksat med alle til Kompagniets Raadighed staaende Hjælpemidler allerede fra det første Tidspunkt, paa hvilket Bekymringer med Hensyn til Skibet kunde opstaa, at de trufne Foranstaltninger har været rigtige og hensigtsmæssige, og at Efterforskningen har været tilrettelagt med Tilsidesættelse af ethvert andet Hensyn end Ønsket om saa hurtigt og saa virkningsfuldt som gørligt at skaffe Hjælp og at naa til Klarhed over Skibets Skæbne.

Anm. 3. Skibets Besætning bestod af: [en oplistning af skibets besætning – heriblandt de tre bornholmske søfolk]."

Skoleskibet København var en femmastet bark, bygget i 1921 i Leith til Det Østassisatiske Kompagni.

Skibet var 132 meter langt, 15 meter bredt, målte 5200 ton dødvægt, mastehøjden var 57 meter og det samlede areal på 4645 kvadratmeter. Dieselmotoren var på 640 hk og var fra B & W. Der var rær på de fire forreste master.

Det Østasisatiske Kompagni bestilte allerede 4. juli 1914 "København", der som skoleskib skulle sikre rederiet nødvendig tilgang af styrmænd. Det første skib blev imidlertid beslaglagt af Royal Navy, som omdøbte det til "Black Dragon" og anvendte det som kuldepotskib i Gibraltar. Det blev ophugget i 1960. – Omsider den 3. oktober 1921 ankom nybygningen af "København" til København, og var dengang i en periode verdens største sejlskib. Det imponerende skib blev motiv på julemærket året efter, i 1922, og der blev bygget adskillige modeller af "København", som blandt andet kan findes i 35 kirker, på museer og i samlinger.

I Solbjerg Kirke på Frederiksberg findes et af det smukkeste og største modeller, og Søfartssamlingerne i Troense har også en seværdig model.

Skibet havde normalt en besætning på 15 mand udover de knap 50 elever. På de første fem rejser var baron Niels Juel-Brockdorff chef, på de næste fire blev H. K. Christensen skibsfører, og på de tre sidste var bornholmeren Hans Ferdinand Andersen chef.

Turene gik som ofte til Sydamerika, og på den sidste tur ankom man til Buenos Aires den 6. december 1928, hvor det ikke var muligt at sikre skibet en fragtlast, indtog man ballast af sand og ferskvand, og efter en uges ophold afgik "København" med Adelaide i Australien som destination.

Ombord var en besætning på 60 mand, hvoraf 45 var elever.

Sidste radiokontakt var den 22. december 1928, hvor skibet havde tilbagelagt ca. 1100 sømil.

Bornholms Marineforening opsatte i 1939 en mindesten på Hammeren – ved Vragvigen tæt ved Hammerodde Fyr – over det savnede skib og de tre bornholmere, som var med ombord, da skibet forsvandt. Stenen opsattes netop på et sted, hvor der igennem tiderne er sket adskillige, dramatiske forlis, hvilket også er vigtigt at have med i tankerne, når man besøger området og passerer stenen.


Øverst mindestenen på Hammeren, nederst Skoleskibet København og en af besætningerne.

Tak til Bornholms Højskole, hold K 13A+B – 2010, for inspiration til denne artikel!

Udgivet i Natur/kultur/historie | Skriv en kommentar

Friskytter i Skåneland:

Flyttede til Bornholm

Friskytter flyttede til Bornholm, da Skånelandene blev svensk:
Pestramte byer fik ny befolkning fra Blekinge


Af Søren Espersen, MF (DF)

Forleden fik jeg læst et par bøger om De Skånske Friskyttekompagnier, den ene skrevet af den for længst afdøde svenske historiker, Anders Hedwall, og den anden af den nulevende historiker Uno Röndahl. Det slog mig, at de oplysninger, som bøgerne indeholder, nok ville kunne interessere på Bornholm, fordi mange af de opløste friskyttekompagnier faktisk endte på Bornholm efter Skånes overgang til Sverige. Herom mere senere.
Bøgerne indeholder megen interessant indsigt i den modstandskamp, som foregik i Skåne og Blekinge efter den svenske overtagelse af Skånelandene. Disse friskytter – snaphaner, som svenskerne kaldte dem – er oftest forbundet med Skånske Krig 1675-79, men havde en langt længere historie. Der var i Skåne en lang tradition for, at almuen selv greb til våben mod indtrængere; ikke mindst i Gøngelandet oppe mod den svenske grænse.
 

