Så blev det valgdag!

Af Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for Kristendemokraterne
Lad det være sagt straks. Demokrati er til for at bruges. Repræsentativt demokrati i Danmark - på kommunalt og regionalt plan - går ud på, at borgerne sætter kryds ved den person eller den liste, som skal være tillidsmand for vælgeren i de kommende fire år.

Repræsentativt demokrati er fint, men omkring større beslutniger skal borgerne tages med på råd - ved reelle høringer, hvor der lyttes til borgere og brugere i øjenhøjde. Vi kan kalde det involverende demokrati eller aktivt nærdemokrati. Kristendemokraterne vil aktivt og involverende demokrati.

Valget handler også om at give gode forhold for mennesker - for familier, børn, unge og gamle. Hos Kristendemokraterne er udgangspunktet en kristen livs- og grundholdning - og den har indflydelse på menneskesynet. Her er KDs grundværdier.

På Bornholm har liste K seks gode kandidater, som kan anbefales.

Ønsker du også at sætte kryds ved liste K til regionsvalget, her på valgdagen, tirsdag den 17. november, så er der 8 kandidater at vælge imellem.

Jeg skal anbefale kryds ved en af liste Ks kandidater.

Bjarne Hartung Kirkegaard,
spidskandidat for KD ved kommunalvalget på Bornholm og
spidskandidat for KD ved regionsvalget i Region Hovedstaden
3770 Allinge

Der skal nye kræfter til!

Af Trine Rasmussen,
kandidat for Venstre
Kommunalpolitikerne skaber rammerne, som administrationen skal arbejde efter.
Jeg vil kæmpe for drastisk at forenkle de borgernære rammer, så vi kan hjælpe udviklingen fremadrettet.

Vi skal væk fra, at der er driftige bornholmere, der vil udvikling over hele øen, men som ødelægges af kommunen med umulige rammer eller langsommelighed.
Efter kommunesammenlægningen har en lang række byer stået stille til trods for mange forsikringer om, at der skulle værnes om de lokale værdier.
Åkirkeby, Nexø og ikke ikke mindst Svaneke er eksempelvis byer i konstant udvikling, der med flittige borgeres hænder har skabt succes, men byerne kan og vil mere. Det er en kommunal pligt at være medspiller i den videre udvikling i stedet for modspiller, som det har været opfattet de senere år.

Vi skal som ø se meget mere på erhvervslivets rammebetingelser. Det er muligt, at enkelte nye virksomheder eller forretninger giver et nyt landsskabsbillede, men de giver også arbejdspladser og økonomi.

Vi skal i højere grad være åbne for nytækning og ny teknologi, fordi det modsatte kommer af sig selv. Åkirkeby og Nexø var begge tidligere stolte »hovedstedsbyer«, der formåede at skabe liv og udvikling, der spredte sig som ringe i vandet. Hvis det ikke skal slås helt ihjel, kræver det, at byen i sin helhed er attraktiv at bo i. Det er en stor opgave at rette op på flere års manglende politisk indsats.

Et stort centralt rådhus er en gammeldags tankegang, fordi ny teknologi gør det muligt at sidde på mange forskellige adresser og samtidig holde et fælles møde. Hvis de mest borgernære opgaver ønskes centraliseret af vores borgere, bør det ligge i Åkirkeby, fordi så har gennemsnitlig alle bornholmere lige lang transport.

Den nye kommunalbestyrelse har en stor opgave i at genskabe borgertillid og kontakt, det sker ikke ved at vælge som før. Her skal der nye unge kræfter til, derfor:

stem personligt, stem nyt!

Trine Rasmussen
Kandidat for Venstre (V)
Kratgårdsvejen 9
3720 Åkirkeby

Eller fordrejning af kendsgerninger?

Af Hanne Nimskov
Lasse Steen Jepsen fra Venstre - er u-ærlig i sin valg-reklame!

Jeg sidder og læser Lasse Steen Jepsens Venstre-valg-reklame, som er postomdelt. I den kan man læse om alt det som Lasse Steen Jepsen vil gøre for øen, hvis han bliver valgt ind i Kommunalbestyrelsen.
I Lasse Steen Jepsens profil står der følgende:
"Udpeget og valgt til formandskabet i Kontaktrådet" - ???
Det er jo ikke rigtigt! Det er jo Borgmester Bjarne Kristiansen, der er formand for Kontaktrådet. Lasse Steen Jepsen har blot fået en plads i Kontaktrådet, fordi han er formand for Bornholms Pendlerforening!

Og når vi nu er ved det - hvorfor står der intet i hans reklamefremstød om hans status som formand i Bornholms Pendlerforening? - Jeg var i sin tid med til at starte Pendlerforeningen i 2002. Men da Lasse Steen Jepsen blev formand i 2004 og pludselig blev politisk forlovet med Venstre, trods at Pendlerforeningen var non-politisk, var vi en del, der gik i protest og meldte os ud af Pendlerforeningen. Jeg har haft rigtig mange pendlere i telefonen siden hen, der har spurgt mig om, hvordan man kommer i kontakt med Bornholms Pendlerforening.
Hjemmesiden har ikke været opdateret siden 2005. Vi, der er gået ud af Pendlerforeningen, står stadig opført som medlemmer!

Jeg er personligt meget harm over at stå der, fordi rigtig mange ringer til mig, når jeg til stadighed står opført som bestyrelsesmedlem på Pendlerforeningens hjemmeside. Jeg har ringet, mailet og bedt høftligt om at blive slettet. Men Lasse Steen Jepsen lader som ingenting! Han lader altså som om, at vi er en hel bestyrelse, trods det, at der kun er ham selv og Kim Biel-Nielsen, der er de to eneste i bestyrelsen! Nu er der gået over 4 år - og jeg står stadig opført som medlem sammen med andre, der også er gået ud! Lasse Steen Jepsen har som formand ladet Bornholms Pendlerforening sejle sin egen sø!
For der har jo ikke været afholdt møder eller generalforsamling i årevis.

Alligevel har Lasse Steen Jepsen troppet op til alle møder i Kontaktrådet, som om alting i hans bagland er i den skønneste orden! Det er da ikke lovligt?

Oven i købet er den bejlende borgmesterkandidat fra Venstre, Steen Colberg Jensen, blevet orienteret om problemet med Lasse Steen Jepsen - men gør intet ved det!
Det samme forholder sig med vores nuværende Borgmester, Bjarne Kristiansen, der har fået mange henvendelser om problematikken med Lasse Steen Jepsen og hans ulovlige måde enerådigt at forvalte en Pendlerforening her på øen - og nu, gå til valg på usandheder!