Effektivt hjemmeværn

Selve friskyttebevægelsen var i alle årene før Skånske Krig i tæt samarbejde med den danske hær og fungerede som et effektivt hjemmeværn. Det var tilfældet i Den Nordiske Syvårskrig i 1560erne, i Kalmarkrigen fra 1611, Horns Krig i 1640erne og Per Brahes Krig midt i 1650erne. Samt naturligvis i hele perioden 1658-1675, hvor der var en konstant forbindelse mellem friskyttekompagnierne i Skåne og Blekinge og den danske hærledelse. Og konstante hvervninger af friskytterne til den regulære danske hær fandt sted i hele perioden. Således bestod Den Kongelige Livgarde i de første år efter stiftelsen af hvervede skånske friskytter. Der findes i Rigsarkivet masser af dokumenter om denne trafik – og om pengeudbetalinger til friskyttekompagnierne i Skåne og Blekinge.
Man skal tænke på, at disse helt regulære friskyttekompagnier fra og med 1658 var at regne som svenske statsborgere – og derfor set på i Sverige som kriminelle snaphaner. Så fra at være regulære, blev kompagnierne til partisaner – frihedskæmpere, men organiseringen inden for den danske hær og rangordenen inden for korpsene fortsatte uændret – og lønnen kom som altid fra Danmark. Denne aflønning fortsatte i årtier efter 1658.
I Skånske Krig var således friskyttebevægelsen godt organiseret – og det på en sådan måde, at der knapt var et sogn i Skåne, hvor friskytterne ikke fandtes. De tal, som Anders Hedwall opregner er ganske bemærkelsesværdige: I 1675 – altså 27 år efter svenskernes overtagelse af Skåne – var 3.000 mand i våbenfør alder mellem 15 år og 60 år, organiseret i friskyttekompagnierne. Det svarer til syv procent af den mandlige, våbenføre befolkning. Hertil kom landsbyernes lokale værn. Mest kendt blandt friskytterne i Skånske Krig finder vi Svend Povlsen, Gøngehøvdingen, som i en alder af 65 år meldte sig til tjeneste og udnævntes til major.
 

Officersuddannede

I løbet af de fem år, Skånske Krig varede, var det meste af Skåne under fuld kontrol af kompagnierne, som ikke i det mindste lyder som "snaphaner". For kompagnierne var 100 procent militært organiseret. Lederne havde officersuddannelse. Der var 35 kompagnier, hver med 50-80 mand – major, kaptajn, løjtnant, en eller flere fenriker, vagtmester, kvartermester, mønsterskrivere og korporaler.
Af dokumenterne fremgår en endeløs række af navne på friskyttekompagnierne og deres skæbne. Eksempelvis blev et kompagni på 56 mand i 1680 overført til København, hvor de i ét år indgår i Livgarden, inden de enkeltvis, altså et år efter at Skånske Krig officielt er forbi, sendes retur til Skåne.
Endnu 15-20 år efter Skånske Krigs afslutning spores der i Rigsarkivet, at der stadig foregår regulær militær aktivitet i Skåne – nu mere som en undergrundshær, men stadig med militær rangordning: med efterretningstjeneste og med en heftig trafik over Sundet.
Men som årene går, bliver flere og flere af de gamle soldater nu på Sjælland, slår sig ned dér, og henter deres familier over Sundet. Et eksempel: Øster Gønge Friskyttekompagni på 81 mand meldes ankommet til København 1681, hvor de alle afmønstrer og bosætter sig.
 

Ingen problemer

Mens mange skånske friskyttekompagnier endte på Sjælland, gik de fleste af friskytterne fra Blekinge naturligt til Bornholm. Dér var ingen kulturelle omstillingsproblemer i den anledning – og sproget på Bornholm og i Blekinge var ens. Et eksempel på flytningen er de 67 mand fra Blekingske Friskyttekompagni under ledelse af kaptajn Jens Kjeldsen fra Rønneby. Hele dette kompagni ønskede ikke at bo i Blekinge under svensk herredømme, og besluttede sig til at fortsætte deres liv i Gudhjem og Tejn. Det skal nævnes, at netop disse to byer på den bornholmske nordkyst havde været særligt medtaget af pestens hærgen på øen i 1654, hvorfor kystbyerne på det nærmeste var uddøde.
 

Til Christiansø

Jens Kjeldsens kompagni drog fra Blekinge først op til Gøngelandet, dernæst til København, og derfra igen til Bornholm, hvor de fra dag ét indgik i garnisonen på Hammershus, stadig under Jens Kjeldsens ledelse. Senere afskibedes i 1685 45 mand til Christiansø for at forestå arbejdet på den nye søfæstning. Her fik de nu navnet Christiansø Friskyttekompagni. Sidste gang, vi hører om Blekingske Friskyttekompagni, er i 1725, hvor kompagniet nu forlægges fast til Hammershus. Året efter udnævnes Jens Kjeldsen til strandfoged i Tejn med en årsgage på 40 rigsdaler. Efter hans død hentes afløseren i kompagniet, nemlig fendrik Ole Jensen.
Som en kuriositet kan nævnes, at en samling oldgamle småhuse ved kirken i Nyker kaldes Gøngeherreds Huse. Det giver et minde om nogle af de mange skånelændinge, som i 1680erne endte i den del af Skåneland, som er en ø i havet.
 

Andre steder i landet

Mange kompagnier ender andre steder i Danmark. Eksempler: Sturkø Sogns Friskyttekompagni, Casper Dues Kompagni og det store Vestre Gønges Kompagni – med den store Aage Monsen – "Hare-Aage" som major.
Såvel Monsen som hans kaptajner Knud Espersen og Eskild Nielsen og hans løjtnanter Per Flink og Per Bendtsen får fast tjeneste ved Kongens Dragoner i København – mens resten af det store kompagni, 301 mand – inden for kortere tid får arbejde i landbrug eller håndværk på Sjælland.
 

En legende

Kaptajn Simon Andersen fra Tullsager i Vestre Vrams sogn ender sine dage i Nordjylland – han er blevet en legende på egnen omkring Tullsager i Skåne, hvor han kom fra. En mindesten blev rejst over ham i 1953, hvor provst Anders Hedwall har forfattet inskriptionen: "Her fødtes han, og her har før hans stærke blokhus stået. Men stængt for ham blev dets dør – og landsflugt blev hans lod." – og underneden: "Bygdens Folk rejste Stenen". Andre store navne blandt friskytterne: Lille-Mads fra Hovdala, Knud Espersen Bøg fra Børinge, Eskild Nielsen fra Christianstad, Niels Andersen fra Gullerup i Østre Gønge, Oluf Pedersen fra Torup i Vestre Gønge, og Casper Due fra Broby – som gav navn til eget kompagni. Og jo altså ikke mindst Gøngehøvdingen. Mens mange skånske friskyttekompagnier endte på Sjælland, gik de fleste af friskytterne fra Blekinge naturligt til Bornholm.

Søren Espersen
Medlem af Folketinget
Folketingets 2. Næstformand

Udgivet i Natur/kultur/historie | 2 kommentarer

Nordiske TV-medier:

FÆLLES TV-UDBUD I NORDEN

Af Per Ingvar Jönsson, Trelleborg, Skåne
doktor i ekonomisk historia

I den accelererande internationaliseringen är det frapperande, att vi fortfarande inte kan se TV-sändningar från vårt kulturella närområde.
 
Att möjliggöra för invånarna i Norden att kunna se sina grannländers TV-kanaler skulle på ett enkelt sätt mångfaldiga det kulturella utbudet inom vårt nordiska språkområde.
 
Spin off-effekterna skulle dels ge en stor positiv engångseffekt och dels därefter vara mycket gynnsamma.
 
De ekonomiska konsekvenserna är svåra att kvantifiera, men en öppning av kanalerna för en nordisk publik skulle med all säkerhet öka produktion och handel inom Norden.
 
Våra nordiska grannländer Danmark, Norge och Finland kan femdubbla sin potentiella publik. Svenska kanaler kan nå en befolkning på 25 milj. istället för 10 milj.
 
Sett mot alla insatser för internationellt samarbete är det märkligt att en så närliggande fråga som ömsesidigt mediautbyte på TV-området mellan de nordiska länderna saknas.
 
Så lite som krävs och så mycket att vinna.
 