Jeg er så træt af, at blive ringet op af nyhedsmedier der spørger til Bornholms Pendlerforening - samt alle de stakkels pendlere, der er ladt i stikken.
Heldigvis har pendlerne nu fået lov at lave deres egen afdeling i Passagerforeningen.
Men hvordan kan det være at Lasse Steen Jepsen får lov at blive ved med føre sig frem på usandheder?

Er det sådan man fører politik i Venstre på Bornholm?

Det er jo ren uhygge at læse på bagsiden af Lasse Steen Jepsens valgreklame, at Folketingsmedlem Peter Juel Jensen har rost Lasse Steen Jepsen for altid at levere den nødvendige viden (om trafikbetjeningen) - hvilket Peter Juel Jensen, Christiansborg og flere af de bornholmske erhvervsfolk sætter stor pris på, skulle Peter Juel Jensen have sagt ved et nytårsmøde i 2008.
Den stakkels Peter Juel Jensen ved åbenbart ikke, at Lasse Steen Jepsen desværre er et blålys og altså tydeligt snyder sig til sin status - og dermed også snyder en masse pendlere, der ellers godt kunne have brug for hjælp!

Hanne Nimskov
3740 Svaneke

Konstant dialog med vælgerne

Af Bente Johansen
fra Radikale Venstre

Borgerinddragelse og nærdemokrati er ikke ord, jeg har opfundet til denne valgkamp.
Jeg respekterer, at jeg lever i et repræsentativt demokrati, men jeg vil ikke som politiker være i stand til at træffe de rigtige beslutninger, hvis ikke jeg er i konstant dialog med vælgerne.

Personligt har jeg altid været aktiv som borger i forskellige bestyrelser, og faktisk er mit arbejde her den direkte årsag til, at jeg måtte blive politiker. Jeg ønsker at påvirke den politiske udvikling hen i retning af mere borgerinddragelse.

I Aakirkeby har jeg været med til at oprette Aakirke Bytinget. Vi ønskede et fælles talerør til den nye ødækkende kommune, og det fik vi. Det var en lang proces, som stadig kører, hvordan det skulle skrues sammen, og jeg tror ikke, at modellen skal være den samme på hele øen.

I Vestermarie var jeg med til at arrangere nogle møder i et meget uformelt Landsbyting, som blev nedsat ad hoc, med alle de deltagere, som havde lyst. Formålet var meget konkret, at vi ønskede at få ændret nogle ting i den kommuneplan, som var på vej i høring. Vi oplevede megen velvilje fra kommunens embedsmænd og fik ændret det meste af det, vi bad om.

Mange politikere har talt om borgerinddragelse i denne valgkamp. Jeg har vist, at jeg arbejder for det.


Bente Johansen
Kandidat for Det Radikale Venstre (B)
Violvej 44
3720 Åkirkeby
Telefon +45 21 60 64 08

Valgkampens Positivliste

Af Lene Feldthus Andersen (L), Signe Kjøller (B),
Morten Riis (Ø), Lotte Helms Kjær (L) og Ole Sig (B)

Vi, Fremtiden Politikere, har lyttet til vores kolleger blandt kandidaterne til kommunalvalget i de forskellige debatter og observeret en bred enighed på 10 forskellige områder.

Dem har vi samlet på en positivliste.

Vi kalder det Valgkampens Positivliste, fordi der er tale om områder, hvor kandidaterne og listerne med deres udmeldinger har godkendt målsætningen i løbet af valgkampen.

Det er altså målsætninger, som vælgerne burde have en vis garanti for, vil blive forfulgt i løbet af de næste fire år. Fordi så mange kandidater og lister har erklæret målsætningerne for vigtige, og de dermed nyder bred opbakning.

Her er Valgkampens Positivliste:

Mere borgerinddragelse - borgerne skal inddrages tidligere.
Mere lokal udvikling i samarbejde med lokale kræfter.
Flere ressourcer til ældreområdet med fokus på faglighed.
Mindre kontrol, mere selvbestemmelse i ældreplejen.
Et grønnere og CO2 neutralt Bornholm.
Grøn, fleksibel buskørsel.
Fokus på uddannelse og ingen sammenlægning af uddannelsesinstitutioner uden en campus.
Fremme af beskæftigelsen .
Offentlige investeringer skal fremskyndes.
Fokus på folkeskolen snarest i det nye år.

Med venlig hilsen

Fremtidens Politikere – http://www.fremtidenspolitikere.dk/ .

Vi er:

Lene Feldthus Andersen, Borgerlisten (L)
Signe Kjøller, Radikale Venstre (B)
Morten Riis, Enhedslisten (Ø)
Lotte Helms Kjær, Borgerlisten (L)
Ole Sig, Radikale Venstre (B)

Regionernes ansvar - ikke politiets!


Af Kristian Kirk Mailand
Medlem af Region Hovedstaden
for Radikale Venstre

1-1-2 skal være regionernes ansvar. Ikke politiets.

Kirstine van Sabben

Af Kirstine van Sabben
Kandidat for Konservative

En kvinde, der kan

Kvinder kan – jeg kan. Men ikke (kun) fordi jeg er kvinde. Jeg kan, fordi jeg ivrigt har fulgt med i kommunalbestyrelsens møder de sidste fire år som fast tilhører. Jeg læser dagsordener og referater og følger ellers med i alt, der er relevant, når man er politisk aktiv. Og det er en hel del!

Jeg har hørt debatterne, fulgt afstemningerne og set hvordan tingene har foregået i denne valgperiode, der næsten er slut. Jeg kan, fordi jeg ikke pludselig er dumpet ind et par måneder før valget, men fordi jeg seriøst og aktivt har været en del af det politiske liv på Bornholm gennem arbejdet i mit parti. Jeg kan, fordi jeg har viljen og engagementet – og det har jeg haft længe.

Med en mand udsendt til Helmand-provinsen siden juli og til februar 2010, tre små børn og fuldtidsjob, ja så er det vel et udmærket eksempel på præcis, hvor meget jeg brænder for at ville gøre Bornholm til et endnu bedre sted at være.

Mine ønsker og visioner for Bornholm kan du læse meget mere om på: http//www.sabben.dk/

Det er dig, der bestemmer den 17. november.

Husk, vi har et repræsentativt demokrati. Du er med til at bestemme sammensætningen i kommunalbestyrelsen, og du har mange kandidater at vælge imellem. Den, du stemmer på, skal repræsentere dig i de mange beslutninger, der træffes de næste fire år.

Vil du være med til at ændre på tingene?

Et kommunalvalg er et personligt valg. Der er plads til 27, og jeg har valgt at stille mig til rådighed.

Jeg er glad og stolt over at stille op for Konservative som nr. 3 på vores liste.

Jeg ønsker de nye kandidater et rigtig godt valg!

Bedste hilsner fra Kirstine van Sabben.

 

Vil have alle bag sig

Af Birte Skot-Hansen
Kommunalbestyrelsesmedlem
fra Regionslisten

”Vil have alle bag sig!”

Så har én af borgmesterkandidaterne, nemlig Bjarne Kristiansen, meldt ud, at han ønsker hele kommunalbestyrelsen bag sig i en bred konstituering, hvor de borgerlige også skal med. Der er ikke brug for fløje, men det brede samarbejde i Kommunalbestyrelsen, siger han. Ja, mon ikke!

Hvis det skal være bornholmernes borgmester, så bør det være den kandidat, der får flest personlige stemmer, der skal være borgmester, for antallet af personlige stemmer er jo borgernes vurdering af og tillid til kandidatens politiske formåen. Det kunne være det første bevis på, at man mener noget med og vil borgerinddragelse og -indflydelse. Men sådan bliver det næppe, men det havde været det ægte demokratiske valg.

Men alle borgmesterkandidaters troværdighed kommer på prøve ved konstitueringen, da alle i valgkampen har givet udtryk for vilje til samarbejde ”over midten”! Altså en bred konstituering.

Så havde det været rigtig fint, hvis disse borgmesterkandidater på forhånd havde udarbejdet forslag til en politiske aftale for de næste fire år, som de hver især kunne tænke sig at samle en Kommunalbestyrelse om.

Men vi får se!

Birte Skot-Hansen

Stenbrudsvej 14

3730 Nexø

Så tæller vi ned!

Af Birte Skot-Hansen
Kommunalbestyrelsesmedelem
fra Regionslisten

Valgkampen er ved at være forbi, og gudskelov for det, for der findes vel snart ikke flere lovord og løfter i ”godteposen!” Jeg har i min interesse for valgkampen især fulgt de mange nye og spændende kandidater. De politiske ”gengangere” har ikke haft meget nyt at tilføre.

Så...

Tirsdag, den 19. november 2009, skal vi alle sammen sætte vores krydser, og der er mange nye kandidater og ”gengangere” at vælge imellem.

Jeg opfordrer alle vælgere til at fokusere på de nye kandidater - og meget gerne på en kvinde.

Jeg vil afholde mig fra at vurdere, hvilke ”gengangere” jeg kunne anbefale.

Men husk, at valget er dit valg med tanke på den politiske ledelse og sammensætning i Kommunalbestyrelsen.

Godt valg!

Birte Skot-Hansen

Stenbrudsvej 14

3730 Nexø

Men hvad med nærdemokrati og borgerinddragelse?

Tidligere MF Joan Erlandsen tager bladet fra munden!

Joan Erlandsen, der hidtil ikke har blandet sig i valgdebatten op til kommunalvalget den 17. november 2009, sætter i en artikel en række spørgsmål til politikernes valgflæsk og løfter. - Vælgerne skal bedømme en, for hvad man har gjort og agter at gøre. Er det de kendte utroværdige, de kendte troværdige eller et nyt ubeskrevet blad, der skal have et kryds?

Af Joan Erlandsen
Tidligere MF

Jeg bor ikke i selve Gudhjem, men jeg stiller mig solidarisk med de borgere, der fra Gudhjem og hele øen, kæmpede en brav kamp for at få et klart politisk nej til ”klippen”-projektet.

Jørgen Koefoed, Gudhjem, fortæller da også ganske klart, hvordan afstemningen foregik, i indlæg af 16. oktober 2009 i BornholmsTidende ("Her er politikerne, der svigtede": http://www.bornholmstidende.dk/?Id=9153 ).

Hr. Koefoed, det er desværre ikke den eneste sag, hvor nærdemokrati og borgerinddragelse i den grad svigtede.  

Sig navnet: ”distriktsmodellen”.

Distriktsmodellen 

Distriktsmodellen blev en realitet for at tilføre yderligere ressourcer til området? Et flertal af politikerne i byrådet sad alle kloge ord og indsigelser overhørig. ”Jeg alene vide”-politikken fik magtens ansigt frem. Kompetente folkeskolelærere m.fl. råbte vagt i gevær. De var klar over, at modellen aldrig ville kunne komme til at fungere tilfredsstillende - og slet ikke svare til de udsagn, de besluttende politikere fremførte.

Efterfølgende viste det sig, at kritikerne havde ret. Distriktsmodellen er siden blevet godt udvandet. De besluttende politikere har gang på gang været nødsaget til at ændre på modellen.

Ændringerne er måske sket med en bagtanke?  Der er jo kommunalvalg den 17. november 2009.

Ændringerne taler deres tydelige sprog. Distriktsmodellen, som den var udlagt af de store besluttende partier, var en fuser.

Boligsagen i Åkirkeby

Husker vi ikke Åkirkebys ældre borgere? Pludselig fik de besked på, at de skulle flytte ud af deres boliger? Set udefra, havde man undersøgt sagen til bunds, før man gav denne dramatiske besked til de ældre mennesker?  De ældre var heldigvis ikke til at løbe rundt med. De gav et kvalificeret modspil. Også denne gang var det en fuser.

I befolkningen er disse sager ikke gået i glemmebogen.  

Nærdemokrati/borgerinddragelse?

I årenes løb er der truffet rigtig mange beslutninger til stor gene for de små landsbysamfund. Uden hensyn til nærdemokrati/borgerinddragelse.

Derfor er det da også fantastisk, at det nu forlyder:

”Borgernes indflydelse er uden filter”

”Afstanden til borgerne er for lang”

”Politisk lederskab, mere hjerte, mere lederskab, flere resultater”

”Demokratiet skal bredes ud”

”Ægte nærdemokrati er mere end fine ord”

”Folkeskolerne skal have ro”

- samt at der slet ikke er behov for en borgernes ombudsmand, for det er de valgte politikere, der varetager dette ”ombud”.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Hvornår har et flertal af byrådet fungeret som borgernes ombudsmand?

Man ser det straks – man ønsker magt.