Det borde vara lika självklart att kunna se sändningar från Köpenhamn, Oslo, Helsingfors och Reykjavik som att se på t. ex. BBC och CNN. Det är hög tid för ett genombrott i frågan.
 
Kanalernas webb-TV ger redan idag begränsad tillgång till visst utbud. Kommer internettekniken att lösa problemet, innan politikerna kommer loss?
 
Det är ett nederlag att denna fråga med sådan potential inte lösts i det nordiska samarbetet.
 
Kulturministrar i Norden: Visa handlingskraft, öppna upp kanalerna, förenkla för tittarna och vinn samtidigt en mängd positiva spinn off-effekter!
 
Kilde: http://www.nsk.se/article/20100420/DEBATTSKANE/100419608/-1/debattskane/*/wetterbergs-nya-kalmarunion
Udgivet i Natur/kultur/historie | Skriv en kommentar

Frihedssymbol:

Den Lille Havfrue og Tibet

Den Lille Havfrue bliver nu ambassadør for et frit Tibet

Når den Lille Havfrue i dag flyttes til Kina fra sin plads på Langelinie, bliver det sammen med et tibetansk flag, så hun kan minde kineserne om, at deres land holder Tibet besat. Tavs, som hun sidder der på stenen, ville havfruen ellers symbolisere det officielle Danmarks tavshed om besættelsen.

Havfruen bliver shanghajet mod sin vilje, ligesom Danmark siden verbalnoten den 9. december sidste år har støttet den kinesiske bortførelse af Tibet.

Støttekomiteen for Tibet
Anders H. Andersen
+45 50 55 28 42

25. marts 2010

Udgivet i Natur/kultur/historie | Skriv en kommentar

Bornholmsk julegaveidé:

Norske toppluer

Sandra Turala, som er fra Norge og i øjebliket bor i Allinge på Bornholm, fremstiller og sælger de fra Norge så bekendte, praktiske, smukke og markante "toppluer".

Dette er "Topp Luer" strikket av 100% Norsk ull garn. 
De er tovet, tykke og varme. Passer perfekt for Bornholm vinteren. 
Flotte luer med og uten motiv. 
Selges for 400-500 ddk. 
For små og store, unge og gamle. 
Vaskes på 30C.
 
Sandra Turala
Telefon (+45) 35 13 02 62
Udgivet i Natur/kultur/historie | Skriv en kommentar

Gæster også ansvarlige for hygiejne:

Julebuffeter kan være rene bakteriebomber

Fødevarestyrelsen går til buffeten

Målrettet kontrolaktion sætter lup på julemaden

Kokkene, køkkenpersonalet og tjenerne på landets restauranter er så småt ved at varme op til juletravlhed og mange spisegæster vil de kommende uger tage for sig af retterne ved buffeten. Traditionen tro hænder det, at turen om de lune retter ender med et maveonde, opkast eller diarre. Ganske enkelt fordi noget gik galt enten ude bagved i køkkenet eller oppe ved buffeten.

Derfor sender Fødevarestyrelsen lørdag 28. november omkring 50 tilsynsførende på kontrolbesøg hos en række restauranter på Sjælland og Fyn. Målet er bl.a. at sætte lup på om hygiejnen i køkkenet er i top og temperaturen i køleskabet er i bund. Derudover vil kontrollørerne vejlede køkkenpersonalet om, hvordan det kan være med til at sikre, at bakterier og virus ikke smitter fra gæsterne og til maden.
 
”En vigtig del af kontrollen er at sikre, at restauranterne selv har planer for, hvordan de håndterer rengøring og hygiejne, at de følger dem, og behandler og opbevarer fødevarerne korrekt, også i de travleste perioder”, forklarer fødevarechef, Bjørn Wirlander fra Fødevareregion Øst. Han understreger, at mange af julegæsterne også med fordel kan tage skeen i den anden hånd. ”Når restaurationsgæster bliver syge af buffetmad, skyldes det ofte, at en af gæsterne har været syg og har smittet de andre via maden. Her kan høj håndhygiejne og en række andre praktiske håndgreb, være med til at mindske risikoen for at få et maveonde med hjem fra buffeten”, lyder anbefalingen fra Bjørn Wirlander.