Aflæser man kropssproget, ser man fuldstædig, hvad kropssproget signalerer. Nemlig det stik modsatte. Kropssproget går ikke hånd i hånd med det, der verbalt bliver tilkendegivet.

Og hvad skal man tro på af alle de valgløfter, der som en pose ”rustne søm” nu forlyder i det offentlige rum, når ”et valgprogram jo kun er vejledende, og jo ikke noget, der skal følges slavisk.” 

Samme løfter som for fire år siden

Flertallet af det nuværende byråd har haft godt tre år til at bevise, at de gik ind for samarbejde, nærdemokrati, borgerinddragelse m.m., vel vidende om, at akkurat samme løfter blev givet for fire år siden.  

Men har et flertal af de valgte politikere fungeret med dette for øje? Nogle har varetaget opgaven. Det store flertal glimrer ved ”jeg alene vide”-effekten.

Næ, man har siddet i rundkreds og leget ”sandkasseleg”. For det er vel sådan i virkelighedens verden, at reelt er en del af de demokratisk valgte politikere blevet mobbet og sat udenfor reel indflydelse?

Øv, bøv! Jer vil vi ikke lege med. I bliver sat udenfor indflydelse. I vil ikke indtage samme standpunkt som flertallet. Øv,bøv!

I regionalen for en godt en uges tid siden, forlød det:

"Er man valgt på et grundlag, som vælgerne er bekendt med, så er man forpligtet overfor de vælgere, der har stemt på pågældende. Vælgerne skal bedømme en for det, man har gjort og agter at gøre."

Hallo! Det må da gælde alle demokratisk valgte politikere, eller er det kun de få forundt?

Så altså: før X sættes, er der mange ting, der bør overvejes. Er det de kendte utroværdige, de kendte troværdige, eller et nyt ubeskrevet blad der skal have X?

Joan Erlandsen

Puggevej 4, Rø

3760 Gudhjem

Modern svensk imperialism

Er Bornholm blevet erobret af Sverige, mens vi sov?

Den svensk-danske sprogkrig om Bornholm

Af Camilla Luise Dahl

Alle bornholmske skolebørn ved at svensken erobrede Bornholm, Halland, Skåne og Blekinge i 1658. Men bornholmerne holdt som de eneste af skånelandene stand, og takket være Jens Kofoed og Poul Anker, blev svensken igen smidt på porten og Bornholm kunne overdrage sig selv til den danske konge. I al fairness så forsøgte malmøboerne samme sag i 1658, men eftersom deres opstand var lidet vellykket og de fremtrædende ledere hurtigt blev henrettet, så betragter bornholmerne sig selv som de eneste rigtige oprørere mod en svensk invasion.

Omvendt så har Sverige med deres vellykkede annektion af Skåne, Halland og Blekinge, (måske lige bortset fra bøvlet med snaphaner og sure skåninge, der endnu ikke har lært at tale rigtigt svensk), haft svært ved at acceptere, at Bornholm ikke er blevet svensk sammen med resten af Skåneland.

Dette har de nu forsøgt at råde bod på ved alligevel at lade som om det er det; ifølge det officielle Sverige ligger Bornholm nemlig i Sydsverige og taler en sydsvensk dialekt.

Bornholmsk på UNESCOS liste over truede sprog

I marts måned 2009 blev det skånske mål (på engelsk kaldet Scanian) med dialekterne hallandsk, bleginsk, skånsk og bornholmsk optaget på UNESCOs atlas over truede sprog (UNESCOs Atlas of Endagered Languages). Listen er baseret på 6 forskellige trusselniveauer for et sprog, hvor det skånske sprog er beskrevet som truet (vulnurable).

Med denne ganske uskyldige handling, der må glæde Selskaved te bevâring å Borrinjholmsk, er lille Bornholm pludselig havnet midt i en international politisk strid.

Striden vedrører kort fortalt at Sverige ikke vil anerkende det skånske mål som et sprog, der dermed har krav på særlig beskyttelse, bevaringsplaner og anerkendelse som regionalt sprog i Eu-regi. I stedet betragter Sverige sproget som en sydsvensk dialekt, der blot er en lille variant af svensk rigsmål. Hermed opstår derved det problem, at Bornholm, hvor der også tales en dialekt af det skånske mål (der igen kan deles op i flere dialekter), ikke befinder sig i Sverige, og at Sveriges krav om at få skånsk fjernet fra listen, kan blive forpurret af at skånsk mål derved tales i to lande: både i Danmark og Sverige. Dermed er Bornholm pludselig blevet en vigtig brik i magtspillet om at kalde det skånske mål dialekt eller sprog.

Forsvenskningen af skånsk mål

Op igennem tiden efter Sveriges overtagelse af Skånelandene, forsøgte man en ivrig forsvenskningspolitik, der skulle gøre skånelændingene til gode svenske borgere. Særligt på det sproglige område, gik man nidkært til værks for at udrydde dansk og skånsk. Der blev indført svensk prædiken - siden svenske præster, svensk skolegang, der skulle tales og skrives på svensk og danske bøger blev forbudt. Forbuddene vogtedes helt frem til nutiden, danske bøger var forbudt i Skåne indtil 1854, og på skånske skoler kunne man omkring år 1900 støde på ordensreglementer, der påpegede: “Det er forbudt eleverne at tale dansk indbyrdes”.

Bornholm blev så hurtigt dansk igen, at øen ikke fik forsvenskningen at føle, derfor er bornholmsk den tilbageværende østdanske dialekt, trods et større og støre optag af rigsdansk, mens det øvrige skåneland har optaget mere og mere svensk i sproget.

Det skånske mål – en politisk varm kartoffel

For Sverige er anerkendelsen af skånsk mål som et sprog en politisk varm kartoffel. For hvis Sverige anerkender skånsk som sprog, så er det officielle Sverige også nødt til at anerkende at Skåne er en anderledes region end resten af Sverige og følge henstillinger om diverse tiltag for bevaring af sproget. Det kan blive dyrt, hvis der skal sættes lærertimer af til skånsk i skolen, udgives et x antal skånesproglige publikationer, iværksættes radioprogrammer, tv og lignende.

For at undgå denne økonomiske – og historisk pinlige byrde ved at fremstå som et land, der har undertrykt minoritetssprog, forsøges i stedet forskellige strategier til at godtgøre at skånelandsk er svensk og intet andet. Hertil er det tilsyneladende nødvendigt også at gøre Bornholm svensk.

Allerede i 1990’erne kom det skånske mål på SIL internationals liste over truede minoritetssprog. Sverige fik hurtigt rettet SILs vildfarelse og fjernet det, og oplyste i den forbindelse en lang række fakta om det skånske mål, der derved kunne defineres som svensk dialekt.

I SILs officielle rapport Ethnologue: Languages of the World, kan man således adskilligt om Bornholm under sproget “Swedish” og “Scanian. I den 15. Udgave, 2008, står der således om Scanian: “Scanian: A language of Sweden, dialects: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish, Also spoken in: Denmark, Region: Bornholm Island, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish or Danish, Comments: The language has had no recognition since Sweden obtained Scånia from Denmark in 1658. It is called 'Southern Swedish' in Sweden, and 'Eastern Danish' in Denmark.” (Skånsk mål: et sprog talt i Sverige, dialekter: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk, Tales også i: Danmark, Region: Bornholm, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk eller dansk, Kommentar: Sproget er ikke anerkendt i Sverige siden Sverige overtog Skåneland fra Danmark i 1658. Sproget kaldes sydsvensk i Sverige og Østdansk i Danmark.)  

I 16^th edition 2009, har Sverige fået lejlighed til at korrigere, under Swedish anføres således i den seneste udgave: “Swedish: also spoken in Denmark, Language name: Swedish, Region: Bornholm Island, Dialects: Scanian.” (Svensk: også talt i Danmark, Sprogets navn: svensk, region: Bornholm, Dialect: skånsk mål.) Det er altså svensk, der tales på Bornholm, og der findes også dialekten bornholmsk. Og bornholmerne er altså blevet til et svensk mindretal i Danmark – og ikke som skåningene havde hævdet – et dansk mindretal i Sverige. Denne ændring i den 16. udgave af Ethnologue, er en rettelse af den 15., sandsynligvis efter svensk krav.

I kølvandet på Sils rapport har senest FUEN (The Federal Union of European Nationalities) sat Halland, Skåne, Blekinge og Bornholm på dagsordenen på en konference i Bruxelles 29. Sep. – 2. Okt. 2009. FUEN er med 84 medlemsorganisationer i 32 europæiske lande, den største paraplyorganisation for mindretal i Europa, og fejrer i år sit 60-års jubilæum. Møderne vil blive afholdt, blandt andet hos EU Regionsudvalg og i Europaparlamentet.
Det er Stiftelsen Skånsk Framtid (SSF), som for FUEN og EU's Regionsudvalg vil informere om, hvordan især den svenske regering overholder bestemmelserne om beskyttelse af regionale sprog og kulturer. Sverige har underskrevet og ratificeret Europarådets mindretalssprogskonvention fra 1992 ”Charter on Regional or Minority Languages” – ”Vedtægter om regionale- eller mindretalssprog”. Disse vedtægter blev accepterede af Sverige i 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2000. Men Sverige vælger altså stadig at underkende det skånske mål.

FUEN har efter konferencen rettet en rækkehenstillinger til Sverige, og udtrykker blandt andet bekymring for om Sverige ikke har godkendt det historiske skånske mål i henhold til de europæiske bestemmelser landet har forpligtet sig til at følge samt over at Sverige for nyligt har gjort Standardsvensk (rigssvensk) til det eneste officielle sprog i landet uden samtidigt at sikre de regionale sprog for fremtiden.

Det nationale Sverige

Dette har fået den svenske presse til at reagere voldsomt, flest med latterliggørelse. Kun Malmøs avis har i den forbindelse valgt at bringe en artikelrække om skånsk i fortid og nutid, med interviews og hvor skåninge kan fortælle om deres yndlingsord på skånsk. I den gængse del af pressen har man i stedet valgt at lægge vægt på det latterlige i hele dette forhavende og igen lægges vægt på, at det skånske mål med dialekterne hallandsk, blekingsk, skånsk og bornholmsk, kun tales i Sverige og er en sydsvensk dialekt. Til lejligheden er hentet diverse sprogeksperter ind, der kan oplyse at det skånske mål ikke er andet end en afart af svensk. Om dette er fordi aviserne følger den svenske regerings linje om at Bornholm hører til Sverige, eller at man blot har glemt Bornholm, fremgår ikke helt klart.

Resultatet er at det skånske mål i den svenske del af sprogområdet, ikke skal regne med at få støtte til litteratur, ordbøger, radioprogrammer, tv-spots eller lignende, der inddrager skånsk mål. Med bornholmske sproggruppers ihærdige men forgæves forsøg på at få placeret bare et par timer bornholmsk på børnenes skoleskema, skulle man ikke tro at Bornholm lå milevidt foran resten af Skånelandene når det kom til retten til at værne om sit sprog.

På den yderste højrefløj er man ligeledes irritable over skånelændingene, hos dem betragtes samere, skånelændinge, indvandrere og andre minoritetsgrupper for forstyrrende og ødelæggende for enheden i det storsvenske rige.

Den skånelandske indlemmelse i det storsvenske rige og den efterfølgende forsvenskning, er et skoleeksempel på nationalstaters imperialistiske fremfærd. I et historisk lys kan dette vel undskyldes med at alle nationalstater i 1600-tallet byggede på lignende principper, og at en sådan proces ikke krævede folkelig opbakning eller sympati. Men i et moderne samfund i en moderne tid, er en fortsat nationalisering knap så klædelig.

Man kan spørge hvad Sverige i det hele taget mener, der er hændt med skånelandsk i de få hundrede år Sverige har haft kontrol med området. Hvis der er, som Sverige hævder, intet særegent over Skåneland, og sproget, der tales er en variant af standardsvensk, ja så må Sverige også forklare hvorfor de på få hundrede år har udryddet et helt sprog og kultur - for 350 år siden talte ingen svensk i Skåneland.

Uanset hvad, så har Sverige ikke retten til definere bornholmsk ud fra svenske politiske interesser i Skåneland, ej heller placere Bornholm i en svensk identitetsramme på internationale lister vedrørende kultur, sprog og historie. Så Sverige, bland venligst Bornholm uden om jeres nationale sprogpolemik. Bornholm ligger ikke i Sydsverige! Benyt i stedet lejligheden til at gøre op med 350 år svensk imperialisme i Skåneland tak.