Fødevarestyrelsens gode råd til spisegæsterne:
• Vask hænderne grundigt, inden du går til buffetten
• Vask hænderne grundigt efter toiletbesøg
• Brug tænger og skeer til at tage maden mad
• Brug et klæde til at holde brødet med, når du skærer det
• Skift tallerken hver gang du henter en ny portion
• Hold dig fra buffetten, hvis du er syg fx med opkast og diarré – du smitter andre.

Kontrolkampagnen, der fokuserer på julebuffeter og hygiejne under juletravlheden, fortsætter frem til jul.

Udgivet i Social/Sundhed | Skriv en kommentar

Sikkert og vist:

Så blev det valgdag!


Af Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for Kristendemokraterne

Lad det være sagt straks. Demokrati er til for at bruges. Repræsentativt demokrati i Danmark – på kommunalt og regionalt plan – går ud på, at borgerne sætter kryds ved den person eller den liste, som skal være tillidsmand for vælgeren i de kommende fire år.

Repræsentativt demokrati er fint, men omkring større beslutniger skal borgerne tages med på råd – ved reelle høringer, hvor der lyttes til borgere og brugere i øjenhøjde. Vi kan kalde det involverende demokrati eller aktivt nærdemokrati. Kristendemokraterne vil aktivt og involverende demokrati.

Valget handler også om at give gode forhold for mennesker – for familier, børn, unge og gamle. Hos Kristendemokraterne er udgangspunktet en kristen livs- og grundholdning – og den har indflydelse på menneskesynet. Her er KDs grundværdier.

På Bornholm har liste K seks gode kandidater, som kan anbefales.

Ønsker du også at sætte kryds ved liste K til regionsvalget, her på valgdagen, tirsdag den 17. november, så er der 8 kandidater at vælge imellem.

Jeg skal anbefale kryds ved en af liste Ks kandidater.

Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for KD ved kommunalvalget på Bornholm og
spidskandidat for KD ved regionsvalget i Region Hovedstaden
3770 Allinge

Udgivet i Politik | Skriv en kommentar

Borgertillid og nytænkning:

Der skal nye kræfter til!


Af Trine Rasmussen,
kandidat for Venstre

Kommunalpolitikerne skaber rammerne, som administrationen skal arbejde efter.
Jeg vil kæmpe for drastisk at forenkle de borgernære rammer, så vi kan hjælpe udviklingen fremadrettet.

Vi skal væk fra, at der er driftige bornholmere, der vil udvikling over hele øen, men som ødelægges af kommunen med umulige rammer eller langsommelighed.
Efter kommunesammenlægningen har en lang række byer stået stille til trods for mange forsikringer om, at der skulle værnes om de lokale værdier.
Åkirkeby, Nexø og ikke ikke mindst Svaneke er eksempelvis byer i konstant udvikling, der med flittige borgeres hænder har skabt succes, men byerne kan og vil mere. Det er en kommunal pligt at være medspiller i den videre udvikling i stedet for modspiller, som det har været opfattet de senere år.

Vi skal som ø se meget mere på erhvervslivets rammebetingelser. Det er muligt, at enkelte nye virksomheder eller forretninger giver et nyt landsskabsbillede, men de giver også arbejdspladser og økonomi.

Vi skal i højere grad være åbne for nytækning og ny teknologi, fordi det modsatte kommer af sig selv. Åkirkeby og Nexø var begge tidligere stolte »hovedstedsbyer«, der formåede at skabe liv og udvikling, der spredte sig som ringe i vandet. Hvis det ikke skal slås helt ihjel, kræver det, at byen i sin helhed er attraktiv at bo i. Det er en stor opgave at rette op på flere års manglende politisk indsats.

Et stort centralt rådhus er en gammeldags tankegang, fordi ny teknologi gør det muligt at sidde på mange forskellige adresser og samtidig holde et fælles møde. Hvis de mest borgernære opgaver ønskes centraliseret af vores borgere, bør det ligge i Åkirkeby, fordi så har gennemsnitlig alle bornholmere lige lang transport.

Den nye kommunalbestyrelse har en stor opgave i at genskabe borgertillid og kontakt, det sker ikke ved at vælge som før. Her skal der nye unge kræfter til, derfor:

stem personligt, stem nyt!

Trine Rasmussen
Kandidat for Venstre (V)
Kratgårdsvejen 9
3720 Åkirkeby

Udgivet i Politik | Skriv en kommentar