The language on Bornholm is now Swedish

Minsandten påstås det i en officiel rapport, at bornholmsk er svensk:
http://johanwadenback.blogspot.com/2009/10/due-to-swedish-pressure-language-on.html

I Dragør og Skåne

 

I Skåne er der flagfest søndag 19. juli 2009 i tidsrummet kl. 12.30-14.00 ved østbredden af Fodevig i Fotevikens Museum.
Læs videre her:
http://www.foteviken.se/
http://www.skaneflaggan.nu/aktiviteter/flaggdagen/2009/flaggdagen2009.htm
http://www.forumscaniae.net/historia/dk_fodevig.html
 

I årene 2004-2008 blev den skånske flagdag i juli måned også fejret ved en flagfest i Slangerup på Sjælland. Da turistkontoret dér nu er nedlagt, stod valget i år mellem at aflyse flagceremonien vest for Øresund eller forsøge at finde en alternativ løsning.
 
Med venlige medlemmers hjælp er det nu lykkedes at sammensætte et program, så Skåneflagdagen også i år kan markeres i det vestensundske Danmark.
 
Det sker i Dragør søndag 19. juli 2009, hvor Skåneflaget kl. 12.00 hejses i flagstangen ved det gamle (firkantede) fyrtårn på Dragør Nordstrand (adresse: Strandstien 84). Her vil der blive fortalt lidt om Skåneflagets historie, nutidige anvendelse og mulige fremtidige symbolværdi.
 
Kl. ca. 12.30 bevæger de fremmødte deltagere sig langs Dragør strandvold mod syd i retning af Dragør Fort, der ligger sydøst for Dragør gamle bydel. Her hejses Skåneflaget på den ene af fortets flagstænger kl. 13.00. Og også her vil der blive fortalt om Skåneflaget i fortid, nutid og (mulig) fremtid.
 
Ceremonien ved Dragør Fort afsluttes senest kl. 13.30, hvorefter de fremmødte beslutter sig for, om de vil fortsætte i samlet flok enten i den nærliggende restaurant eller på en café i Dragør by.
 
For de adrætte skulle der være mulighed for at klatre lidt rundt på toppen af fortet omkring kl. 13.
 
Fra Dragør er det næsten muligt at se til Fodevig, så de to parallelle flagarrangementer på hver sin side af Øresund kommer derved til at danne et vist symbolsk mønster.
 
Arrangementet i Dragør søndag 19/7-09 er bl.a. blevet annonceret på kulturkalenderen KultuNaut (se den fulde ordlyd neden for).

Mvh,  Knud J. Holdt
Dk,  13/7-09
==
 
ANNONCERING
http://www.kultunaut.dk/perl/anmeld/type-nynaut/nr-4300759
http://www.kultunaut.dk/perl/sted/type-nynaut/nr-2009497

SKÅNSK FLAGDAG.
Søndag 19. juli fejres den årlige skånske flagdag i Skåne, men også vest for Øresund, hvor Det Skånelandske Flag kl. 13 hejses over Dragør Fort.
Skåneflaget (gult kors på rød bund) er et samlende symbol for Halland, Skåne og Blekinge (Blegind).
Skåneflaget hejses også på flagstangen ved det gamle fyrtårn på Dragør Nordstrand (Strandstien 84). Dette sker søndag 19. juli kl. 12 og ledsages ligesom ved fortet kl. 13 af en kort flagtale omhandlende Skåneflagets historie, nutidige anvendelse og mulige fremtidige symbolværdi.
Efter ceremonien på fortet, som forventes afsluttet senest kl. 13.30, vil deltagerne få mulighed for at samles over en kop kaffe og en bid mad (for egen regning).
I Skåne er der flagceremoni for Skåneflaget i tidsrummet kl. 12.30-14.00 i Fodevig ved Skanør på Fotevikens Museum (http://www.skaneflaggan.nu/).
Skåneflaget blev fejret for første gang på en særlig skåneflagdag søndag 16. juli 1967, idet datidens skånelandsaktive besluttede at reservere den tredje søndag i juli måned hvert år til denne begivenhed.
I årene 2004-2008 (i alt fem gange) holdtes der tillige skåneflagfest i Slangerup på Sjælland i det nu nedlagte turistkontors have.
Da Bornholm slap fri af den svenske besættelse i december 1658, gælder der særlige forhold her, selvom øen historisk blev regnet for en del af Skåne før den svenske okkupation af Skånelandene.
Søn. d. 19. juli 2009, kl. 13. (Fri entré)
Dragør Fort, Prins Knuds Dæmning 2, Dragør
Arrangeret af Foreningen Skånsk Fremtid.
 

Sjældent fund af guldgubbe

På Bornholm forbinder man fund af guldgubber med Sorte-Muld-bopladsen nær Svaneke, hvor der er fundet tæt ved 2.500 eksemplarer. En sjælden gang findes der også guldgubber andre steder på øen, som regel på de fundrige bopladser.
For nylig (2008) fandtes således en velbevaret guldgubbe på et bopladsområde i Åker sogn. Guldgubben har et præg, som også kendes fra Sorte Muld i mindst 38 eksemplarer. Dette vidner om kontakter mellem øens magtcentre i den yngre jernalder.

Læs meget mere i Sorte-Muld-bogen, som er udgivet 29. november 2008 af Bornholms Museum. Bogen har en vejledende pris på 275,00 DKK og kan skaffes i boghandelen eller bestilles og købes på en af Bornholms Museums afdelinger eller igennem Bornholms Museums Internetbutik:
http://www.bornholmsmuseum-shop.dk/

Guldgubben kom frem af sikringsskabet i forbindelse med opgørelse af Danefæfund og indrapportering til Nationalmuseet.

    
Bornholmsk guldgubbe, der er fundet omkring
2.500 eksemplarer af i den bornholmske muld.

Nye helleristningsfund

Nyfundne skibe på helleristningsfeltet "Loppen" mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

De er indfanget af antikvar Thomas Roland, Kulturarvsstyrelsen den 21. januar 2009.
Klippen, der ligger helt op til den nu nedlagte jernbane, er delvist sprængt, men på den nordlige del af klippen mod kysten ses under gunstige forhold en sværm af skålgruber, der tilsammen danner en figur, som kunne minde om en loppe.
De to skibe, der anes på billedet, det ene midt i billedet det andet lidt ovenfor og til venstre, er trods talrige besøg og undersøgelser af klippen ikke tidligere blevet observeret. Men efter en nat med frost afslørede rimfrosten og vintersolen de nye skibe og en helt ny metode, arkæologerne kan tage i brug!
I Madsebakkeområdet vil der med stor sikkerhed kunne påvises endnu flere skibe. De næste kommer forhåbentlig frem, når Nationalmuseets eksperter, museumsinspektør Flemming Kaul og Gerhard Milstreu, går i gang sidst i maj.

Helleristningsfeltet "Loppen" ved den gamle jernbane mellem Madsebakke og Allinge Stadion.

Transportminister siger "ja-tak" til invitation

Deltager i Passagerforenings generalforsamling

Transportministeren besøger Bornholm

Bornholms Passagerforening inviterede i slutningen af oktober 2008 transportminister Lars Barfoed til at deltage i foreningens generalforsamling, som afholdes den 16. marts 2009, kl. 18.00 – og alle bornholmere vil være velkomne.

Efter kun godt én uge fik foreningen besked om at ministeren deltager.

- Det er vi virkelig glade for i bestyrelsen, siger formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, til Bornholms Tidende.

- Vi har et håb om, at der med besøget kan bygges bro over den dybe kløft, som den tidligere transportminister Flemming Hansen har skabt mellem »Christiansborg« og Bornholm. Vi tager helt fordomsfrit imod Lars Barfoed. Vi tror naturligvis ikke at besøget ændrer alt til det bedre fra den ene dag til den anden, men vi er overbevist om, at alene ministerens tilsagn om at komme, er et klart signal til Bornholm om, at han har forståelse for, at der er noget, vi i samarbejde skal have ændret, fortsætter Bjørn Carlsen.

- Normal holder vi vores generalforsamling på Centralbiblioteket i Rønne, men vi tror ikke på, at der vil være plads nok. Derfor har vi lejet den store sal på Hotel Griffen i Rønne. Det giver også mulighed for, at vores medlemmer og øvrige gæster vil kunne købe kaffe og kage samt vand/øl.

I foreningens indbydelse til ministeren hedder det:

»Vi vil være glade for, hvis du vil holde et indlæg om de projekter og de investeringer inden for den kollektive trafik, der er planlagt i fremtiden.

Det vil være optimalt, om du kan relatere dette til den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm.

Vi håber naturligvis også, at du vil komme ind på baggrunden for den beskaffenhed, som folketinget har givet den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm frem til 2017.

Om muligt ser vi gerne, at du også vil forholde dig til foreningens hovedtanker:

1)      at tonnagen skal bestå af miljørigtige superfærger, der ejes af staten, men leases til det rederi, der vinder udliciteringen af driften

2)      at Kastrup bør være anløbshavnen på Sjælland (lige ved motorvej, lufthavn, regionaltog og Metro)

3)      at der sejles miljørigtigt med hastighed på ca. 30 knob til Kastrup om dagen (vi går ud fra, at dette vil medføre, at sejladsen mellem Rønne og Ystad derved bliver minimal, fordi den direkte sejlads – uden skift til bus eller tog – kan gøres næsten lige hurtigt som turen via Sverige) og natsejlads i begge retninger med en hastighed på mellem 15 og 20 knob

4)      at kollektiv trafik over land skal koste det samme som kollektiv transport over vand.

Det bør til punkt 2 tilføjes, at kommunalbestyrelsen den 14. december 2006 vedtog følgende formulering vedrørende den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm:

Trafikkontaktrådets indstilling blev godkendt, idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.

Vi håber også, at du vil stille dig til rådighed for besvarelse af spørgsmål fra de fremmødte.«

Bjørn Carlsen understreger over for Bornholms Tidende, at der er tale om et åbent møde for alle på Bornholm, og at der bliver mulighed for spørgsmål fra de fremmødte til ministeren. Han fortæller også, at hele generalforsamlingen i Bornholms Passagerforening vil være åben for alle bornholmere, men at det naturligvis kun er medlemmer, der har stemmeret.

- Det er jo helt klart, at et så betydningsvigtigt besøg vil trække mange bornholmere til Hotel Griffen, men der skal nok blive plads til alle.

Med venlig hilsen

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen, formand

8. november 2008

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Telefon 56 49 17 25

Faktaboks om ministeren:

Lars Barfoed, MF (C)
Transportminister
(Foto: Helle Moos)

Masser af blomster til passagerforening

Det koster at have mod

Det har Bornholms Passagerforening

Bornholmerne mangler en ombudsmand

Passagererne oplevede, at færgebetjeningen af Bornholm i flere dage i begyndelsen af oktober 2008 var ret ustabil og utilfredsstillende. Søndag den 5. oktober 2008 var driften indstillet størstedelen af dagen.

En del henvendte sig til Bornholms Passagerforening for at give udtryk for deres utilfredshed, bl.a. med manglende sms-beskeder, forholdene i Ystad og ikke mindst ventetider.

Den 13. oktober 2008 havde vi et Synspunkt i Bornholms Tidende under overskriften »Berettigede klager«. Indholdet var sammensat af passagerernes oplevelser. Dog havde vi selekteret umiddelbart ikke forståelige oplysninger fra.

Vi blev i den forbindelse kontaktet af Bornholmstrafikken og holdt den 15. oktober 2008 et møde for bl.a. at få klarhed over det reelle indhold i de enkelte klager (hvor klagerne konkret havde givet os tilladelse til at viderebringe oplysningerne).

Fra rederiet deltog direktør Mads Kofod, passagerchef Ole Bent Larsen og trafikchef Kim Sørensen. Bornholmstrafikken var klart ikke tilfreds med, at vi havde videregivet passagerernes opfattelse af forholdene i pressen uden på forhånd at have fået afklaret deres validitet i rederiet.

Rederiet var absolut heller ikke tilfreds med, at vi havde skrevet, at der var »ustabil og utilfredsstillende betjening i dagene 2. oktober til og med 5. oktober 2008«, idet der efter rederiets opfattelse ikke havde været problemer i dagene 3. og 4. oktober 2008.

Vi har imidlertid medlemmer, der har oplevet problemer med viderebefordringen i Ystad den 3. oktober pga. Villum Clausens forsinkelse, men den 4. oktober har rederiet helt ret i, at der ikke var problemer, som har medført klager til os.

Vi skal derfor beklage, at vi har formuleret os mindre præcist vedrørende den 4. oktober 2008.

Mødet har imidlertid fået os til at forstå, at der er en meget afgørende forskel i opfattelsen hos rederiet og hos kunderne.

Vores opfattelse er, at Bornholmstrafikken ser og opdeler »kundernes klager/problemer« i 3 kategorier:

1)      Klager/problemer, som direkte vedrører Bornholmstrafikkens forvaltning af de kontraktlige forpligtelser. Sådanne klager tager rederiet meget seriøst og forsøger at løse problemerne, så de ikke opstår i fremtiden.

2)      Klager/problemer, som vedrører kontrakten, men ikke Bornholmstrafikkens forvaltning af de kontraktlige forpligtelser. Det kan f.eks. være den tonnage, der sejles med. Det er noget politikerne har bestemt, og det kan rederiet ikke eller kun i begrænset omfang gøre noget ved. Derfor har sådanne klager/problemer ikke Bornholmstrafikken som modtageradresse, men »Christiansborg«.

3)      Klager/problemer, som vedrører alt andet/alle andre, f.eks. forholdene i Ystad Havn, viderebefordring med og billetbestilling hos DSB. Klager over og problemer med disse »leverandører« har heller ikke Bornholmstrafikken som modtageradresse, men de enkelte leverandører. Dog skal det tilføjes, at Bornholmstrafikken ifølge egne oplysninger har lagt et stærkt pres på Ystad Havn for at få bedre forhold dér.

Efter vores opfattelse hverken kan eller SKAL passagererne foretage en sådan eller andre opdelinger af deres klager/problemer, og det er absolut heller ikke rimeligt. Derfor lander så mange klager/problemer da også mellem 2 stole og ingen samler dem op igen.

Ombudsmand

Vi vil foreslå politikerne, at der oprettes en officiel klageinstitution under den demokratisk valgte kommunalbestyrelse (uden beslutnings- og kompetencemæssigt at være underlagt denne – svarende til Folketingets ombudsmand), som kan samle trådene og kanalisere klagerne de rigtige steder hen og ikke mindst finde løsninger.

Det er helt klart også et meget stort problem, at politikerne kun løser bornholmernes samfundsbegrundede transport et stykke af vejen, nemlig mellem Rønne og Ystad. Transporten mellem Ystad og København er ikke underlagt kontrakten og er uden nogen form for indflydelse/styring fra Bornholms side.

På Facebook har en privatperson i Aakirkeby primo oktober 2008 oprettet en gruppe med titlen »UTILFREDS med Bornholmstrafikken«. Gruppen omfatter allerede nu ca. 500 medlemmer, og mange har skrevet indlæg. Det viser sig også i de mange indlæg, at adressen for utilfredsheden ikke er Bornholmstrafikken, men politikerne på Christiansborg.

Politikerne burde sætte sig ind i de problemer, som mange giver udtryk for via Facebook. Men først og fremmest ville en ombudsmand kunne kanalisere klagerne/problemerne hen til de rette personer/institutioner. Det siger sig selv, at når så mange så hurtigt melder sig ind i en sådan gruppe og skriver indlæg, så er der noget, der skal rettes op på. Hertil kommer, at vi fortsat kan læse det ene indlæg efter det andet i Bornholms Tidende om forholdene.

Det er vores klare opfattelse, at mange indlæg ikke ville have set dagens lys, hvis tonnagesammensætningen havde været anderledes.

Katamaranfærger er ikke de rette til at sejle i Østersøen – og slet ikke i fremtiden, hvor vi kan forvente endnu flere storme. Ikke desto mindre har politikerne bestemt, at Rønne-Ystad-ruten for passagerer fremover alene skal betjenes af katamaranfærger med samme begrænsninger som Villum Clausen nu har (14 m/s og bølgehøjde 3,5 m).

De rent kommercielle rederier andre steder i Østersøen betjener sig af superfærger. Det er også den eneste løsning for driftsikker og trods alt hurtig transport året rundt på Rønne-Ystad-ruten.

Sms-beskeder

Mange passagerer får ikke sms-beskeder, når der sker ændringer i fartplanen. Det er også korrekt og der er mange grunde til det. I flere af de klager, som vi modtog i Bornholms Passagerforening havde passagererne enten et forkert nummer stående på sin bizz eller ikke opgivet et mobil-nr. Der er ingen tvivl om, at alt for mange kunder glemmer at rette mobil-nr. på deres bizz, når de får nyt mobil-nr.

Vi har foreslået Bornholmstrafikken, at ingen booking kan udføres uden mobil-nr. eller at kunden direkte og aktivt med en markering afviser at oplyse sit mobil-nr.

Men hertil kommer at visse passagergrupper slet ikke har mulighed for at få sms-beskeder.

Bornholmstrafikken samarbejder billetmæssigt med Bornholmerbussen, men ikke med DSB. Politikerne burde efter vores opfattelse pålægge parterne via kontrakten at have dette samarbejde, idet det bl.a. betyder, at passagerer, der benytter sig af DSB-toget mellem Ystad og København ikke kan modtage sms-beskeder, fordi billetten er bestilt/købt i DSB-systemet og ikke i Bornholmstrafikkens regi. Alle billettyper bør også kunne bestilles via Bornholmstrafikkens hjemmeside. Det er heller ikke muligt i dag for så vidt angår de passagerer, der anvender tog fra Ystad til København.

Den samfundsbegrundede transport mellem Bornholm og den øvrige del af Danmark ophører altså ikke i Ystad. I den kommende kontrakt vil der i højsæsonen være op til 10 hurtigfærgeafgange i hver retning mellem Rønne og Ystad, men ingen på Christiansborg har indtil videre gjort noget som helst for at samordne dette med viderebefordringen mellem Ystad og København. Vi kan således ikke forvente togafgange til mere end højst halvdelen af færgeafgangene. Halvdelen af afgangene kan derfor kun benyttes af passagerer i bil.

Det er politikernes samfundsopgave at sikre en kollektiv transport, der kan formindske individuel bilkørsel mest muligt. Her går trenden den stik modsatte vej.

Bornholmerbussen vil formentlig køre til samtlige færgeafgange, men det hjælper ikke for rejsende med barnevogne, kørestole, rollatorer, cykler etc. De får deres rejsefrihed begrænset betydeligt.

Siden 2004 har vi alle fået begrænset vores rejsefrihed betydeligt.

Efter vores opfattelse bliver forholdene ikke bedre, før destinationen på Sjælland flyttes fra Køge til Kastrup (lige ved motorvej, lufthavn, Metro og regionaltog) og tonnagen tilpasses forholdene i Østersøen.

33.000 underskrifter og i hundredvis af årlige klager har desværre ikke gjort indtryk på beslutningstagerne. En eneste ombudsmand kunne måske gøre indtryk.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen, formand

Erik Pedersen, næsteformand

Lone Thrane, kasserer

Kirsten Lund-Hansen, sekretær

Jytte Bræstrup Karlsen

Birte Skot-Hansen, 1. suppleant

Joan Erlandsen, 2. suppleant

28. oktober 2008

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Email: b.carlsen@tdcadsl.dk